1. Miljø — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — direktiv 91/676 — gennemførelse af handlingsprogrammer for sårbare zoner — medlemsstaternes forpligtelse til at begrænse den mængde husdyrgødning, som tilføres jorden hvert år — medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage bindende bestemmelser om opbevaringskapacitet for husdyrgødning — mulighed for fravigelse — foreligger ikke — medlemsstaternes mulighed for at tillade visse bedrifter at fravige den minimumsnorm, der er fastsat i de nævnte bestemmelser — betingelse — bortskaffelse af husdyrgødning, der ikke kan opbevares, på en måde, der ikke er til skade for miljøet — bevisbyrde — [Rådets direktiv 91/676, art. 5, stk. 4, litra a), og bilag III, nr. 1, 2)]
2. Miljø — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — direktiv 91/676 — gennemførelse af handlingsprogrammer for sårbare zoner — bindende foranstaltninger om at begrænse tilførslen af gødning til jorden — krav om overholdelse af maksimumsmængder for gødning, som ikke må overstiges — nødvendighed af at vedtage anvendelsesnormer — utilstrækkelige tabsnormer indført ved en national ordning — [Rådets direktiv 91/676, art. 2 og art. 5, stk. 4, litra a), og bilag III, nr. 1, 3), og 2)]
3. Miljø — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — direktiv 91/676 — gennemførelse af handlingsprogrammer for sårbare zoner — bindende foranstaltninger om at begrænse tilførslen af gødning til jorden — hensyntagen til ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødning — medlemsstaternes forpligtelse til at tage hensyn til såvel kvælstoftilførslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvælstof som alt indgående og udgående kvælstof — [Rådets direktiv 91/676, art. 5, stk. 4, litra a), og bilag III, nr. 1, 3), nr. ii), andet led]
4. Miljø — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — direktiv 91/676 — gennemførelse af handlingsprogrammer for sårbare zoner — bindende foranstaltninger om at begrænse tilførslen af gødning til jorden — krav om overholdelse af maksimumsmængder for gødning, som ikke må overskrides — nødvendigheden af at vedtage anvendelsesnormer — anmeldelsespligtige landbrugsbedrifter — en ordning, hvorved der indføres tabsnormer, ikke tilstrækkelig — landbrugsbedrifter, som er fritaget for anmeldelsespligt — medlemsstaternes forpligtelse til at godtgøre anvendelsen af en tilladt omregningsmetode — [Rådets direktiv 91/676, art. 5, stk. 4, og bilag III, nr. 1, 3) og nr. 2, første afsnit]
5. Miljø — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — direktiv 91/676 — gennemførelse af handlingsprogrammer for sårbare zoner — bindende foranstaltninger om at begrænse tilførslen af gødning til jorden — krav om overholdelse af maksimumsmængder for gødning, som ikke må overskrides — en medlemsstats undtagelsesanmodning — begrundelse — objektive kriterier — Kommissionens skønsmæssige beføjelse — [Rådets direktiv 91/676, art. 9, og bilag III, nr. 2, andet afsnit, litra b)]
6. Miljø — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — direktiv 91/676 — gennemførelse af handlingsprogrammer for sårbare zoner — medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde kodekser for godt landmandskab og hertil vedtage bestemmelser er undergivet en betingelse om relevans — objektive kriterier — [Rådets direktiv 91/676, art. 2, litra e) og f), art. 4, stk. 1, litra a), og art. 5, samt bilag II, A, 1]
7. Miljø — beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget — direktiv 91/676 — gennemførelse af handlingsprogrammer for sårbare zoner — medlemsstaternes forpligtelse til at træffe de nødvendige, supplerende foranstaltninger med henblik på at nå det i direktivet fastsatte mål — forpligtelse til at gennemføre dem allerede fra starten af det første handlingsprogram eller fra den første gang, hvor det konstateres, at der er et behov herfor — (Rådets direktiv 91/676, art. 1 og art. 5, stk. 4 og 5)
1. Ifølge artikel 5, stk. 4, litra a), i direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget skal handlingsprogrammerne, der har til formål at nedbringe vandforureningen forårsaget af kvælstofforbindelser i de sårbare zoner, hvis gennemførelse påhviler medlemsstaterne, indeholde visse bindende foranstaltninger, som er omhandlet i dette direktivs bilag III. Disse bindende foranstaltninger skal bl.a. omfatte regler vedrørende kapaciteten i anlæg til opbevaring af husdyrgødning i henhold til direktivets bilag III, nr. 1, 2). Det fremgår af denne bestemmelse, at nævnte kapacitet skal være større end den, der er påkrævet til opbevaring i den længste periode, hvor tilførsel til jorden i den sårbare zone er forbudt, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres, at enhver overskydende mængde husdyrgødning ud over den faktiske opbevaringskapacitet vil kunne bortskaffes på en måde, der ikke er til skade for miljøet.
Selv om der ved direktivet overlades medlemsstaterne et vist skøn med hensyn til den måde, hvorpå denne bestemmelse mere præcist skal gennemføres, skal medlemsstaterne ikke desto mindre tage hensyn til direktiv 91/676’s formål, herunder navnlig for hver bedrift eller husdyrbrug at sikre, at den mængde husdyrgødning, som tilføres jorden hvert år, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis mængde pr. hektar. Sidste led af sætningen i bilag III, nr. 1, 2), til direktivet skal fortolkes således, at det ikke giver medlemsstaterne mulighed for at unddrage sig deres forpligtelse til at vedtage bindende love og forskrifter om opbevaringskapacitet for husdyrgødning i landbrugsbedrifter, men kun giver dem mulighed for efter en konkret vurdering at tillade visse bedrifter at fravige den minimumsnorm, der er fastsat i disse bestemmelser, for så vidt som det er godtgjort, at den husdyrgødning, som ikke kan oplagres på bedriften, vil kunne bortskaffes på en måde, der ikke er til skade for miljøet. Ordninger på delområder kan ikke opfylde den forpligtelse, der påhviler en medlemsstat, til at udarbejde et handlingsprogram, der omfatter bindende foranstaltninger, med henblik på at nå direktivets specifikke mål.
(jf. præmis 44-48)
2. De foranstaltninger, der skal indgå i handlingsprogrammerne for sårbare zoner i medfør af artikel 5, stk. 4, litra a), i direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, sammenholdt med bilag III, nr. 1, 3), skal indeholde regler om at begrænse tilførslen af gødning til jorden, som er baseret på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødning. Ifølge direktivets bilag III, nr. 2, skal disse foranstaltninger sikre, at den mængde af husdyrgødning, som tilføres jorden hvert år, ikke overstiger en vis mængde pr. hektar. I henhold til direktivets artikel 2, litra e), kan den gødning, der tilføres, være husdyrgødning, hvorfor dette krav kun kan opfyldes ved hjælp af anvendelsesnormer for gødning, det vil sige normer, der fastsætter maksimumsmængder for gødning, der må tilføres jorden. Tabsnormer som dem, der er fastsat i en ordning, der regulerer brugen af gødning, der har til formål at nedbringe tabet af kvælstof og fosfater i landbrugsbedrifter gennem nedsivning i miljøet, og hvorefter opdrætterne er forpligtet til at anmelde den mængde af mineraler, der tilføres landbrugsbedriften, og den mængde, der fraføres, og forskellen mellem de to værdier (»tabet«) må ikke overskride visse grænser, medmindre landbrugeren er indstillet på at betale en afgift, kan kun indirekte begrænse tilførslen af gødning til jorden, men kan ikke begrænse anvendelsen af en konkret type af gødning.
Anvendelsesnormer som dem, der kræves i henhold til direktiv 91/676, er nemlig virksomme i en indledende fase og fremstår som nødvendige for at nedbringe og forebygge enhver form for forurening, mens de tabsnormer, der er fastsat i den nævnte ordning, der er baseret på den grundtanke, at der skal være ligevægt mellem landbrugernes anvendelse af kvælstof og fosfat, anvendes på et senere trin i kvælstofscyklussen, og enhver overskridelse af disse tabsnormer bidrager nødvendigvis til forurening.
(jf. præmis 71 og 72, 74)
3. Det fremgår af artikel 5, stk. 4, litra a), i direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, sammenholdt med dettes bilag III, nr. 1, 3), at de foranstaltninger, der skal indgå i handlingsprogrammerne for sårbare zoner, skal indeholde regler om at begrænse tilførslen af gødning til jorden, som er baseret på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødning, idet nævnte regler skal udformes som anvendelsesnormer, det vil sige normer, der fastsætter maksimumsmængder for gødning, der må tilføres jorden.
Med henblik på at fastslå denne ligevægt, som er væsentlig for at kunne udarbejde nævnte anvendelsesnormer, skal medlemsstaterne i medfør af direktivets bilag III, nr. 1, 3), nr. ii), andet led, bl.a. tage hensyn til kvælstoftilførslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvælstof.
Når den ligevægt, der kræves i henhold til nævnte bilag III, nr. 1, 3), skal skabes, skal der desuden tages hensyn til alt indgående og udgående kvælstof, herunder tilførslen af kvælstof fra de organismer i jorden, der fastholder kvælstof. Da ærteblomstfamilien kan fastholde kvælstof, skal den ifølge direktiv 91/676 tages i betragtning.
(jf. præmis 84 og 85, 94)
4. Handlingsprogrammerne for sårbare zoner i artikel 5, stk. 4, i direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, skal bestå af de i bilag III omhandlede foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal omfatte regler vedrørende »en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden«, som ifølge bilagets nr. 2, første afsnit, skal sikre, at »den mængde husdyrgødning, som tilføres jorden hvert år, herunder fra dyrene selv, ikke overstiger en vis mængde pr. hektar for hver bedrift eller husdyrbrug«.
Hvad for det første angår landbrugsbedrifter, der har anmeldelsespligt, og dermed er omfattet af en ordning, der regulerer brugen af gødning, som har til formål at nedbringe tabet af kvælstof og fosfater i disse landbrugsbedrifter gennem nedsivning i miljøet, og hvorefter opdrætterne er forpligtet til at anmelde den mængde af mineraler, der tilføres landbrugsbedriften, og den mængde, der fraføres, og forskellen mellem de to værdier (»tabet«) må ikke overskride visse grænser, medmindre landbrugeren er indstillet på at betale en afgift, opfylder de tabsnormer, som er indført inden for rammerne af en sådan ordning, ikke forpligtelsen til i handlingsprogrammet at medtage de bindende foranstaltninger, som er omhandlet i bilag III, nr. 1, 3), til direktiv 91/676, og udgør dermed ikke en korrekt gennemførelse af nævnte direktiv i denne henseende, og derfor kan nævnte ordning heller ikke sikre en overholdelse af grænserne i bilag III, nr. 2, for tilførslen af husdyrgødning. Det fremgår nemlig klart af ordlyden af sidstnævnte bestemmelse, at der i henhold til denne skal fastsættes anvendelsesnormer, det vil sige normer, der fastsætter maksimumsmængder for gødning, der må tilføres jorden, for at medlemsstaterne på forhånd kan sørge for, at den mængde husdyrgødning, der tilføres jorden, ikke overstiger den tilladte mængde pr. hektar.
Hvad dernæst angår de landbrugsbedrifter, som er fritaget for anmeldelsespligt, og dermed ikke er omfattet af nævnte ordning, skal de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at opfylde forpligtelsen i direktiv 91/676’s bilag III, nr. 2, have til følge, at tilførslen af husdyrgødning begrænses i overensstemmelse med de begrænsninger, som er fastsat ved nævnte direktiv. Selv om en medlemsstat frit kan begrænse tilførslen af husdyrgødning til jorden ved hjælp af normer for anvendelse eller tilførsel af fosfater, skal den altid godtgøre, at den omregningsmetode, som anvendes i denne forbindelse, kan sikre, at den mængde husdyrgødning, der må tilføres jorden i henhold til normerne for fosfater, ikke overstiger de ved nævnte direktiv fastsatte grænser for kvælstof.
(jf. præmis 113-118)
5. Bilag III, nr. 2, andet afsnit, litra b), i direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, bestemmer, at hvis en medlemsstat tillader, at andre mængder husdyrgødning tilføres hvert år pr. hektar end de mængder, der udtrykkeligt er anført i denne bestemmelse, underretter den Kommissionen, som undersøger medlemsstatens begrundelse herfor efter fremgangsmåden i nævnte direktivs artikel 9. Disse mængder skal fastsættes således, at de ikke hindrer opfyldelsen af direktivets formål, og der skal ligge objektive kriterier til grund for dem, f.eks. lang vækstsæson eller højt nedbørsoverskud i den sårbare zone.
Det fremgår klart af denne bestemmelse, at det ikke drejer sig om en procedure, der blot har til formål at underrette Kommissionen om vedtagelsen af andre mængder end de angivne, men om en forpligtelse til over for Kommissionen at begrunde en sådan undtagelsesanmodning på grundlag af objektive kriterier. Kommissionen kan enten imødekomme undtagelsesanmodningen, i givet fald med forbehold af visse betingelser, eller afslå den.
(jf. præmis 122 og 123)
6. Artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, forpligter medlemsstaterne til at udarbejde en kodeks eller kodekser for godt landmandskab med henblik på for alt vand at skabe et generelt niveau for beskyttelse mod forurening. De handlingsprogrammer, som medlemsstaterne skal udarbejde i medfør af nævnte direktivs artikel 5, skal omfatte visse bindende foranstaltninger, bl.a. dem, som medlemsstaterne har vedtaget inden for rammerne af kodekser for godt landmandskab udarbejdet i overensstemmelse med artikel 4.
Direktivets bilag II, A, 1), bestemmer, at disse kodekser for godt landmandskab, der har til formål at nedbringe nitratforureningen, og som tager hensyn til vilkårene i Fællesskabets forskellige områder, bør indeholde bestemmelser om forskellige punkter, »for så vidt de er relevante«, herunder perioder, hvor tilførsel af gødning til jorden er uhensigtsmæssig. Direk tivets artikel 2, litra e), definerer i denne forbindelse »gødning« som ethvert stof, der indeholder en eller flere kvælstofforbindelser, og som tilføres jorden for at øge planternes vækst, herunder husdyrgødning. Direktivets artikel 2, litra f), definerer »kunstgødning« som ethvert gødningsstof, der er fremstillet ved en industriel proces. Det følger heraf, at nævnte direktivs bilag II, A, vedrører alle former for gødning og ikke kun dem, der i lighed med husdyrgødning, er af organisk oprindelse.
Selv om det i henhold til nævnte direktivs bilag II, A, kræves, at medlemsstaternes kodekser for godt landmandskab indeholder bestemmelser om tilførsel af gødning på stejle skråninger, er medlemsstaternes forpligtelse tillige undergivet en betingelse om relevans.
Relevansen af de i direktiv 91/676’s bilag II, A, omhandlede bestemmelser skal kun vurderes ud fra objektive kriterier, der er knyttet til de fysiske, geologiske og klimatiske vilkår for hvert område. Det følger heraf, at økonomiske argumenter ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at det ikke er relevant at vedtage bestemmelser om fremgangsmåder for tilførsel af kunstgødning og husdyrgødning.
(jf. præmis 130-134, 136, 143, 155 og 156)
7. Ifølge artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, skal medlemsstaterne inden for rammerne af handlingsprogrammerne for sårbare zoner træffe de supplerende foranstaltninger eller skærpede foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis det »allerede fra starten eller på baggrund af de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med handlingsprogrammernes gennemførelse«, viser sig, at foranstaltningerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at nå de mål, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 1.
Medlemsstaterne kan ikke i medfør af denne bestemmelse vælge, hvilket handlingsprogram de supplerende eller skærpede foranstaltninger skal medtages i. De skal træffe sådanne foranstaltninger allerede fra starten af det første handlingsprogram eller på baggrund af de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med handlingsprogrammernes gennemførelse og således fra den første gang, hvor det konstateres, at der er et behov herfor.
(jf. præmis 165 og 166)