61997J0346

1 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - punktafgifter - direktiv 92/12 og 92/81 - mineralolier, der er fritaget for afgift - national beskatning i saerligt oejemed af afgiftsfritagne varer - ikke tilladt - afgift paa motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning - ulovlig

[Raadets direktiv 92/12, art. 3, stk. 2, og direktiv 92/81, art. 8, stk. 1, litra b)]

2 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - punktafgifter - direktiv 92/81 - mineralolier, der er fritaget for afgift - afgiftsfritagelse for motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning - borgernes adgang til at paaberaabe sig den paagaeldende bestemmelse

[Raadets direktiv 92/81, art. 8, stk. 1, litra b)]

1 Artikel 8, stk. 1, i direktiv 92/81 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier er til hinder for opkraevning af en miljoebeskyttelsesafgift, der paalaegges erhvervsmaessig indenrigsluftfart og beregnes ud fra oplysninger om braendstofforbrug og emission af kulbrinter og kvaelstofilte for den paagaeldende flytype paa en gennemsnitligt beregnet flystraekning. En saadan national afgift, der maa anses for at vaere paalagt selve braendstofforbruget, idet der er en umiddelbar og uadskillelig sammenhaeng mellem braendstofforbruget og de forurenende stoffer, som udledes ved forbruget, er uforenelig med den harmoniserede punktafgiftsordning, der er indfoert ved direktiv 92/12 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplaegning og omsaetning heraf samt om kontrol hermed og ved direktiv 92/81. Hvis man tillod medlemsstaterne at paalaegge varer, der, som i det foreliggende tilfaelde, skal fritages for den harmoniserede punktafgift i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 92/81, en anden indirekte beskatning, ville bestemmelsen fuldstaendig miste sin effektive virkning.

2 Forpligtelsen i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 92/81 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier til at fritage mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning, fra den harmoniserede punktafgift er tilstraekkelig klar, praecis og ubetinget til, at den kan paaberaabes af borgerne for de nationale domstole med henblik paa at modsaette sig nationale bestemmelser, der er uforenelige med forpligtelsen.

1 Ved kendelse af 3. september 1997, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 6. oktober 1997, har Laensraetten i Dalarnas laen i medfoer af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 8, stk. 1, i Raadets direktiv 92/81/EOEF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (EFT L 316, s. 12).

2 Spoergsmaalene er blev rejst under en sag, som foeres af Braathens Sverige AB (tidligere Transwede Airways AB, herefter »Braathens«) mod de svenske skatte- og afgiftsmyndigheder vedroerende betaling, i tiden mellem januar 1995 og juni 1996, af en national miljoeafgift af erhvervsmaessig indenrigsluftfart.

Faellesskabsbestemmelserne

3 Raadets direktiv 92/12/EOEF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplaegning og omsaetning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) bestemmer foelgende i artikel 1:

»1. I dette direktiv fastlaegges ordningen for varer, der paalaegges punktafgifter og andre indirekte skatter, der direkte eller indirekte paalaegges forbruget af disse varer, dog bortset fra moms og afgifter, som er indfoert af Det Europaeiske Faellesskab.

2. De saerlige bestemmelser vedroerende strukturerne og afgiftssatserne for de varer, der paalaegges punktafgift, vil fremgaa af specifikke direktiver.«

4 Samme direktivs artikel 3, stk. 1 og 2, har foelgende ordlyd:

»1. Dette direktiv finder anvendelse paa faellesskabsplan paa foelgende varer, saaledes som de er defineret i de paagaeldende direktiver:

- mineralolier

- alkohol og alkoholholdige drikkevarer

- forarbejdede tobaksvarer.

2. De i stk. 1 naevnte varer kan paalaegges andre former for indirekte beskatning i saerligt oejemed, saafremt der ved den paagaeldende beskatning iagttages de regler for afgiftspaalaeggelse, der gaelder for punktafgifter og moms, for saa vidt angaar bestemmelse af afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol med beskatningen.«

5 I henhold til artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 92/81 skal medlemsstaterne paalaegge mineralolier en harmoniseret punktafgift i overensstemmelse med direktivet, og de skal fastsaette deres satser i overensstemmelse med Raadets direktiv 92/82/EOEF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnaermelse af punktafgiftssatserne for mineralolier (EFT L 316, s. 19).

6 For saa vidt angaar andre mineralolier end dem, for hvilke punktafgiftsniveauet er fastsat i direktiv 92/82, bestemmes det i artikel 2, stk. 2, i direktiv 92/81, at »der [skal] svares punktafgift, hvis de er bestemt til at anvendes, afsaettes eller anvendes som braendsel eller som motorbraendstof. Punktafgiftssatsen er den sats, der gaelder for tilsvarende braendsel eller motorbraendstof.«

7 Artikel 8, stk. 1, i direktiv 92/81 indeholder foelgende bestemmelser:

»1. Ud over de i direktiv 92/12/EOEF fastsatte almindelige bestemmelser om fritagne anvendelsesformaal for afgiftspligtige varer og uden at andre EF-bestemmelser herved beroeres, fritager medlemsstaterne nedennaevnte varer for den harmoniserede punktafgift paa betingelser, som de fastsaetter med henblik paa at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af disse fritagelser og undgaa svig, unddragelse og misbrug:

...

b) mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning.

I dette direktiv forstaas ved ikke-forretningsmaessig privatflyvning ejerens eller en fysisk eller juridisk persons anvendelse af et luftfartoej, som den paagaeldende har raadighed over enten ved leje eller paa anden maade, til ikke-erhvervsmaessige formaal, navnlig andre formaal end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formaal.

Medlemsstaterne kan begraense anvendelsesomraadet for denne fritagelse til alene at gaelde for levering af jetpetroleum (KN-kode 2710 00 51).

...«

De nationale bestemmelser

8 Det er oplyst i forelaeggelseskendelsen, at der indtil den 1. januar 1997 fandtes bestemmelser i en lov om miljoeafgift af indenrigsluftfart (lag (1988:1567) om miljoeskatt paa inrikes flygtrafik, herefter »1988-loven«), hvorefter der til staten skulle betales en miljoeafgift af erhvervsmaessig indenrigsluftfart beregnet paa grundlag af braendstofforbrug og emission af kulbrinter og kvaelstofilte.

9 For 1995 og 1996 blev afgiften i henhold til 1988-lovens § 6, stk. 1, i den affattelse af loven, der var gaeldende paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, fastsat ud fra Luftfartsverkets oplysninger om braendstofforbrug og emission af kulbrinter og kvaelstofilte for den paagaeldende flytype paa en gennemsnitligt beregnet flystraekning. Afgiften skulle efter 1988-lovens § 6, stk. 2, svares for hver flyvning med 1 SEK pr. kg forbrugt flybraendstof og med 12 SEK pr. kg udledte kulbrinter og kvaelstofilte. For det tilfaelde, at paalidelige oplysninger om emission af kulbrinter og kvaelstofilte som omhandlet i 1988-lovens § 6, stk. 1, ikke forelaa, skulle miljoeafgiften efter naermere regler beregnes ud fra flyets hoejeste tilladte startvaegt.

10 1988-loven blev ophaevet ved lov (1996:1407) med virkning fra den 1. januar 1997. Fra dette tidspunkt er flybenzin og flypetroleum undtaget fra energiafgift og kuldioxidafgift i henhold til lag (1994:1776) om skatt paa energi (energiafgiftsloven).

Hovedsagen

11 Skattemyndigheten i Kopparbergs laen (der fra den 1.1.1997 har aendret navn til Skattemyndigheten i Dalarnas laen, herefter »skattemyndigheden«) paalagde ved en raekke afgoerelser Braathens at svare afgift efter § 6 i 1988-loven, i den aendrede affattelse, for perioderne januar 1995 til juni 1996. Braathens paaklagede afgoerelserne, men de blev fastholdt ved skattemyndighedens afgoerelse af 15. august 1996. Braathens anlagde derefter sag ved Laensraetten i Dalarnas laen.

12 Ved afgoerelser truffet af den forelaeggende ret for nogle perioder og af skattemyndigheden for andre perioder har Braathens faaet udsaettelse med afgiftsbetalingen paa grund af uvisheden om udfaldet af hovedsagen. Ved afgoerelse af 12. juni 1996 er Riksskatteverket indtraadt i hovedsagen i stedet for skattemyndigheden i Dalarnas laen.

De praejudicielle spoergsmaal

13 For den forelaeggende ret har hovedsagens parter gjort forskellige opfattelser gaeldende med hensyn til, om den omtvistede afgift er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 92/81, om direktivet har direkte virkning, og om det er muligt at opdele afgiften i en del, der er i overensstemmelse med faellesskabsretten, og en del, som ikke er det. Den forelaeggende ret har fundet det tvivlsomt, hvorledes disse spoergsmaal skal besvares, og den har derfor besluttet at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er den i sagen omhandlede afgiftspaalaeggelse - i medfoer af lag (1988:1567) om miljoeskatt paa inrikes flygtrafik - i strid med Raadets direktiv 92/81/EOEF (mineraloliedirektivet), der i artikel 8, stk. 1, litra b), bestemmer, at medlemsstaterne fra den harmoniserede punktafgift undtager mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning?

2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende, kan mineraloliedirektivets artikel 8, stk. 1, litra b), da antages at have direkte virkning, saaledes at bestemmelsen kan paaberaabes for en national domstol af en borger over for en statslig myndighed?

3) Saafremt mineraloliedirektivet skal anvendes i det foreliggende tilfaelde, kan den i sagen omhandlede afgiftspaalaeggelse da opdeles i en del, der er i overensstemmelse med faellesskabsretten, og en del, der ikke er det, under hensyn til, at den svenske miljoeafgift til dels beregnes ud fra braendstofforbruget og til dels ud fra emissionerne af kulbrinter og kvaelstofilte?«

Foerste og tredje praejudicielle spoergsmaal

14 Indledningsvis bemaerkes, at Domstolen efter fast praksis ikke i henhold til traktatens artikel 177 kan tage stilling til, om nationale bestemmelser er forenelige med faellesskabsretten. Domstolen har dog kompetence til at forsyne den nationale ret med alle de faellesskabsretlige fortolkningsbidrag, som goer det muligt for denne ret i den sag, den har faaet forelagt, at vurdere foreneligheden med faellesskabsretten (jf. bl.a. dom af 15.7.1964, sag 6/64, Costa, Sml. 1954-1964, s. 531, org. ref.: Rec. s. 1141, paa s. 1158).

15 Herefter skal det foerste og det tredje spoergsmaal forstaas saaledes, at den nationale ret naermere bestemt oensker oplyst, om artikel 8, stk. 1, i direktiv 92/81 er til hinder for opkraevning af en afgift som den, der paalaegges erhvervsmaessig svensk indenrigsluftfart, naar afgiften beregnes ud fra oplysninger om braendstofforbrug og emission af kulbrinter og kvaelstofilte for den paagaeldende flytype paa en gennemsnitligt beregnet flystraekning.

16 Riksskatteverket har gjort gaeldende, at den afgift, hovedsagen angaar, reelt er en miljoebeskyttelsesafgift, som i modsaetning til, hvad Braathens og Kommissionen har gjort gaeldende, ikke direkte skal svares af braendstofforbruget, men af de emissioner, som svarer til den kuldioxid- og kulbrinteforurening, der foraarsages af den erhvervsmaessige indenrigsluftfart. Efter Riksskatteverkets opfattelse er direktiv 92/12 og 92/81 saaledes ikke relevante.

17 Riksskatteverket har i denne forbindelse anfoert, at det fremgaar af forarbejderne til 1988-loven, at formaalet var at begraense forureningen som foelge af luftfarten, at opveje den del af de samfundsoekonomiske omkostninger ved luftfarten, som skyldes emission af roeggasser, og at give et incitament til udvikling af mere miljoevenlige flymotorer.

18 Med hensyn til fastlaeggelsen af forureningen har Riksskatteverket gjort gaeldende, at den bedste metode er at beregne maengden af de forurenende stoffer, som

udledes fra fly, og at dette kan goeres enten paa grundlag af antal liter forbrugt braendstof eller ud fra den foraarsagede forurening.

19 Riksskatteverket har gjort gaeldende, at braendstofforbruget ikke indgaar i beregningen af den forurening, der skyldes emission af kulbrinter og kvaelstofilte, og at en del af den afgift, hovedsagen angaar, fastsaettes paa grundlag af denne forurening. Beregningen sker ud fra oplysninger fra Luftfartsverket om disse emissioner for den paagaeldende flytype paa en gennemsnitligt beregnet flystraekning, og dette goer det muligt at beregne en gennemsnitlig forurening.

20 Med hensyn til den del af afgiften, der paalaegges kuldioxidemissioner - dvs. emissioner, som opstaar ved forbraending af det braendstof, der er indeholdt i flyets braendstoftanke - bestaar den mest praecise beregningsmetode, som ogsaa faktisk er blevet anvendt, i, at oplysningerne om den forbrugte maengde braendstof laegges til grund. Der er reelt tale om en standardiseret beregning af det gennemsnitlige forbrug pr. fly paa en flystraekning, saaledes at afgiften paalaegges hver flyvning og ikke den faktisk forbraendte maengde flypetroleum. Dette viser efter Riksskatteverkets opfattelse, at der ikke er tale om en afgift af braendstofforbruget.

21 Sammenfattende har Riksskatteverket gjort gaeldende, at den afgift, hovedsagen angaar, ikke er en afgift af det forbrugte braendstof, men en miljoeafgift, som skal svares af forurenende emissioner, der foraarsages af erhvervsmaessig indenrigsluftfart, og at direktiv 92/12 og 92/81 derfor ikke finder anvendelse. Subsidiaert har Riksskatteverket gjort gaeldende, at i hvert fald den del af afgiften, som paalaegges emission af kulbrinter og kvaelstofilte, er forenelig med faellesskabsretten, idet der ikke bestaar en umiddelbar sammenhaeng mellem braendstofforbruget og emissionerne.

22 Det bemaerkes, at den i hovedsagen omtvistede afgift beregnes ud fra oplysninger fra Luftfartsverket om braendstofforbruget og om emission af kulbrinter og kvaelstofilte for den paagaeldende flytype paa en gennemsnitligt beregnet flystraekning.

23 I henhold til artikel 1, stk. 1, i direktiv 92/12 omfatter direktivet imidlertid varer, der paalaegges punktafgifter og andre indirekte skatter, der endog kun indirekte paalaegges forbruget af disse varer. Desuden bestaar der, som Braathens og Kommissionen med rette har anfoert, en umiddelbar og uadskillelig sammenhaeng mellem braendstofforbruget og de forurenende stoffer, som 1988-loven angaar, og som udledes ved forbruget, saaledes at den omtvistede afgift - saavel for den dels vedkommende, der beregnes ud fra emissionen af kulbrinter og kvaelstofilte, som for den dels vedkommende, der fastsaettes i forhold til braendstofforbruget og tager sigte paa kuldioxidemissionerne - maa anses for at vaere paalagt selve braendstofforbruget med henblik paa anvendelsen af direktiv 92/12 og 92/81.

24 Det fremgaar da ogsaa af artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 92/81, at en afgift som den, hovedsagen angaar, er uforenelig med den harmoniserede punktafgiftsordning, der er indfoert ved de naevnte direktiver. Hvis man tillod medlemsstaterne at paalaegge varer, der, som i det foreliggende tilfaelde, skal fritages for den harmoniserede punktafgift i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 92/81, en anden indirekte beskatning, ville bestemmelsen fuldstaendig miste sin effektive virkning.

25 En medlemsstat, der har indfoert en saadan beskatning, kan derfor ikke goere brug af muligheden i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/12 for at opretholde eller indfoere en national beskatning i saerligt oejemed af varer, der er paalagt den harmoniserede punktafgift.

26 Herefter skal det foerste og det tredje spoergsmaal besvares med, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 92/81 er til hinder for opkraevning af en afgift som den, hovedsagen angaar, naar afgiften paalaegges erhvervsmaessig indenrigsluftfart, og den beregnes ud fra oplysninger om braendstofforbrug og emission af kulbrinter og kvaelstofilte for den paagaeldende flytype paa en gennemsnitligt beregnet flystraekning.

Andet praejudicielle spoergsmaal

27 Riksskatteverket har gjort gaeldende, at direktiv 92/81 ikke har direkte virkning. Direktivet har til formaal at harmonisere medlemsstaternes lovgivninger og skaber saaledes ikke rettigheder for borgerne, det har ikke den fornoedne praecision og klarhed, og dets anvendelse kraever derfor efter Riksskatteverkets opfattelse, at der udstedes yderligere procedureforskrifter.

28 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

29 Det foelger af Domstolens praksis, at der i alle tilfaelde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmaessigt synspunkt fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise, i mangel af rettidige gennemfoerelsesforanstaltninger kan stoettes ret herpaa over for enhver national regel, der ikke er i overensstemmelse med direktivet, ligesom borgerne over for staten kan paaberaabe sig bestemmelser, der efter deres indhold tillaegger dem rettigheder i forhold til staten (jf. med hensyn til artikel 13 i Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), dom af 19.1.1982, sag 8/81, Becker, Sml. s. 53, praemis 25).

30 Direktiv 92/81 tillaegger ganske vist medlemsstaterne stoerre eller mindre skoensmaessige befoejelser med hensyn til gennemfoerelsen af visse af direktivets bestemmelser, men dette udelukker ikke, at borgerne kan stoette ret paa de bestemmelser, som efter deres indhold kan frigoeres fra sammenhaengen og anvendes saerskilt (jf. tilsvarende Becker-dommen, praemis 29).

31 Dette er tilfaeldet i den foreliggende sag. Artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 92/81 paalaegger saaledes medlemsstaterne en klar og praecis forpligtelse til ikke at lade den harmoniserede punktafgift gaelde for motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning. Desuden kan det skoen, der tillaegges medlemsstaterne i artikel 8, stk. 1, in initio - hvorefter fritagelserne indroemmes af medlemsstaterne »paa betingelser, som de fastsaetter med henblik paa at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af disse fritagelser og undgaa svig, unddragelse og misbrug« - ikke indebaere, at den fritagelsesforpligtelse, der opstilles i bestemmelsen, ikke er ubetinget (jf. tilsvarende Becker-dommen, praemis 32-35).

32 Herefter er forpligtelsen til at fritage motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning, fra den harmoniserede punktafgift tilstraekkelig klar, praecis og ubetinget til, at borgerne har ret til at paaberaabe sig den for de nationale domstole med henblik paa at modsaette sig nationale bestemmelser, der er uforenelige med forpligtelsen.

33 Det andet praejudicielle spoergsmaal skal herefter besvares med, at forpligtelsen i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 92/81 til at fritage mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning, fra den harmoniserede punktafgift kan paaberaabes af borgerne for de nationale domstole med henblik paa at modsaette sig nationale bestemmelser, der er uforenelige med forpligtelsen.

Sagens omkostninger

34 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Laensraetten i Dalarnas laen ved kendelse af 3. september 1997, for ret:

1) Artikel 8, stk. 1, i Raadets direktiv 92/81/EOEF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier er til hinder for opkraevning af en afgift som den, hovedsagen angaar, naar afgiften paalaegges erhvervsmaessig indenrigsluftfart, og den beregnes ud fra oplysninger om braendstofforbrug og emission af kulbrinter og kvaelstofilte for den paagaeldende flytype paa en gennemsnitligt beregnet flystraekning.

2) Forpligtelsen i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 92/81 til at fritage mineralolier, der leveres til anvendelse som motorbraendstof til luftfartoejer, medmindre der er tale om ikke-forretningsmaessig privatflyvning, fra den harmoniserede punktafgift kan paaberaabes af borgerne for de nationale domstole med henblik paa at modsaette sig nationale bestemmelser, der er uforenelige med forpligtelsen.