RETTENS KENDELSE (Første Afdeling)

17. november 2000

Sag T-200/99

Alberto Martinelli

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — bedømmelse ikke udfærdiget — erstatningssøgsmål — antagelse til realitetsbehandling — stiltiende afvisning af en ansøgning ikke anfægtet inden for fristen — udtrykkeligt bekræftende afslag — skade«

Fuldstændig gengivelse på italiensk   II-1161

Angående:

Påstand om erstatning for ikke-økonomisk skade angiveligt lidt af sagsøgeren som følge af manglende bedømmelser for referenceperioderne 1993-1995 og 1995-1997.

Udfald:

Afvisning. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – den stiltiende afgørelse om at afvise en ansøgning ikke anfægtet inden for fristen – senere udtrykkelig afgørelse – bekræftende akt – ansøgningsfasen afsluttet

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – forsinkelse hermed – tjenstlig fejl som årsag til ikke-økonomisk skade – betingelser – allerede pensioneret tjenestemand fået kendskab til den manglende rapport – skade foreligger ikke

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.  Vedtægtens artikel 91, stk. 3, sidste afsnit, som bestemmer, at »når der imidlertid på en stiltiende afvisning følger en udtrykkelig afvisning af en klage, løber klagefristen på ny«, finder ikke anvendelse i ansøgningsfasen, inden der er indgivet en klage. Bestemmelsen skal nemlig fortolkes restriktivt og efter sin ordlyd, da den vedrører beregningen af klage- og søgsmålsfrister. Heraf følger, at den udtrykkelige afvisning af en ansøgning må anses for en rent bekræftende afgørelse, som ikke giver den pågældende tjenestemand mulighed for at fortsætte den administrative procedure, idet den udtrykkelige afvisning ikke bevirker, at klagefristen løber på ny.

   (jf. præmis 11)

   Henvisning til: Domstolen, 20. marts 1984, forenede sager 75/82 og 117/82, Razzouk og Beydoun mod Kommissionen, Sml. s. 1509, præmis 12; Retten, 1. oktober 1991, sag T-38/91, Coussiosmod Kommissionen, Sml. II, s. 763; Retten, 17. oktober 1991, sag T-129/89, Offermann mod Parlamentet, Sml. II, s. 855, præmis 32; Retten, 10. april 1992, sag T-15/91, Bollendorffmod Parlamentet, Sml. II, s. 1679, præmis 26,27 og 32; Retten, 14. juli 1993, sag T-55/92, Knijff mod Revisionsretten, Sml. II, s. 823, præmis 34.

2.  Det kan medføre ikke-økonomisk skade for en tjenestemand, at hans bedømmelsesrapport mangler i den personlige aktmappe, hvis dette har kunnet påvirke hans karriere eller kunnet give anledning til usikkerhed og uro med hensyn til hans fremtid. En tjenestemand, som først efter sin pensionering er blevet bekendt med, at bedømmelsesrapporten mangler i hans personlige aktmappe, kan ikke påberåbe sig usikkerhed eller uro med hensyn til sin beskæftigelsesmæssige fremtid.

   (jf. præmis 16, 17 og 18)

   Henvisning til: Retten, 8. juni 1995, sag T-496/93, Allo mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 127, og II, s. 405, præmis 89.