61999J0239

1. Annullationssøgsmål - annullationsdom - rækkevidde - annullation af en antidumpingforordning, for så vidt den pålægger visse selskabers varer en antidumpingtold - annullationens virkning på gyldigheden af en antidumpingtold på et andet selskabs varer - ingen virkning

(Art. 230 EF; Rådets forordning nr. 2849/92, art. 1)

2. Ulovlighedsindsigelse - skal fremsættes under en verserende retssag - anfægtelse for en national domstol af lovligheden af en antidumpingforordning af en erhvervsdrivende, der har ret til at anlægge annullationssøgsmål til prøvelse af denne forordning, men som ikke har gjort brug af muligheden herfor - ikke muligt under en verserende sag at påberåbe sig ugyldigheden af antidumpingforordningen

(Art. 230 EF og 241 EF)

1. Rettens annullation i dom af 2. maj 1995, forenede sager T-163/94 og T-165/94, NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet, som stadfæstet af Domstolen i dom af 10. februar 1998, sag C-245/95 P, Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko, af artikel 1 i forordning nr. 2849/92 om ændring af den ved forordning nr. 1739/85 indførte endelige antidumpingtold på importen af kuglelejer med største udvendige diameter på over 30 mm med oprindelse i Japan, for så vidt som den pålægger selskaberne NTN og Koyo Seiko en antidumpingtold, berører ikke gyldigheden af forordningens øvrige dele, herunder navnlig antidumpingtolden på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi Corporation, når disse forhold ikke har været genstand for den sag, som var blevet indbragt for Fællesskabets retsinstanser.

Hverken Rettens eller Domstolens dom har påvirket gyldigheden af artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92, for så vidt som der derved fastsættes en antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi Corporation.

( jf. præmis 27 og domskonkl. )

2. Artikel 241 EF opstiller et almindeligt retsprincip, som sikrer, at den, der har fremsat et krav - under en sag anlagt efter national ret i anledning af en afvisning af kravet - kan påberåbe sig, at en fællesskabsretsakt, som danner grundlag for den nationale afgørelse, der er truffet over for ham, er ulovlig. Spørgsmålet om gyldigheden af fællesskabsretsakten kan da forelægges for Domstolen under en præjudiciel sag.

Dette almindelige princip sikrer, at enhver part i en retssag, med henblik på at opnå annullation af en beslutning, som berører ham umiddelbart og individuelt, er berettiget til at anfægte gyldigheden af tidligere retsakter fra institutionerne, som er hjemmel for den anfægtede beslutning, også selv om parten ikke var beføjet til i medfør af artikel 230 EF at anlægge et direkte søgsmål til prøvelse af de nævnte retsakter, hvis retsvirkninger parten således er omfattet af, uden at have været i stand til at anlægge annullationssøgsmål.

Imidlertid er dette almindelige princip, som skal sikre, at enhver har eller har haft mulighed for at anfægte en fællesskabsretsakt, som danner grundlag for en afgørelse, der er truffet over for ham, på ingen måde til hinder for, at en forordning bliver endelig for en borger, for hvem den må betragtes som en individuel beslutning, når borgeren utvivlsomt kunne have anlagt sag med påstand om annullation af den i henhold til artikel 230 EF, hvilket forhindrer denne borger i for den nationale ret at påberåbe sig, at forordningen er ugyldig. En sådan løsning omfatter forordninger om indførelse af antidumpingtold som følge af disses dobbelte karakter, idet de både er generelle retsakter og retsakter, som umiddelbart og individuelt kan berøre visse erhvervsdrivende.

En importør af varer, der er pålagt en antidumpingtold, som utvivlsomt havde ret til at anlægge sag ved Retten med påstand om annullation af denne antidumpingtold, men som ikke har udnyttet sin søgsmålsret, kan ikke senere for en national ret påberåbe sig, at antidumpingtolden er ugyldig. I en sådan sag er den nationale ret bundet af, at antidumpingtolden er endelig.

( jf. præmis 35, 36, 37 og 39 samt domskonkl. )

I sag C-239/99,

angående en anmodning, som Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Nachi Europe GmbH

mod

Hauptzollamt Krefeld,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende gyldigheden af artikel 1, nr. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2849/92 af 28. september 1992 om ændring af den ved forordning (EØF) nr. 1739/85 indførte endelige antidumpingtold på importen af kuglelejer med største udvendige diameter på over 30 mm med oprindelse i Japan (EFT L 286, s. 2),

har

DOMSTOLEN

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene C. Gulmann, A. La Pergola (refererende dommer), M. Wathelet og V. Skouris samt dommerne D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, P. Jann, L. Sevón, R. Schintgen og F. Macken,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretær: ekspeditionssekretær H.A. Rühl,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

- Nachi Europe GmbH ved Rechtsanwälte N. Polley og A. Scheffler

- Rådet for Den Europæiske Union ved S. Marquardt, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwälte G. Berrisch og H.-G. Kamann

- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved V. Kreuschitz og N. Khan, som befuldmægtigede,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at der i retsmødet den 26. september 2000 er afgivet mundtlige indlæg af Nachi Europe GmbH, af Rådet og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 16. november 2000,

afsagt følgende

Dom

1 Ved kendelse af 21. juni 1999, indgået til Domstolen den 24. juni 1999, har Finanzgericht Düsseldorf i medfør af artikel 234 EF forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende gyldigheden af artikel 1, nr. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2849/92 af 28. september 1992 om ændring af den ved forordning (EØF) nr. 1739/85 indførte endelige antidumpingtold på importen af kuglelejer med største udvendige diameter på over 30 mm med oprindelse i Japan (EFT L 286, s. 2).

2 Spørgsmålene er blevet rejst i en sag mellem Nachi Europe GmbH (herefter »Nachi Europe«) og Hauptzollamt Krefeld (herefter »Hauptzollamt«) som følge af sidstnævntes afslag på Nachi Europe's anmodning om godtgørelse af antidumpingtold, som selskabet har betalt i henhold til forordning nr. 2849/92.

Relevante retsforskrifter

Forordning nr. 2849/92

3 Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1739/85 af 24. juni 1985 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kuglelejer og koniske rullelejer med oprindelse i Japan (EFT L 167, s. 3) blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af kuglelejer med oprindelse i Japan med største udvendige diameter på over 30 mm. Ved forordning nr. 1739/85 blev der særligt fastsat en endelig antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af NTN Toyo Bearing Ltd (herefter »NTN«), Koyo Seiko Co. Ltd (herefter »Koyo Seiko«) og Nachi Fujikoshi Corporation (herefter »Nachi Fujikoshi«), idet denne told udgjorde henholdsvis 3,2%, 5,5% og 13,9% af nettoprisen for varen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

4 Denne told blev ændret ved forordning nr. 2849/92, som blev udstedt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 209, s. 1), og som trådte i kraft fra den 2. oktober 1992.

5 Det fremgår navnlig af betragtningerne til forordning nr. 2849/92, at Rådet fandt, at en ophævelse af gældende antidumpingforanstaltninger ville medføre, at der igen blev forvoldt væsentlig skade på EF-erhvervsgrenen (39. betragtning), og at det ganske klart var i Fællesskabets interesse, at der blev opretholdt en beskyttelse af Fællesskabets kuglelejeindustri mod illoyal konkurrence, der kunne tilskrives dumpingimporten (44. betragtning). Efter en sammenligning af priserne (45.-52. betragtning) blev den daværende endelige told ændret ved forordning nr. 2849/92, idet tolden ved forordningens artikel 1, nr. 2, blev fastsat til 11,6% for NTN, til 13,7% for Koyo Seiko og til 7,7% for Nachi Fujikoshi.

Rettens dom i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet og Domstolens dom i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko

6 På grundlag af et annullationssøgsmål vedrørende forordning nr. 2849/92 indbragt af NTN og Koyo Seiko annullerede De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans ved dom af 2. maj 1995 (forenede sager T-163/94 og T-165/94, NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet, Sml. II, s. 1381) artikel 1 i forordning nr. 2849/92 »for så vidt sagsøgerne herved rammes af en antidumpingtold«.

7 Det fremgår af dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet, at flere af betragtningerne til forordning nr. 2849/92 ifølge Retten hvilede på antagelser, der var behæftet med faktuelle eller retlige fejl, eller som på grund af deres ufuldstændige karakter måtte anses for vildledende. På denne baggrund fastslog Retten, at den i 39. betragtning anførte konklusion, hvorefter dumpingimporten truede med at forvolde produktionen af kuglelejer i Fællesskabet en væsentlig skade, var behæftet med retlige og faktuelle fejl.

8 Ved dom af 10. februar 1998 (sag C-245/95 P, Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko, Sml. I, s. 401) forkastede Domstolen den appel, der var iværksat af Kommissionen til prøvelse af dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet. Domstolen fastslog bl.a., at det forhold, at Rådet, som lagt til grund af Retten, ikke havde godtgjort, at der forelå en skade eller en trussel om skade, som forudsat i artikel 4 i forordning nr. 2423/88, var tilstrækkeligt til, at der burde træffes bestemmelse om en annullation af artikel 1 i forordning nr. 2849/92.

9 På baggrund af dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet og dommen i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko, udsendte Kommissionen den 3. juni 1998 meddelelse 98/C 168/04 med overskriften »Meddelelse om antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af kuglelejer med den største udvendige diameter på over 30 mm med oprindelse i Japan« (EFT C 168, s. 6), hvori Kommissionen anførte, at importørerne, for så vidt angik den endelige told, der var opkrævet, efter at forordning nr. 2849/92 var trådt i kraft, kunne anmode de nationale toldmyndigheder om godtgørelse hvad angår produkter fremstillet af Koyo Seiko og NTN.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

10 Nachi Europe, der er et datterselskab af Nachi Fujikoshi, indførte i november og december 1995 kuglelejer med oprindelse i Japan, som var fremstillet af moderselskabet, og lod dem ekspedere til fri omsætning ved toldstedet Mönchengladbach, der hører under Hauptzollamt.

11 Nachi Europe betalte den antidumpingtold på i alt 58 891,51 DEM, som blev opkrævet ved toldafgørelser af 17. november 1995 og af 29. december 1995.

12 Ved skrivelse indgået til Hauptzollamt den 19. november 1998 anmodede Nachi Europe om godtgørelse af den antidumpingtold, som selskabet havde betalt, idet selskabet gjorde gældende, at forordning nr. 2849/92 var ugyldig som følge af dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet og dommen i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko.

13 Hauptzollamt afslog anmodningen om godtgørelse ved afgørelse af 11. januar 1999. Den afviste også den klage, som Nachi Europe indgav over afgørelsen.

14 Til støtte for det søgsmål, som Nachi Europe herefter indgav for Finanzgericht Düsseldorf, gjorde selskabet gældende, at der ved forordning nr. 2849/92 blev pålagt antidumpingtold af de af selskabet indførte kuglelejer, og at andre importører ved dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet og dommen i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko havde fået medhold i deres annullationssøgsmål.

15 Finanzgericht fandt, at selv om forordning nr. 2849/92 ved dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet og ved dommen i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko kun blev fundet ugyldig for så vidt angik sagsøgerne i disse sager, og ikke for så vidt angik Nachi Europe, kan det dog udledes af præmisserne i disse domme, at forordningens artikel 1, nr. 2, i det hele er ugyldig.

16 På denne baggrund har Finanzgericht Düsseldorf besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Er artikel 1, nr. 2, i forordning (EØF) nr. 2849/92 ugyldig?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Fra hvilket tidspunkt skal artikel 1, nr. 2, i forordning (EØF) nr. 2849/92 da anses for at være ugyldig til fordel for sagsøgeren?«

Første spørgsmål

17 Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at den forelæggende ret med det første spørgsmål ønsker oplyst - ikke om artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92 i det hele er ugyldig - men alene om bestemmelsen er ugyldig, for så vidt som den fastsætter en antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi og indført af dettes datterselskab, Nachi Europe, idet disse varer er de eneste, som hovedsagen angår.

18 I den forbindelse skal der tages stilling til dels, om dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet og dommen i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko har påvirket gyldigheden af artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92, for så vidt som denne bestemmelse fastsætter en antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi, dels om Nachi Europe, såfremt der ikke foreligger en sådan påvirkning, under en sag for en national ret kan påberåbe sig, at antidumpingtolden er ugyldig.

Virkningen af dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet og dommen i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko for gyldigheden af antidumpingtolden på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi

19 Indledningsvis er der anledning til at gennemgå, på hvilke betingelser en borger kan anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af en forordning - som forordning nr. 2849/92 - om indførelse af en antidumpingtold.

20 I henhold til artikel 230, stk. 4, EF kan et annullationssøgsmål, som er indgivet af en fysisk eller juridisk person kun antages til realitetsbehandling, såfremt den anfægtede retsakt, skønt den er udfærdiget i form af en forordning, berører ham umiddelbart og individuelt.

21 Det følger imidlertid af fast retspraksis, at selv om forordninger om indførelse af en antidumpingtold efter deres art og rækkevidde er generelle retsakter, kan de umiddelbart og individuelt berøre blandt andre de producent- og eksportvirksomheder, der kan godtgøre, at det er dem selv, der er tale om i Kommissionens eller Rådets retsakter, eller som har været inddraget i de forudgående undersøgelser (jf. bl.a. dom af 21.2.1984, forenede sager 239/82 og 275/82, Allied Corporation m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1005, præmis 12), eller de importører, hvis videresalgspriser for de pågældende varer har dannet grundlag for beregningen af eksportprisen i tilfælde, hvor eksportøren og importøren er forbundne (jf. bl.a. dom af 11.7.1990, forenede sager C-305/86 og C-160/87, Neotype Techmashexport mod Kommissionen og Rådet, Sml. I, s. 2945, præmis 19).

22 Domstolen har udtalt, at når en forordning, der indfører en antidumpingtold, pålægger forskellig antidumpingtold for en række selskaber, er et selskab alene individuelt berørt af de bestemmelser, som pålægger selskabet en antidumpingtold og angiver dens størrelse, og ikke af de bestemmelser, som pålægger andre selskaber antidumpingtold, hvorfor sagen kun kan antages til realitetsbehandling, for så vidt påstanden går ud på annullation af de bestemmelser i den anfægtede forordning, som udelukkende vedrører selskabet (jf. domme af 7.5.1987, sag 240/84, Toyo mod Rådet, Sml. s. 1809, præmis 6 og 7, sag 255/84, Nachi Fujikoshi mod Rådet, Sml. s. 1861, præmis 7 og 8, sag 256/84, Koyo Seiko mod Rådet, Sml. s. 1899, præmis 6 og 7, og sag 258/84, Nippon Seiko mod Rådet, Sml. s. 1923, præmis 7 og 8).

23 Det var på grundlag af denne retspraksis, at NTN og Koyo Seiko - som producenter af kuglelejer, der var anført i forordning nr. 2849/92 med navns nævnelse - hver indgav et søgsmål for Retten med påstand om annullation af denne forordning, for så vidt som den berørte hver af dem.

24 Ved dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet gav Retten disse selskaber medhold - inden for grænserne af de nedlagte påstande - idet den nærmere bestemt annullerede artikel 1 i forordning nr. 2849/92, men udelukkende i det omfang selskaberne NTN Corporation og Koyo Seiko herved blev pålagt en antidumpingtold, hvilket er i overensstemmelse med retspraksis for, at Fællesskabets retsinstanser i annullationssøgsmål ikke kan træffe afgørelse ultra petita (jf. dom af 14.12.1962, forenede sager 46/59 og 47/59, Meroni mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 337, org. ref.: Rec. s. 783, på s. 801, og af 28.6.1972, sag 37/71, Jamet mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 129, org. ref.: Rec. s. 483, præmis 12), idet en annullation ikke kan gå ud over sagsøgerens påstande (dom af 14.9.1999, sag C-310/97 P, Kommissionen mod AssiDomän Kraft Products m.fl., Sml. I, s. 5363, præmis 52).

25 I den forbindelse præciserede Domstolen, at såfremt en adressat for en beslutning beslutter at anlægge annullationssøgsmål, skal Fællesskabets retsinstanser kun prøve de elementer i beslutningen, der vedrører den pågældende adressat. De elementer, der vedrører andre adressater, og som ikke er anfægtet, er derimod ikke genstand for den tvist, Fællesskabets retsinstanser skal afgøre (dommen i sagen Kommissionen mod AssiDomän Kraft Products m.fl., præmis 53).

26 Endvidere fastslog Domstolen, at den absolutte retskraft, som en dom om annullation fra en af Fællesskabets retsinstanser har, ganske vist knytter sig til såvel dommens konklusion som de præmisser, der udgør det nødvendige grundlag herfor, men at den ikke kan medføre en annullation af en retsakt, der er behæftet med samme ugyldighedsgrund, men ikke er indbragt for Fællesskabets retsinstanser til prøvelse (dommen i sagen Kommissionen mod AssiDomän Kraft Products m.fl., præmis 54).

27 Herefter må det konstateres, at Rettens annullation - i dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet, som stadfæstet af Domstolen i dommen i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko - af artikel 1 i forordning nr. 2849/92, for så vidt som selskaberne NTN og Koyo Seiko derved blev pålagt antidumpingtold, ikke berører gyldigheden af forordningens øvrige dele, herunder navnlig den antidumpingtold, som pålægges kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi, når disse forhold ikke har været genstand for den sag, som var blevet indbragt for Fællesskabets retsinstanser.

Nachi Europe's mulighed for under en sag for en national ret at påberåbe sig, at antidumpingtolden er ugyldig

28 Uafhængigt af virkningerne af den delvise annullation, som Retten traf bestemmelse om i dommen i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet, skal der tages stilling til, om Nachi Europe under en sag for en national ret har adgang til at påberåbe sig, at antidumpingtolden på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi er ugyldig.

29 Indledningsvis bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at en af fællesskabsinstitutionerne truffet beslutning, der ikke er anfægtet af adressaten inden for den i artikel 230, stk. 5, EF fastsatte frist, bliver endelig i forhold til denne (jf. bl.a. dom af 12.10.1978, sag 156/77, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 1881, præmis 20-24, af 10.6.1993, sag C-183/91, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 3131, præmis 9 og 10, og af 9.3.1994, sag C-188/92, TWD Textilwerke Deggendorf, Sml. I, s. 833, præmis 13). Denne praksis støttes navnlig på, at søgsmålsfristerne skal værne om retssikkerheden, således at det undgås, at fællesskabsretsakter, der afføder retsvirkninger, kan anfægtes i ubegrænset tid (dom af 30.1.1997, sag C-178/95, Wiljo, Sml. I, s. 585, præmis 19).

30 Domstolen har endvidere fastslået, at de samme krav om retssikkerhed fører til at afskære en modtager af en statsstøtte - som er omhandlet i en kommissionsbeslutning, der umiddelbart kun har været rettet til den medlemsstat, hvorunder modtageren hører - fra at anfægte beslutningens lovlighed ved de nationale domstole i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af de nationale myndigheders foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning, når støttemodtageren uden tvivl kunne have anfægtet beslutningen, men har ladet den bindende frist i artikel 230, stk. 5, EF udløbe (jf. dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf, præmis 17 og 24, samt Wiljo-dommen, præmis 20 og 21). Domstolen fandt, at det, hvis man antog den modsatte løsning, ville svare til at give støttemodtageren adgang til at omgå den endelige karakter, som i kraft af retssikkerhedsprincippet er knyttet til en beslutning, når søgsmålsfristen er udløbet (jf. dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf, præmis 18, og Wiljo-dommen, præmis 21).

31 Der bør tages stilling til, om resultatet i dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf, som anført af Rådet og Kommissionen, kan udstrækkes til at gælde et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, hvor en virksomhed, som befinder sig i en situation som Nachi Europe, under en sag for en national ret påberåber sig, at en antidumpingforordning er ugyldig.

32 Herom har Nachi Europe under retsmødet gjort gældende, at resultatet fra dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf ikke finder anvendelse i tilfælde af, at det som et led i en verserende sag gøres gældende, at en forordning er ugyldig, idet det følger af artikel 241 EF, at hver part i en retstvist kan gøre gældende, at en forordning ikke kan finde anvendelse, selv om søgsmålsfristen i henhold til artikel 230, stk. 5, EF er udløbet.

33 I den forbindelse bemærkes i første række, at det følger af fast retspraksis, at den i artikel 241 EF indeholdte hjemmel til at påberåbe sig, at en forordning er uanvendelig, ikke udgør en selvstændig søgsmålsret, men kun kan udøves under en for Domstolen verserende sag, der selv er anlagt i henhold til en anden bestemmelse i traktaten (jf. dom af 14.12.1962, forenede sager 31/62 og 33/62, Wöhrmann og Lütticke, Sml. 1954-1964, s. 373, org. ref.: Rec. s. 965, på s. 979, af 16.7.1981, sag 33/80, Albini mod Rådet og Kommissionen, Sml. s. 2141, præmis 17, af 11.7.1985, forenede sager 87/77, 130/77, 22/83, 9/84 og 10/84, Salerno m.fl. mod Kommissionen og Rådet, Sml. s. 2523, præmis 36, og kendelse af 28.6.1993, sag C-64/93, Donatab m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 3595, præmis 19).

34 Eftersom artikel 241 EF ikke kan påberåbes for Domstolen, såfremt der ikke verserer et hovedsøgsmål for denne, kan denne bestemmelse ikke som sådan finde anvendelse under en præjudiciel sag i henhold til artikel 234 EF. Som generaladvokaten har anført i punkt 62 i forslaget til afgørelse, indeholder artikel 234 EF selv en procedure, under hvilken der kan tages stilling til, om en fællesskabsretsakt er gyldig, når et sådant spørgsmål opstår som et led i en retssag, der verserer for en national ret.

35 Ganske vist opstiller artikel 241 EF et almindeligt retsprincip, som sikrer, at den, der har fremsat et krav - under en sag anlagt efter national ret i anledning af en afvisning af kravet - kan påberåbe sig, at en fællesskabsretsakt, som danner grundlag for den nationale afgørelse, der er truffet over for ham, er ulovlig. Spørgsmålet om gyldigheden af fællesskabsretsakten kan da forelægges for Domstolen under en præjudiciel sag (dom af 27.9.1983, sag 216/82, Universität Hamburg, Sml. s. 2771, præmis 10 og 12).

36 Domstolen har endvidere udtalt, at dette almindelige princip sikrer, at enhver part i en retssag, med henblik på at opnå annullation af en beslutning, som berører ham umiddelbart og individuelt, er berettiget til at anfægte gyldigheden af tidligere retsakter fra institutionerne, som er hjemmel for den anfægtede beslutning, også selv om parten ikke var beføjet til i medfør af artikel 230 EF at anlægge et direkte søgsmål til prøvelse af de nævnte retsakter, hvis retsvirkninger parten således er omfattet af, uden at have været i stand til at anlægge annullationssøgsmål (jf. dom af 6.3.1979, sag 92/78, Simmenthal mod Kommissionen, Sml. s. 777, præmis 39, og dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf, præmis 23).

37 Imidlertid er dette almindelige princip, som skal sikre, at enhver har eller har haft mulighed for at anfægte en fællesskabsretsakt, som danner grundlag for en afgørelse, der er truffet over for ham, på ingen måde til hinder for, at en forordning bliver endelig for en borger, for hvem den må betragtes som en individuel beslutning, når borgeren utvivlsomt kunne have anlagt sag med påstand om annullation af den i henhold til artikel 230 EF, hvilket forhindrer denne borger i for den nationale ret at påberåbe sig, at forordningen er ugyldig (jf. for så vidt angår en kommissionsbeslutning dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf, præmis 24 og 25). En sådan løsning omfatter forordninger om indførelse af antidumpingtold som følge af disses dobbelte karakter, idet de ifølge den retspraksis, som er omtalt i denne doms præmis 21, både er generelle retsakter og retsakter, som umiddelbart og individuelt kan berøre visse erhvervsdrivende.

38 I nærværende sag kunne sagsøgeren i hovedsagen, Nachi Europe, således utvivlsomt have anlagt sag med påstand om annullation af artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92, for så vidt som denne indfører en antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi.

39 Som generaladvokaten har anført i punkt 32, 33 og 34 i forslaget til afgørelse er Nachi Europe en importør, som er forbundet med Nachi Fujikoshi, og hvis videresalgspriser for de pågældende varer har dannet grundlag for beregningen af den eksportpris, som er fastsat i forordning nr. 2849/92 med henblik på fastsættelsen af de for Nachi Fujikoshi gældende dumpingmargener. I overensstemmelse med den retspraksis, som er omtalt i denne doms præmis 21 og 22, medførte denne omstændighed, at Nachi Europe kunne betragtes som umiddelbart og individuelt berørt af forordningens bestemmelser om indførelse af en særlig antidumpingtold på varer fremstillet af Nachi Fujikoshi.

40 Det følger af ovenstående, at det første spørgsmål skal besvares med, at hverken Rettens dom i sagerne NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet eller Domstolens dom i sagen Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko har påvirket gyldigheden af artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92, for så vidt som der derved fastsættes en antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi.

En importør af disse varer, som Nachi Europe, som utvivlsomt havde ret til at anlægge sag ved Retten med påstand om annullation af den antidumpingtold, som blev pålagt disse varer, men som ikke har udnyttet sin søgsmålsret, kan ikke senere for en national ret påberåbe sig, at antidumpingtolden er ugyldig. I en sådan sag er den nationale ret bundet af, at den antidumpingtold, som i henhold til artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92 finder anvendelse på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi og indført af Nachi Europe, er endelig.

Andet spørgsmål

41 Da den forelæggende ret kun har forelagt det andet spørgsmål for det tilfælde, at det første spørgsmål besvares bekræftende, er det ufornødent at besvare dette spørgsmål.

Sagens omkostninger

42 De udgifter, der er afholdt af Rådet og af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN

vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Finanzgericht Düsseldorf ved kendelse af 21. juni 1999, for ret:

Hverken den af Retten i Første Instans afsagte dom af 2. maj 1995 (forenede sager T-163/94 og T-165/94), NTN Corporation og Koyo Seiko mod Rådet, eller Domstolens dom af 10. februar 1998 (sag C-245/95 P), Kommissionen mod NTN og Koyo Seiko, har påvirket gyldigheden af artikel 1, nr. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2849/92 af 28. september 1992 om ændring af den ved forordning (EØF) nr. 1739/85 indførte endelige antidumpingtold på importen af kuglelejer med største udvendige diameter på over 30 mm med oprindelse i Japan, for så vidt som der derved fastsættes en antidumpingtold på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi Corporation.

En importør af disse varer, som Nachi Europe GmbH, som utvivlsomt havde ret til at anlægge sag ved Retten med påstand om annullation af den antidumpingtold, som blev pålagt disse varer, men som ikke har udnyttet sin søgsmålsret, kan ikke senere for en national ret påberåbe sig, at antidumpingtolden er ugyldig. I en sådan sag er den nationale ret bundet af, at den antidumpingtold, som i henhold til artikel 1, nr. 2, i forordning nr. 2849/92 finder anvendelse på kuglelejer fremstillet af Nachi Fujikoshi Corporation og indført af Nachi Europe GmbH, er endelig.