1. Konkurrence fællesskabsregler virksomhed begreb advokater omfattet
(EF-traktaten, art. 85, 86 og 90 (nu art. 81 EF, 82 EF og 86 EF))
2. Konkurrence aftaler vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder begreb bestemmelser om samarbejde mellem advokater og andre liberale erhverv udstedt af advokatsamfundet i en medlemsstat omfattet
(EF-traktaten, art. 85 (nu art. 81 EF))
3. Konkurrence aftaler konkurrencebegrænsning forbud mod samarbejde mellem advokater og revisorer udstedt af advokatsamfundet i en medlemsstat vurdering under hensyn til den overordnede sammenhæng, forbuddet indgår i berettigelse korrekt udøvelse af advokaterhvervet
(EF-traktaten, art. 85, stk. 1 (nu art. 81, stk. 1, EF))
4. Konkurrence dominerende stilling kollektiv dominerende stilling begreb advokatsamfund i en medlemsstat ikke omfattet
(EF-traktaten, art. 86 (nu art. 82 EF))
5. Fri bevægelighed for personer etableringsfrihed fri udveksling af tjenesteydelser traktatens bestemmelser anvendelsesområde ikke-offentlige regler, hvis formål er at give kollektive bestemmelser for selvstændig virksomhed og præstation af tjenesteydelser omfattet
(EF-traktaten, art. 52 og 59 (efter ændring nu art. 43 EF og 49 EF))
6. Fri bevægelighed for personer etableringsfrihed fri udveksling af tjenesteydelser restriktioner forbud mod samarbejde mellem advokater og revisorer udstedt af advokatsamfundet i en medlemsstat berettigelse korrekt udøvelse af advokaterhvervet
(EF-traktaten, art. 52 og 59 (efter ændring nu art. 43 EF og 49 EF))
1. Advokater udøver økonomisk virksomhed og udgør dermed virksomheder som omhandlet i traktatens artikel 85, 86 og 90 (nu artikel 81 EF, 82 EF og 86 EF). Det er herved uden betydning, at de leverer tjenesteydelser af en kompleks og teknisk karakter, og at udøvelsen af deres erhverv er reguleret. Advokaterne tilbyder nemlig mod betaling tjenesteydelser vedrørende juridisk bistand, som består i udarbejdelse af responsa, kontrakter eller andre dokumenter, samt i udførelse af retssager for andre. Hertil kommer, at de bærer de økonomiske risici, der er forbundet med udøvelsen af disse aktiviteter, eftersom advokaten, i tilfælde af, at der er et misforhold mellem udgifterne og indtægterne, selv må bære underskuddet.
( jf. præmis 48 og 49 )
2. Når et advokatsamfund i en medlemsstat udsteder bestemmelser om samarbejde mellem advokaterne og andre liberale erhverv, udfører det hverken en social funktion, der bygger på et princip om solidaritet, eller udøver beføjelser, der typisk henregnes til offentlig myndighed. Det optræder som den institution, der skal regulere et erhverv, hvis udøvelse udgør en økonomisk virksomhed.
Den omstændighed, for det første, at et advokatsamfunds ledende organer kun består af advokater, der vælges af medlemmer af erhvervet, og for det andet, at advokatsamfundet heller ikke ved udstedelsen af bestemmelser som de ovennævnte er bundet af at skulle tage hensyn til en række kriterier dikteret af offentlige interesser, peger i retning af, at en sådan faglig organisation, der er beføjet til at udstede generelle regler, ikke er undtaget fra anvendelsesområdet for traktatens artikel 85 (nu artikel 81 EF).
I betragtning af, at de nævnte bestemmelser som følge af det forbud mod visse former for tværfagligt samarbejde, der er fastsat heri, har indvirkning på, hvordan medlemmerne af advokatsamfundet kan agere på markedet for juridiske tjenesteydelser, er de af økonomisk karakter.
Det er i øvrigt uden betydning, at advokatsamfundet er undergivet en offentligretlig regulering. Traktatens artikel 85 finder ifølge sin ordlyd anvendelse på aftaler mellem virksomheder og på vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder. De retlige rammer for indgåelsen af sådanne aftaler eller vedtagelser samt den i de forskellige nationale retsordener givne retlige kvalifikation af disse rammer er følgelig uden betydning for anvendeligheden af Fællesskabets konkurrenceregler, herunder traktatens artikel 85.
Det følger heraf, at bestemmelser om samarbejde mellem advokater og andre liberale erhverv, der er udstedt af et sådant advokatsamfund, skal anses for at være en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder som omhandlet i traktatens artikel 85, stk. 1.
( jf. præmis 58, 60-63, 65 og 66, 71 samt domskonkl. 1 )
3. Et forbud mod indgåelse af integrerede samarbejdsforhold mellem advokater og revisorer, som er fastsat i bestemmelser udstedt af advokatsamfundet i en medlemsstat, indebærer en begrænsning af produktionen og den tekniske udvikling i henhold til traktatens artikel 85, stk. 1, litra b) (nu artikel 81, stk. 1, litra b), EF).
Imidlertid er det ikke nødvendigvis alle aftaler mellem virksomheder eller alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, som begrænser parternes eller én af parternes handlefrihed, der er omfattet af det forbud, der er fastsat i traktatens artikel 85, stk. 1. Ved anvendelsen af denne bestemmelse på en konkret sag skal det nemlig først tages i betragtning, i hvilken overordnet sammenhæng den pågældende virksomhedssammenslutnings vedtagelse indgår og har virkninger, og herunder særligt, hvilke mål der søges nået med vedtagelsen. I det foreliggende tilfælde hænger disse mål sammen med nødvendigheden af at fastsætte regler om organisationstilknytning, kvalifikationer, faglig etik, kontrol og ansvar, som giver de endelige forbrugere af juridiske tjenesteydelser den nødvendige garanti for advokatens vandel og erfaring og for en ordnet retspleje. Det skal herefter undersøges, om de konkurrencebegrænsende virkninger, som opfyldelsen af de nævnte mål medfører, er uadskilleligt forbundne hermed.
Der skal herved tages hensyn til de retsregler, der i vedkommende medlemsstat finder anvendelse dels for advokater og for advokatsamfundet, som består af alle de advokater, der er registreret i landet, dels for revisorerne.
Bestemmelser om samarbejde mellem advokaterne og andre liberale erhverv, der er udstedt af et organ som advokatsamfundet i en medlemsstat, er således ikke i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, idet dette organ med rette har kunnet anse de nævnte bestemmelser for at være nødvendige til sikring af, at advokaterhvervet udøves korrekt i henhold til den ordning, erhvervet er underlagt i den pågældende medlemsstat, på trods af de konkurrencebegrænsende virkninger, som er uadskilleligt forbundne med bestemmelserne.
( jf. præmis 90, 97 og 98, 110 samt domskonkl. 2 )
4. Da advokatsamfundet i en medlemsstat ikke udøver økonomisk virksomhed, er det ikke er en virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF). Det kan heller ikke anses for at være en gruppe af virksomheder som omhandlet i denne bestemmelse, eftersom de advokater, der er registreret i en medlemsstat, ikke har et så snævert samarbejde, at de kan føre samme markedspolitiske linje, således at der ikke er nogen konkurrence mellem dem. Advokatbranchen, der er en meget heterogen branche, er præget af en lav koncentration og en stærk indbyrdes konkurrence. Da der ikke findes de fornødne strukturelle forbindelser mellem advokaterne, kan de ikke anses for at indtage en kollektivt dominerende stilling i henhold til traktatens artikel 86.
( jf. præmis 112-114 )
5. Traktatens artikel 52 og 59 (efter ændring nu artikel 43 EF og 49 EF) skal også overholdes med hensyn til bestemmelser, der ikke er af offentligretlig karakter, men hvis formål er at give kollektive bestemmelser for selvstændig virksomhed og for levering af tjenesteydelser. Afskaffelsen mellem medlemsstaterne af hindringerne for den frie bevægelighed for personer og for den frie udveksling af tjenesteydelser ville nemlig blive truet, hvis afskaffelsen af nationale skranker blev modvirket af hindringer, som skyldes, at sammenslutninger eller organer, der ikke henhører under den offentlige ret, udøver deres retlige autonomi.
( jf. præmis 120 )
6. Traktatens artikel 52 og 59 (efter ændring nu artikel 43 EF og 49 EF) er ikke til hinder for nationale bestemmelser som de nævnte bestemmelser om samarbejde mellem advokaterne og andre liberale erhverv, der er udstedt af advokatsamfundet i en medlemsstat, og som forbyder enhver form for integreret samarbejde mellem advokater og revisorer, eftersom sådanne bestemmelser med rette kan anses for at være nødvendige til sikring af, at advokaterhvervet udøves korrekt i henhold til den ordning, erhvervet er underlagt i den pågældende medlemsstat.
( jf. præmis 123 og domskonkl. 4 )