61997J0375

Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - mere omfattende beskyttelse af varemaerket i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art - betingelser - renommeret varemaerke i medlemsstaten - begreb - kriterier ved vurderingen heraf

(Raadets direktiv 89/104, art. 5, stk. 2)

$$Artikel 5, stk. 2, i foerste direktiv 89/104 om varemaerker, som tillaegger et registreret varemaerke en mere omfattende beskyttelse i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, saafremt varemaerket for det foerste er renommeret i medlemsstaten, og det for det andet bevises, at varemaerket skades uden skellig grund, skal fortolkes saaledes, at et registreret varemaerke for at opfylde betingelsen vedroerende renomméet skal vaere kendt af en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af maerket. Ved undersoegelsen af denne betingelse skal den nationale ret tage hensyn til alle sagens relevante omstaendigheder, saaledes navnlig varemaerkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstraekning og varigheden af brugen af varemaerket samt stoerrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemaerket. I territorial henseende er denne betingelse opfyldt, naar renomméet foreligger inden for en vaesentlig del af en medlemsstats omraade, hvorved bemaerkes, at det i mangel af naermere uddybning i faellesskabsbestemmelsen ikke kan kraeves, at renomméet omfatter »hele« medlemsstatens omraade.

Inden for Benelux-omraadet er det foelgelig tilstraekkeligt, at varemaerket er kendt af en betydelig del af den relevante offentlighed inden for en vaesentlig del af dette omraade, hvilket i givet fald kan svare til en del af et af de lande, der indgaar heri.

1 Ved dom af 30. oktober 1997, indgaaet til Domstolen den 3. november 1997, har Tribunal de commerce de Tournai i medfoer af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) stillet et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 5, stk. 2, i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (EFT 1989 L 40, s. 1, herefter »direktivet«).

2 Dette spoergsmaal er blevet stillet under en sag, der foeres af General Motors Corporation (herefter »General Motors«), der har hjemsted i Detroit (Amerikas Forenede Stater), mod Yplon SA (herefter »Yplon«), der har hjemsted i Estaimpuis (Belgien), vedroerende brugen af varemaerket Chevy.

Faellesskabsbestemmelser

3 Direktivets artikel 1, der har overskriften »Anvendelsesomraade«, bestemmer:

»Dette direktiv finder anvendelse paa individuelle varemaerker for varer og tjenesteydelser, det vaere sig maerker, faellesmaerker eller garantimaerker, der er registreret i en medlemsstat eller hos Benelux-Varemaerkemyndigheden, eller som er anmeldt til registrering, eller som er indfoert i et internationalt register med retsvirkning i en medlemsstat.«

4 Direktivets artikel 5, stk. 1 og 2, der har overskriften »Rettigheder, der er knyttet til varemaerket«, bestemmer:

»1. Det registrerede varemaerke giver indehaveren en eneret. Indehaveren kan forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at goere erhvervsmaessig brug af

a) et tegn, der er identisk med varemaerket, for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke varemaerket er registreret

b) et tegn, der er identisk med eller ligner varemaerket, naar de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af varemaerket, er af samme eller lignende art som dem, der er daekket af det paagaeldende tegn, og der som foelge heraf i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der er en forbindelse med varemaerket.

2. En medlemsstat kan ligeledes traeffe bestemmelse om, at indehaveren kan forhindre tredjemand, der ikke har hans samtykke, i at goere erhvervsmaessig brug af et tegn, der er identisk med eller ligner varemaerket, for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke varemaerket er registreret, naar varemaerket er renommeret i medlemsstaten, og brugen af tegnet uden skellig grund ville medfoere en utilboerlig udnyttelse af varemaerkets saerpraeg eller renommé, eller saadan brug ville skade dette saerpraeg eller renommé.«

Benelux-lovgivningen

5 Artikel 13, A, 1, litra c), i den uniforme Benelux-varemaerkelov (herefter »den uniforme Benelux-lov«), hvorved direktivets artikel 5, stk. 2, er gennemfoert i Benelux-lovgivningen, bestemmer:

»Ud over en eventuel anvendelse af de almindelige erstatningsretlige regler kan varemaerkeindehaveren paa grund af sin eneret forbyde:

...

c) enhver erhvervsmaessig brug uden skellig grund af et varemaerke, der er renommeret inden for Benelux-omraadet, eller af et tegn, som ligner maerket, for varer, der ikke er af samme art som dem, for hvilke maerket er registreret, saafremt brugen ville medfoere en utilboerlig udnyttelse af maerkets saerpraeg eller renommé, eller saadan brug ville skade dette saerpraeg eller renommé

...«

6 Denne bestemmelse, der traadte i kraft den 1. januar 1996, har med virkning fra denne dato afloest den gamle artikel 13, A, 2, i den uniforme Benelux-lov, ifoelge hvilken varemaerkeindehaveren paa grund af sin eneret kunne forbyde »enhver anden erhvervsmaessig brug [end den i punkt 1 naevnte, dvs. en brug for en identisk eller lignende vare] af varemaerket eller af et tegn, som ligner maerket, saafremt dette kan vaere til skade for varemaerkeindehaveren«.

Hovedsagen

7 General Motors er indehaver af Benelux-varemaerket Chevy, som den 18. oktober 1971 blev anmeldt til Benelux-Varemaerkemyndigheden for varer i klasse 4, 7, 9, 11 og 12, og bl.a. for automobiler. Denne registrering stadfaester de rettigheder, der var erhvervet ved en foerste anmeldelse i Belgien den 1. september 1961 og ved en foerste brug i Nederlandene i 1961 og i Luxembourg i 1962. I dag bruges varemaerket i Belgien isaer som betegnelse for koeretoejer af »van«-typen.

8 Yplon er ligeledes indehaver af Benelux-varemaerket Chevy, der blev anmeldt til Benelux-Varemaerkemyndigheden den 30. marts 1988 for varer i klasse 3 og senere, den 10. juli 1991, for varer i klasse 1, 3 og 5. Selskabet anvender disse varemaerker for vaskemidler og forskellige rengoeringsprodukter. Det er ogsaa indehaver af varemaerket Chevy i andre lande, herunder flere medlemsstater.

9 Den 28. december 1995 indgav General Motors en begaering til Tribunal de commerce de Tournai om, at der nedlaegges forbud mod, at Yplon anvender tegnet Chevy som betegnelse for vaske- eller rengoeringsmidler, med den begrundelse, at en saadan brug foerer til en udvanding af General Motors' eget maerke og dermed skader dets reklamefunktion. For tiden foer den 1. januar 1996 stoettes begaeringen paa den gamle artikel 13, A, 2, i den uniforme Benelux-lov og fra den 1. januar 1996 paa den nye artikel 13, A, 1, litra c), i samme lov. Selskabet har herved gjort gaeldende, at dets varemaerke Chevy er et »renommeret varemaerke« i sidstnaevnte bestemmelses forstand.

10 Yplon har nedlagt paastand om, at begaeringen ikke tages til foelge, navnlig fordi General Motors ikke har foert bevis for, at dets varemaerke Chevy er »renommeret« inden for Benelux-omraadet i dette begrebs forstand i den nye artikel 13, A, 1, litra c), i den uniforme Benelux-lov.

11 Tribunal de commerce de Tournai fandt, at det med henblik paa afgoerelsen af hovedsagen var noedvendigt at fastlaegge indholdet af begrebet »renommeret varemaerke« og at besvare spoergsmaalet, om renomméet skal omfatte hele Benelux-omraadet, eller om det er tilstraekkeligt, at det daekker en del af dette omraade, og retten har foelgelig besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Hvilken praecis betydning skal der tillaegges udtrykket 'varemaerkets renommé' i artikel 13, A, 1, litra c), i den uniforme Benelux-lov, der er indfoert ved aendringsprotokollen med virkning fra den 1. januar 1996, og gaelder dette 'renommé' for hele Benelux-omraadet eller for en del af dette?«

Det praejudicielle spoergsmaal

12 Den nationale ret anmoder med sit spoergsmaal naermere bestemt Domstolen om dels at fastlaegge indholdet af udtrykket »er renommeret«, som i direktivets artikel 5, stk. 2, bruges til at betegne den foerste af de to betingelser, som et registreret varemaerke skal opfylde for at nyde en mere omfattende beskyttelse i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, og for det andet om at angive, om denne betingelse skal vaere opfyldt for hele Benelux-omraadet, eller om det er tilstraekkeligt, at den er opfyldt inden for en del af dette.

13 General Motors har anfoert, at det aeldre varemaerke, for at det kan anses for renommeret i direktivets artikel 5, stk. 2's forstand, skal vaere kendt i de beroerte kredse i offentligheden, uden at der dog kan kraeves opnaaet den grad af bekendthed, der knytter sig til et »vitterlig kendt« maerke i henhold til artikel 6 b i Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om en union til beskyttelse af industriel ejendomsret (herefter »Pariserkonventionen«), et begreb, der - i en anden sammenhaeng - udtrykkeligt henvises til i direktivets artikel 4, stk. 2, litra d). Ifoelge General Motors er det endvidere tilstraekkeligt, at renomméet omfatter en vaesentlig del af en medlemsstats omraade, som kan svare til et faellesskab eller en region i den paagaeldende stat.

14 Yplon har anfoert, at et varemaerke, der er registreret for en vare eller en tjenesteydelse, som er bestemt for den brede offentlighed, er renommeret i direktivets artikel 5, stk. 2's forstand, saafremt det er kendt af en stor del af denne offentlighed. Fravigelsen af specialitetsprincippet kan kun gaelde til fordel for varemaerker, der uden videre kan saettes i forbindelse med en bestemt vare eller tjenesteydelse. Renomméet skal omfatte hele medlemsstatens omraade eller, for saa vidt der er tale om Benelux-omraadet, et af de lande, der indgaar heri.

15 Den belgiske regering har anfoert, at begrebet »renommeret varemaerke« skal fortolkes fleksibelt, og at der er en glidende overgang i henseende til bekendtheden mellem isaer et renommeret varemaerke og et vitterlig kendt varemaerke. Begrebet kan ikke bedoemmes abstrakt, f.eks. ved fastsaettelse af en bekendthedsprocent. Et renommé i et enkelt af de tre Benelux-lande har virkning for hele Benelux-omraadet.

16 Den franske regering foreslaar Domstolen at besvare spoergsmaalet med, at et varemaerkes renommé i direktivets artikel 5, stk. 2's forstand ikke kan defineres praecist. Det maa reelt bedoemmes fra sag til sag, om det aeldre varemaerke er kendt af en stor del af den offentlighed, der beroeres af varerne, som er daekket af de to varemaerker, og om dets renommé er tilstraekkeligt til, at offentligheden saetter det i forbindelse med det anfaegtede nye varemaerke. Saafremt renomméet er blevet fastslaaet, har dettes niveau derefter betydning for omfanget af den beskyttelse, direktivets artikel 5, stk. 2, giver. Vedroerende det territoriale spoergsmaal er et renommé inden for et enkelt Benelux-land tilstraekkeligt.

17 Den nederlandske regering anser det for tilstraekkeligt, at varemaerket har et renommé inden for den offentlighed, som det saerligt henvender sig til. Det bekendthedsniveau, der kraeves, kan ikke angives abstrakt. I praksis er det vaesentligt at fastslaa, om det aeldre maerke, naar henses til alle omstaendighederne i det enkelte tilfaelde, har et renommé, som kan blive skadet, hvis maerket bruges for varer af anden art. Det er ikke noedvendigt, at varemaerket er kendt inden for hele medlemsstatens omraade eller, for saa vidt angaar Benelux-varemaerker, inden for hele Benelux-omraadet.

18 Det Forenede Kongeriges regering har anfoert, at det afgoerende spoergsmaal er, hvorvidt det nye maerke anvendes uden skellig grund, og om dette medfoerer en utilboerlig udnyttelse af det aeldre varemaerkes saerpraeg eller renommé. Besvarelsen af dette spoergsmaal afhaenger af en samlet bedoemmelse af alle relevante forhold og isaer af varemaerkets saerpraeg, omfanget af det renommé, det har opnaaet, graden af lighed mellem de to varemaerker og raekkevidden af forskellene mellem de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af varemaerkerne. Der boer gives beskyttelse til alle varemaerker, der har opnaaet et renommé, og man boer derefter anvende kvalitative kriterier med henblik paa at begraense beskyttelsen til varemaerker, hvis renommé begrunder det, og beskyttelsen boer kun gives, naar der fremlaegges klare beviser for en faktisk skade. Det er efter retsreglerne ikke noedvendigt, at renomméet omfatter hele medlemsstatens omraade. I praksis kan der dog ikke foeres bevis for en faktisk skade, naar der er tale om et varemaerke, hvis renommé er begraenset til en del af en medlemsstat.

19 Kommissionen har anfoert, at begrebet »renommeret varemaerke« skal forstaas som et varemaerke, der har et renommé i den relevante del af offentligheden. Dette begreb angiver meget klart et lavere niveau end begrebet »vitterlig kendt« varemaerke i Pariserkonventionens artikel 6 b's forstand. Det er tilstraekkeligt, at varemaerket er renommeret inden for en vaesentlig del af Benelux-omraadet, idet varemaerker, der har et regionalt renommé, er lige saa berettigede til beskyttelse som varemaerker, der har et renommé inden for hele dette omraade.

20 Det bemaerkes, at den foerste betingelse for den mere omfattende beskyttelse i henhold til direktivets artikel 5, stk. 2, i bestemmelsen gengives ved udtrykket »er renommeret« i den danske version, »bekannt ist« i den tyske version, »÷ássñaaé oeÞìçs« i den graeske version, »goce de renombre« i den spanske version, »jouit d'une renommée« i den franske version, »gode di notorietà« i den italienske version, »bekend is« i den nederlandske version, »goze de prestigio« i den portugisiske version, »laajalti tunnettu« i den finske version, »aer kaent« i den svenske version og »has a reputation« i den engelske version.

21 Den tyske, den nederlandske og den svenske version anvender udtryk, hvorefter varemaerket skal vaere »kendt«, uden naermere angivelse af, hvor udstrakt kendskabet skal vaere, mens de andre sproglige versioner anvender udtrykket »renommé« eller udtryk, der ligesom det sidstnaevnte udtryk forudsaetter en vis grad af bekendthed i offentligheden i kvantitativ henseende.

22 Denne nuance, der ikke er udtryk for en reel modsaetning, foelger af, at der i den tyske, den nederlandske og den svenske version anvendes mere neutrale udtryk. Den kan imidlertid ikke anfoeres som argument mod det krav om et vist bekendthedsniveau, som i forbindelse med en ensartet fortolkning af faellesskabsretten fremgaar af en sammenligning af alle de sproglige versioner af direktivet.

23 Et saadant krav fremgaar ligeledes af direktivets almindelige opbygning og formaal. For saa vidt som direktivets artikel 5, stk. 2, til forskel fra artikel 5, stk. 1, beskytter registrerede maerker i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, indebaerer den foerste betingelse, som denne bestemmelse opstiller, at det aeldre varemaerke har en vis grad af bekendthed i offentligheden. Thi det er kun under forudsaetning af, at dette maerke har en tilstraekkelig grad af bekendthed, at det yngre maerke hos offentligheden i givet fald - selv for varer eller tjenesteydelser af anden art - kan udloese en association mellem de to varemaerker, hvorved det aeldre varemaerke kan blive skadet.

24 Den del af offentligheden, inden for hvilken det aeldre maerke skal have opnaaet et renommé, er den, som dette varemaerke er relevant for, naar henses til den udbudte vare eller tjenesteydelse, og kan enten vaere den brede offentlighed eller en mere specialiseret kreds, f.eks. et bestemt fagligt miljoe.

25 Der er hverken efter ordlyden af eller formaalet med direktivets artikel 5, stk. 2, hjemmel for at kraeve, at varemaerket er kendt af en bestemt procentdel af offentligheden som defineret ovenfor.

26 Den kraevede grad af bekendthed maa anses for naaet, naar det aeldre marked er kendt af en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af dette maerke.

27 Ved undersoegelsen af denne betingelse skal den nationale ret tage hensyn til alle sagens relevante omstaendigheder, saaledes navnlig varemaerkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstraekning og varigheden af brugen af varemaerket samt stoerrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemaerket.

28 I territorial henseende er betingelsen opfyldt, naar varemaerket, saaledes som det bestemmes i direktivets artikel 5, stk. 2, er renommeret »i medlemsstaten«. Da dette punkt ikke uddybes naermere i faellesskabsbestemmelsen, kan det ikke kraeves, at renomméet omfatter »hele« medlemsstatens omraade. Det er tilstraekkeligt, at det foreligger inden for en vaesentlig del af denne.

29 For saa vidt angaar varemaerker, der er registreret hos Benelux-Varemaerkemyndigheden, maa Benelux-omraadet sidestilles med en medlemsstats omraade, idet direktivets artikel 1 ligestiller saadanne varemaerker med maerker, der er registreret i en medlemsstat. Artikel 5, stk. 2, skal foelgelig forstaas saaledes, at den vedroerer et renommé, der er erhvervet »i« Benelux-omraadet. Af de samme grunde som dem, der er anfoert vedroerende betingelsen om renommé i en medlemsstat, kan det derfor ikke kraeves af et Benelux-varemaerke, at dets renommé omfatter hele Benelux-omraadet. Det er tilstraekkeligt, at dette renommé foreligger inden for en vaesentlig del af dette omraade, hvilket i givet fald kan svare til en del af et af Benelux-landene.

30 Saafremt den nationale ret som konklusion paa undersoegelsen fastslaar, at betingelsen vedroerende renomméet er opfyldt, saavel med hensyn til den relevante del af offentligheden som det paagaeldende territorium, skal retten foretage en undersoegelse af den anden betingelse i direktivets artikel 5, stk. 2, nemlig at der uden skellig grund paafoeres det aeldre maerke skade. Det bemaerkes, at jo stoerre varemaerkets saerpraeg og renommé er, desto lettere vil en skade kunne antages at foreligge.

31 Det forelagte spoergsmaal skal derfor besvares med, at direktivets artikel 5, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at et registreret varemaerke, for at nyde en mere omfattende beskyttelse i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, skal vaere kendt af en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af maerket. Inden for Benelux-omraadet er det tilstraekkeligt, at maerket er kendt af en betydelig del af den relevante offentlighed inden for en vaesentlig del af dette omraade, hvilket i givet fald kan svare til en del af et af de lande, der indgaar heri.

Sagens omkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af den belgiske, af den franske og af den nederlandske regering og af Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de commerce de Tournai ved dom af 30. oktober 1997, for ret:

Artikel 5, stk. 2, i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker skal fortolkes saaledes, at et registreret varemaerke, for at nyde en mere omfattende beskyttelse i forhold til varer eller tjenesteydelser af anden art, skal vaere kendt af en betydelig del af den offentlighed, der er relevant for de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af maerket. Inden for Benelux-omraadet er det tilstraekkeligt, at det er kendt af en betydelig del af den relevante offentlighed inden for en vaesentlig del af dette omraade, hvilket i givet fald kan svare til en del af et af de lande, der indgaar heri.