Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Transport - søtransport - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - national lovgivning, der kun pålægger søgående skibe med en længde på 41 m eller derover en afgift - lovligt - betingelser

(EF-traktaten, art. 56 og 59 (efter ændring nu artikel 46 EF og 49 EF); Rådets forordning nr. 4055/86)

Sammendrag

$$For så vidt angår situationer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 4055/86 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande, er forordningen, sammenholdt med traktatens artikel 56 og 59 (efter ændring nu artikel 46 EF og 49 EF), ikke til hinder for en i national lovgivning fastsat sejladsvejledningsordning, der pålægger søgående skibe med en længde på 41 m eller derover, der obligatorisk skal deltage i ordningen, en afgift, mens andre skibe, som f.eks. kanal- og flodskibe, er fritaget for afgiften, idet der er en reel sammenhæng mellem afgiftens størrelse og omkostningerne ved denne tjenesteydelse, som disse søgående skibe drager fordel af.

( jf. præmis 44 og domskonkl. )