1. Landbrug - fælles markedsordning - eksportrestitutioner - bestemmelser, der finder anvendelse på en ansøgning, når der ikke er indgivet ansøgning om forudfastsættelse - forordning, der er offentliggjort den dag, de kompetente toldmyndigheder antog udførselsangivelsen
(Rådets forordning nr. 1766/92, art. 13, stk. 3; Kommissionens forordning nr. 3665/87, art. 3, stk. 1 og 2, og nr. 1521/95)
2. Landbrug - fælles markedsordning - eksportrestitutioner - fastsættelse af beløb - første forordning efterfølges af en anden, der har et identisk indhold, og som ikke henviser til den første - ophævelse af den første forordning ved den anden - foreligger ikke
(Kommissionens forordning nr. 1521/95 og nr. 1576/95)
3. Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - rækkevidde - forordning om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger
(EF-traktaten, art. 190 (nu art. 253 EF); Kommissionens forordning nr. 1521/95)
4. Landbrug - fælles markedsordning - eksportrestitutioner - forordning om eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger - ugyldighed - følger
(Kommissionens forordning nr. 1415/95 og nr. 1521/95)
1. Det fremgår af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1766/92 om den fælles markedsordning for korn, sammenholdt med artikel 3, stk. 1 og 2, i forordning nr. 3665/87 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, at når der ikke er ansøgt om forudfastsættelse af restitutionen, er det afgørende forhold, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af de rette bestemmelser og dermed det restitutionsbeløb, der finder anvendelse, det kompetente toldvæsens antagelse af den udførselsangivelse, hvori det angives, at der vil blive ansøgt om restitution. Det følger heraf, at når der ikke er ansøgt om forudfastsættelse, er de bestemmelser, der finder anvendelse på en ansøgning om eksportrestitution, dem, der er i kraft på den dato, hvor den udførselsangivelse, der indeholder denne ansøgning, antages.
Under disse omstændigheder fandt forordning nr. 1521/95 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger anvendelse på eksportforretninger, for hvilke de kompetente toldmyndigheder på datoen for forordningens offentliggørelse havde antaget den udførselsangivelse, hvori det var angivet, at der ville blive ansøgt om eksportrestitution, og for hvilke der ikke var ansøgt om forudfastsættelse af eksportrestitutionen.
( jf. præmis 14 og 17 samt domskonkl. 1 )
2. For så vidt angår fastsættelsen af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger har forordning nr. 1576/95 ikke ophævet forordning nr. 1521/95 og har derfor ikke haft nogen indflydelse på sidstnævnte forordnings anvendelighed den 30. juni 1995. Det forhold, at en tidligere forordning efterfølges af en anden forordning, der har et identisk indhold, og som ikke indeholder nogen henvisning til den første forordning, giver ikke mulighed for at konkludere, at den anden forordning har ophævet den første. Ophævelsen af en retsakt er en undtagelsesforanstaltning, der har tilbagevirkende kraft, og den kan derfor kun være udtrykkelig.
( jf. præmis 18, 19 og 21 samt domskonkl. 2 )
3. Den begrundelse, som kræves efter traktatens artikel 190 (nu artikel 253 EF), skal være tilpasset den pågældende retsakts karakter. Det skal klart og utvetydigt fremgå af begrundelsen, hvilke betragtninger den institution, som har udstedt retsakten, har lagt til grund, således at de berørte kan gøre sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udøve sin kontrol. Endvidere kan det ikke kræves, at alle de faktiske og retlige elementer, som retsakten består af, er specificeret i begrundelsen, når retsakten indgår i en generel ordning af foranstaltninger for det pågældende område. Det skal imidlertid ligeledes anerkendes, at selv om en beslutning, som indgår i en fast beslutningspraksis, kan begrundes kortfattet, navnlig ved henvisning til denne praksis, påhviler det fællesskabsmyndigheden, når den går væsentligt længere end de forudgående beslutninger, udførligt at gøre rede for sin argumentation.
Forordning nr. 1521/95 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger opfylder ikke denne pligt og er derfor ugyldig. Den blotte henvisning til mulighederne og betingelserne for afsætning på verdensmarkedet, ønsket om at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked og til udførslernes økonomiske aspekt kan ikke udgøre en tilstrækkelig begrundelse for en forordning, der som den nævnte forordning bryder med Kommissionens sædvanlige praksis, der består i at fastsætte restitutionsbeløbet under hensyn til forskellen mellem priserne på de pågældende produkter dels på fællesskabsmarkededet, dels på verdensmarkedet.
( jf. præmis 27, 28 og 30 samt domskonkl. 3 )
4. For så vidt angår fastsættelsen af eksportrestitutionerne til kornfoderblandinger indebærer ugyldigheden af forordning nr. 1521/95, at de eksportrestitutioner for kornfoderblandinger, med hensyn til hvilke ansøgningen blev meddelt i de udførselsangivelser, der blev antaget af de kompetente toldmyndigheder den ene dag, hvor forordningen fandt anvendelse, nemlig den 30. juni 1995, og for hvilke der ikke var blevet ansøgt om forudfastsættelse, skal beregnes i overensstemmelse med forordning nr. 1415/95.
( jf. præmis 39 og domskonkl. 4 )