61998J0044

Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - patent meddelt af Den Europaeiske Patentmyndighed - nationale bestemmelser, hvorefter virkningerne af patentet anses for aldrig at vaere indtraadt paa grund af manglende oversaettelse af patentskriftet til medlemsstatens officielle sprog

(EF-traktaten, art. 30 (efter aendring nu art. 28 EF))

$$Traktatens artikel 30 (efter aendring nu artikel 28 EF) er ikke til hinder for anvendelse af bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter virkningerne af et patent, som Den Europaeiske Patentmyndighed har meddelt med virkning i den paagaeldende medlemsstat, og som foreligger paa et andet end denne medlemsstats officielle sprog, anses for aldrig at vaere indtraadt, saafremt patenthaveren ikke inden tre maaneder efter offentliggoerelsen af meddelelsen om udstedelse af patentet i Den Europaeiske Patenttidende til medlemsstatens patentmyndighed indsender en oversaettelse af patentskriftet til medlemsstatens officielle sprog.

Selv om det kan anses for sandsynligt, at der vil vaere forskelle i varebevaegelserne, alt efter om opfindelsen vil blive beskyttet i alle medlemsstaterne eller kun i nogle af dem, hvilket foerer til en opdeling af det indre marked, er virkningerne paa de frie varebevaegelser alt for usikre og indirekte til at kunne betragtes som egnet til at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne, eftersom de virkninger paa samhandelen inden for Faellesskabet, som en eventuel konkurrence paa de markeder, hvor der ikke er beskyttelse, kan have, i foerste raekke afhaenger af de konkrete og uforudsigelige beslutninger, der traeffes af hver enkelt af de beroerte erhvervsdrivende i lyset af de oekonomiske betingelser paa de forskellige markeder.

1 Ved kendelse af 29. januar 1998, indgaaet til Domstolen den 20. februar 1998, har Bundespatentgericht (den tyske forbundspatentdomstol) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter aendring nu artikel 28 EF og 30 EF).

2 Dette spoergsmaal er blevet stillet under en sag mellem BASF AG (herefter »BASF«) og Praesident des Deutschen Patentamts (praesidenten for den tyske patentmyndighed) vedroerende dennes beslutning om, at et europaeisk patent, som BASF er indehaver af, er uden virkning i Tyskland, fordi indehaveren ikke havde fremlagt en oversaettelse af patentskriftet til tysk.

3 Konventionen om meddelelse af europaeiske patenter (herefter »konventionen«) indfoerer ifoelge artikel 1 og artikel 2, stk. 1, et faelles retssystem for de kontraherende stater (medlemsstaterne af Den Europaeiske Union, Det Schweiziske Edsforbund, Fyrstendoemmet Lichtenstein, Fyrstendoemmet Monaco og Republikken Cypern) for meddelelse af patent paa opfindelser, som benaevnes »europaeiske patenter«. Disse patenter meddeles af Den Europaeiske Patentmyndighed, hvis officielle sprog er tysk, engelsk og fransk. Ansoegninger om europaeisk patent skal indgives paa et af disse sprog.

4 Et europaeisk patent kan efter ansoegning meddeles for alle de kontraherende stater, for flere af disse eller blot for en af dem. Et saadant patent giver fra dagen for offentliggoerelsen af meddelelsen om dets udstedelse i enhver kontraherende stat, for hvilken det er udstedt, indehaveren de samme rettigheder, som et i den paagaeldende stat meddelt nationalt patent ville give.

5 Konventionens artikel 14, stk. 7, bestemmer, at de europaeiske patentskrifter offentliggoeres paa behandlingssproget, dvs. det sprog, som patentansoegningen er indleveret paa. Patentkravene for et europaeisk patent oversaettes til de to andre af Den Europaeiske Patentmyndigheds officielle sprog.

6 I medfoer af konventionens artikel 65 kan en medlemsstat bestemme, at virkningerne af et europaeisk patent anses for aldrig at vaere indtraadt i vedkommende stat, saafremt patenthaveren, naar teksten til det europaeiske patent for denne stat ikke foreligger paa statens officielle sprog, ikke indleverer en oversaettelse af teksten til dette sprog.

7 Forbundsrepublikken Tyskland har gjort brug af denne befoejelse og har i Gesetz ueber internationale Patentuebereinkommen (lov om internationale patentoverenskomster, BGBl. 1991 II, s. 1354, herefter »IntPatUEG«) indsat en artikel II, stk. 3, hvori det bestemmes:

»1) Foreligger den tekst, paa grundlag af hvilken Den Europaeiske Patentmyndighed agter at meddele et europaeisk patent med virkning for Forbundsrepublikken Tyskland, ikke paa tysk, skal ansoegeren eller patenthaveren inden tre maaneder efter offentliggoerelsen af meddelelsen om udstedelse af det europaeiske patent i Den Europaeiske Patenttidende til Deutsches Patentamt indsende en oversaettelse af patentskriftet til tysk og betale et gebyr i henhold til de gaeldende takster.

...

2) Indleveres oversaettelsen ikke inden for den fastsatte frist eller i en form, som muliggoer en korrekt offentliggoerelse, eller betales gebyret ikke inden for den fastsatte frist, skal virkningerne af det europaeiske patent anses for aldrig at vaere indtraadt i Forbundsrepublikken Tyskland.

...«

8 BASF er indehaver af et europaeisk patent vedroerende en »forbindelse, der anvendes ved metallisering af automobillak«, som i henhold til en indfoerelse i det tyske register den 26. august 1997 blev overdraget til selskabet af den tidligere indehaver, BASF Corporation, der har hjemsted i Amerikas Forenede Stater. Meddelelsen om udstedelsen af patentet, der er affattet paa engelsk, og som bl.a. gaelder for Tyskland, blev offentliggjort i Den Europaeiske Patenttidende den 24. juli 1996.

9 Ved afgoerelse af 5. maj 1997 fastslog Deutsches Patentamt i medfoer af artikel II, stk. 3, i IntPatUEG, at virkningerne af det i hovedsagen omhandlede patent skulle anses for aldrig at vaere indtraadt i Tyskland, idet den tidligere patentindehaver ikke havde fremlagt en oversaettelse af patentskriftet til tysk inden for den fastsatte frist.

10 Den 27. maj 1997 anlagde den tidligere patenthaver sag med paastand om annullation af denne afgoerelse. Sagen foeres nu af BASF som sagsoeger. Denne har til stoette for paastanden gjort gaeldende, at artikel II, stk. 3, i IntPatUEG er i strid med traktatens artikel 30 og 36, for saa vidt som der i tilfaelde af manglende fristmaessig fremlaeggelse af en oversaettelse af det europaeiske patent indtraeder den sanktion, at virkningerne af det europaeiske patent anses for aldrig at vaere indtraadt i Tyskland.

11 Under disse omstaendigheder har Bundespatentgericht besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Er det foreneligt med principperne om frie varebevaegelser (EF-traktatens artikel 30 og 36), at virkningerne af et patent, som Den Europaeiske Patentmyndighed har meddelt med virkning for en medlemsstat, og som foreligger paa et andet end medlemsstatens officielle sprog, anses for aldrig at vaere indtraadt, saafremt patenthaveren ikke inden tre maaneder efter offentliggoerelsen af meddelelsen om udstedelse af det europaeiske patent i Den Europaeiske Patenttidende til medlemsstatens patentmyndighed indsender en oversaettelse af patentskriftet til medlemsstatens officielle sprog?«

12 BASF har navnlig gjort gaeldende, at udgifterne til oversaettelse af patentskrifter er meget store, og at mange patenthavere foelgelig er noedt til at afstaa fra at indlevere en oversaettelse og dermed tvinges til at give afkald paa patentbeskyttelsen i nogle medlemsstater. Den i hovedsagen omhandlede forpligtelse hindrer dermed disse patenthavere i at opnaa den fordelagtige situation, at der er udstedt patenter med virkninger i alle Faellesskabets medlemsstater. Ifoelge BASF medfoerer denne begraensning en opdeling af det indre marked, idet patentet er beskyttet i nogle medlemsstater (det saakaldt »beskyttede« omraade), mens det ikke er det i andre (det saakaldte »frie« omraade). Den omtvistede forpligtelse udgoer foelgelig en hindring for de frie varebevaegelser, der er i strid med traktatens artikel 30, og som ikke er berettiget paa grundlag af artikel 36.

13 BASF har i denne forbindelse gjort gaeldende, at opdelingen af markedet i beskyttede omraader og i frie omraader navnlig har to konsekvenser. For det foerste kan de erhvervsdrivende, der er beliggende inden for det beskyttede omraade - i modsaetning til patenthaveren, dennes licenstagere og konkurrenter, der er hjemmehoerende inden for det frie omraade eller i tredjelande - ikke inden for det frie omraade deltage i den erhvervsmaessige konkurrence paa markedet for det paagaeldende produkt. Ifoelge selskabet ville de goere sig skyldige i patentkraenkelse, saafremt de eksporterede det patentbeskyttede produkt fra det beskyttede omraade til det frie omraade. For det andet kan patenthaveren se sig noedsaget til at afstaa fra at markedsfoere opfindelsen inden for det frie omraade for ikke at bringe det hoejere prisniveau i beskyttelsesomraadet i fare som foelge af genindfoersler ad parallelle kanaler, og han udelukkes dermed faktisk fra at konkurrere inden for det frie omraade.

14 Alle de regeringer, der har afgivet indlaeg, samt Kommissionen finder derimod, at bestemmelser, der paalaegger patentindehavere at indlevere en oversaettelse af patentskriftet for det paagaeldende patent paa det officielle sprog i den beroerte medlemsstat, ikke er i strid med traktaten, da de ikke udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion i traktatens artikel 30's forstand, i det mindste er de berettigede efter traktatens artikel 36.

15 Det skal foerst undersoeges, hvorvidt bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter indehaverne af et patent skal indlevere en oversaettelse af patentskriftet for det paagaeldende patent paa det officielle sprog i den beroerte medlemsstat, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative indfoerselsrestriktioner i traktatens artikel 30's forstand.

16 Domstolen har herom fastslaaet, at enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, oejeblikkeligt eller potentielt kan hindre samhandelen i Faellesskabet, maa betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative indfoerselsrestriktioner (jf. dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837, praemis 5). De restriktive virkninger, som en national lovgivning medfoerer for de frie varebevaegelser, kan imidlertid vaere alt for usikre og indirekte til, at den i loven fastsatte forpligtelse kan betragtes som en foranstaltning, der er egnet til at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne (jf. bl.a. dom af 18.6.1998, sag C-266/96, Corsica Ferries France, Sml. I, s. 3949, praemis 31).

17 Med henblik paa at bedoemme, om en forskrift som den i hovedsagen omhandlede hindrer samhandelen inden for Faellesskabet i den naevnte retspraksis' forstand, skal det ifoelge BASF foerst og fremmest laegges til grund, at et betydeligt antal patenthavere paa grund af de store udgifter til oversaettelse beslutter ikke at ansoege om beskyttelse for deres opfindelser i alle Unionens medlemsstater, men noejes med en beskyttelse i blot nogle af disse stater, hvilket foerer til en opdeling af det indre marked i »beskyttede omraader« og »frie omraader«, med de i praemis 13 i naervaerende dom naevnte konsekvenser.

18 Det skal i denne forbindelse bemaerkes, at blandt de valgmuligheder, en opfinder har, naar han har bestemt sig for at soege sin opfindelse beskyttet ved udstedelse af et patent, er muligheden for at vaelge den oenskede territoriale udstraekning af beskyttelsen, der kan vaere begraenset til en enkelt stat eller omfatte flere stater. Dette valg er principielt det samme, hvad enten opfinderen ansoeger om meddelelse af et europaeisk patent, eller han goer brug af de nationale ordninger for udstedelse af patenter, der er gaeldende i medlemsstaterne. Valget traeffes paa grundlag af en samlet bedoemmelse af fordelene og ulemperne ved det enkelte valg, hvori der navnlig indgaar komplicerede oekonomiske vurderinger af den erhvervsmaessig interesse i en beskyttelse i de forskellige stater i forhold til den samlede stoerrelse af de omkostninger, der er forbundet med udstedelsen af et patent i disse stater, herunder udgifterne til oversaettelse.

19 BASF har anfoert, at den i hovedsagen omhandlede hindring skyldes, at opfindelsen ikke er beskyttet i alle Unionens medlemsstater. Der foreligger efter selskabets opfattelse en hindring for samhandelen paa det faelles marked, fordi dette marked er opdelt i to saerskilte markeder, nemlig et, hvor produktet er beskyttet, og et andet, hvor det ikke er beskyttet, dvs. en situation, i hvilken opfinderen ikke har opnaaet en fuld beskyttelse mod konkurrencen fra andre erhvervsdrivende, som har ret til at fremstille og markedsfoere det paagaeldende produkt i de medlemsstater, hvor han ikke er blevet beskyttet ved udstedelse af et patent.

20 Selv om det kan anses for sandsynligt, at der vil vaere forskelle i varebevaegelserne, alt efter om opfindelsen vil blive beskyttet i alle medlemsstaterne eller kun i nogle af dem, foelger det dog ikke heraf, at denne konsekvens af opdelingen af markedet skal betragtes som en hindring i traktatens artikel 30's forstand. De virkninger paa samhandelen mellem medlemsstaterne, som en eventuel konkurrence paa de markeder, hvor der ikke er beskyttelse, kan have, afhaenger i foerste raekke af de konkrete og uforudsigelige beslutninger, der traeffes af hver enkelt af de beroerte erhvervsdrivende i lyset af de oekonomiske betingelser paa de forskellige markeder.

21 Det maa herefter fastslaas, at selv om opdelingen af det indre marked kan have restriktive virkninger for de frie varebevaegelser, er disse virkninger alt for usikre og indirekte til at kunne betragtes som en hindring i traktatens artikel 30's forstand.

22 Det forelagte spoergsmaal skal foelgelig besvares saaledes, at traktatens artikel 30 ikke er til hinder for anvendelse af bestemmelser som forskrifterne i artikel II, stk. 3, i IntPatUEG, hvorefter virkningerne af et patent, som Den Europaeiske Patentmyndighed har meddelt med virkning i en medlemsstat, og som foreligger paa et andet end medlemsstatens officielle sprog, anses for aldrig at vaere indtraadt, saafremt patenthaveren ikke inden tre maaneder efter offentliggoerelsen af meddelelsen om udstedelse af patentet i Den Europaeiske Patenttidende til medlemsstatens patentmyndighed indsender en oversaettelse af patentskriftet til medlemsstatens officielle sprog.

Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den belgiske, den danske, den graeske, den spanske, den franske, den irske, den italienske, den nederlandske, den oestrigske, den portugisiske, den finske og den svenske regering og af Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Bundespatentgericht ved kendelse af 29. januar 1998, for ret:

EF-traktatens artikel 30 (efter aendring nu artikel 28 EF) er ikke til hinder for anvendelse af bestemmelser som forskrifterne i artikel II, stk. 3, i Gesetz ueber internationale Patentuebereinkommen, hvorefter virkningerne af et patent, som Den Europaeiske Patentmyndighed har meddelt med virkning i en medlemsstat, og som foreligger paa et andet end medlemsstatens officielle sprog, anses for aldrig at vaere indtraadt, saafremt patenthaveren ikke inden tre maaneder efter offentliggoerelsen af meddelelsen om udstedelse af patentet i Den Europaeiske Patenttidende til medlemsstatens patentmyndighed indsender en oversaettelse af patentskriftet til medlemsstatens officielle sprog.