1. Konkurrence - fællesskabsregler - virksomhed - begreb
(Art. 81 EF og 82 EF)
2. Konkurrence - fællesskabsregler - virksomhed - begreb - organer, der har til opgave at administrere en national sundhedsordning - ikke omfattet - betingelser
(Art. 81 EF og 82 EF)
3. Konkurrence - administrativ procedure - undersøgelse af klager - udelukkende undersøgelse af de faktiske og retlige omstændigheder, som er blevet fremført for Kommissionen
(Art. 81 EF og 82 EF, Rådets forordning nr. 17, art. 3)
4. Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - rækkevidde - beslutning i henhold til konkurrencereglerne
(Art. 253 EF)
$$1. Begrebet virksomhed i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceregler omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset dens retlige status og dens finansieringsmåde.
I den forbindelse er det den virksomhed, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på markedet, der kendetegner begrebet erhvervsmæssig virksomhed, og ikke den virksomhed, der består i køb af varer som sådan. Den virksomhed, der består i køb af produkter, kan således ikke adskilles fra erhververens senere brug af produkterne med henblik på at vurdere erhververens rolle. Det er den økonomiske eller ikke-økonomiske karakter af den efterfølgende anvendelse af det købte produkt, der nødvendigvis bestemmer karakteren af den virksomhed, der består i køb.
Når et organ køber et produkt, selv om det sker i store mængder, ikke for at tilbyde varer eller tjenesteydelser i forbindelse med en økonomisk aktivitet, men for at gøre brug heraf i forbindelse med en anden aktivitet, f.eks. en aktivitet af rent social karakter, handler dette organ følgelig ikke som virksomhed, blot fordi det agerer som køber på et marked. Ganske vist kan et sådant organ udøve en meget væsentlig økonomisk magt, som i givet fald kan give anledning til en monopolstilling, men det forholder sig ikke desto mindre således, at i det omfang den virksomhed, som dette organ udøver, og til hvilket formål organet køber produkter, ikke er af økonomisk art, handler organet ikke som virksomhed i den betydning, hvori dette begreb er anvendt i de fællesskabsretlige konkurrenceregler, og er således ikke omfattet af forbuddet i artikel 81, stk. 1, EF og artikel 82 EF.
( jf. præmis 35-37 )
2. Organer, der administrerer sygekasser, udøver ikke virksomhed af økonomisk karakter og er derfor ikke virksomheder i henhold til artikel 81 EF og 82 EF, når organernes virksomhed har en rent social funktion, når deres administrationsvirksomhed bygger på princippet om national solidaritet, og endelig, når denne virksomhed ikke bliver drevet med vinding for øje, idet de udbetalte ydelser er fastlagt i lovgivningen og er uafhængige af det beløb, der er betalt i bidrag.
Dette er tilfældet for så vidt angår organer, der administrerer en national sundhedsordning, som fungerer i overensstemmelse med solidaritetsprincippet for så vidt angår dens finansieringsmåde gennem sociale bidrag og andre statslige bidrag, og som gratis leverer tjenesteydelser til sine medlemmer på grundlag en universel dækning.
Sådanne organer handler heller ikke som virksomheder, når de køber hygiejnisk materiale, der sælges af andre virksomheder med henblik på at tilbyde gratis sundhedstjenester til medlemmerne af den nationale sundhedsordning.
( jf. præmis 38-40 )
3. Kommissionen er, når der indgives en klage til den i medfør af artikel 3 i forordning nr. 17, forpligtet til at foretage en omhyggelig undersøgelse af de faktiske og retlige omstændigheder, som den klagende part har fremført, med henblik på at undersøge, om de nævnte omstændigheder giver grundlag for at antage, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 81 EF og 82 EF.
Derimod har Kommissionen ikke i sin vurdering af en klage pligt til at tage faktiske omstændigheder, som klageren ikke har fremført, i betragtning, for at kunne afvise en klage med den begrundelse, at den praksis, der er klaget over, ikke indebærer en tilsidesættelse af de fællesskabsretlige konkurrenceregler, eller i givet fald ikke er omfattet af disse reglers anvendelsesområde.
( jf. præmis 42 og 43 )
4. Kommissionen er ikke forpligtet til i begrundelsen for de beslutninger, den må træffe for at sikre anvendelsen af konkurrencereglerne, at tage stilling til alle de argumenter, som de berørte parter har gjort gældende til støtte for deres anmodning. Det er tilstrækkeligt, at Kommissionen redegør for de faktiske og retlige betragtninger, der har været af væsentlig betydning for afgørelsen.
( jf. præmis 58 )