RETTENS DOM(en eneste dommer)

9. december 1999

Sag T-53/99

Nicolaos Progoulis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — bedømmelse — beskrivelse af arbejdsopgaver«

Fuldstændig gengivelse på engelsk   II-1249

Angående:

Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. november 1998 om afvisning af sagsøgerens klage af 9. juni 1998, hvori han krævede ændring af sin bedømmelse for tidsrummet fra den 1. juli 1995 til den 30. juni 1997, og om, at Kommissionen pålægges at ændre sagsøgerens karakterer og beskrivelsen af arbejdsopgaverne i punkt 3 b) i bedømmelsen som angivet af sagsøgeren, samt om tilkendelse af erstatning for ikke-økonomisk skade, som sagsøgeren påstår at have lidt, og som han foreløbig ansætter til 100000 BEF.

Udfald:

Sagen afvises med hensyn til anden del af andet anbringende. I øvrigt frifindelse. Erstatningssøgsmålet kendes ubegrundet. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

  1. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – retslig prøvelse – grænser

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

  2. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – beskrivelse af arbejdsopgaverne

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

  3. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

  1.  Den bedømmelse, der anlægges over tjenestemændene i deres bedømmelsesrapporter, er ikke undergivet den retslige kontrol, der kun omfatter en efterprøvelse af, om der foreligger formfejl, om administrationens bedømmelse er behæftet med åbenbar faktisk vildfarelse, eller om der foreligger magtfordrejning. Den omstændighed, at bedømmeren, sammenlignet med de tidligere bedømmelsesrapporter, har anlagt en tilsvarende vurdering af den pågældende ved alene at nedsætte de tildelte karakterer, udgør ikke i sig selv nødvendigvis en åbenbar faktisk vildfarelse eller magtfordrejning.

    De karakterer, som tildeles en tjenestemand af overordnede i bedømmelsesrapporten, er vurderinger, som afhænger af den pågældende bedømmers personlige vurdering, som Retten ikke kan ændre.

    (jf præmis 27 og 29)

    Henvisning til: Retten, 6. november 1991, sag T-33/90, von Bonkewitz-Lindner mod Parlamentet, Sml. II, s. 1251, præmis 62; Retten, 15. maj 1996, sag T-326/94, Dimitriadis mod Revisionsretten, Sml. Pers. II, s. 613, præmis 104.

  2.  Enhver tjenestemand har krav på, at bedømmelsen indeholder en loyal beskrivelse af de vigtigste arbejdsopgaver, som vedkommende har udført inden for den pågældende periode.

    (jf. præmis 33)

    Henvisning til: von Bonkewitz-Lindner, præmis 44.

  3.  Reglen om, at der skal være overensstemmelse mellem den forudgående administrative klage og påstanden under sagen, indebærer, at et anbringende, der rejses for Fællesskabets retsinstanser, allerede er blevet gjort gældende under den administrative procedure, idet ansættelsesmyndigheden skal have været i stand til tilstrækkeligt nøjagtigt at tage stilling til de kritikpunkter, som den berørte part retter mod den anfægtede beslutning.

    (jf- præmis 39)

    Henvisning til: Retten, 3. marts 1993, sag T-58/91, Booss og Fischer mod Kommissionen, Sml. II, s. 147, præmis 83; Retten, 18. marts 1997, forenede sager T-178/95 og T-179/95, Picciolo og Caló mod Regionsudvalget, Sml. Pers. II, s. 155, præmis 60.