Sag C-4/01


Serene Martin m.fl.
mod
South Bank University


(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Employment Tribunal, Croydon)

«Direktiv 77/187/EØF – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter – førtidig pensionering og tilknyttede ydelser»

Forslag til afgørelse fra generaladvokat S. Alber fremsat den 17. juni 2003
    
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 6. november 2003
    

Sammendrag af dom

1.
Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – overførsel af virksomheder – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder – direktiv 77/187 – rettigheder og forpligtelser i artikel 3, stk. 1’s forstand − rettigheder, der er betinget af enten afskedigelse eller indrømmelse af en førtidig pensionering efter aftale med arbejdsgiveren − omfattet

(Rådets direktiv 77/187, art. 3, stk. 1)

2.
Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – overførsel af virksomheder – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder – direktiv 77/187 – undtagelser – supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger – ydelser ved alderdom – begreb – førtidig udbetaling af pension samt af ydelser, der har til formål at forbedre forholdene ved en sådan førtidig pensionering – ikke omfattet

(Rådets direktiv 77/187, art. 3, stk. 3)

3.
Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – overførsel af virksomheder – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder – direktiv 77/187 – overførsel af de forpligtelser, der påhviler overdrageren i forbindelse med afskedigelse af en arbejdstager – betingelser og grænser – forpligtelser, der udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter – uden betydning

(Rådets direktiv 77/187, art. 3)

4.
Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – overførsel af virksomheder – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder – direktiv 77/187 – mindre fordelagtige betingelser for førtidig pensionering − accept fra arbejdstagerne − ikke omfattet − undtagelse − mere fordelagtige betingelser, som følger af en kollektiv overenskomst, der ikke længere finder anvendelse

(Rådets direktiv 77/187, art. 3)

5.
Socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – overførsel af virksomheder – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder – direktiv 77/187 – mindre fordelagtige betingelser for førtidig pensionering tilbudt under tilsidesættelse af ufravigelige retsgrundsætninger i artikel 3 − erstatningsforpligtelse for erhververen

(Rådets direktiv 77/187, art. 3)

1.
Rettigheder, der er betinget af enten afskedigelse eller indrømmelse af en førtidig pensionering efter aftale med arbejdsgiveren, henhører under de »rettigheder og forpligtelser«, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 77/187 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter.

(jf. præmis 30 og domskonkl. 1)

2.
Ydelser ved førtidig pensionering og ydelser, der har til formål at forbedre betingelserne for en sådan pensionering, og som udbetales ved førtidig pensionering som følge af en fælles aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, til arbejdstagere, der har nået en bestemt alder, udgør ikke ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 77/187 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter.

(jf. præmis 35 og domskonkl. 2)

3.
Artikel 3 i direktiv 77/187 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes således, at overdragerens forpligtelser over for de omhandlede arbejdstagere, der er forbundet med en sådan førtidig pensionering i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter denne artikel, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter, og uanset de praktiske retningslinjer, der måtte være fastsat med henblik på denne gennemførelse.

(jf. præmis 35 og domskonkl. 2)

4.
Artikel 3 i direktiv 77/187 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter er til hinder for, at erhververen tilbyder arbejdstagerne ved en enhed, der er blevet overført, mindre fordelagtige betingelser for førtidig pensionering end dem, overdrageren anvendte på dem, og at disse arbejdstagere accepterer de nævnte betingelser, når betingelserne ene og alene er tilpasset de betingelser, der fandt anvendelse på erhververens andre arbejdstagere på tidspunktet for overførslen, medmindre de af overdrageren tidligere anvendte mere fordelagtige betingelser fulgte af en kollektiv overenskomst, der – under hensyn til de i artikel 3, stk. 2, nævnte betingelser – ikke længere ifølge loven finder anvendelse på arbejdstagerne ved den overførte enhed.

(jf. præmis 48 og domskonkl. 3)

5.
Når en erhverver under tilsidesættelse af ufravigelige retsgrundsætninger i artikel 3 i direktiv 77/187 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter har tilbudt arbejdstagerne ved den overførte enhed en mindre fordelagtig førtidig pensionering end den, som de inden for rammerne af deres arbejdsforhold med overdrageren kunne få ret til, og når arbejdstagerne har accepteret en sådan førtidig pensionering, påhviler det erhververen at yde arbejdstagerne den nødvendige kompensation, således at der tilvejebringes de betingelser for førtidig pensionering, der gjaldt inden for rammerne af arbejdsforholdet med overdrageren.

(jf. præmis 54 og domskonkl. 4)


DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)
6. november 2003(1)

»Direktiv 77/187/EØF – varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter – førtidig pensionering og tilknyttede ydelser«

I sag C-4/01,

angående en anmodning, som Employment Tribunal, Croydon (Det Forenede Kongerige), i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Serene Martin, Rohit Daby, Brian Willis

mod

South Bank University,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 3 i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26), har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),



sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet (refererende dommer), og dommerne R. Schintgen, C. Gulmann, F. Macken og J.N. Cunha Rodrigues,

generaladvokat: S. Alber
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–
Serene Martin, Rohit Daby og Brian Willis ved barrister M. Tether for solicitor P. Blundy

–
South Bank University ved barrister T. Linden for solicitors Taylor Joynson Garrett

–
Det Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins, som befuldmægtiget, bistået af barrister S. Moore

–
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Sack og N. Yerrell, som befuldmægtigede,

efter at der i retsmødet den 15. maj 2003 er afgivet mundtlige indlæg af Serene Martin, Rohit Daby og Brian Willis, af South Bank University og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 17. juni 2003,

afsagt følgende



Dom



1
Ved kendelse af 5. januar 2001, indgået til Domstolen den 8. januar 2001, har Employment Tribunal, Croydon i medfør af artikel 234 EF forelagt ni præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3 i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter »direktivet«).

2
Spørgsmålene er blevet rejst under en sag, der føres af Serene Martin samt af Rohit Daby og Brian Willis (herefter »Serene Martin m.fl.«) mod deres sidste arbejdsgiver, South Bank University (herefter »SBU«), vedrørende betingelserne for førtidig pensionering. Serene Martin m.fl. kræver anvendelse af de betingelser for førtidig pensionering, der blev anvendt af deres tidligere arbejdsgiver, som henhørte under National Health Service (det offentlige sundhedsvæsen, herefter »NHS«), da den enhed, de har arbejdet for, er blevet overført fra NHS til SBU.


Direktivet

3
Direktivet vedrører ifølge sin artikel 1, stk. 1, »overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som følge af overdragelse eller fusion«.

4
Direktivets artikel 3 har følgende ordlyd:

»1. Overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod på tidspunktet for overførslen i henhold til artikel 1, stk. 1, overgår som følge af denne overførsel til erhververen.

Medlemsstaterne kan bestemme, at overdrageren også efter overførslen i henhold til artikel 1, stk. 1, og sammen med erhververen er ansvarlig for de forpligtelser, som følger af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold.

2. Efter overførsel i henhold til artikel 1, stk. 1, skal erhververen opretholde samme løn- og arbejdsvilkår, som gjaldt for overdrageren ifølge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller en anden kollektiv overenskomst træder i kraft eller får virkning.

Medlemsstaterne kan begrænse den periode, hvori løn- og arbejdsvilkårene skal opretholdes, såfremt denne periode er på mindst ét år.

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på arbejdstagerens ret til ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, der findes ud over medlemsstaternes lovbestemte sociale sikringsordninger.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagernes interesser og de personers interesser, som allerede har forladt overdragerens bedrift på tidspunktet for overførslen i henhold til artikel 1, stk. 1, for så vidt angår helt eller delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom, herunder ydelser til efterladte, i henhold til de i første afsnit omhandlede supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger.«

5
I dom af 4. juni 2002, Beckmann (sag C-164/00, Sml. I, s. 4893), vedrørende fortolkningen af direktivets artikel 3 fastslog Domstolen:

»29
Henset til, at det almindelige formål, der forfølges med direktivet, er at varetage arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, idet det i direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, bestemmes, at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst overføres til erhververen, skal den undtagelse, der er fastsat i bestemmelsens stk. 3, fortolkes strengt.

30
Denne undtagelse kan således kun finde anvendelse på de ydelser, der er udtømmende angivet dér, og disse ydelser skal forstås snævert.

31
På denne baggrund er det kun ydelser, der udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdstageren på normal vis afslutter sit arbejdsliv, således som det er tilfældet for så vidt angår den i sagen omhandlede generelle pensionsordning, der kan kvalificeres som ydelser ved alderdom, og ikke ydelser, der udbetales under [andre omstændigheder], selv om der for så vidt angår beregningen af disse henvises til metoden for beregning af de normale pensionsydelser.

32
[...] førtidig udbetaling af pension samt af ydelser, der har til formål at forbedre forholdene ved en sådan førtidig pensionering, og som udbetales i forbindelse med afskedigelse af arbejdstagere, der har nået en bestemt alder, såsom dem, der er omtvistet i hovedsagen, [...] udgør [således] ikke ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 3.«

6
Domstolen tilføjede:

40
»[...] direktivets artikel 3 skal fortolkes således, at overdragerens forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst over for en arbejdstager, der afskediges, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter nævnte artikel, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter og uanset de praktiske forholdsregler, der måtte være fastsat med henblik på denne gennemførelse.«


National ret

Transfer of Undertakings (Protection of Employment) Regulations 1981

7
Direktivet er blevet gennemført i national ret ved Transfer of Undertakings (Protection of Employment) Regulations 1981 (herefter »TUPE«). De relevante afsnit af TUPE, der gennemfører direktivets artikel 3, er gengivet i Beckmann-dommens præmis 6, hvortil der henvises.

General Whitley Councils ansættelsesvilkår for NHS’ ansatte

8
Whitley Council-systemet er en ordning, hvorefter ansættelsesvilkårene inden for den offentlige sektor fastsættes ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

9
Section 45 i General Whitley Council Conditions of Service (herefter »GWC’s ansættelsesvilkår«) gengiver de bestemmelser i overenskomster, der omhandler udbetaling af godtgørelse til ansatte i de forskellige grene af NHS, når de afskediges som følge af en personaleindskrænkning, eller når de frivilligt lader sig førtidigt pensionere i forbindelse med en reorganisering for at bidrage til at undgå en situation, hvor personalet indskrænkes. Godtgørelsen udbetales i givet fald af arbejdsgiveren.

10
Section 46 i GWC’s ansættelsesvilkår gengiver bestemmelserne i »collective agreement on Premature Payment of Superannuation and Compensation Benefits« (kollektiv overenskomst om udbetaling før tiden af pensionsydelser og af kompensationsydelser), der blev indgået mellem de forskellige arbejdsgivere i NHS og de anerkendte fagforeninger. For arbejdstagere over 50 år, der ikke har nået pensionsalderen, og som i mindst fem år har været tilknyttet »NHS Superannuation Scheme« (NHS’ pensionsordning), er der efter bestemmelsen mulighed for førtidig pensionering med øjeblikkelig udbetaling af pension og kompensationsydelser i tre tilfælde, nemlig ved afskedigelse på grund af personaleindskrænkning, frivillig førtidig pensionering på grund af organisatoriske ændringer og førtidig pensionering af hensyn til effektivisering af tjenesten. De berørte arbejdstagere har endvidere efter bestemmelsen ret til en forhøjelse af de optjeningsår, der lægges til grund for beregningen af pensionen. Det synes at fremgå af sagen, at førtidig pensionering af hensyn til effektivisering af tjenesten sædvanligvis er forbundet med vedkommendes personlige forhold og kan gennemføres på arbejdsgiverens initiativ.

11
De for tvisten i hovedsagen relevante gennemførelsesbestemmelser i section 46 i GWC’s ansættelsesvilkår har baggrund i NHS Pension Scheme Regulations 1995 og NHS (Compensation for Premature Retirement) Regulations 1981. De har følgende indhold:

–
Udbetaling af en ydelse ved førtidig pensionering (»early retirement pension«), der er baseret på det faktiske antal tjenesteår, og som udbetales fra det tidspunkt, hvor den pågældende afskediges af økonomiske årsager, og indtil han eller hun opnår den almindelige pensionsalder.

–
Førtidig udbetaling af et engangsbeløb ved pensionering (»lump sum on retirement«), der normalt kommer til udbetaling, når den pågældende går på pension, og hvis beløb svarer til tre gange den årlige ydelse ved førtidig pensionering.

–
En kompensation bestående af en årlig ydelse (»annual allowance«), der har til formål at forhøje ydelsen ved førtidig pensionering.

–
Et engangsbeløb i kompensation (»lump sum compensation«) på tre gange den årlige ydelse.

12
Disse ydelser betales af det kompetente ministerium, for de to første ydelsers vedkommende på grundlag af NHS’ pensionsordning. Ministeriets udgifter hertil refunderes dog af NHS.

13
Når ydelserne når op på et vist niveau, nedsættes eller bortfalder den godtgørelse, der er omhandlet i section 45 i GWC’s ansættelsesvilkår.

Forskellene mellem NHS’ ansattes førtidige pensionering i henhold til GWC’s ansættelsesvilkår og den førtidige pensionering, der gælder for ansatte inden for de videregående uddannelser

14
Ydelserne ved førtidig pensionering inden for de videregående uddannelser fremgår ikke af en kollektiv overenskomst, men af bestemmelser vedtaget af Secretary of State for Education and Employment i henhold til Superannuation Act 1972. Det bestemmes heri, at der kan udbetales visse ydelser, når en underviser på 50 år eller derover pensioneres førtidigt, hvis arbejdet bringes til ophør som følge af personaleindskrænkninger eller i tjenestens interesse. På det tidspunkt, hvor tvisten i hovedsagen opstod, fandtes de relevante bestemmelser i Teachers Superannuation (Consolidation) Regulations 1988 og i Teachers (Compensation for Redundancy and Premature Retirement) Regulations 1989.

15
Når en underviser pensioneres førtidigt under de betingelser, der er fastsat i de nævnte bestemmelser, er han berettiget til en ydelse ved førtidig pensionering, der er baseret på det antal år, han faktisk har været tilknyttet pensionsordningen, samt et engangsbeløb ved den førtidige pensionering. Universitetet kan som arbejdsgiver derudover skønsmæssigt udbetale en årlig ydelse og et engangsbeløb i kompensation, der beregnes ved, at underviseren tildeles supplerende fiktive beskæftigelsesår. Det tilkommer alene universitet at afgøre, om der skal betales sådanne ydelser, og i givet fald at fastsætte beløbets størrelse under overholdelse af de beløbsgrænser, der er fastsat i bestemmelserne. Universitetet afholder de hermed forbundne omkostninger.

16
Der består således to forskelle mellem den ordning med førtidig pensionering, der finder anvendelse på NHS’ ansatte, og den, der finder anvendelse på undervisere på de videregående uddannelser. Mens arbejdsgiverne inden for NHS, ud over ydelsen ved førtidig pensionering og engangsbeløbet, er forpligtet til at betale den årlige ydelse og et engangsbeløb i kompensation, når en arbejdstager pensioneres førtidigt, har arbejdsgiverne inden for de videregående uddannelser en skønsmæssig beføjelse til at afgøre, om der skal udbetales sådanne supplerende ydelser. Hertil kommer, at mens arbejdsgiverne inden for NHS er forpligtet til at tildele de ansatte et bestemt antal supplerende beskæftigelsesår ved beregningen af ydelserne, har arbejdsgiverne inden for de videregﾥende uddannelser en skønsmæssig beføjelse til at afgøre, hvor mange beskæftigelsesår den pågældende skal tildeles.

17
Indtil 1997 blev udgifterne til ydelserne ved førtidig pensionering og engangsbeløbet ved førtidig pensionering af undervisere udelukkende afholdt af deres pensionsordning, Teachers Superannuation Scheme. Fra dette tidspunkt skulle universiteterne ligeledes bidrage til finansieringen af disse ydelser. Den pension, der blev udbetalt i henhold til Teachers Superannuation Scheme, blev aktuarmæssigt nedsat, og arbejdsgiverne blev anmodet om at udbetale kompenserende ydelser, således at niveauet for de ydelser, der blev udbetalt til de berørte, kunne opretholdes.


Hovedsagens faktiske omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål

18
Indtil den 1. november 1994 var Serene Martin m.fl. ansat som sygeplejelærere på Redwood College of Health Studies, som henhørte under NHS (herefter »Redwood College«). I deres arbejdskontrakt var anført: »For Deres ansættelse gælder vilkårene i General and Nurses and Midwives Whitley Council«.

19
Da sygeplejeuddannelsen blev lagt ind under Undervisnings- og Arbejdsministeriet, blev Redwood College en del af SBU.

20
Kort før denne overførsel havde SBU over for de ansatte på Redwood College meddelt, at de ville blive tilbudt en ny arbejdskontrakt. De ansatte var ikke forpligtet til at acceptere SBU’s ansættelsesvilkår. SBU havde imidlertid præciseret, at de ansatte under ingen omstændigheder længere kunne være omfattet af NHS’ pensionsordning, og at de havde tre muligheder: Den første mulighed var, at de kunne lade NHS’ pensionsordning stille i bero og tilslutte sig en ny pensionsordning, den anden mulighed var at overføre rettighederne i henhold til NHS’ pensionsordning til en af SBU’s pensionsordninger, og den tredje mulighed var at lade NHS’ pensionsordning stille i bero uden at tilslutte sig en anden ordning.

21
I et brev, som SBU på det tidspunkt sendte til sagsøgernes fagforening, anførte SBU:

»Ved pensionering på grund af vedvarende invaliditet foreskriver både Teachers’ Scheme og Local Government Scheme, at den pågældende person opnår den maksimale forhøjelse, som vedkommende er berettiget til. En sådan forhøjelse tildeles ikke efter et skøn, men er obligatorisk.

Ved førtidig pensionering af enhver anden grund tildeles forhøjelsen på grundlag af et skøn.

Hvis en arbejdstager, som overføres fra Redwood, i henhold til en kontrakt har et retsbeskyttet krav på en sådan ydelse, vil universitetet imidlertid som anført i dette såvel som i alle andre sådanne tilfælde opfylde sine retlige forpligtelser.«

22
Serene Martin m.fl. accepterede ikke de ansættelsesvilkår, som de var blevet tilbudt af SBU, og fortsatte derfor med at arbejde på de vilkår, der var fastsat i deres arbejdskontrakt, på tidspunktet for overførslen. De tilsluttede sig imidlertid alle Teacher’s Superannuation Scheme. De ansøgte også om at få deres NHS-pensionsrettigheder overført til nævnte pensionsordning. Det var imidlertid kun Rohit Daby og Brian Willis, som faktisk kunne overføre rettighederne. Serene Martin kunne ikke overføre rettigheder, fordi hun var over 60 år på tidspunktet for overførslen af Redwood College.

23
SBU har gentagne gange tilbudt sine ansatte på over 50 år førtidig pensionering for dermed bedre at kunne tilpasse personalet SBU’s behov.

24
I oktober 1996, hvor Undervisnings- og Arbejdsministeriet gav meddelelse om den i denne doms præmis 16 anførte ændring af finansieringsbetingelserne for førtidig pensionering, meddelte SBU alle universitetsansatte over 50 år, at SBU efter den 31. marts 1997 formentlig ikke længere ville være i stand til at tilbyde førtidig pensionering. I januar 1997 henvendte SBU sig atter til personalet, idet SBU tilbød en sidste mulighed for førtidig pensionering, inden den nye finansieringsordning trådte i kraft.

25
Serene Martin og Rohit Daby accepterede derfor dette tilbud, som de tidligere havde afvist. Employment Tribunal har fastslået, at de er blevet pensioneret førtidigt af hensyn til en effektivisering af tjenesten som omhandlet i section 46 i GWC’s ansættelsesvilkår. Brian Willis forblev ansat hos SBU. Det er under disse betingelser, at tvisten i hovedsagen er opstået, og hvorunder Serene Martin m.fl. har påstået sig tilkendt en ret til førtidig pensionering under de for NHS gældende betingelser i stedet for under SBU’s betingelser.

26
For at løse denne tvist har Employment Tribunal fundet det nødvendigt at forelægge følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)
Er betingede rettigheder, hvor retten betinges af enten afskedigelse eller førtidig pensionering efter aftale med arbejdsgiveren, omfattet af begrebet »rettigheder og forpligtelser« som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1?

2)
Er arbejdstagerens ret til udbetaling af ydelser ved førtidig pensionering og engangsbeløbet i kompensation ved afskedigelse på grund af personaleindskrænkning, i tjenestens interesse eller i tilfælde af organisatoriske ændringer, en ret til ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 3?

3)
Såfremt og i det omfang det andet spørgsmål besvares benægtende, spørges: Består der i henhold til arbejdskontrakten, arbejdsforholdet eller den kollektive overenskomst i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt i direktivets artikel 3, stk. 1 og/eller stk. 2, en forpligtelse for overdrageren, der som følge af overførslen af virksomheden overgår til erhververen og forpligter denne til at betale ydelserne til arbejdstageren ved afskedigelse?

4)
Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende og det tredje spørgsmål bekræftende, spørges: Kan arbejdstageren alligevel samtykke i at give afkald på sin ret til førtidig udbetaling af pension og engangsbeløbet ved pensionering og/eller den årlige ydelse og engangsbeløbet i kompensation, hvis erhververens pensionsordning ikke giver ham/hende ret til de samme ydelser og vilkår eller til ydelser overhovedet, og arbejdstageren

i)
bliver optaget i erhververens pensionsordning, indbetaler bidrag til denne og/eller får bidrag indbetalt for sig af den nye arbejdsgiver

ii)
bliver optaget i erhververens pensionsordning, indbetaler bidrag til denne og får bidrag indbetalt for sig af den nye arbejdsgiver, og efter ansøgning herom får overført sine optjente rettigheder fra overdragerens pensionsordning til erhververens pensionsordning?

5)
Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, på grundlag af hvilke kriterier skal den nationale ret da afgøre, om arbejdstageren under disse omstændigheder har givet samtykke?

6)
Skal direktivets artikel 3, stk. 1 og/eller stk. 2, fortolkes således, at de afskærer erhververen fra at tilbyde overførte arbejdstagere at blive førtidigt pensioneret med ydelser, som er mindre gunstige end dem, de som følge af direktivet har ret til?

7)
Har det betydning for besvarelsen af det sjette spørgsmål, at erhververen i forbindelse med sit tilbud til de overførte arbejdstagere om førtidig pensionering på vilkår, som er mindre gunstige end dem, de har krav på i medfør af direktivet, erklærer, at det ikke vil blive muligt at opnå ydelser ved førtidig pensionering i fremtiden?

8)
Såfremt parterne har aftalt, at arbejdstageren bliver førtidigt pensioneret på de af arbejdsgiveren tilbudte vilkår, hvilke kriterier skal den nationale ret da lægge til grund ved afgørelsen af, om aftalen er indgået som følge af overførslen af virksomheden i overensstemmelse med de principper, som Domstolen opstillede i Daddy’s Dance Hall-dommen (dom af 10.2.1988, sag 324/86, Tellerup, Sml. s. 739)?

9)
Såfremt direktivets artikel 3 afskærer erhververen fra at tilbyde overførte arbejdstagere førtidig pensionering med ydelser, som er mindre gunstige end dem, de som følge af direktivet har ret til, hvilken betydning har dette da for arbejdstagere, som accepterer førtidig pensionering på de af arbejdsgiveren tilbudte vilkår?«


Det første spørgsmål

27
Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om betingede rettigheder, hvor retten betinges af enten afskedigelse eller indrømmelse af førtidig pensionering efter aftale med arbejdsgiveren, er omfattet af begrebet »rettigheder og forpligtelser« som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1.

28
Serene Martin m.fl. og Det Forenede Kongeriges regering har anført, at den omstændighed, at en arbejdstagers rettigheder er betinget af, at der indtræffer en bestemt begivenhed, som eventuelt ikke er indtruffet på tidspunktet for virksomhedens overførsel, ikke kan udelukke disse rettigheder fra anvendelsesområdet for direktivets artikel 3, stk. 1. SBU, der ikke har bestridt denne vurdering, har understreget, at den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at indrømme førtidig pensionering, har betydning for vurderingen af sager som dem, der foreligger med hensyn til Serene Martin m.fl.

29
Det fremgår klart af ordlyden af direktivets artikel 3, at bortset fra undtagelserne i artikel 3, stk. 3, er alle overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til den med en arbejdstager indgåede arbejdskontrakt eller i henhold til arbejdsforholdet omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, og overgår derfor til erhververen, uanset om iværksættelsen af disse rettigheder og forpligtelser er betinget af, at der indtræffer en særlig begivenhed, i givet fald afhængig af arbejdsgiverens vilje. Hvis erhververen efter en overførsel således – ligesom overdrageren havde det – har kompetence til at træffe eller undlade at træffe visse afgørelser vedrørende arbejdstageren, for eksempel med hensyn til afskedigelse eller indrømmelse af førtidig pensionering, er erhververen, når han træffer en sådan afgørelse, ligesom overdrageren fortsat bundet af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat som følge af en sådan afgørelse ved den arbejdskontrakt eller det arbejdsforhold, der er indgået med overdrageren, såfremt disses relevante betingelser ikke er blevet ændret ved lov.

30
Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at rettigheder, der er betinget af enten afskedigelse eller indrømmelse af førtidig pensionering efter aftale med arbejdsgiveren, henhører under de »rettigheder og forpligtelser«, som er omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1.


Det andet og det tredje spørgsmål

31
Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om ydelser ved førtidig pensionering og ydelser, der har til formål at forbedre betingelserne for en sådan pensionering – såsom de ydelser, der gøres krav på i hovedsagen – er ydelser i forbindelse med alderdom, invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som er udelukket fra anvendelsesområdet for direktivets artikel 3, stk. 1, i medfør af artikel 3, stk. 3.

32
Såfremt ydelser som de i hovedsagen omhandlede ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 3, stk. 3, ønsker den forelæggende ret med sit tredje spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om overdragerens forpligtelser over for en arbejdstager i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst i forbindelse med en førtidig pensionering, der er indrømmet i en sammenhæng som den, der foreligger i hovedsagen, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter direktivets artikel 3, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter efter praktiske retningslinjer som dem, der gælder for de ydelser, der gøres krav på i hovedsagen.

33
Disse spørgsmål svarer til dem, Domstolen fik forelagt i den sag, som gav anledning til Beckmann-dommen, vedrørende samme ydelser som dem, der kræves af Serene Martin m.fl., men som blev gjort gældende i forbindelse med en afskedigelse på grund af personaleindskrænkninger og ikke i forbindelse med en mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren aftalt førtidig pensionering.

34
Når henses til de præmisser i Beckmann-dommen, der er gengivet i denne doms præmis 5, er der ingen grund til at behandle sådanne ydelser forskelligt, alt efter, om kravet på ydelserne gøres gældende i forbindelse med en afskedigelse på grund af personaleindskrænkninger eller i forbindelse med en mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren aftalt førtidig pensionering, som ikke er udtryk for, at arbejdstageren på normal vis afslutter sit professionelle arbejdsliv, således som det er fastsat ved den generelle opbygning af den pensionsordning, som arbejdstageren er tilsluttet.

35
Den forelæggende rets andet og tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at ydelser ved førtidig pensionering og ydelser, der har til formål at forbedre betingelserne for en sådan pensionering, og som udbetales ved førtidig pensionering som følge af en fælles aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, til arbejdstagere, der har nået en bestemt alder, såsom dem, der er omtvistet i hovedsagen, udgør ikke ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 3, og at direktivets artikel 3 skal fortolkes således, at overdragerens forpligtelser over for de omhandlede arbejdstagere, der er forbundet med en sådan førtidig pensionering, i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter denne artikel, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter, og uanset de praktiske retningslinjer der måtte være fastsat med henblik på denne gennemførelse.


Det fjerde spørgsmål

36
Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en arbejdstager kan samtykke i at give afkald på rettigheder som dem, der er nævnt i section 46 i GWC’s ansættelsesvilkår, når de af erhververen tilbudte betingelser for førtidig pensionering ikke giver ret til de samme ydelser, og arbejdstageren fra tidspunktet for virksomhedens overførsel bliver optaget i erhververens pensionsordning. Spørgsmålet er blevet forelagt både med hensyn til det tilfælde, at arbejdstageren har kunnet overføre de pensionsrettigheder, som han har optjent fra overdragerens pensionsordning, og med hensyn til det modsatte tilfælde.

37
Serene Martin m.fl., Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen har anført, at optagelse af de berørte arbejdstagere i de videregående uddannelsers pensionsordning er en umiddelbar konsekvens af overførslen af NHS’ Redwood College til SBU, da disse arbejdstagere ikke længere kunne være tilsluttet NHS’ pensionsordning. Ligeledes er den omstændighed, at SBU tilbød mindre fordelagtige betingelser for førtidig pensionering end dem, der følger af section 46 i GWC’s ansættelsesvilkår, samt at de berørte har kunnet acceptere disse, alene en følge af overførslen af virksomheden. En eventuel accept fra de berørtes side af mindre fordelagtige betingelser end dem, som de ville have kunnet kræve, hvis virksomheden ikke var blevet overført, er derfor ugyldig.

38
SBU har derimod gjort gældende, at overførslen af Redwood College til SBU’s ansvarsområde på ingen måde er årsagen til, at denne enheds arbejdstagere på et senere tidspunkt eventuelt har accepteret førtidig pensionering på betingelser, der er mindre fordelagtige end dem, som NHS ville have kunnet tilbyde dem, da NHS havde mulighed herfor. Da en sådan accept ikke hænger sammen med overførslen af virksomheden, kan den ikke være i strid med bestemmelserne i direktivets artikel 3.

39
Som Domstolen allerede har understreget, har direktivet til formål at sikre de arbejdstagere, der berøres af en overførsel af en virksomhed, at deres rettigheder i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet opretholdes. Da denne beskyttelse er udtryk for en ufravigelig retsgrundsætning og som sådan unddraget kontraktparternes dispositionsret, må direktivets regler betragtes som præceptive i den forstand, at de ikke kan fraviges til ugunst for arbejdstagerne (Daddy’s Dance Hall-dommen, præmis 14).

40
Heraf følger, at arbejdstagerne ikke kan give afkald på de rettigheder, direktivet giver dem, og at rettighederne ikke kan indskrænkes, heller ikke med arbejdstagernes samtykke (Daddy’s Dance Hall-dommen, præmis 15).

41
Direktivet tilsigter dog kun en delvis harmonisering af det pågældende område, idet det i det væsentlige bestemmer, at den beskyttelse, som arbejdstagerne har i henhold til de forskellige medlemsstaters egen lovgivning, også skal gælde i tilfælde, hvor virksomheden overføres. Det tilsigter derimod ikke at indføre en ensartet beskyttelse for hele Fællesskabet på grundlag af fælles kriterier. Direktivet kan derfor kun påberåbes med henblik på at sikre, at arbejdstageren opnår samme beskyttelse i forhold til erhververen, som han havde i forhold til overdrageren i henhold til vedkommende medlemsstats retsregler (Daddy’s Dance Hall-dommen, præmis 16).

42
For så vidt som det derfor i andre tilfælde end ved en virksomhedsoverdragelse i henhold til national ret er tilladt at ændre arbejdsforholdet til ugunst for arbejdstagerne, er en sådan ændring ikke udelukket, blot fordi virksomheden i mellemtiden har været genstand for en overdragelse, og aftalen følgelig er indgået med den nye indehaver af virksomheden. Da erhververen nemlig i medfør af direktivets artikel 3, stk. 1, er trådt i overdragerens sted med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, som følger af arbejdsforholdet, kan dette i forhold til erhververen ændres i samme omfang, som det kunne have været ændret i forhold til overdrageren, dog således at overførslen i sig selv under ingen omstændigheder giver nogen begrundelse for at foretage ændringer (Daddy’s Dance Hall-dommen, præmis 17).

43
Derfor kan en arbejdstager ikke give afkald på de rettigheder, han har i henhold til de præceptive bestemmelser i direktivet. Direktivet er imidlertid ikke til hinder for, at der aftales en ændring af arbejdsforholdet med den nye indehaver af virksomheden, såfremt den nationale lovgivning tillader en sådan ændring i andre tilfælde end ved virksomhedsoverdragelse (Daddy’s Dance Hall-dommen, præmis 18).

44
Det bemærkes, at ændringen af arbejdsforholdet i en sammenhæng som den, der foreligger i hovedsagen, ikke desto mindre hænger sammen med overførslen. Det fremgår af sagen, at SBU ene og alene har villet tilpasse de betingelser for førtidig pensionering, som blev tilbudt arbejdstagere ved Redwood College, til de betingelser, der indtil da blev anvendt for SBU’s andre arbejdstagere. Under sådanne omstændigheder må en ændring af arbejdsforholdet anses for at hænge sammen med overførslen. At der foreligger en sådan situation i hovedsagen synes bekræftet af den omstændighed, at SBU umiddelbart efter overførslen tilbød de ansatte ved Redwood College en arbejdskontrakt på SBU’s betingelser, som Serene Martin m.fl. i øvrigt afslog. Det bemærkes imidlertid, at den omstændighed, at Serene Martin m.fl. var tilsluttet de videregående uddannelsers pensionsordning, ikke kommer i betragtning ved analysen. Dette forhold vedrører nemlig sagsøgernes krav på pension i egentlig forstand, der netop er genstand for undtagelsesbestemmelserne i direktivets artikel 3, stk. 3, og ikke betingelserne for en førtidig pensionering.

45
Da overførslen af virksomheden er årsagen til den ufordelagtige ændring af betingelserne for førtidig pensionering, der blev tilbudt denne enheds ansatte, er et eventuelt samtykke fra enkelte af disse arbejdstagere med hensyn til disse ændringer således i princippet ugyldigt.

46
Før der træffes afgørelse i en sådan sag, skal den ret, der realitetsbehandler sagen, efterprøve virkningen af en særlig omstændighed. Som anført i denne doms præmis 8 ff. er section 46 i GWC’s ansættelsesvilkår nemlig fastsat ved en kollektiv overenskomst. Direktivets artikel 3, stk. 2, forpligter kun erhververen til at opretholde samme løn- og arbejdsvilkår, som gjaldt for overdrageren ifølge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller en ny kollektiv overenskomst træder i kraft eller får virkning, eller ─ hvis den pågældende medlemsstat har fastsat sådanne bestemmelser ─ for en kortere periode, såfremt denne periode er på mindst ét år.

47
Hvis den kollektive overenskomst i hovedsagen – ved hvilken section 46 i GWC’s ansættelsesvilkår er fastsat – derfor på det tidspunkt, hvor de ansatte ved Redwood College samtykkede i en førtidig pensionering på andre betingelser end de i section 46 fastsatte, i henhold til national ret har mistet sin retsvirkning over for disse arbejdstagere, mister de retten i henhold til denne bestemmelse.

48
Den forelæggende rets fjerde spørgsmål skal derfor besvares med, at direktivets artikel 3 er til hinder for, at erhververen tilbyder arbejdstagerne ved en enhed, der er blevet overført, mindre fordelagtige betingelser for førtidig pensionering end dem, overdrageren anvendte på dem, og at disse arbejdstagere accepterer de nævnte betingelser, når betingelserne ene og alene er tilpasset de betingelser, der fandt anvendelse på erhververens andre arbejdstagere på tidspunktet for overførslen, medmindre de af overdrageren tidligere anvendte mere fordelagtige betingelser fulgte af en kollektiv overenskomst, der – under hensyn til de i direktivets artikel 3, stk. 2, nævnte betingelser – ikke længere ifølge loven finder anvendelse på arbejdstagerne ved den overførte enhed.


Det femte til det ottende spørgsmål

49
Under hensyn til besvarelsen af det fjerde spørgsmål er det ufornødent at besvare det femte til det ottende spørgsmål.


Det niende spørgsmål

50
Med det niende spørgsmål har den forelæggende ret for det tilfælde, at direktivets artikel 3 forbyder erhververen at tilbyde arbejdstagerne ved den overførte enhed en mindre fordelagtig førtidig pensionering end den, som de inden for rammerne af deres arbejdsforhold med overdrageren kunne få ret til, anmodet om at få oplyst, hvilke konsekvenser dette har for de arbejdstagere, der ikke desto mindre har samtykket i en sådan mindre fordelagtig førtidig pensionering.

51
Som det fremgår af denne doms præmis 39, foreligger der i et sådant tilfælde en tilsidesættelse af en ufravigelig retsgrundsætning. Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede skal det bemærkes, at retsgrundsætningen er blevet tilsidesat på arbejdsgiverens initiativ, da det er denne, der har foreslået betingelserne for førtidig pensionering, og da arbejdsgiveren til enhver tid har kunnet nægte at indrømme førtidig pensionering, mens de arbejdstagere, der ønskede førtidig pensionering, ikke havde andet valg end at acceptere arbejdsgiverens betingelser.

52
Det påhviler derfor erhververen at afhjælpe konsekvenserne af sin adfærd ved at yde sine tidligere arbejdstagere den nødvendige kompensation, således at der tilvejebringes de betingelser for førtidig pensionering, som de havde krav på.

53
Den omstændighed, at arbejdsgiveren har kunnet undlade overhovedet at give de berørte arbejdstagere mulighed for førtidig pensionering, er uden betydning for svaret. På det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om at tilbyde førtidig pensionering eller ikke, påhviler det nemlig arbejdsgiverne at vurdere både deres økonomiske interesse og omfanget af deres retlige eller overenskomstmæssige forpligtelser. Når afgørelsen om at tilbyde førtidig pensionering er truffet, skal den gennemføres på de krævede retlige betingelser.

54
Den forelæggende rets niende spørgsmål skal derfor besvares med, at når en erhverver under tilsidesættelse af ufravigelige retsgrundsætninger i direktivets artikel 3 har tilbudt arbejdstagerne ved den overførte enhed en mindre fordelagtig førtidig pensionering end den, som de inden for rammerne af deres arbejdsforhold med overdrageren kunne få ret til, og når arbejdstagerne har accepteret en sådan førtidig pensionering, påhviler det erhververen at yde arbejdstagerne den nødvendige kompensation, således at der tilvejebringes de betingelser for førtidig pensionering, der gjaldt inden for rammerne af arbejdsforholdet med overdrageren.


Sagens omkostninger

55
De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Employment Tribunal, Croydon (Det Forenede Kongerige), ved kendelse af 5. januar 2001, for ret:

1)
Rettigheder, der er betinget af enten afskedigelse eller indrømmelse af en førtidig pensionering efter aftale med arbejdsgiveren, henhører under de »rettigheder og forpligtelser«, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter.

2)
Ydelser ved førtidig pensionering og ydelser, der har til formål at forbedre betingelserne for en sådan pensionering, og som udbetales ved førtidig pensionering som følge af en fælles aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, til arbejdstagere, der har nået en bestemt alder, såsom dem, der er omtvistet i hovedsagen, udgør ikke ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 77/187. Det nævnte direktivs artikel 3 skal fortolkes således, at overdragerens forpligtelser over for de omhandlede arbejdstagere, der er forbundet med en sådan førtidig pensionering, i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter denne artikel, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter, og uanset de praktiske retningslinjer der måtte være fastsat med henblik på denne gennemførelse.

3)
Artikel 3 i direktiv 77/187 er til hinder for, at erhververen tilbyder arbejdstagerne ved en enhed, der er blevet overført, mindre fordelagtige betingelser for førtidig pensionering end dem, overdrageren anvendte på dem, og at disse arbejdstagere accepterer de nævnte betingelser, når betingelserne ene og alene er tilpasset de betingelser, der fandt anvendelse på erhververens andre arbejdstagere på tidspunktet for overførslen, medmindre de af overdrageren tidligere anvendte mere fordelagtige betingelser fulgte af en kollektiv overenskomst, der – under hensyn til de i direktivets artikel 3, stk. 2, nævnte betingelser – ikke længere ifølge loven finder anvendelse på arbejdstagerne ved den overførte enhed.

4)
Når en erhverver under tilsidesættelse af ufravigelige retsgrundsætninger i artikel 3 i direktiv 77/187 har tilbudt arbejdstagerne ved den overførte enhed en mindre fordelagtig førtidig pensionering end den, som de inden for rammerne af deres arbejdsforhold med overdrageren kunne få ret til, og når arbejdstagerne har accepteret en sådan førtidig pensionering, påhviler det erhververen at yde arbejdstagerne den nødvendige kompensation, således at der tilvejebringes de betingelser for førtidig pensionering, der gjaldt inden for rammerne af arbejdsforholdet med overdrageren.

Puissochet

Schintgen

Gulmann

Macken

Cunha Rodrigues

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 6. november 2003.

R. Grass

V. Skouris

Justitssekretær

Præsident

1 –
Processprog: engelsk.