RETTENS DOM (Femte Afdeling)

28. september 1999

Sag T-48/97

Erik Dan Frederiksen

mod

Europa-Parlamentet

»Tjenestemænd — forfremmelse — annullationsdomme — opfyldelsesforanstaltninger — EF-traktatens artikel 176 (nu artikel 233 EF) — magtfordrejning — økonomisk og ikke-økonomisk skade — erstatning«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-867

Angående:

Påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren påstår at have lidt som følge af den holdning, Europa-Parlamentet indtog i forbindelse med besættelsen af stillingen som sprogkonsulent i lønklasse LA 3 i den danske oversættelsesafdeling i henhold til stillingsopslag nr. 5809.

Udfald:

Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren 3000000 BFR som erstatning for den af ham lidte ikke-økonomiske skade. I øvrigt frifindes Parlamentet. Parlamentet betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

  1. Tjenestemænd – institutionernes erstatningsansvar uden for kontraktforhold – magtfordrejning – tilsidesættelse af forpligtelsen til at opfylde en annullationsdom – tjenestefejl

    (EF-traktaten, art. 176 (nu art. 233 EF))

  2. Tjenestemænd – institutionernes erstatningsansvar uden for kontraktforhold – tjenestefejl – iværksættelse af søgsmål – afvisning af forslag til forlig

  3. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – en annullation af ulovlige afgørelser, som ikke giver en passende oprejsning for den ikke-økonomiske skade – tilkendelse af en økonomisk erstatning

  1.  Retten bemærkede, at en institution, som i forbindelse med besættelsen af en stilling dels begår magtfordrejning ved systematisk at favorisere en ansøger til skade for andre i strid med tjenestens interesse, dels tilsidesætter traktatens artikel 176 (nu artikel 233 EF) ved at undlade at efterkomme præmisserne i domme afsagt af Retten, hvorved afgørelser truffet i forbindelse med den pågældende procedure blev annulleret, begår en tjenestefejl, som bevirker, at Fællesskabet ifalder erstatningsansvar.

    (præmis 94, 95 og 96)

    Henvisning til: Domstolen, 26. april 1988, forenede sager 97/86, 193/86, 99/86 og 215/86, Asteris m.fl. og Grækenland mod Kommissionen, Sml. s. 2181, præmis 27; Retten, 11. december 1991, sag T-169/89, Frederiksen mod Parlamentet, Sml. II, s. 1403, præmis 76-79; Retten, 2. februar 1995, sag T-106/92, Frederiksen mod Parlamentet, Sml. Pers. II, s. 99, præmis 39-44 og 48-59; Retten, 27. november 1997, sag T-224/95, Tremblaym.fi. mod Kommissionen, Smi. II, s. 2215, præmis 72; Retten, 25. februar 1999, forenede sager T-282/97 og T-57/98, Giannini mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 151, præmis 33.

  2.  Retten fastslog, at eftersom adgangen til domstolene er en grundlæggende rettighed og et almindeligt retsprincip, der skal tjene til at opretholde respekten for loven, er det kun under helt ekstraordinære omstændigheder, at en institutions iværksættelse af et søgsmål kan udgøre en tjenestefejl, som bevirker, at Fællesskabet ifalder erstatningsansvar.

    Den tilføjede, at i tilfælde af en tvist kan den omstændighed, at en institution afviser et forslag til forlig, som er fremsat af en anden part, eller ikke selv fremsætter et forslag til forlig, ikke udgøre en tjenestefejl.

    (præmis 97 og 100)

    Henvisning til: Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston, Sml. s. 1651, præmis 17 og 18; Retten, 17. juli 1998, sag T-l 11/96, ITT Promedia mod Kommissionen, Sml. II, s. 2937, præmis 60.

  3.  Retten konkluderede, at den ikke-økonomiske skade, som en tjenestemand har lidt som følge af en tjenestefejl, som bevirker, at institutionen ifalder erstatningsansvar, kan danne grundlag for tilkendelse af skadeserstatning, såfremt Fællesskabets retsinstansers annullation af de relevante afgørelser under hensyn til omstændighederne i sagen ikke giver tjenestemanden fuld oprejsning.

    (præmis 112, 113 og 114)