Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af sorter - artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 2100/94 og artikel 8 i forordning nr. 1768/95 - umuligt for indehaveren at anmode landbrugeren om de oplysninger, der er beskrevet i de omhandlede bestemmelser, hvis der ikke foreligger holdepunkter for, at denne landbruger med henblik på formering anvender høstudbytte erhvervet fra såsæd af en beskyttet sort

(Rådets forordning nr. 2100/94, art. 14, stk. 2 og 3; Kommissionens forordning nr. 1768/95, art. 8)

Sammendrag

$$Artikel 14, stk. 3, sjette led, i forordning nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse, sammenholdt med artikel 8 i forordning nr. 1768/95 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 2100/94, skal ikke fortolkes således, at den giver indehaveren af en EF-sortsbeskyttelse mulighed for at anmode en landbruger om de oplysninger, der er beskrevet i disse bestemmelser, når indehaveren ikke har holdepunkter for, at denne landbruger med henblik på formering på marken på egen bedrift har anvendt eller vil anvende høstudbytte fra egen bedrift erhvervet ved udsåning af formeringsmateriale af en sort, bortset fra hybrider og syntetiske sorter, der er omfattet af denne beskyttelse, og som tilhører en af de landbrugsafgrøder, der er nævnt i artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 2100/94.

( jf. præmis 72 samt domskonkl. )