1. Landbrug - fælles markedsordning - mælk og mejeriprodukter - tillægsafgift på mælk - »producent« - begreb - forpligtelse til at producere referencemængden på de bedrifter, som blev drevet på det tidspunkt, hvor denne mængde blev tildelt - foreligger ikke - producenter etableret på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område - frihed til at producere den tildelte referencemængde på et produktionssted efter eget valg - betingelser
[Rådets forordning nr. 3950/92, art. 3, stk. 2, og art. 9, litra c) og d)]
2. Landbrug - fælles markedsordning - mælk og mejeriprodukter - tillægsafgift på mælk - tildeling af afgiftsfrie referencemængder - bedrift, der på tidspunktet for tildelingen, var beliggende i en kommune, der var en del af den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område - sammenlægning af en del af dette område med en af Forbundsrepublikken Tysklands gamle delstater - mulighed for, at producenten kan overføre sin produktion til denne del af området - betingelser
[Rådets forordning nr. 3950/92, art. 3, stk. 2, art. 4, stk. 4, art. 5 og art. 9, litra c) og d)]
$$1. Sammenholdes definitionerne af »producent« og »bedrift«, der er fastsat i artikel 9, henholdsvis i litra c) og d), i forordning nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, som ændret ved forordning nr. 751/1999, fremgår det for det første, at begrebet producent omfatter enhver, som driver og leder en samling af produktionsenheder beliggende på en medlemsstats geografiske område, og som sælger eller leverer mælk eller mejeriprodukter, og at det ikke er en forudsætning, at den pågældende ejer de anlæg, som han benytter til sin produktion. For at være producent kræves det desuden ikke, at indehaveren af en referencemængde producerer denne helt eller delvist i produktionsenheder, som denne drev, da han fik tildelt referencemængden. Endelig skal bedømmelsen af egenskaben som producent vurderes med henblik på en medlemsstats samlede geografiske område. Det følger af disse betragtninger, at artikel 9, litra c) og d), i forordning nr. 3950/92 er til hinder for, at en mælkeproducent, der har fået tildelt en referencemængde, er forpligtet til - for ikke at miste sin egenskab af producent - at producere denne mængde helt eller delvist i de produktionsenheder, som han drev på det tidspunkt, hvor han fik tildelt referencemængden. Derimod kan en producent frit producere den referencemængde, som han har fået tildelt af en medlemsstat, på et produktionssted efter eget valg, såfremt dette er beliggende på denne medlemsstats område, uanset om han er ejer eller forpagter af produktionsanlæggene.
Hvad angår det særlige tilfælde med Forbundsrepublikken Tyskland skal det fastslås, at nævnte artikel 9, litra c) og d), sammenholdt med tabellen i samme forordnings artikel 3, stk. 2, skal fortolkes således, at en mælkeproducent, der er etableret på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, frit kan producere den referencemængde, som han har fået tildelt, på et produktionssted efter eget valg, såfremt dette er beliggende på dette område.
( jf. præmis 30-33 og 38 samt domskonkl. 1 )
2. Den særlige midlertidige ordning for den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område vedrørende tillægsafgift på mælk gælder for hele dette område, således som det var afgrænset på tidspunktet for Tysklands forening. Den omstændighed, at en del af dette område efter dette tidspunkt sammenlægges med en af Forbundsrepublikken Tysklands gamle delstater, kan ikke påvirke muligheden for, at en producent, der er etableret i den tidligere Tyske Demokratiske Republik, kan overføre sin mælkeproduktion til denne del af området, for så vidt som de mælkemængder, der er produceret dér, kan medregnes i den samlede garantimængde for den tidligere Tyske Demokratiske Republik.
( jf. præmis 54 og 55 samt domskonkl. 2 )