1. Miljø - affald - direktiv 75/442 om affald - forordning nr. 259/93 om overførsel af affald - klassificering af en operation enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse - dobbelt klassificering ikke tilladt
(Rådets forordning nr. 259/93; Rådets direktiv 75/442)
2. Miljø - affald - direktiv 75/442 om affald - forordning nr. 259/93 om overførsel af affald - klassificering af en operation enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse - behandling, der omfatter flere forskellige faser - hensyntagen til den første operation efter overførsel
(Rådets forordning nr. 259/93; Rådets direktiv 75/442)
3. Miljø - affald - direktiv 75/442 om affald - forbrænding af affald - klassificering af en operation enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse - kriterier - brændværdi ikke relevant
(Rådets direktiv 75/442, bilag II A, punkt D 10, og bilag II B, punkt R 1)
4. Miljø - affald - direktiv 75/442 om affald - forordning nr. 259/93 om overførsel af affald - klassificering af en operation enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse - medlemsstaternes fastsættelse af kriterier for sondringen - lovligt - betingelser
(Rådets forordning nr. 259/93; Rådets direktiv 75/442)
$$1. Med henblik på anvendelsen af direktiv 75/442 om affald, som ændret ved direktiv 91/156 og ved beslutning 96/350, og af forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 120/97, skal alle former for behandling af affald kunne angives enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse, og en og samme operation kan ikke samtidig klassificeres som bortskaffelse og nyttiggørelse.
( jf. præmis 40 )
2. Det fremgår af direktiv 75/442 om affald, som ændret ved direktiv 91/156 og ved beslutning 96/350, og af forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 120/97, at i forbindelse med en affaldsforarbejdningsproces, der omfatter flere på hinanden følgende nyttiggørelses- eller bortskaffelsesfaser, skal en sådan proces ikke som helhed betragtes som en enkelt operation, men hver fase skal gøres til genstand for en klassificering med henblik på anvendelse af nævnte forordning, såfremt den pågældende fase i sig selv udgør en særskilt operation.
Det følger heraf, at i forbindelse med en forarbejdningsproces for affald, der omfatter flere særskilte trin, skal der foretages en klassificering som bortskaffelsesoperation eller nyttiggørelsesoperation i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i direktiv 75/442, med henblik på anvendelsen af forordning nr. 259/93, idet der kun tages hensyn til den første operation, som affaldet skal undergives efter dets overførsel.
( jf. præmis 41 og 42 samt domskonkl. 1 )
3. Brændværdien af affald, som er genstand for forbrænding, er ikke et relevant kriterium ved afgørelsen af, om denne operation udgør en bortskaffelsesoperation som omhandlet i punkt D 10 i bilag II A til direktiv 75/442 om affald, som ændret ved direktiv 91/156 og ved beslutning 96/350, eller en nyttiggørelsesoperation som nævnt i punkt R 1 i bilag II B til dette direktiv. For at der kan være tale om en hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling i henhold til nævnte punkt, er det nødvendigt og tilstrækkeligt, at affaldsforbrændingen opfylder tre følgende betingelser: For det første skal hovedformålet med den omhandlede operation være at gøre det muligt at anvende affaldet som et middel til energifremstilling. For det andet skal de betingelser, hvorunder operationen foretages, gøre det muligt at antage, at den er et »middel til energifremstilling«. For det tredje skal affaldet hovedsagelig anvendes som brændsel eller andet middel til energifremstilling.
( jf. præmis 53 og 56 samt domskonkl. 2 )
4. Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 120/97, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne ved almengyldige retsakter fastlægger kriterier for en sondring mellem nyttiggørelses- og bortskaffelsesoperationer, forudsat at disse kriterier er i overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktiv 75/442 om affald, som ændret ved direktiv 91/156 og ved beslutning 96/350.
( jf. præmis 55 og 56 samt domskonkl. 2 )