1. Annullationssøgsmål - anbringender - irrelevant anbringende - begreb
2. Appel - anbringender - urigtig bedømmelse af faktiske omstændigheder - afvisning - Domstolens prøvelsesret med hensyn til vurdering af beviserne - udelukket, medmindre de er gengivet forkert
(EF-traktaten, art. 168 A (nu art. 225 EF); statutten for EF-Domstolen, art. 51, stk. 1)
3. Fælles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - institutionernes skøn - domstolskontrol - grænser - åbenbart fejl i bedømmelsen af de faktiske omstændigheder, som institutionerne kendte på tidspunktet for vedtagelsen af en antidumpingforordning
(EF-traktaten, art. 173 (efter ændring nu art. 230 EF); Rådets forordning nr. 2423/88, art. 12, stk. 1)
1. Såfremt et anbringende under et annullationssøgsmål betegnes som værende uden betydning, henviser dette til spørgsmålet om, hvorvidt anbringendet, selv hvis det bygger på et rigtigt grundlag, kan medføre den annullation, som appellanten har nedlagt påstand om, og angår ikke den interesse, som appellanten kan have i at anlægge et sådant søgsmål eller i at gøre et bestemt anbringende gældende, idet disse overvejelser vedrører spørgsmålet om antagelse til realitetsbehandling af henholdsvis søgsmålet og anbringendet.
( jf. præmis 38 )
2. I henhold til traktatens artikel 168 A (nu artikel 225 EF) og artikel 51, stk. 1, i statutten for Domstolen kan en appel kun støttes på, at Retten har overtrådt visse retsregler, og der kan ikke foretages nogen bedømmelse af de faktiske omstændigheder. Det er således alene Retten, der er kompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, den har behandlet, dels til at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. I øvrigt udgør Rettens vurdering af de beviser, der er fremført for den, ikke - medmindre de er gengivet forkert - et retsspørgsmål, der som sådan er undergivet Domstolens prøvelsesret.
( jf. præmis 42 og 43 )
3. Det tilkommer ikke under et annullationssøgsmål i medfør af traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF) Retten at foretage en undersøgelse af den omtvistede forordnings indhold, men at kontrollere, at lovgiver ikke har foretaget et åbenbart urigtigt skøn. Rådets bedømmelse ved afslutningen af den administrative procedure i antidumpingsager skal ifølge artikel 12, stk. 1, i grundforordning nr. 2423/88 om antidumpingforanstaltninger vedrøre den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder. Det følger heraf, at Retten i forbindelse med sin judicielle kontrol kunne begrænse sig til at kontrollere, at Rådet ikke havde begået en åbenbar fejl i bedømmelsen af de faktiske omstændigheder, som det havde kendskab til på tidspunktet for vedtagelsen af den omtvistede forordning, og således finde, at der ikke var grund til at tage hensyn til en senere udført undersøgelse.
( jf. præmis 60 og 61 )