1. Præjudicielle spørgsmål - Domstolens kompetence - grænser - spørgsmål, som er åbenbart irrelevante, og hypotetiske spørgsmål, som er forelagt i en sammenhæng, der udelukker en hensigtsmæssig besvarelse - spørgsmål, som er uden forbindelse med hovedsagens genstand
(Art. 234 EF)
2. Præjudicielle spørgsmål - Domstolens kompetence - grænser - anmodning om fortolkning af et begreb i en fællesskabsretlig bestemmelse anvendt for, i national ret, at gennemføre et direktiv, men under andre betingelser end dem, som er forudset ved den tilsvarende fællesskabsretlige bestemmelse - kompetence til at foretage denne fortolkning
(Art. 234 EF)
3. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - medlemsstaternes adgang til at anvende en reduceret sats - udøvelse - grænser - overholde af princippet om afgiftsneutralitet
[Rådets direktiv 77/388, art. 12, stk. 4, og art. 28, stk. 2, litra e)]
4. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - fritagelser i henhold til sjette direktiv - liberale erhverv, jf. bilag F, punkt 2 - begreb - kriterier - virksomhed som administrator for ejerforeninger - den nationale rets bedømmelse
[Rådets direktiv 77/388, art. 28, stk. 3, litra b), og bilag F, punkt 2]
1. Inden for rammerne af det samarbejde, der i henhold til artikel 234 EF er indført mellem Domstolen og de nationale retsinstanser, tilkommer det udelukkende den nationale retsinstans, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, som skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de af den nationale retsinstans stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af fællesskabsretten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse herom.
Domstolen er i særlige tilfælde, med henblik på at efterprøve sin egen kompetence, beføjet til at undersøge de omstændigheder, hvorunder den nationale domstol har forelagt sagen. Domstolen kan kun afslå at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national retsinstans, når det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af fællesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de stillede spørgsmål.
( jf. præmis 23 og 24 )
2. Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i præjudicielle sager vedrørende fællesskabsretlige bestemmelser, såfremt den i national ret valgte løsning af et internt forhold er tilpasset fællesskabsretten for at sikre, at sammenlignelige forhold behandles efter én og samme procedure. Det er afgjort i Fællesskabets interesse, at bestemmelser og begreber, der er hentet fra fællesskabsretten, fortolkes ensartet, uanset de vilkår, hvorunder bestemmelserne skal anvendes, således at senere fortolkningsuoverensstemmelser undgås. Denne konstatering gælder så meget mere, når den nationale lovgivning, som anvender et begreb, der findes i en fællesskabsretlig bestemmelse, er blevet anvendt for i national ret at gennemføre det direktiv, som indeholder den nævnte bestemmelse.
Heraf følger, at i et sådant tilfælde kan den omstændighed, at det fællesskabsretlige begreb, som ønskes fortolket, i national ret skal finde anvendelse under andre betingelser end dem, som er forudset ved den tilsvarende fællesskabsretlige bestemmelse, ikke udelukke enhver forbindelse mellem den ønskede fortolkning og genstanden for tvisten i hovedsagen.
( jf. præmis 27-29 )
3. Det påhviler den enkelte medlemsstat at fastlægge og definere de transaktioner, som kan være omfattet af en reduceret merværdiafgiftssats i medfør af artikel 12, stk. 4, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - i tiden indtil den 31. december 1992 - og i henhold til artikel 28, stk. 2, litra e), som ændret ved direktiv 92/77 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring af direktiv 77/388 (indbyrdes tilnærmelse af merværdiafgiftssatserne) - med virkning fra den 1. januar 1993 - med forbehold af overholdelsen af princippet om merværdiafgiftens neutralitet.
Dette princip er bl.a. til hinder for, at sammenlignelige varer eller tjenesteydelser, som konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt med hensyn til merværdiafgift, således at de pågældende varer eller tjenesteydelser skal pålægges en ensartet sats.
( jf. præmis 36 og 41 samt domskonkl. )
4. Bilag F til sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter opstiller en liste over de transaktioner, der er fritaget for merværdiafgift ifølge direktivets artikel 28, stk. 3, litra b). Ved de i bilagets punkt 2 omhandlede liberale erhverv forstås virksomhed, som frembyder en udpræget intellektuel karakter, kræver et højt kvalifikationsniveau og sædvanligvis er undergivet præcise og strenge erhvervsfaglige regler. Det personlige element ved udøvelsen af en sådan virksomhed har en ganske særlig betydning, og udøvelsen forudsætter under alle omstændigheder en stor selvstændighed ved udførelsen af erhvervet. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om virksomheden som administrator for ejerforeninger, som omhandlet i den relevante luxembourgske lovgivning, i lyset af disse kriterier skal betragtes som udøvelse af et liberalt erhverv.
( jf. præmis 39-41 og domskonkl. )