1. Konkurrence - administrativ procedure - undersøgelse af klager - Kommissionens fastsættelse af prioriteter - hensyntagen til Fællesskabets interesse i behandlingen af en sag - Kommissionens skønsbeføjelse - forpligtelse til at begrunde beslutningen om henlæggelse - retlig prøvelse
(EF-traktaten, art. 190 (nu art. 253 EF); Rådets forordning nr. 17, art. 3)
2. Konkurrence - administrativ procedure - undersøgelse af klager - vurdering af Fællesskabets interesse i behandlingen af en sag - hensyntagen til, at den kritiserede praksis er ophørt - betingelser
(Rådets forordning nr. 17, art. 3)
3. Konkurrence - administrativ procedure - undersøgelse af klager - vurdering af Fællesskabets interesse i behandlingen af en sag - kriterier - Kommissionens skønsbeføjelse med hensyn til, i hvilket omfang en klage skal undersøges
(Rådets forordning nr. 17, art. 3)
1. Når Kommissionen beslutter at prioritere de klager, den modtager i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17, forskelligt, kan den ikke blot fastlægge den rækkefølge, hvori klagerne skal behandles, men også afvise en klage med den begrundelse, at der ikke er en tilstrækkelig interesse for Fællesskabet i en fortsat behandling af sagen.
Kommissionens skønsmæssige beføjelse på dette punkt er dog ikke ubegrænset. Der påhviler den nemlig en begrundelsespligt, når den afviser at fortsætte behandlingen af en klage, og denne begrundelse skal være tilstrækkelig præcis og detaljeret til, at Retten kan foretage en effektiv prøvelse af Kommissionens skønsbeføjelse til at opstille prioriteter.
Denne prøvelse må dog ikke føre til, at Retten sætter sit eget skøn af Fællesskabets interesse i stedet for Kommissionens, men har til formål at kontrollere, at den anfægtede beslutning ikke hviler på materielt urigtige omstændigheder, og at den hverken er behæftet med en retlig fejl, et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning.
( jf. præmis 31, 32 og 34 )
2. Kommissionen kan ikke alene under henvisning til, at de former for praksis, der hævdes at være i strid med traktaten, er bragt til ophør, henlægge en klage over de pågældende former for praksis på grund af sagens manglende interesse for Fællesskabet uden at have undersøgt, om der fortsat består konkurrencebegrænsende virkninger, og om de påståede indgreb i konkurrencen i givet fald er så grove eller fortsat har sådanne virkninger, at klagen er af interesse for Fællesskabet.
Når klageren ikke har angivet konkrete holdepunkter for, at markedsstrukturen er ændret varigt, gør Kommissionen ved vurderingen af Fællesskabets interesse sig ikke skyldig i en fejlagtig retsanvendelse ved ikke særskilt at undersøge, om de konkurrencebegrænsende virkninger af den hævdede overtrædelse fortsat består.
( jf. præmis 33 og 42 )
3. Det er berettiget, at Kommissionen anfører i en beslutning om afvisning af en klage, at den har til opgave at gennemføre en konkurrencepolitik. Dette er ikke ensbetydende med, at den har til opgave at afgøre individuelle tvister.
Desuden kan Kommissionen ved vurderingen af Fællesskabets interesse i behandlingen af en klage tage hensyn til nødvendigheden af en afklaring af de retlige omstændigheder i forbindelse med den i klagen kritiserede adfærd og en fastlæggelse af de bestående rettigheder og forpligtelser efter Fællesskabets konkurrenceret for de forskellige erhvervsdrivende, som berøres af denne adfærd.
Når Kommissionen står over for en situation, hvor adskillige omstændigheder indicerer, at flere større virksomheder inden for samme økonomiske sektor overtræder konkurrencereglerne, er den berettiget til at koncentrere sin indsats om en af de pågældende virksomheder og samtidig henvise erhvervsdrivende, som måtte lide skade på grund af andre virksomheders tilsidesættelse af konkurrencereglerne, til i givet fald at anlægge sag ved de nationale domstole. I modsat fald ville Kommissionen være nødt til at dele sine ressourcer mellem de forskellige undersøgelser, som den foretager i større sager, hvilket ville indebære en risiko for, at ingen af dem kunne føres til ende. Den fordel, som er forbundet for Fællesskabets retsorden med, at der kan statueres et eksempel ved, at der træffes afgørelse over for en af de virksomheder, som har tilsidesat konkurrencereglerne, ville nemlig i så fald gå tabt, navnlig for de erhvervsdrivende, som har lidt skade på grund af andre virksomheders adfærd.
Endelig har Kommissionen et skøn med hensyn til, i hvilket omfang en klage skal undersøges. Den skal her foretage en afvejning af den påståede overtrædelses betydning for fællesmarkedets funktion, sandsynligheden for, at det kan godtgøres, at der foreligger en overtrædelse, og omfanget af de nødvendige undersøgelser.
( jf. præmis 43, 44, 46 og 55 )