1. Annullationssøgsmål - annullationsdom - rækkevidde - annullation af en antidumpingforordning, for så vidt den pålægger visse selskabers varer en antidumpingtold - annullationens virkning på gyldigheden af en antidumpingtold på et andet selskabs varer - ingen virkning
(Art. 230 EF; Rådets forordning nr. 2849/92, art. 1)
2. Ulovlighedsindsigelse - skal fremsættes under en verserende retssag - anfægtelse for en national domstol af lovligheden af en antidumpingforordning af en erhvervsdrivende, der har ret til at anlægge annullationssøgsmål til prøvelse af denne forordning, men som ikke har gjort brug af muligheden herfor - ikke muligt under en verserende sag at påberåbe sig ugyldigheden af antidumpingforordningen
(Art. 230 EF og 241 EF)
1. Rettens annullation i dom af 2. maj 1995, forenede sager T-163/94 og T-165/94, NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet, som stadfæstet af Domstolen i dom af 10. februar 1998, sag C-245/95 P, Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko, af artikel 1 i forordning nr. 2849/92 om ændring af den ved forordning nr. 1739/85 indførte endelige antidumpingtold på importen af kuglelejer med største udvendige diameter på over 30 mm med oprindelse i Japan, for så vidt som den pålægger selskaberne NTN og Koyo Seiko en antidumpingtold, berører ikke gyldigheden af forordningens øvrige dele, herunder navnlig antidumpingtolden på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi Corporation, når disse forhold ikke har været genstand for den sag, som var blevet indbragt for Fællesskabets retsinstanser.
Hverken Rettens eller Domstolens dom har påvirket gyldigheden af artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92, for så vidt som der derved fastsættes en antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi Corporation.
( jf. præmis 27 og domskonkl. )
2. Artikel 241 EF opstiller et almindeligt retsprincip, som sikrer, at den, der har fremsat et krav - under en sag anlagt efter national ret i anledning af en afvisning af kravet - kan påberåbe sig, at en fællesskabsretsakt, som danner grundlag for den nationale afgørelse, der er truffet over for ham, er ulovlig. Spørgsmålet om gyldigheden af fællesskabsretsakten kan da forelægges for Domstolen under en præjudiciel sag.
Dette almindelige princip sikrer, at enhver part i en retssag, med henblik på at opnå annullation af en beslutning, som berører ham umiddelbart og individuelt, er berettiget til at anfægte gyldigheden af tidligere retsakter fra institutionerne, som er hjemmel for den anfægtede beslutning, også selv om parten ikke var beføjet til i medfør af artikel 230 EF at anlægge et direkte søgsmål til prøvelse af de nævnte retsakter, hvis retsvirkninger parten således er omfattet af, uden at have været i stand til at anlægge annullationssøgsmål.
Imidlertid er dette almindelige princip, som skal sikre, at enhver har eller har haft mulighed for at anfægte en fællesskabsretsakt, som danner grundlag for en afgørelse, der er truffet over for ham, på ingen måde til hinder for, at en forordning bliver endelig for en borger, for hvem den må betragtes som en individuel beslutning, når borgeren utvivlsomt kunne have anlagt sag med påstand om annullation af den i henhold til artikel 230 EF, hvilket forhindrer denne borger i for den nationale ret at påberåbe sig, at forordningen er ugyldig. En sådan løsning omfatter forordninger om indførelse af antidumpingtold som følge af disses dobbelte karakter, idet de både er generelle retsakter og retsakter, som umiddelbart og individuelt kan berøre visse erhvervsdrivende.
En importør af varer, der er pålagt en antidumpingtold, som utvivlsomt havde ret til at anlægge sag ved Retten med påstand om annullation af denne antidumpingtold, men som ikke har udnyttet sin søgsmålsret, kan ikke senere for en national ret påberåbe sig, at antidumpingtolden er ugyldig. I en sådan sag er den nationale ret bundet af, at antidumpingtolden er endelig.
( jf. præmis 35, 36, 37 og 39 samt domskonkl. )