1. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - fradrag for indgående afgift - indførelse af særlige undtagelsesforanstaltninger - bekæmpelse af svig eller afgiftsunddragelse - beslutning 89/487 - udelukkelse af ret til fradrag af afgiften ved udgifter til logi, repræsentation, restaurationsbesøg og underholdning - tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet - retsstridigt
(Rådets direktiv 77/388, art. 27; Rådets beslutning 89/487)
1. Beslutning 89/487, der er vedtaget i henhold til artikel 27 i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, og hvorefter en medlemsstat kan opnå tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i sjette direktiv for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse, og hvorved Den Franske Republik gives bemyndigelse til at anvende en foranstaltning, som fraviger artikel 17, stk. 6, andet afsnit, i sjette direktiv, er ugyldig i henhold til proportionalitetsprincippet, idet medlemsstaten herved bemyndiges til at udelukke erhvervsdrivendes ret til fradrag af merværdiafgift for udgifter, selv om disse kan godtgøre udgifternes strengt erhvervsmæssige karakter.
En foranstaltning, hvorved alle udgifter til logi, repræsentation, restaurationsbesøg og underholdning generelt udelukkes fra fradrag af merværdiafgift, hvilket er et grundlæggende princip i merværdiafgiftssystemet i sjette direktiv, når mere egnede midler, der i mindre grad tilsidesætter dette princip end en udelukkelse af ret til fradrag med hensyn til visse udgifter, kan anvendes eller allerede foreligger i den nationale lovgivning, forekommer ikke nødvendigt for at bekæmpe svig og afgiftsunddragelse, og udgør på fællesskabsrettens nuværende stade ikke et forholdsmæssigt middel i forhold til dette mål og påvirker i urimelig grad sjette direktivs mål og principper.
( jf. præmis 35, 57, 61 og 62 samt domskonkl. )
2. Princippet om den berettigede forventning, som følger af retssikkerhedsprincippet, og som er en generel regel, der kan påberåbes af borgerne (erhvervsdrivende), der har en berettiget forventning, som er skabt af de offentlige myndigheder, kan ikke påberåbes af en medlemsstat for at undgå virkningerne af en afgørelse for Domstolen, hvori en fællesskabsretsakts ugyldighed fastslås, idet dette vil indebære, at borgerne ikke ville være beskyttet mod en adfærd fra offentlige myndigheder, som er baseret på retsstridige bestemmelser.
( jf. præmis 67 )