1. Frie kapitalbevægelser - restriktioner - hindringer som følge af en administrativ godkendelsesordning vedrørende privatiserede virksomheder - berettigelse - ejendomsretlige ordninger - foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 222 (nu art. 295 EF)
2. Frie kapitalbevægelser - restriktioner - nationale retsregler, der forbyder investorer fra andre medlemsstater at erhverve mere end et bestemt antal aktier og kræver forudgående godkendelse ved enhver erhvervelse af kapitalandele, der overstiger et bestemt niveau, i bestemte nationale virksomheder - ulovligt - begrundet i økonomiske hensyn - ingen begrundelse
(EF-traktaten, art. 73 B og 73 D, stk. 1 (nu art. 56 EF og 48, stk. 1, EF))
1. Medlemsstaterne kan ud fra visse betænkeligheder være berettiget til at bevare en vis indflydelse i virksomheder, der først var offentlige og derefter privatiserede, når disse virksomheder præsterer tjenesteydelser på områder, der er af almen eller strategisk interesse. Disse betænkeligheder kan imidlertid ikke give medlemsstaterne adgang til at påberåbe sig deres ejendomsretlige ordninger, der er omhandlet i traktatens artikel 222 (nu artikel 295 EF), som begrundelse for hindringer af traktatens friheder, når disse hindringer er et resultat af en administrativ godkendelsesordning vedrørende privatiserede virksomheder. Denne artikel fører nemlig ikke til, at eksisterende ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke er omfattet af traktatens grundlæggende principper.
( jf. præmis 47 og 48 )
2. En medlemsstat tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler den i henhold til traktatens artikel 73 B (nu artikel 56 EF), såfremt den vedtager og opretholder en national lovgivning, der dels forbyder investorer fra andre medlemsstater at erhverve mere end et bestemt antal aktier i bestemte nationale virksomheder, dels kræver medlemsstatens forudgående godkendelse ved erhvervelse af kapitalandele, der overstiger et bestemt niveau, i bestemte nationale virksomheder.
En sådan regel udgør således en restriktion for kapitalbevægelser i ovennævnte bestemmelses forstand og kan ikke være berettiget. I den forbindelse kan hverken de økonomisk-politiske mål, der er fastsat i denne lovgivning eller målene vedrørende valget af en strategisk samarbejdspartner, en styrkelse af konkurrencestrukturen på det pågældende marked eller en modernisering og en styrkelse af effektiviteten af produktionsmidlerne gyldigt begrunde en begrænsning af den berørte grundlæggende frihed, eftersom ingen af disse hensyn er nævnt i traktatens artikel 73 D, stk. 1 (nu artikel 58, stk. 1, EF).
( jf. præmis 46, 52, samt domskonkl. 1 )