61999J0269

1. Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - forordning nr. 2081/92 - forenklet fremgangsmåde - registrering af betegnelser, som er beskyttet ved lov eller hævd - forpligtelse for medlemsstaten til at fremlægge den endelige version af varespecifikationen og de øvrige relevante dokumenter inden seksmånedersfristen - foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 2081/92, art. 17)

2. Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - forordning nr. 2081/92 - forenklet fremgangsmåde - registrering af betegnelser, som er beskyttet ved lov eller hævd - betingelser - registreringsansøgningen ikke bestridt i medlemsstaten - udelukket

(Rådets forordning nr. 2081/92, art. 17)

3. Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - forordning nr. 2081/92 - en medlemsstats indsigelse mod registreringen - formål

(Rådets forordning nr. 2081/92, art. 7)

4. Fællesskabsret - principper - ret til domstolsprøvelse - nationale domstoles forpligtelser - prøvelse af lovligheden af en ansøgning om registrering af en betegnelse, der indgives under en procedure, der munder ud i en fællesskabsbeslutning, selv om nationale procesregler er til hinder herfor

5. Landbrug - ensartede lovgivninger - beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler - forordning nr. 2081/92 - geografisk betegnelse - begreb

(Rådets forordning nr. 2081/92, art. 2, stk. 2)

1. Da artikel 17 i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler foreskriver en forenklet registreringsprocedure, kan den ikke fortolkes således, at den pålægger medlemsstaterne at fremlægge den endelige version af varespecifikationen og de øvrige relevante dokumenter inden seksmånedersfristen, således at enhver ændring af den oprindeligt fremlagte varespecifikation medfører, at den normale procedure skal anvendes.

( jf. præmis 32 )

2. Artikel 17 i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler kan ikke fortolkes således, at dens anvendelse er betinget af, at registreringsansøgningen ikke bestrides på nationalt plan. En sådan betingelse, som i væsentlig grad vil begrænse anvendelsen af den forenklede procedure, har ikke grundlag i bestemmelsens ordlyd eller i det system, som blev indført ved forordning nr. 2081/92.

( jf. præmis 40 )

3. Det fremgår af ordlyden og opbygningen af artikel 7 i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, at en meddelelse om indsigelse mod en registrering ikke kan indgives af den medlemsstat, der har ansøgt om registreringen, og at indsigelsesproceduren, der er indført ved artikel 7 i forordning nr. 2081/92, følgelig ikke skal finde anvendelse på indsigelsessager, der verserer mellem den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har anmodet om registrering af en betegnelse, og en fysisk eller juridisk person, som har bopæl eller hjemsted i denne medlemsstat.

( jf. præmis 55 )

4. Kravet om en domstolsprøvelse udspringer af medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner og er hjemlet i artikel 6 og 13 i den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Dette krav må respekteres også med hensyn til en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede registreringsansøgning, der udgør et nødvendigt stadium for vedtagelsen af en fællesskabsretlig beslutning, når Fællesskabets institutioner kun har et begrænset eller intet skøn med hensyn til denne beslutning. Det tilkommer derfor de nationale domstole at træffe afgørelse vedrørende lovligheden af en ansøgning om registrering af en betegnelse som den i sagen omhandlede på samme betingelser vedrørende prøvelsen, som gælder for enhver anden endelig beslutning, der er truffet af samme nationale myndighed, og som kan være til skade for de rettigheder, der tilkommer tredjemænd efter fællesskabsretten, og de nationale domstole skal derfor realitetsbehandle en sag, der anlægges herom, selv om de nationale procesregler ikke foreskriver dette i sådant tilfælde.

( jf. præmis 57 og 58 )

5. Et levnedsmiddel kan ifølge artikel 2, stk. 2, litra b) - i modsætning til litra a) - i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler anses for at have oprindelse i det pågældende geografiske område, når det er forarbejdet eller tilvirket i dette område, selv om råvarerne er fremstillet i et andet område.

( jf. præmis 61 )

I sag C-269/99,

angående en anmodning, som Landgericht Hamburg (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Carl Kühne GmbH & Co. KG,

Rich. Hengstenberg GmbH & Co.,

Ernst Nowka GmbH & Co. KG

mod

Jütro Konservenfabrik GmbH & Co. KG,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 590/1999 af 18. marts 1999 om en tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 74, s. 8),

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af formanden for Anden Afdeling, N. Colneric, som fungerende formand for Sjette Afdeling, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), J.-P. Puissochet, R. Schintgen og V. Skouris,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretær: fuldmægtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

- Jütro Konservenfabrik GmbH & Co. KG ved Rechtsanwalt R. Schultz-Süchting

- den tyske regering ved B. Muttelsee-Schön og A. Dittrich, som befuldmægtigede

- den østrigske regering ved C. Stix-Hackl, som befuldmægtiget

- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J.L. Iglesias Buhigues og U. Wölker, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at der i retsmødet den 31. januar 2001 er afgivet mundtlige indlæg af Carl Kühne GmbH & Co. KG, af Rich. Hengstenberg GmbH & Co. og af Ernst Nowka GmbH & Co. KG ved Rechtsanwalt T. Volkmann-Schluck, af Jütro Konservenfabrik GmbH & Co. KG ved R. Schultz-Süchting, af den tyske regering ved A. Dittrich og af Kommissionen ved J.L. Iglesias Buhigues, bistået af B. Wägenbaur,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 5. april 2001,

afsagt følgende

Dom

1 Ved kendelse af 23. juni 1999, indgået til Domstolen den 19. juli 1999, har Landgericht Hamburg i medfør af artikel 234 EF forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 590/1999 af 18. marts 1999 om en tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 74, s. 8).

2 Spørgsmålet er rejst under en tvist mellem Carl Kühne GmbH & Co. KG, Rich. Hengstenberg GmbH & Co. og Ernst Nowka GmbH & Co. KG (herefter »Kühne m.fl.«) og Jütro Konservenfabrik GmbH & Co. KG (herefter »Jütro«), som vedrører sidstnævntes anvendelse af betegnelsen »Spreewälder Art« for sin agurkekonserves.

Fællesskabsbestemmelserne

3 Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EFT L 208, s. 1) har til formål at fastsætte en ramme for fællesskabsbestemmelserne, hvorved der indføres en ordning for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for visse landbrugsprodukter og levnedsmidler, for hvilke der er en sammenhæng mellem produktets eller levnedsmidlets kendetegn og dets geografiske oprindelse. Forordningen indfører på fællesskabsplan et system for registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, som sikrer beskyttelse i alle medlemsstater.

4 Artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 2081/92 bestemmer:

»I denne forordning forstås ved:

a) oprindelsesbetegnelse: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:

- som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og

- hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsageligt eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er fremstillet, forarbejdet og tilvirket i det afgrænsede geografiske område

b) geografisk betegnelse: navnet på et område, et bestemt sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel:

- som har oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land, og

- hvis bestemte egenskaber, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, og som er fremstillet og/eller forarbejdet og/eller tilvirket i det afgrænsede geografiske område.«

5 Ifølge artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 2081/92 er det en betingelse for at benytte en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, at det er omfattet af en varespecifikation. De elementer, som skal være indeholdt i varespecifikationen, er opregnet i forordningens artikel 4, stk. 2, og omfatter navnlig en beskrivelse af produktet eller levnedsmidlet med angivelse af råvarerne, en afgrænsning af det geografiske område, en beskrivelse af, hvorledes produktet eller levnedsmidlet fremstilles, og en angivelse af faktorer som bevis på tilknytningen til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse.

6 Forordning nr. 2081/92 fastsætter såvel en såkaldt »normal« procedure og en såkaldt »forenklet« procedure for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

7 Den normale procedure for registrering af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse er omhandlet i artikel 5, 6 og 7 i forordning nr. 2081/92. I hovedtræk bestemmer artikel 5, at ansøgningen med varespecifikationen skal indgives af den pågældende sammenslutning til den medlemsstat, hvor det pågældende geografiske område er beliggende. Ifølge artikel 5, stk. 5, »[kontrollerer] medlemsstaten, om ansøgningen er berettiget, og fremsender, hvis den finder, at forordningens krav er opfyldt, ansøgningen tillige med den i artikel 4 omhandlede varespecifikation og andre dokumenter, som den har baseret sin afgørelse på, til Kommissionen«. Ifølge artikel 6 »[kontrollerer Kommissionen] [i]nden for en periode på seks måneder [...] ved en formel undersøgelse, om registreringsansøgningen indeholder alle de i artikel 4 nævnte oplysninger« og offentliggør den i De Europæiske Fællesskabers Tidende, såfremt den finder, at betegnelsen opfylder betingelserne for beskyttelse. Ifølge artikel 7 kan enhver medlemsstat inden seks måneder efter offentliggørelsesdatoen gøre indsigelse mod registreringen, og enhver retmæssigt berørt fysisk eller juridisk person kan rejse indsigelse mod den påtænkte registrering ved at fremsende en behørigt begrundet erklæring til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl eller forretningssted.

8 Ifølge artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2081/92 er registrerede betegnelser »beskyttet mod [...] enhver uretmæssig brug, efterligning eller antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet, eller hvis den beskyttede betegnelse er anvendt i oversættelse eller ledsaget af udtryk såsom art, type, måde, som fremstillet i, efterligning eller lignende«.

9 Ved anvendelsen af proceduren om registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bistås Kommissionen ifølge artikel 15 i forordning nr. 2081/92 af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

10 Artikel 17 i forordning nr. 2081/92 fraviger den normale procedure og indeholder følgende bestemmelser vedrørende den forenklede procedure for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser:

»1. Inden seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke ved lov beskyttede betegnelser eller, i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen beskyttelsesordning, hvilke hævdvundne betegnelser de ønsker at registrere i henhold til forordningen.

2. Kommissionen registrerer efter fremgangsmåden i artikel 15 de i stk. 1 omhandlede betegnelser, som omfattes af artikel 2 og 4. Artikel 7 finder ikke anvendelse. Artsbetegnelser registreres dog ikke.

[...]«

11 I henhold til artikel 18 træder forordningen i kraft 12 måneder efter datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Forordningen blev offentliggjort den 24. juli 1992.

12 Efter at have foretaget en undersøgelse af de betegnelser, som medlemsstaterne havde meddelt i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92, vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning nr. 2081/92 (EFT L 148, s. 1). Bilaget til denne forordning indeholder en liste over de betegnelser, der er registreret som beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92.

13 Dette bilag blev bl.a. suppleret ved forordning nr. 590/1999, hvor den beskyttede geografiske betegnelse »Spreewälder Gurken« (Spreewald-agurker) er opført i afsnit A under afsnittet »Frugt, grøntsager og korn« vedrørende »Tyskland«.

14 Første betragtning til forordning nr. 590/1999 lyder:

»For visse benævnelser, som medlemsstaterne har underrettet Kommissionen om i henhold til artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92, er der blevet anmodet om supplerende oplysninger for at sikre, at disse benævnelser er i overensstemmelse med artikel 2 og 4 i nævnte forordning; det har efter gennemgang af de supplerende oplysninger vist sig, at disse benævnelser er i overensstemmelse med de nævnte artikler; det er derfor nødvendigt at registrere dem og tilføje dem i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 [...]«

Proceduren for registrering af betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en beskyttet geografisk betegnelse

15 Området Spreewald, som floden Spree løber igennem, ligger syd for Berlin. Mellem byerne Lübben og Cottbus forgrener floden sig i flere vandløb, som skaber et delta inde i landet med et net af vandveje. Hvor der tidligere var tæt skov, findes nu delvis opdyrkede arealer, hvortil jordaflejringerne fra den oprindelige tunneldal er meget velegnet. Konservering af grøntsager, såsom agurker, har længe været et traditionelt erhverv i området.

16 Ifølge forelæggelseskendelsen anmodede sammenslutningen Spreewald eG, der senere blev ændret til sammenslutningen Spreewaldverein eV, i 1993 de tyske myndigheder om at indgive en ansøgning til Kommissionen om registrering af betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en beskyttet oprindelsesbetegnelse.

17 Kommissionen har oplyst at have modtaget denne ansøgning fra den tyske regering den 26. januar 1994, som var indgivet i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92. I den varespecifikation, som er foreskrevet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 2081/92, og som var bilagt ansøgningen, var angivet:

- Det geografiske område er »Spree-flodens oprindelige tunneldal mellem byen Cottbus' nordlige grænse og Neuendorf-søen nord for byen Lübben.«

- De anvendte agurker skal alle stamme fra dette geografiske område.

18 Den tyske regering har oplyst, at Kommissionen i 1995 informerede den om, at adskillige af de i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92 givne underretninger var ufuldstændige og opfordrede den til at fremlægge supplerende dokumenter og oplysninger. På foranledning heraf opfordrede den tyske regering mellem juli 1995 og marts 1996 de fleste af de berørte parter til at supplere de oprindeligt indgivne dokumenter.

19 Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at de tyske myndigheder på foranledning af flere ansøgninger fra Spreewaldverein eV gentagne gange ændrede den oprindelige ansøgning. Ifølge den endelige, ændrede varespecifikation

- blev der ansøgt om, at betegnelsen »Spreewälder Gurken« blev registreret som en beskyttet geografisk betegnelse

- blev som geografisk område angivet »området langs Spree mellem Jänschwalde og Dürrenhofe og inden for grænserne af det erhvervsområde, som fastsættes af de lokale myndigheder«, det såkaldte »Wirtschaftsraum Spreewald« (Spreewald's erhvervsområde). Hermed blev det geografiske område, som var beskrevet i den oprindelige varespecifikation, mere end fordoblet

- endvidere skulle mindst 70% af de anvendte agurker stamme fra det beskrevne geografiske område.

20 Under afviklingen af det nationale stadium af den forenklede procedure i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92 rejste en række berørte tredjemænd indsigelser mod ansøgningen om registreringen af betegnelsen »Spreewälder Gurken«. De gjorde gældende, at de særlige jord- og klimaforhold, som var angivet i ansøgningen, højst havde gyldighed for Spreewald i snæver forstand, dvs. det indre deltaområde, men ikke for hele Wirtschaftsraum Spreewald, og at det forarbejdede produkt ikke måtte indeholde råvarer fra andre dyrkningsområder.

21 Den tyske regering besluttede først at indstille den forenklede procedure og påbegynde en normal procedure, men ændrede derpå mening og fortsatte den forenklede procedure, hvilket mundede ud i, at betegnelsen »Spreewälder Gurken« blev registreret ved forordning nr. 590/1999.

Tvisten i hovedsagen

22 Jütro's hjemsted og produktionsanlæg ligger i Jüterborg, en by, som er beliggende uden for det geografiske område, der omfattes af den beskyttede geografiske betegnelse »Spreewälder Gurken«. Fabrikken fremstiller bl.a. konserverede agurker »Jütro Gurkenfässchen«, der sælges over hele Tyskland med angivelsen »Spreewälder Art« (fremstillet efter Spreewald-metoden).

23 Kühne m.fl., som er Jütro's konkurrenter, fremstiller agurkekonserves og opfylder heller ikke betingelserne for at anvende betegnelsen »Spreewälder Gurken«. De har anlagt sag ved Landgericht Hamburg med påstand om, at der nedlægges forbud for Jütro mod at anvende betegnelsen »Spreewälder Art« for sin syltede agurkekonserves med den begrundelse, at denne betegnelse ikke længere er lovlig ifølge artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2081/92, siden betegnelsen »Spreewälder Gurken« blev registreret som beskyttet geografisk betegnelse.

24 Jütro har til sit forsvar gjort gældende, at forordning nr. 590/1999 er ugyldig, i det omfang den registrerer betegnelsen »Spreewälder Gurken«.

25 I forelæggelseskendelsen anfører Landgericht Hamburg, at registreringen af betegnelsen »Spreewälder Gurken« skaber en række problemer, som kan rejse alvorlig tvivl om gyldigheden af denne registrering.

26 Landgericht Hamburg har derfor besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er Kommissionens forordning (EF) nr. 590/1999 af 18. marts 1999 om en tilføjelse af Spreewälder Gurken i bilaget til forordning nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 forenelig med fællesskabsretten?«

Det præjudicielle spørgsmål

Overholdelse af seksmånedersfristen i artikel 17 i forordning nr. 2081/92

27 Den forelæggende ret henviser til artikel 17 i forordning nr. 2081/92, hvorefter medlemsstaterne havde en frist på seks måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning til at meddele Kommissionen de betegnelser, som de ønsker at registrere efter den forenklede procedure, og rejser tvivl om, hvorvidt de tyske myndigheder har overholdt denne frist her i sagen.

28 Det må herom for det første konstateres, at den oprindelige ansøgning kom frem til Kommissionen den 26. januar 1994, hvorfor den, som anført af generaladvokaten i punkt 39 i dennes forslag til afgørelse, blev indgivet inden udløbet af seksmånedersfristen i artikel 17 i forordning nr. 2081/92.

29 For det andet må det undersøges, om der kan være tvivl vedrørende gyldigheden af forordning nr. 590/1999 - således som det er den forelæggende rets opfattelse - fordi den oprindelige ansøgning blev væsentligt ændret over en periode på flere år efter udløbet af seksmånedersfristen.

30 Jütro har gjort gældende, at registreringen af denne grund burde have været foretaget i overensstemmelse med den normale procedure i artikel 5, 6 og 7 i forordning nr. 2081/92.

31 Heroverfor gør den tyske og den østrigske regering samt Kommissionen gældende, at forordningens artikel 17, stk. 1, blev anvendt korrekt i sagen. De anfører, at medlemsstaterne efter denne bestemmelse alene er forpligtet til at meddele Kommissionen de betegnelser, de ønsker at registrere, således at fremlæggelsen af supplerende oplysninger og meddelelsen af ændringer til de allerede fremlagte oplysninger ikke er undergivet seksmånedersfristen.

32 Herom bemærkes, at artikel 17 i forordning nr. 2081/92 alene pålægger medlemsstaterne at underrette Kommissionen om, »hvilke ved lov beskyttede betegnelser eller, i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen beskyttelsesordning, hvilke hævdvundne betegnelser de ønsker at registrere i henhold til forordningen«, hvorved artikel 17 adskiller sig fra forordningens artikel 5, der udtrykkeligt foreskriver, at registreringsansøgningen efter den normale procedure skal være vedlagt varespecifikationen. Herefter kan artikel 17 i forordning nr. 2081/92 ikke fortolkes således, at den pålægger medlemsstaterne at fremlægge den endelige version af varespecifikationen og de øvrige relevante dokumenter inden seksmånedersfristen, således at enhver ændring af den oprindeligt fremlagte varespecifikation medfører, at den normale procedure skal anvendes.

33 Denne fortolkning af artikel 17 i forordning nr. 2081/92 bekræftes i øvrigt, som den østrigske regering særligt har fremført, af, at der ikke er nogen tradition i medlemsstaterne i Nordeuropa for at føre registre over beskyttede betegnelser, men at beskyttelsen heraf sikres ved love til bekæmpelse af vildledende praksis. Først med ikrafttrædelsen af forordning nr. 2081/92 blev det nødvendigt for medlemsstaterne at udfærdige en liste over de eksisterende betegnelser og at fastslå, om disse var beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser. Det var urealistisk at stille det krav til medlemsstaterne, at de inden seks måneder efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 2081/92 skulle tilsende Kommissionen alle de oplysninger og dokumenter, som var nødvendige for at træffe beslutning om registreringen, navnlig i betragtning af den tid, som de berørte parter havde brug for til at kunne udnytte deres proceduregarantier på nationalt plan.

34 Det må derfor konkluderes, at den omstændighed, at den oprindelige ansøgning om registrering blev ændret efter udløbet af seksmånedersfristen i artikel 17 i forordning nr. 2081/92, ikke medførte, at anvendelsen af den forenklede procedure blev ulovlig.

Anvendelsen af den forenklede procedure på de registreringsansøgninger, som er omtvistet på nationalt plan

35 Den forelæggende ret tvivler på, at den forenklede procedure kan anvendes, når tredjemænd har rejst alvorlige indsigelser på nationalt plan over for registreringen af den pågældende betegnelse, således som tilfældet er her i sagen.

36 Den forelæggende ret er således af den opfattelse, at begrebet »hævdvundne betegnelser« i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 2081/92 må forstås således, at det kun tillader registrering efter den forenklede procedure af de betegnelser, som er uomtvistede i den pågældende medlemsstat. Den forenklede procedure er ikke hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor registreringen rejser alvorlige problemer, da de pågældende ikke under denne procedure har nogen mulighed for at rejse indsigelser.

37 Jütro har gjort gældende, at den forenklede procedure kun kan anvendes for de betegnelser, som notorisk er en beskyttet betegnelse i medlemsstaterne. Registreringen af betegnelsen »Spreewälder Gurken«, som denne er beskrevet i den ændrede varespecifikation, er imidlertid ikke uomtvistelig. Tværtimod har flere tredjemænd rejst indsigelser, navnlig vedrørende afgrænsningen af det geografiske område.

38 Kommissionen har gjort gældende, at artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 2081/92 udtrykkeligt udelukker, at man under en forenklet procedure kan anvende forordningens artikel 7, der bestemmer, at berørte tredjemænd under en normal procedure kan rejse indsigelse mod den påtænkte registrering. Efter Kommissionens opfattelse er der dog også mulighed for at rejse indsigelse under en forenklet procedure, da det er et krav efter artikel 15 i forordning nr. 2081/92, at Kommissionen, når den træffer afgørelse vedrørende registreringsansøgninger efter den forenklede procedure, bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne. Kommissionen oplyser at have hørt dette udvalg, da den undersøgte ansøgningen om registrering af betegnelsen »Spreewälder Gurken«.

39 Den tyske regering har gjort gældende, at den omstændighed, at der er meningsforskelle på nationalt plan vedrørende registreringen af en betegnelse, ikke er ensbetydende med, at den forenklede procedure er uanvendelig. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne påse, at de berørte parter høres. I den foreliggende sag gjorde den tyske regering sig bekendt med de berørte parters indsigelser og undersøgte omhyggeligt de fremførte problemer. Regeringen konkluderede dog, at disse problemer ikke var til hinder for at beskytte betegnelsen »Spreewälder Gurken«.

40 Det skal herom bemærkes, at artikel 17 i forordning nr. 2081/92 ikke kan fortolkes således, at dens anvendelse er betinget af, at registreringsansøgningen ikke bestrides på nationalt plan. En sådan betingelse, som i væsentlig grad vil begrænse anvendelsen af den forenklede procedure, har ikke grundlag i bestemmelsens ordlyd eller i det system, som blev indført ved forordning nr. 2081/92.

41 I øvrigt indebærer den fortolkning, der må anlægges af artikel 17 i forordning nr. 2081/92 ingenlunde, at de berørte tredjemænd, som finder deres berettigede interesser tilsidesat ved registreringen, ikke kan fremsætte deres synspunkter i overensstemmelse med de principper om domstolsbeskyttelse, som følger af det ved forordning nr. 2081/92 indførte system, og som er beskrevet nedenfor i dommens præmis 57 og 58.

42 Det må derfor konkluderes, at den forenklede procedure i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92 kan anvendes, selv om tredjemænd har rejst indsigelser på nationalt plan over for registreringen af den pågældende betegnelse.

De øvrige indsigelser over for gyldigheden af at registrere betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en beskyttet geografisk betegnelse

43 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at registreringsproceduren efter artikel 17 i forordning nr. 2081/92 ikke fandt anvendelse på betegnelsen »Spreewälder Gurken«, da denne betegnelse hverken var beskyttet ved lov eller hævd i denne bestemmelses forstand. Betegnelsen var ikke beskyttet ved lov, da der ikke fandtes nogen officiel ordning i Tyskland for retlig beskyttelse af geografiske betegnelser, og betegnelsen heller ikke kunne registreres som hævdvunden i henhold til artikel 17, da den har været kendt i århundreder hos forbrugerne som en betegnelse for produkter fra området Spreewald i snæver forstand og ikke fra området Spreewald, forstået som det større erhvervsområde.

44 Desuden er den forelæggende ret af den opfattelse, at registreringen af betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en beskyttet geografisk betegnelse kan være i strid med artikel 2 og 4 i forordning nr. 2081/92, da betegnelsen i betragtning af produktets karakter og forbrugernes forventninger burde have været registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse. Forbrugerne har forstået betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en betegnelse for alle de agurker, der stammer fra området Spreewald i snæver forstand - og som derfor har en særlig kvalitet - og ikke forstået betegnelsen som en henvisning til fremstillingsmetoden eller opskriften.

45 Endelig er den forelæggende ret af den opfattelse, at registreringen af betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en beskyttet geografisk betegnelse lovliggør den vildledning af forbrugerne, som betegnelsen udgør, da specifikationerne vedrørende det geografiske område ikke afspejler det, som forbrugerne forventer af et produkt, der er forsynet med denne betegnelse.

46 Jütro har gjort gældende, at Kommissionen, når den undersøger en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 17 i forordning nr. 2081/92, skal undersøge, om betingelserne efter samme forordnings artikel 2 er opfyldt. I den foreliggende sag har Kommissionen ikke efterprøvet, om den foreslåede betegnelse opfyldte disse betingelser, men fulgte blot den tyske regerings opfattelse og foretog dermed en registrering, som ikke opfyldte disse betingelser.

47 Den tyske og den østrigske regering samt Kommissionen har gjort gældende, at hvad angår det materielretlige spørgsmål i sagen er registreringen af betegnelsen »Spreewälder Gurken« foretaget i overensstemmelse med betingelserne i forordning nr. 2081/92, og de anfører, at det ikke påhviler Kommissionen at efterprøve, om en betegnelse, som den har modtaget underretning om fra en medlemsstat, er hævdvunden, om det pågældende produkt efter sin karakter bør angives med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, eller om det geografiske område er korrekt afgrænset. Det henhører under den pågældende medlemsstats kompetence at afgøre disse spørgsmål. Kommissionen er efter artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 2081/92 alene forpligtet til at efterprøve, at de betegnelser, hvorom der er givet underretning i henhold til stk. 1, opfylder betingelserne i forordningens artikel 2 og 4.

48 Herom må det konstateres, at den argumentation, som er fremført af den tyske og den østrigske regering samt af Kommissionen, er baseret på den forudsætning, at der gælder en kompetencefordeling mellem den medlemsstat, som indgiver registreringsansøgningen, og Kommissionen, som beslutter, om der kan ske registrering, og at det udelukkende tilkommer Fællesskabets retsinstanser som led i deres legalitetskontrol med Kommissionens beslutning at efterprøve den vurdering, Kommissionen har foretaget vedrørende de omstændigheder, hvis rigtighed og lovlighed den var forpligtet til at efterprøve.

49 Det må derfor først undersøges, om der findes sådanne begrænsninger i Kommissionens forpligtelser til at udøve kontrol under registreringsproceduren og dermed findes begrænsninger i kontrolbeføjelsen hos Fællesskabets retsinstanser.

50 Det må herom konstateres, at der findes en kompetencefordeling mellem den pågældende medlemsstat og Kommissionen efter det system, der er oprettet ved forordning nr. 2081/92.

51 Uanset om registreringen er foretaget efter den normale eller den forenklede procedure, kan den kun finde sted, såfremt den pågældende medlemsstat har indgivet ansøgning herom og i overensstemmelse med artikel 4 i forordning nr. 2081/92 har fremsendt en varespecifikation og de for registreringen nødvendige oplysninger.

52 Ifølge artikel 5, stk. 5, i forordning nr. 2081/92 skal medlemsstaterne kontrollere, om den registreringsansøgning, der er indgivet efter den normale procedure, er berettiget efter betingelserne i forordningen. Det fastsættes i denne bestemmelse, at den medlemsstat, som registreringsansøgningen sendes til under en normal procedure, skal kontrollere, om den er berettiget, og skal videresende den til Kommissionen, hvis den finder, at kravene i forordning nr. 2081/92 er opfyldt. Det fremgår i øvrigt af selve ordlyden af artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 2081/92, at Kommissionen, før den fortsætter registreringsproceduren efter forordningens artikel 6, stk. 2, 3 og 4, samt artikel 7, blot skal foretage en formel undersøgelse til efterprøvelse af, om disse betingelser er opfyldt. Der gælder ikke andre principper under den forenklede procedure.

53 Følgelig kan Kommissionen kun træffe beslutning om registrering af en betegnelse som en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, såfremt den pågældende medlemsstat har indgivet ansøgning til den herom, og en sådan ansøgning kan kun indgives, såfremt medlemsstaten har kontrolleret, at den er berettiget. Begrundelsen for denne kompetencefordelingsordning er navnlig, at en registrering forudsætter en kontrol af, at visse betingelser er opfyldt, hvilket i vidt omfang kræver indgående kendskab til forhold, som er særegne for den pågældende medlemsstat, og hvilke forhold de kompetente myndigheder i denne stat er bedst til at kontrollere.

54 Efter denne kompetencefordeling skal Kommissionen, før den registrerer en betegnelse i den ønskede kategori, navnlig kontrollere dels, at den varespecifikation, som er bilagt ansøgningen, er i overensstemmelse med artikel 4 i forordning nr. 2081/92, dvs. at den indeholder de krævede elementer, og at disse elementer ikke fremgår at være behæftet med åbenbare fejl, dels kontrollere på grundlag af elementerne i varespecifikationen, at betegnelsen opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, litra a) eller b), i forordning nr. 2081/92.

55 I denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af ordlyden og opbygningen af artikel 7 i forordning nr. 2081/92, at en meddelelse om indsigelse mod en registrering ikke kan indgives af den medlemsstat, der har ansøgt om registreringen, og at indsigelsesproceduren, der er indført ved artikel 7 i forordning nr. 2081/92, følgelig ikke skal finde anvendelse på indsigelsessager, der verserer mellem den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har anmodet om registrering af en betegnelse, og en fysisk eller juridisk person, som har bopæl eller hjemsted i denne medlemsstat (jf. kendelse af 26.10.2000, sag C-447/98 P, Molkerei Grossbraunshain og Bene Nahrungsmittel mod Kommissionen, Sml. I, s. 9097, præmis 74).

56 Jütro har gjort gældende, at tredjemænds mulighed for at gøre indsigelse mod lovligheden af at registrere en betegnelse som en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse efter en sådan ordning for kompetencefordelingen, som er beskrevet i dommens præmis 50-54, er begrænset på en sådan måde, at der ikke tages hensyn til disse tredjemænds berettigede interesse i en domstolsprøvelse. Ifølge Jütro er det således ikke muligt at gøre indsigelse på nationalt plan mod den foranstaltning, som registreringsansøgningen udgør.

57 Herom bemærkes, at kravet om en domstolsprøvelse udspringer af medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner og er hjemlet i artikel 6 og 13 i den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (dom af 3.12.1992, sag C-97/91, Oleificio Borelli mod Kommissionen, Sml. I, s. 6313, præmis 14, og domme af 11.1.2001, sag C-1/99, Kofisa Italia, Sml. I, s. 207, præmis 46, og sag C-226/99, Siples, Sml. I, s. 277, præmis 17). Dette krav må respekteres også med hensyn til en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede registreringsansøgning, der udgør et nødvendigt stadium for vedtagelsen af en fællesskabsretlig beslutning, når Fællesskabets institutioner kun har et begrænset eller intet skøn med hensyn til denne beslutning (jf. i denne retning dommen i sagen Oleificio Borelli mod Kommissionen, præmis 9 ff.).

58 Det tilkommer derfor de nationale domstole at træffe afgørelse vedrørende lovligheden af en ansøgning om registrering af en betegnelse som den her i sagen omhandlede på samme betingelser vedrørende prøvelsen, som gælder for enhver anden endelig beslutning, der er truffet af samme nationale myndighed, og som kan være til skade for de rettigheder, der tilkommer tredjemænd efter fællesskabsretten, og de nationale domstole skal derfor realitetsbehandle en sag, der anlægges herom, selv om de nationale procesregler ikke foreskriver dette i sådant tilfælde (jf. i denne retning dommen i sagen Oleificio Borelli mod Kommissionen, præmis 13).

59 Under hensyn til de foranstående betragtninger skal for det andet hver af de forhold undersøges, som den forelæggende ret har omtalt med henblik på at afgøre, om Kommissionen i den foreliggende sag har udført sin opgave med at kontrollere opfyldelsen af betingelserne i forordning nr. 2081/92 korrekt.

60 Hvad angår spørgsmålet, om betegnelsen »Spreewälder Gurken« var hævdvunden i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 17 i forordning nr. 2081/92, må det fastslås, at denne vurdering falder ind under den kontrol, som de kompetente nationale myndigheder skal foretage - i givet fald efterprøvet af de nationale domstole - før registreringsansøgningen tilsendes Kommissionen. I det omfang, de kompetente nationale myndigheders vurdering ikke fremtræder at være behæftet med en åbenbar fejl, kunne Kommissionen behørigt registrere betegnelsen »Spreewälder Gurken« under en forenklet procedure.

61 Hvad angår registreringen af betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en beskyttet geografisk betegnelse må det fastslås, at et levnedsmiddel efter artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2081/92 - i modsætning til litra a) - kan anses for at have oprindelse i det pågældende geografiske område, når det er forarbejdet eller tilvirket i dette område, selv om råvarerne er fremstillet i et andet område.

62 Kommissionen kunne derfor behørigt registrere betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en beskyttet geografisk betegnelse, når de kompetente tyske myndigheder fandt, at produktet efter sin karakter henhørte under denne kategori, selv om det ikke var noget krav i varespecifikationen, at alle råvarerne stammede fra det fastlagte geografiske område.

63 Hvad angår fastlæggelsen af det geografiske område må det fastslås, at denne vurdering hører til den kontrol, som skal foretages af de nationale kompetente myndigheder, der i givet fald kan efterprøves af de nationale domstole. I det omfang den vurdering, som er foretaget af de nationale kompetente myndigheder, ikke fremtræder at være behæftet med en åbenbar fejl, kunne Kommissionen behørigt registrere betegnelsen »Spreewälder Gurken« som en betegnelse for det geografiske område, der var fastlagt i den ændrede varespecifikation.

64 Under hensyn til samtlige foranstående betragtninger må den forelæggende ret besvares med, at gennemgangen af det forelagte spørgsmål intet har frembragt, der kan anfægte gyldigheden af forordning nr. 590/1999, i det omfang denne forordning registrerer betegnelsen »Spreewälder Gurken«.

Sagens omkostninger

65 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den østrigske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Landgericht Hamburg ved kendelse af 23. juni 1999, for ret:

Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan anfægte gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 590/1999 af 18. marts 1999 om en tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92, i det omfang forordningen registrerer betegnelsen »Spreewälder Gurken«.