61997J0355

1 Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - graenser - aabenbart irrelevante spoergsmaal og hypotetiske spoergsmaal forelagt i en sammenhaeng, som udelukker en saglig korrekt besvarelse

(EF-traktaten, art. 177 (nu art. 234 EF))

2 Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne - OEstrig - Finland - Sverige - fri bevaegelighed for personer, tjenesteydelser og kapital - overgangsforanstaltninger for OEstrig - gaeldende lovgivning om sekundaerboliger - begrebet »gaeldende lovgivning«

(Tiltraedelsesakten af 1994, art. 70)

1 Den formodning om relevans, som er knyttet til spoergsmaal, der forelaegges af nationale domstole til praejudiciel afgoerelse, kan kun afvises i helt saerlige tilfaelde, naar det klart fremgaar, at den oenskede fortolkning af faellesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, eller naar problemet er af hypotetisk karakter, og Domstolen ikke raader over de faktiske og retlige oplysninger, som er noedvendige for, at den kan give en saglig korrekt besvarelse af de stillede spoergsmaal. Bortset fra saadanne tilfaelde er Domstolen principielt forpligtet til at traeffe afgoerelse om praejudicielle spoergsmaal, der vedroerer fortolkningen af bestemmelser i faellesskabsretten.

2 Begrebet gaeldende lovgivning i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 70 i tiltraedelsesakten af 1994, ifoelge hvilken Republikken OEstrig kan opretholde sin gaeldende lovgivning om sekundaerboliger i fem aar fra tiltraedelsen, omfatter bestemmelser, der er vedtaget efter tiltraedelsestidspunktet, og som i det vaesentlige er identiske med den lovgivning, der var i kraft paa dette tidspunkt, eller som alene lemper eller fjerner en hindring i den naevnte lovgivning for udoevelsen af rettigheder eller friheder efter faellesskabsretten.

1 Ved kendelse af 28. august 1997, indgaaet til Domstolen den 15. oktober 1997, har Oberster Gerichtshof i medfoer af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 70 i akten vedroerende vilkaarene for Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union (EFT 1994 C 241, s. 21, og EFT 1995 L 1, s. 1, herefter »tiltraedelsesakten«).

2 Dette spoergsmaal er blevet stillet i forbindelse med en sag anlagt af Landesgrundverkehrsreferent der Tiroler Landesregierung (delstaten Tyrols tilsynsmyndighed for handel med fast ejendom, herefter »Landesgrundverkehrsreferent«) mod Beck Liegenschaftsverwaltungsgesellschaft mbH (herefter »Beck«) og Bergdorf Wohnbau GmbH (herefter »Bergdorf«) vedroerende Bergdorf's salg af en lejlighed beliggende i Fieberbrunn, Tyrol, til Beck i henhold til koebsaftale af 14. oktober 1983, der blev indgaaet for notar Karl Backer, (herefter »den omtvistede handel«).

Den nationale lovgivning

3 Tiroler Grundverkehrsgesetz af 18. oktober 1983 (LGBl. fuer Tirol 69/1983, delstaten Tyrols lov om handel med fast ejendom, herefter »TGVG 1983«), som affattet ved lov af 3. juli 1991 (LGBl. fuer Tirol 74/1991, herefter »1991-loven«), der traadte i kraft den 1. oktober 1991, giver Landesgrundverkehrsreferent befoejelse til at anlaegge sag med paastand om annullation af handler vedroerende fast ejendom beliggende i Tyrol, herunder handler, der er indgaaet foer ikrafttraedelsen af 1991-loven, saafremt der er grund til at formode, at handlen er indgaaet proforma eller som omgaaelseshandel.

4 TGVG 1983, som aendret, blev med virkning fra den 1. januar 1994 erstattet af Tiroler Grundverkehrsgesetz af 7. juli 1993 (LGBl. fuer Tirol 82/1993, herefter »TGVG 1993«). Denne lov, som ligeledes foreskriver, at Landesgrundverkehrsreferent kan anlaegge sag med paastand om annullation af proforma- eller omgaaelseshandler vedroerende fast ejendom, herunder handler, der er indgaaet foer ikrafttraedelsen af den nye lov, praeciserer, at bestemmelserne i TGVG 1983 i den affattelse, der senest var i kraft, fortsat gaelder for soegsmaal til proevelse af handler indgaaet foer den 1. januar 1994.

5 TGVG 1993 er blevet aendret med virkning fra den 1. oktober 1996 ved Tiroler Grundverkehrgesetz af 3. juli 1996 (LGBL. fuer Tirol 61/1996, herefter »TGVG 1996«), hvis § 35, stk. 1, bekraefter, at Landesgrundverkehrsreferent har adgang til at anlaegge sag med paastand om annullation af proforma- eller omgaaelseshandler vedroerende fast ejendom, og ligeledes foreskriver, at bestemmelserne i TGVG 1983 i den affattelse, der senest var i kraft, fortsat finder anvendelse paa soegsmaal vedroerende handler indgaaet foer den 1. januar 1994.

6 § 40, stk. 2, i TGVG 1996 bestemmer saaledes:

»I sager angaaende handel med fast ejendom, som verserede pr. 1. januar 1994, finder de materielle bestemmelser i TGVG 1983 fortsat anvendelse. Vedroerende myndighedernes kompetence og sagsbehandlingen gaelder bestemmelserne i denne lov.«

7 § 40, stk. 5, i TGVG 1996 bestemmer tilsvarende:

»Landesgrundverkehrsreferents adgang til at indbringe soegsmaal i medfoer af § 35, stk. 1, omfatter tillige proforma- eller omgaaelseshandler, der er blevet indgaaet forud for denne lovs ikrafttraedelse. I sager i medfoer af § 35, stk. 1, hvis genstand er en proforma- eller omgaaelseshandel, der er blevet indgaaet foer den 1. januar 1994, finder TGVG 1983 anvendelse.«

Faellesskabslovgivningen

8 Tiltraedelsesaktens artikel 70 bestemmer:

»Uanset bestemmelserne i de traktater, som danner grundlag for Den Europaeiske Union, kan Republikken OEstrig opretholde sin gaeldende lovgivning om sekundaerboliger i en periode paa fem aar fra tiltraedelsen.«

Hovedsagen

9 Landesgrundverkehrsreferent anlagde paa grundlag af bestemmelserne i TGVG 1983 i den affattelse, der foelger af 1991-loven, sag ved Landesgericht Innsbruck med paastand om, at den omtvistede handel blev kendt ugyldig.

10 Landesgericht Innsbruck gav Landesgrundverkehrsreferent medhold ved dom af 25. januar 1995, som efter appel blev stadfaestet af Oberlandesgericht Innsbruck ved dom af 28. juni 1995.

11 Beck og intervenienten, notar Karl Hacker, anlagde »revisionsankesag« ved Oberster Gerichtshof, idet de bl.a. anfaegtede Landesgrundverkehrsreferents soegsmaalskompetence paa grund af manglende hjemmel.

12 Oberster Gerichtshof konstaterede, at 1991-loven, som aendrede TGVG 1983, og som dannede grundlag for den af Landesgrundverkehrsreferent anlagte sag, var blevet erklaeret forfatningsstridig af Verfassungsgerichtshof ved dom af 28. september 1996, hvorefter loven ikke kunne finde anvendelse paa tvisten.

13 Oberster Gerichtshof har overvejet, om TGVG 1993 kunne danne grundlag for Landesgrundverkehrsreferents soegsmaal i hovedsagen, og har i den forbindelse rejst et spoergsmaal om denne lovs forfatningsmaessighed, som den har forelagt for Verfassungsgerichtshof, der ved dom af 10. december 1996 erklaerede, at TGVG 1993 var forfatningsstridig og ikke kunne finde anvendelse paa tvisten, bortset fra de af lovens bestemmelser, der i medfoer af § 40 i TGVG 1996 fortsat skulle finde anvendelse.

14 Som foelge heraf finder Oberster Gerichtshof, at det er paa grundlag af § 40 i TGVG 1996, at retten skal bedoemme Landesgrundverkehrsreferents adgang til at anlaegge sag, da den tidligere lovgivning ikke laengere kan finde anvendelse.

15 Da TGVG 1996 er blevet vedtaget efter OEstrigs tiltraedelse af Den Europaeiske Union, der fandt sted den 1. januar 1995, er Oberster Gerichtshof i tvivl om, hvorvidt § 40, stk. 2 og 5, i TGVG 1996 hoerer til de bestemmelser, som Republikken OEstrig har ret til at opretholde i en periode paa fem aar fra tiltraedelsen i medfoer af tiltraedelsesaktens artikel 70.

16 Idet Oberster Gerichtshof finder, at en afgoerelse af tvisten forudsaetter en fortolkning af tiltraedelsesaktens artikel 70, har den udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Skal artikel 70 i akten vedroerende vilkaarene for Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union (tiltraedelsesakten), hvori det bestemmes, at Republikken OEstrig uanset bestemmelserne i de traktater, som danner grundlag for Den Europaeiske Union, kan opretholde sin gaeldende lovgivning om sekundaerboliger i en periode paa fem aar fra tiltraedelsen (1.1.1995), fortolkes saaledes, at overgangsbestemmelserne i § 40, stk. 2 og 5, i Tiroler Grundverkehrsgesetz af 1996, jf. Landesgesetzblatt fuer Tirol nr. 61/1996, der traadte i kraft den 1. oktober 1996, er omfattet af udtrykket gaeldende lovgivning, eller skal disse bestemmelser anses for ny lovgivning, saafremt bestemmelserne i tidligere udgaver af Tiroler Grundverkehrsgesetz ikke kan finde anvendelse paa den foreliggende sag som foelge af visse domme fra den oestrigske Verfassungsgerichtshof?«

17 Hermed spoerger den nationale ret naermere bestemt, om begrebet gaeldende lovgivning i den forstand, hvori udtrykket anvendes i tiltraedelsesaktens artikel 70, omfatter bestemmelser som dem, der fremgaar af § 40, stk. 2 og 5, i TGVG 1996, der er vedtaget efter tiltraedelsen, og som foreskriver, at en lovgivning, der var i kraft ved tiltraedelsen, men senere er blevet erklaeret forfatningsstridig og uanvendelig i de verserende retssager, og hvorefter forvaltningen kan anlaegge sag med paastand om annullation af salg af fast ejendom, fortsat skal finde anvende paa handler, der blev indgaaet foer tiltraedelsen.

Formaliteten

18 Landesgrundverkehrsreferent, den oestrigske regering og Kommissionen er af den opfattelse, at Domstolens svar paa det forelagte spoergsmaal ikke under nogen omstaendigheder kan have betydning for afgoerelsen af hovedsagen.

19 For det foerste kan faellesskabsretten ikke finde anvendelse i hovedsagen, dels af tidsmaessige aarsager, da den omtvistede handel, der blev indgaaet den 14. oktober 1983, og annullationssagen, der blev anlagt af Landesgrundverkehrsreferent den 28. marts 1994, ligger forud i tid for Republikken OEstrigs tiltraedelse, dels af indholdsmaessige aarsager, da handlen, der blev indgaaet af to oestrigske selskaber og ikke har retsvirkning uden for det oestrigske omraade, ikke falder ind under anvendelsesomraadet for faellesskabsretten.

20 Selv om den oenskede fortolkning vedroerer begrebet »gaeldende lovgivning om sekundaerboliger« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i tiltraedelsesaktens artikel 70, fremgaar det for det andet ikke af forelaeggelseskendelsen, at hovedsagen skulle vedroere en sekundaerbolig, hvorfor det praejudicielle spoergsmaal er irrelevant.

21 For det tredje er forelaeggelseskendelsen for saa vidt angaar spoergsmaalet om retsvirkningerne af de successive lovaendringer og af afgoerelserne om forfatningsstridighed ikke tilstraekkeligt begrundet til, at Domstolen kan afgoere, om den oenskede fortolkning kan have betydning for bedoemmelsen af, om der er retligt grundlag for den af Landesgrundverkehrsreferent anlagte sag.

22 Ingen af disse argumenter kan afkraefte den formodning om relevans, som er knyttet til spoergsmaal, der forelaegges af nationale domstole til praejudiciel afgoerelse, og som kun kan afvises i helt saerlige tilfaelde, naar det klart fremgaar, at den oenskede fortolkning af faellesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, eller naar problemet er af hypotetisk karakter, og Domstolen ikke raader over de faktiske og retlige oplysninger, som er noedvendige for, at den kan give en saglig korrekt besvarelse af de stillede spoergsmaal (jf. bl.a. dom af 15.12.1995, sag C-415/93, Bosman, Sml. I, s. 4921, praemis 61, og af 5.6.1997, sag C-105/94, Celestini, Sml. I, s. 2971, praemis 22). Bortset fra saadanne tilfaelde er Domstolen principielt forpligtet til at traeffe afgoerelse om praejudicielle spoergsmaal, der vedroerer fortolkningen af bestemmelser i faellesskabsretten (jf. Bosman-dommen, praemis 59).

23 I den foreliggende sag indeholder forelaeggelseskendelsen oplysning om de interne retsforhold, paa grundlag af hvilke den nationale ret har fundet, at spoergsmaalet om Landesgrundverkehrsreferents adgang til at anlaegge sag med paastand om annullation af en handel vedroerende fast ejendom - hvilket spoergsmaal er afgoerende for hovedsagens udfald - skal afgoeres paa grundlag af § 40, stk. 2 og 5, i TGVG 1996. Denne lov indeholder bl.a. i § 11 og 14 bestemmelser, der har til formaal at hindre oprettelsen af sekundaerboliger.

24 Paa det faktiske og retlige grundlag, der saaledes er fastlagt af den nationale ret paa dennes ansvar, og som det ikke tilkommer Domstolen at efterproeve rigtigheden af (jf. i denne retning dom af 20.3.1997, sag C-352/95, Phytheron International, Sml. I, s. 1729, praemis 9-14), fremgaar det ikke, at fortolkningen af begrebet »gaeldende lovgivning« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i tiltraedelsesaktens artikel 70, savner enhver forbindelse med hovedsagen, at problemet er af hypotetisk karakter, eller at Domstolen ikke raader over de faktiske og retlige oplysninger, som er noedvendige for, at den kan give en saglig korrekt besvarelse.

25 Landesgrundverkehrsreferent og Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at det praejudicielle spoergsmaal, som dette er formuleret, reelt anmoder Domstolen om at kvalificere de nationale bestemmelser i TGVG 1996 i forhold til faellesskabsbegrebet »gaeldende lovgivning«, dvs. at fortolke de nationale bestemmelser. Det tilkommer imidlertid den nationale ret - og kun denne - at fastlaegge, hvilke bestemmelser der er omfattet af den lovgivning i medlemsstaten, der var gaeldende ved tiltraedelsen.

26 Selv om det i princippet henhoerer under den nationale rets kompetence at fastlaegge indholdet af gaeldende lovgivning vedroerende sekundaerboliger den 1. januar 1995, tilkommer det dog Domstolen at forsyne den nationale ret med bidrag til fortolkning af faellesskabsbegrebet »gaeldende lovgivning«, saaledes at den kan foretage denne fastlaeggelse (jf. dom af 1.6.1999, sag C-302/97, Konle, Sml. I, s. 3099, praemis 27).

27 Det praejudicielle spoergsmaal skal saaledes besvares.

Det praejudicielle spoergsmaal

28 Det skal indledningsvis praeciseres, at tiltraedelsesaktens artikel 70 er en undtagelsesbestemmelse, hvorfor den i princippet kun skal anvendes paa nationale bestemmelser, som - hvis en saadan regel ikke forelaa - i sig selv ville vaere i strid med faellesskabsretten. Foer den forelaeggende ret undersoeger, om bestemmelserne i § 40, stk. 2 og 5, i TGVG 1996 er en lovgivning om sekundaerboliger, der var gaeldende paa tidspunktet for Republikken OEstrigs tiltraedelse af Den Europaeiske Union, skal den forinden have konstateret, at de naevnte bestemmelser, naar der bortses fra tiltraedelsesaktens artikel 70, er i strid med en bestemmelse i faellesskabsretten. En saadan vurdering, der henhoerer under den nationale rets kompetence, overskrider under alle omstaendigheder rammerne for det praejudicielle spoergsmaal, der er forelagt Domstolen.

29 Landesgrundverkehrsreferent, den oestrigske regering og Kommissionen har gjort gaeldende, at bestemmelser som dem, der fremgaar af § 40, stk. 2 og 5, i TGVG 1996, blot fastslaar, at visse bestemmelser i den lovgivning, der var i kraft paa tidspunkt for Republikken OEstrigs tiltraedelse af Den Europaeiske Union, fortsat finder anvendelse paa handler, der er indgaaet foer denne lovs ikrafttraeden. Der er saaledes ikke sket nogen stramning af den retsstilling, der var gaeldende den 1. januar 1995, og bestemmelserne overskrider ikke den ramme, der er fastsat i overgangsbestemmelserne i tiltraedelsesakten, og som giver Republikken OEstrig en frist paa fem aar til at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med faellesskabsretten.

30 Beck har heroverfor anfoert, at da den lovgivning, der var gaeldende foer TGVG 1996, er fjernet med tilbagevirkende gyldighed fra den oestrigske retsorden som foelge af de af Verfasssungsgerichtshof trufne afgoerelser om forfatningsstridige forhold, udgoer bestemmelserne i § 40 i TGVG 1996 nye bestemmelser. Imidlertid forringer disse bestemmelser de beroertes situation i forhold til den tidligere ordning i henhold til TGVG 1983 i den affattelse, der var gaeldende forud for de aendringer, der blev indfoert med 1991-loven. Ifoelge Beck kunne forvaltningen i henhold til denne ordning kun anfaegte en handel i tre aar efter dennes indgaaelse, mens TGVG 1996 giver forvaltningen adgang til at anlaegge sag uden tidsbegraensning.

31 Begrebet »gaeldende lovgivning« i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 70, som det tilkommer den nationale ret at anvende, hviler paa et materielt kriterium, saaledes at det ved anvendelsen af begrebet ikke er noedvendigt at vurdere de paagaeldende nationale bestemmelsers gyldighed i den interne retsorden. Enhver bestemmelse vedroerende sekundaerboliger, der var gaeldende i Republikken OEstrig paa tidspunktet for tiltraedelsen, er herefter i princippet omfattet af undtagelsen i tiltraedelsesaktens artikel 70 (jf. Konle-dommen, praemis 28).

32 Det ville forholde sig anderledes, hvis en saadan bestemmelse var blevet fjernet fra den interne retsorden ved en afgoerelse truffet efter tiltraedelsesdatoen, men med tilbagevirkende kraft fra en dato foer denne, hvorved den paagaeldende bestemmelse ophaeves for fortiden (jf. Konle-dommen, praemis 29).

33 I en praejudiciel sag tilkommer det den paagaeldende medlemsstats domstole at vurdere de tidsmaessige virkninger af et forfatningsstridigt forhold, som medlemsstatens forfatningsdomstol har fastslaaet (jf. Konle-dommen, praemis 30).

34 Hvad angaar bestemmelser, der er vedtaget efter tiltraedelsesdatoen, falder saadanne bestemmelser ikke allerede af denne grund automatisk uden for den undtagelsesordning, der er indfoert ved tiltraedelsesaktens artikel 70. Hvis en bestemmelse i det vaesentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller hvis den alene lemper eller fjerner en hindring i den tidligere lovgivning for udoevelsen af rettigheder og friheder efter faellesskabsretten, er bestemmelsen omfattet af undtagelsen (jf. Konle-dommen, praemis 52).

35 Derimod kan en lovgivning, som hviler paa andre principper end den tidligere lovgivning, og som indfoerer nye procedurer, ikke betragtes som lovgivning, der var gaeldende paa tiltraedelsestidspunktet (jf. Konle-dommen, praemis 53).

36 Det foelger heraf, at hvis det maa antages, at bestemmelserne i § 40 i TGVG 1996 alene har som virkning at opretholde de regler, der fandt anvendelse den 1. januar 1995, maa de anses for at vaere omfattet af undtagelsesordningen i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 70.

37 Det praejudicielle spoergsmaal maa herefter besvares saaledes, at begrebet gaeldende lovgivning i den forstand, hvori udtrykket anvendes i tiltraedelsesaktens artikel 70, omfatter bestemmelser, der er vedtaget efter tiltraedelsestidspunktet, og som i det vaesentlige er identiske med den lovgivning, der var i kraft paa dette tidspunkt, eller som alene lemper eller fjerner en hindring i den naevnte lovgivning for udoevelsen af rettigheder eller friheder efter faellesskabsretten.

Sagens omkostninger

38 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Oberster Gerichtshof ved kendelse af 28. august 1997, for ret:

Begrebet gaeldende lovgivning i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 70 i akten vedroerende vilkaarene for Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union, omfatter bestemmelser, der er vedtaget efter tiltraedelsestidspunktet, og som i det vaesentlige er identiske med den lovgivning, der var i kraft paa dette tidspunkt, eller som alene lemper eller fjerner en hindring i den naevnte lovgivning for udoevelsen af rettigheder eller friheder efter faellesskabsretten.