1. Transport - søtransport - aftale om lastfordeling mellem en medlemsstat og et tredjeland - forpligtelse til at tilpasse en bestående aftale, inden forordning nr. 4055/86 trådte i kraft - ikke overholdt - medlemsstatens forpligtelse til at opsige en sådan aftale - traktatbrud - begrundelse i en vanskelig politisk situation i det pågældende tredjeland - ulovlig
(EF-traktaten, art. 169 (nu art. 226 EF); Rådets forordning nr. 4055/86, art. 3 og art. 4, stk. 1)
2. Internationale aftaler - medlemsstaternes aftaler - aftaler før EF-traktaten - tredjelandes rettigheder og medlemsstaternes forpligtelser - forpligtelse til at fjerne uoverensstemmelser mellem en tidligere aftale og traktaten - rækkevidde
(EF-traktaten, art. 234 (efter ændring nu art. 307 EF))
1. Når en medlemsstat ikke inden for de i forordning nr. 4055/86 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande fastsatte frister ad diplomatisk vej har kunnet gennemføre en ændring af en bilateral aftale, der er indgået med et tredjeland, inden medlemsstaten tiltrådte Fællesskaberne, og som indeholder arrangementer om lastfordeling, der er i strid med forordningen, må medlemsstaten opsige en sådan aftale, såfremt det er muligt i henhold til folkeretten.
Den omstændighed, at den politiske situation i det medkontraherende tredjeland er vanskelig, kan ikke begrunde, at en medlemsstat vedbliver at tilsidesætte sine forpligtelser i henhold til traktaten.
( jf. præmis 40 og 48 )
2. Formålet med traktatens artikel 234, stk. 1 (efter ændring nu artikel 307, stk. 1, EF), er i overensstemmelse med folkerettens principper at præcisere, at traktatens anvendelse ikke berører den pågældende medlemsstats forpligtelse til at respektere tredjelandes rettigheder, som følger af en tidligere konvention, og at overholde sine deraf følgende forpligtelser. Selv om medlemsstaterne inden for rammerne af traktatens artikel 234, stk. 2, kan vælge, hvilke egnede midler der skal anvendes, er de imidlertid stadig forpligtet til at fjerne uoverensstemmelserne mellem en konvention indgået før deres tiltrædelse og traktaten. Støder en medlemsstat på problemer, som gør det umuligt at ændre en aftale, kan det derfor ikke udelukkes, at den må opsige aftalen.
I denne forbindelse kan argumentet om, at en sådan opsigelse vil medføre, at medlemsstatens udenrigspolitiske interesser på urimelig måde må vige for Fællesskabets interesser, ikke tiltrædes. Der er nemlig i traktatens artikel 234 foretaget en afvejning af en medlemsstats udenrigspolitiske interesser over for Fællesskabets interesser, idet bestemmelsen dels giver en medlemsstat ret til at undlade at anvende en fællesskabsbestemmelse for at kunne respektere tredjelandes rettigheder, som følger af en tidligere konvention, og overholde sine deraf følgende forpligtelser, dels giver medlemsstaten ret til at vælge de egnede midler til at gøre aftalen forenelig med fællesskabsretten.
( jf. præmis 53, 58 og 59 )