1 Præjudicielle spørgsmål - Domstolens kompetence - grænser - spørgsmål, som er åbenbart irrelevante, og hypotetiske spørgsmål, som er forelagt i en sammenhæng, der udelukker en hensigtsmæssig besvarelse - spørgsmål, som er uden forbindelse med hovedsagens genstand
(EF-traktaten, art. 177 (nu art. 234 EF))
2 Statsstøtte - begreb - fordele, der er indrømmet producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder, som følge af den ved lov fastsatte forpligtelse for private elforsyningsvirksomheder til at købe deres produktion til en mindstepris, der er højere end produktionens værdi - fordel indrømmet uden overførsel af offentlig midler - ikke omfattet
(EF-traktaten, art. 92, stk. 1 (efter ændring nu art. 87, stk. 1, EF))
3 Statsstøtte - traktatens bestemmelser - anvendelsesområde - forholdet mellem traktatens artikel 92 (efter ændring nu artikel 87 EF) og traktatens artikel 5, stk. 2 (nu artikel 10, stk. 2, EF)
(EF-traktaten, art. 92 (efter ændring nu art. 87 EF) og art. 5, stk. 2 (nu art. 10, stk. 2, EF))
4 Frie varebevægelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - prisfastsættelseordning - ordning, der pålægger private elforsyningsvirksomheder at købe elektricitet fra vedvarende energikilder, der er produceret i deres forsyningsområde, til en mindstepris, der er højere end værdien heraf - lovlig
(EF-traktaten, art. 30 (efter ændring nu art. 28 EF))
1 Inden for rammerne af det samarbejde, der i henhold til traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) er indført mellem Domstolen og de nationale retsinstanser, tilkommer det udelukkende den nationale retsinstans, for hvem en tvist er indbragt, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den er i stand til at afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de af den nationale retsinstans stillede spørgsmål vedrører fortolkningen af en bestemmelse i fællesskabsretten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse herom.
Dog er Domstolen i særlige tilfælde med henblik på at efterprøve sin egen kompetence beføjet til at undersøge de omstændigheder, hvorunder den nationale domstol har forelagt sagen. Domstolen kan kun afslå at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national retsinstans, når det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af fællesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en saglig korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål.
(jf. præmis 38 og 39)
2 Alene fordele, der direkte eller indirekte ydes ved hjælp af statsmidler, skal betragtes som støtte i henhold til traktatens artikel 92, stk. 1 (efter ændring nu artikel 87, stk. 1, EF). Den sondring, der i denne bestemmelse foretages mellem »statsstøtte« og »støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler«, betyder nemlig ikke, at alle de fordele, der indrømmes af en stat, udgør støtte, uanset om de er finansieret ved hjælp af statsmidler eller ej. Sondringen har alene til formål at sikre, at støttebegrebet ikke alene omfatter støtte ydet direkte af staten, men ligeledes støtte ydet af offentlige eller private organer, der er udpeget eller oprettet af staten.
Derfor udgør en medlemsstats ordning, der dels forpligter private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet i deres forsyningsområde fra vedvarende energikilder til mindstepriser, der er højere end den reelle værdi af denne type elektricitet, dels fordeler den heraf følgende finansielle byrde mellem de nævnte elforsyningsvirksomheder og primære private systemoperatører, ikke en statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1.
(jf. præmis 58 og domskonkl. 1)
3 Traktatens artikel 92 (efter ændring nu artikel 87 EF) er i sig selv tilstrækkelig til at forbyde den adfærd fra medlemsstaternes side, som bestemmelsen omhandler, og traktatens artikel 5 (nu artikel 10 EF), der i stk. 2 bestemmer, at medlemsstaterne skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggørelsen af traktatens målsætning i fare, kan ikke anvendes med henblik på at udvide anvendelsesområdet for artikel 92 til at omfatte adfærd fra medlemsstaternes side, der ikke er omfattet heraf, såsom støtteforanstaltninger, der er indført af staten, men finansieres af private virksomheder.
(jf. præmis 63 og 65)
4 På fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin vedrørende elektricitetsmarkedet er en medlemsstats ordning, der dels forpligter private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet i deres forsyningsområde fra vedvarende energikilder til mindstepriser, der er højere end den reelle værdi af denne type elektricitet, dels fordeler den heraf følgende finansielle byrde mellem de nævnte elforsyningsvirksomheder og primære private systemoperatører, ikke uforenelig med traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF), eftersom en sådan ordning er til gavn for beskyttelsen af miljøet, idet anvendelsen af vedvarende energikilder, som ordningen skal fremme, er nyttig for beskyttelsen af miljøet, for så vidt som den bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner, som er en af hovedårsagerne til de klimaændringer, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har forpligtet sig til at bekæmpe.
(jf. præmis 73 og 81 samt domskonkl. 1 og 2)