1. Konkurrence - administrativ procedure - kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse - bevismateriale, som skal indsamles - graden af nødvendig beviskraft
(EF-traktaten, art. 85, stk. 1 (nu art. 81, stk. 1, EF))
2. Konkurrence - aftaler - aftaler mellem virksomheder - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater - kriterier - restriktiv praksis, som omfatter hele en medlemsstats område
(EF-traktaten, art. 85, stk. 1 (nu art. 81, stk. 1, EF))
3. Konkurrence - aftaler - aftaler mellem virksomheder - bevis for overtrædelsens varighed påhviler Kommissionen
4. Konkurrence - aftaler - afgrænsning af markedet - genstand - fastlæggelse af påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstater
(EF-traktaten, art. 85 og 86 (nu art. 81 EF og 82 EF))
5. Konkurrence - aftaler - aftaler mellem virksomheder - selektivt salgssystem for biler - opfordring fra fabrikanten til dennes forhandlere som et led i en helhed af forretningsforbindelser
(EF-traktaten, art. 85, stk. 1 (nu art. 81, stk. 1, EF))
6. Konkurrence - aftaler - forbud - gruppefritagelse - forordning nr. 123/85 - rækkevidde
(EF-traktaten, art. 85, stk. 1 og 3 (nu art. 81, stk. 1 og 3, EF); Kommissionens forordning nr. 123/85, art. 3, nr. 10 og 11)
7. Konkurrence - administrativ procedure - behandling af klager - kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse - princip om god forvaltningsskik - Kommissionen giver på et for tidligt tidspunkt udtryk for sin tro på, at overtrædelsen foreligger - manglende upartiskhed ved vurderingen af beviselementer - virkninger
8. Konkurrence - administrativ procedure - aktindsigt - anmodning indgivet efter vedtagelsen og meddelelsen af Kommissionens endelige beslutning - afslag - virkning for beslutningens lovlighed - ingen virkning
9. Konkurrence - administrativ procedure - tavshedspligt - oplysninger til pressen om den påtænkte sanktion inden vedtagelsen af beslutningen - tilsidesættelse af tavshedspligten, af princippet om god forvaltningsskik og af princippet om uskyldsformodning - virkning for beslutningens lovlighed - betingelser
(EF-traktaten, art. 214 (nu art. 287 EF))
10. Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - rækkevidde - beslutning truffet i henhold til konkurrencereglerne - henvisning i noterne til beslutningen til dokumenter, som virksomhederne har til rådighed - Kommissionens forpligtelse til at gengive dokumenterne - ingen sådan forpligtelse
(EF-traktaten, art. 190 (nu art. 253 EF))
1. Ved undersøgelsen af, om Kommissionen har bedømt de faktiske omstændigheder forkert ved at konkludere, at sagsøgeren har overtrådt traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1, EF), skal det afgøres, om Kommissionen har indsamlet et tilstrækkeligt præcist og samstemmende bevismateriale til, at den har kunnet danne sig en fast overbevisning om, at den påståede overtrædelse har fundet sted.
( jf. præmis 43 )
2. En aftale eller praksis kan kun påvirke handelen mellem medlemsstater i den forstand, hvor udtrykket er anvendt i traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1, EF), såfremt det på grundlag af alle faktiske og retlige omstændigheder kan forudsiges med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed, at de vil kunne øve en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse på handelen mellem medlemsstater. Med hensyn til dette punkt skal derfor netop undersøges, om de omhandlede foranstaltninger er egnede til at opdele markedet for visse produkter i forholdet mellem medlemsstater og således vanskeliggøre den økonomiske integration, som er fastlagt i traktaten. Dette er klart tilfældet, når disse foranstaltninger binder alle forhandlere af de pågældende bilmærker i en væsentlig del af fællesmarkedet. En sådan konkurrencebegrænsende praksis, der finder sted på hele en medlemsstats område, er efter sin karakter egnet til at fastholde afskærmningen af det nationale marked og således hindre den økonomiske integration, der er bestemt i traktaten.
( jf. præmis 179 )
3. Det krav om retssikkerhed, som skal sikres de erhvervsdrivende, indebærer, at når der anlægges sag om en overtrædelse af konkurrencereglerne, må Kommissionen fremføre beviser, som vedrører faktiske omstændigheder, der ligger tilstrækkelig tæt på hinanden i tid til, at det med rimelighed kan fastslås, at overtrædelsen har varet uafbrudt mellem to præcise datoer.
( jf. præmis 188 )
4. Afgrænsningen af markedet har ikke samme betydning ved anvendelsen af traktatens artikel 85 (nu artikel 81 EF) som ved anvendelsen af traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF). Ved anvendelsen af traktatens artikel 86 er den fyldestgørende afgrænsning af det relevante marked en nødvendig og forudgående betingelse for den bedømmelse, som foretages af Kommissionen vedrørende en adfærd, der hævdes at være konkurrencebegrænsende, eftersom det for konstateringen af, om der foreligger et misbrug af en dominerende stilling, er nødvendigt først at fastslå, at der overhovedet foreligger en dominerende stilling på et bestemt marked, hvilket igen forudsætter, at der er foretaget en afgrænsning af dette marked. Ved anvendelsen af traktatens artikel 85 er det derimod i givet fald nødvendigt at definere det pågældende marked for at afgøre, om aftalen, vedtagelsen inden for en sammenslutning af virksomheder eller den pågældende samordnede praksis kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater og har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for Fællesskabet.
Følgelig skal Kommissionen foretage en afgrænsning af markedet i en beslutning vedtaget i henhold til traktatens artikel 85, når det uden en sådan afgrænsning ikke er muligt at afgøre, om aftalen, vedtagelsen inden for en sammenslutning af virksomheder eller den pågældende samordnede praksis kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater og har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet.
( jf. præmis 230 )
5. En opfordring fra en motorkøretøjsfabrikant til dennes autoriserede forhandlere er ikke en ensidig handling, der falder uden for anvendelsesområdet for traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1, EF), men en aftale i denne bestemmelses forstand, såfremt den er et led i en helhed af faste forretningsforbindelser, der er reguleret ved en på forhånd truffet generel aftale.
( jf. præmis 236 )
6. Traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1, EF), kan ikke i noget tilfælde erklæres uanvendelig, når parterne i en selektiv forhandleraftale udviser en adfærd, der tager sigte på at begrænse parallelimport. Selve målet for en gruppefritagelsesforordning for forhandleraftaler er nemlig, at den med forordningen indrømmede fritagelse skal være betinget af, at forbrugerne i kraft af muligheden for parallelimport sikres en rimelig andel af de ved eneforhandlingen opnåede fordele.
Selv om forordning nr. 123/85 giver producenterne af motorkøretøjer store muligheder for at beskytte deres salgsnet, tillader den dem ikke at opdele deres markeder. Det er rigtigt, at der ved denne forordning er truffet bestemmelse om fritagelse af aftaler, hvorved en leverandør overdrager til en godkendt forhandler inden for et bestemt område at fremme salg af automobiler og service i forbindelse hermed, og hvorved denne forpligter sig til inden for det pågældende område kun at levere de af kontrakten omfattede varer til forhandleren. Fritagelsen gælder således bl.a. den forpligtelse, leverandøren pålægger den godkendte forhandler til ikke at sælge til andre forhandlere, som ikke er tilsluttet salgsnettet (artikel 3, nr. 10), medmindre de optræder som mellemhandlere, dvs. erhvervsdrivende, der handler på den endelige forbrugers vegne og for hans regning, og som har modtaget en skriftlig fuldmagt dertil (artikel 3, nr. 11). Imidlertid kan Kommissionen i medfør af denne forordnings artikel 10 lade fordelen ved anvendelsen af forordningen bortfalde, dersom den konstaterer, at en aftale, som ifølge forordningen er fritaget, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, især når fabrikanten eller en virksomhed i salgsnettet til stadighed eller systematisk på en måde, der falder uden for fritagelsen efter denne forordning, gør det vanskeligt for endelige forbrugere eller andre virksomheder i salgsnettet at skaffe sig aftalevarer eller tilsvarende varer inden for fællesmarkedet.
( jf. præmis 241 og 242 )
7. Der kan ikke rejses tvivl om eksistensen af en overtrædelse, der faktisk er bevist ved procedurens afslutning, fordi Kommissionen på et for tidligt tidspunkt under proceduren har givet udtryk for sin tro på, at den pågældende overtrædelse forelå. For så vidt som de faktiske forhold, som Kommissionen har lagt til grund i den anfægtede beslutning, i det væsentlige er tilstrækkeligt bevist, er der ikke grundlag for sagsøgerens påstand om, at Kommissionen har bedømt de beslaglagte dokumenter partisk eller har draget konklusioner på grundlag af ubestyrkede formodninger.
( jf. præmis 270 og 271 )
8. Lovligheden af en beslutning, der fastslår en overtrædelse af konkurrencereglerne, kan under ingen omstændigheder påvirkes af Kommissionens afvisning af at imødekomme en anmodning fra sagsøgeren om at få tilsendt kopier af bevisdokumenter over for Kommissionen, efter at beslutningen er vedtaget og forkyndt.
( jf. præmis 277 )
9. Traktatens artikel 214 (nu artikel 287 EF) forpligter medlemmer af, tjenestemænd og ansatte ved Fællesskabets institutioner til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold. Uanset at denne bestemmelse særlig tager sigte på oplysninger indsamlet hos virksomhederne, viser adverbiet »navnlig«, at der er tale om et generelt princip, der tillige finder anvendelse på andre fortrolige oplysninger.
I tvistige sager, der kan føre til, at der pålægges en sanktion, er arten og størrelsen af den foreslåede sanktion efter sin art omfattet af tavshedspligten, så længe sanktionen ikke er endeligt godkendt og meddelt.
Denne regel følger navnlig af, at det er nødvendigt at respektere den berørtes rygte og anseelse, så længe der ikke er pålagt den pågældende en sanktion.
Kommissionens pligt til ikke at give pressen oplysninger om den nøjagtige sanktion, der påtænkes, er ikke alene sammenfaldende med tavshedspligten, men også med forpligtelserne i henhold til reglerne om god forvaltningsskik.
Endelig har Kommissionen klart ikke respekteret princippet om uskyldsformodning - der finder anvendelse i sager om virksomheders tilsidesætter af konkurrencereglerne, som vil kunne føre til pålæggelse af bøder eller tvangsbøder - når den, før den formelt har truffet beslutning over for den virksomhed, den anklager, giver pressen oplysning om den afgørelse, der var til behandling i Det Rådgivende Udvalg og i kommissærkollegiet.
En uregelmæssighed af denne art kan føre til annullation af den pågældende beslutning, hvis det bevises, at den nævnte beslutning ville have fået et andet indhold, hvis uregelmæssigheden ikke havde foreligget.
( jf. præmis 279, 281 og 283 )
10. Kommissionen er ikke forpligtet til at gengive de dokumenter, som den henviser til i noterne til den beslutning, hvorved der fastslås en tilsidesættelse af konkurrencereglerne, når sagsøgeren eller dennes datterselskaber har dokumenterne til rådighed.
( jf. præmis 302 )