Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Tilnærmelse af lovgivningerne - samtrafik mellem telekommunikationsnet - direktiv 97/33 - forpligtelse, der af de nationale myndigheder ex ante pålægges en operatør, der har en stærk markedsposition, til at give de øvrige operatører adgang til abonnentnettet og til at tilbyde disse andre operatører sammenkobling i de lokale omstillingscentraler og i omstillingscentraler på højere niveau - lovlighed

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/33, art. 4, stk. 2, og art. 9, stk. 2)

Sammendrag

$$Artikel 4, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i direktiv 97/33 om samtrafik på teleområdet med henblik på at sikre forsyningspligtydelser og interoperabilitet ved anvendelse af ONP-principperne skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke er til hinder for, at medlemsstaterne tillader de nationale tilsynsmyndigheder ex ante at pålægge en operatør, som har en stærk markedsposition, at give de øvrige operatører adgang til abonnentnettet og at tilbyde disse andre operatører sammenkobling i de lokale omstillingscentraler og i omstillingscentraler på højere niveau.

( jf. præmis 37 og domskonkl. )