Sag C-45/01
Christoph-Dornier-Stiftung für Klinische Psychologie
mod
Finanzamt Gießen
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)
«Moms – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c), i sjette direktiv 77/388/EØF – fritagelse – psykoterapeutiske behandlinger foretaget i et ambulatorium af uddannede psykologer, der ikke er læger, hos en privatretlig
stiftelse, der er anerkendt som almennyttig – direkte virkning»
|
Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 10. december 2002 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. november 2003 |
|
|
|
|
|
|
|
Sammendrag af dom
- 1.
- Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil – begrebet »transaktioner i nær tilknytning« og »pleje« – psykoterapeutiske behandlinger udført af uddannede psykologer
[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c)]
- 2.
- Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil – begrebet »andre lignende behørigt anerkendte institutioner« – anerkendelse betinget af, at ydelserne udføres under lægetilsyn – ulovlig
[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra b)]
- 3.
- Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil – begrebet »andre lignende behørigt anerkendte institutioner« – medlemsstaternes skøn – grænser – nationale domstole
[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra c)]
- 4.
- Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv – rækkevidde – behandlinger udført af praktiserende, der er ansat af en privatretlig stiftelse – omfattet
[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra c)]
- 5.
- Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil og fritagelse for behandling af personer
som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv – de afgiftspligtiges mulighed for at påberåbe sig de tilsvarende bestemmelser
[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c)]
- 1.
- Psykoterapeutiske behandlinger udført i en privatretlig stiftelses ambulatorium af uddannede psykologer, der ikke er læger,
er ikke transaktioner i »nær tilknytning til« hospitalsbehandling eller pleje i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i
forbindelse med fritagelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), i sjette direktiv 77/388, medmindre behandlingerne faktisk
ydes som sekundære ydelser til hospitalsbehandling eller pleje af modtagerne, hvilket er hovedydelsen.
- Derimod skal ordet pleje i bestemmelsen fortolkes således, at det dækker den i litra c) omhandlede behandling af personer
i sin helhed, herunder ydelser, der udføres af personer, der ikke er læger, men som udfører til lægegerningen knyttede ydelser,
såsom psykoterapeutiske behandlinger, der udføres af uddannede psykologer. Disse behandlinger opfylder nemlig betingelsen
om at have et terapeutisk formål, dvs. at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller anomalier.
(jf. præmis 35, 48 og 51 samt domskonkl. 1)
- 2.
- En medlemsstat kan med henblik på fritagelse efter artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), i sjette direktiv 77/388 ikke gyldigt
gøre anerkendelsen af »andre lignende […] institutioner«, der ligner hospitaler og centre for lægebehandling og diagnostik,
betinget af, at de til lægegerningen knyttede ydelser, der udføres i disse institutioner, udføres under lægetilsyn. Da begrebet
»pleje« i denne bestemmelse ikke alene dækker ydelser, der er udført direkte af læger eller andre sundhedspersoner under lægetilsyn,
men ligeledes til lægegerningen knyttede ydelser, der er udført på hospitaler alene under ansvar af personer, der ikke er
læger, går en sådan betingelse nemlig ud over grænserne for den skønsbeføjelse, der er tildelt medlemsstaterne ved bestemmelsen,
for så vidt som den tilsigter at udelukke ydelser, der er udført alene under et til lægegerningen knyttet erhvervs ansvar,
fra fritagelse.
(jf. præmis 70 og 71)
- 3.
- Anerkendelsen af en »anden institution«, der ligner hospitaler og centre for lægebehandling og diagnostik i artikel 13, punkt
A, stk. 1, litra b), i sjette direktiv 77/388’s forstand, forudsætter ikke en formel anerkendelsesprocedure, og anerkendelsen
skal ikke nødvendigvis følge af nationale bestemmelser af afgiftsmæssig karakter.
- Når de nationale bestemmelser om anerkendelse indeholder restriktioner, der går ud over grænserne for den skønsbeføjelse,
der er tildelt medlemsstaterne ved bestemmelsen – navnlig en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forhold til andre
erhvervsdrivende, der udfører de samme ydelser under lignende forhold – tilkommer det den nationale ret at afgøre, om en afgiftspligtig
henset til alle de relevante forhold alligevel skal betragtes som en »anden lignende behørigt anerkendt institution« i bestemmelsens
forstand.
(jf. præmis 69, 74 og 76 samt domskonkl. 2)
- 4.
- Da afgiftsfritagelsen for behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv i artikel
13, punkt A, stk. 1, litra c), i sjette direktiv 77/388 ikke afhænger af den retlige organisationsform for den afgiftspligtige,
der udfører de lægelige eller dertil knyttede ydelser, der er nævnt heri, kan psykoterapeutiske behandlinger udført af en
privatretlig stiftelse af psykoterapeuter, der er ansat af stiftelsen, fritages.
(jf. præmis 21 og domskonkl. 3)
- 5.
- Bestemmelserne i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c), i sjette direktiv 77/388 om fritagelse af hospitalsbehandling
og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil og om fritagelse af behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning
og dertil knyttede erhverv kan påberåbes af en afgiftspligtig ved en national ret med henblik på at gøre indsigelse mod anvendelsen
af en national bestemmelse, der er uforenelig med disse bestemmelser. Den omstændighed, at de giver medlemsstaterne en skønsbeføjelse
til at fastlægge dels de institutioner, der ikke er »offentligretlige«, men som kan være momsfritaget efter artikel 13, punkt
A, stk. 1, litra b), dels de til lægegerningen knyttede erhverv, som kan ydes fritagelse efter litra c), forhindrer ikke private,
der ifølge objektive kendetegn udfører de af fritagelserne omfattede ydelser af almen interesse, i at påberåbe sig bestemmelserne
i sjette momsdirektiv direkte over for enhver national regel, der ikke er i overensstemmelse med direktivet.
(jf. præmis 81 og 84 samt domskonkl. 4)