Sag T-52/00

Coe Clerici Logistics SpA

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Intervention — Rettens procesreglement, artikel 115, stk. 1, og artikel 116, stk. 6 — begæring om fortrolig behandling«

Rettens kendelse (Femte Afdeling) af 30. maj 2002   II-2555

Sammendrag af kendelse

  1. Retspleje – ændringer i procesreglementet – umiddelbar anvendelse

    (Rettens procesreglement)

  2. Retspleje – intervention – indgivelse af interventionsbegcering – frist – beslutning om at indlede den mundtlige forhandling – begreb

    (Rettens procesreglement, art. 52 og 53, art. 115, stk. 1, og art. 116, stk. 6)

  3. Retspleje – intervention – personer med berettiget interesse – annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af en beslutning om ikke at behandle en klage i henhold til konkurrencereglerne – den part, der klages over

    (EF-statutten for Domstolen art. 37, andet afsnit, og art. 46)

  1.  Ændringer, som Retten vedtager i sit procesreglement, finder som udgangspunkt anvendelse umiddelbart fra datoen for deres ikrafttræden, idet der er tale om processuelle bestemmelser.

    (jf. præmis 23)

  2.  Procesreglementets artikel 115, stk. 1, sammenholdt med artikel 116, stk. 6, således som bestemmelserne har været gældende siden den 1. februar 2001, giver interesserede parter, der ikke har indgivet interventionsbegæring inden for de frister, der er fastsat for at intervenere under den skriftlige forhandling, mulighed for at intervenere under den mundtlige forhandling på grundlag af retsmøderapporten, idet begæringen om intervention dog skal være fremsat, inden den mundtlige forhandling indledes.

    I den forbindelse er beslutningen om at indlede den mundtlige forhandling, der er den sidste frist for at indgive interventionsbegæringen, den beslutning, der er omhandlet i procesreglementets artikel 53, og som træffes af Retten, efter at den refererende dommer har fremlagt den i procesreglementets artikel 52 nævnte foreløbige rapport.

    (jf. præmis 24, 25 og 27)

  3.  Begrebet berettiget interesse i tvistens afgørelse i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 37, andet afsnit, i statutten for EF-Domstolen, der i henhold til samme statuts artikel 46 finder anvendelse ved Retten, skal forstås således, at der forudsættes en direkte og aktuel interesse i, hvorledes der træffes afgørelse om påstandene.

    Under et annullationssøgsmål, der er anlagt til prøvelse af en kommissionsbeslutning, hvorved der meddeles afslag på at behandle en klage over tilsidesættelse af artikel 82 EF og artikel 86 EF, har en virksomhed, der i sin egenskab af den part, der klages over, en sådan berettiget interesse.

    (jf. præmis 32-34)