1. Appel - anbringender - anbringende mod en doms præmis, der ikke er nødvendig som begrundelse for domskonklusionen - uvirksomt
(Domstolens statut, art. 58, stk. 1)
2. Appel - anbringender - fejlagtig bedømmelse af faktiske omstændigheder - afvisning - Domstolens prøvelsesret med hensyn til vurderingen af beviserne - udelukket, medmindre de er gengivet forkert
(Art. 225, stk. 1, EF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1)
$$1. Under en appelsag forkaster Domstolen uden videre klagepunkter rettet mod præmisser, der til overflod er anført i en dom afsagt af Retten, fordi disse ikke kan føre til dens ophævelse og derfor er uvirksomme.
( jf. præmis 17 )
2. Domstolen har ikke kompetence til under en appelsag at fastlægge de faktiske omstændigheder og i princippet heller ikke til at bedømme de beviser, Retten har lagt til grund ved fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder. Når disse beviser er blevet forskriftsmæssigt tilvejebragt, og de almindelige retsgrundsætninger og de processuelle regler om bevisbyrde og bevisførelse er blevet overholdt, er det alene Retten, der har kompetence til at vurdere, hvilken bevisværdi der skal tillægges de oplysninger, den har fået forelagt. Rettens vurdering heraf udgør derfor ikke et retsspørgsmål, der som sådant er undergivet Domstolens prøvelsesret, medmindre oplysningerne er gengivet forkert.
( jf. præmis 27 )