1 Praejudicielle spoergsmaal - den nationale rets kompetence - anvendelse af de af Domstolen fortolkede bestemmelser
(EF-traktaten, art. 177 (nu artikel 234 EF))
2 Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - ret for indehaveren af et registreret varemaerke til at modsaette sig uberettiget anvendelse af varemaerket - tegn, der anvendes paa varer af samme eller lignende art - en lydlig lighed mellem tegnet og varemaerket i sig selv udelukker ikke en risiko for forveksling - bedoemmelse af risikoen - kriterier - bedoemmelse af et varemaerkes saerpraeg - kriterier
[Raadets direktiv 89/104, art. 5, stk. 1, litra b)]
1 Efter kompetencefordelingen i traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) er Domstolens rolle begraenset til at forsyne den nationale ret med de fortolkningsbidrag, der er noedvendige for afgoerelsen af den sag, der er indbragt for den, mens det tilkommer den nationale ret at anvende de faellesskabsretlige bestemmelser - saaledes som de er fortolket af Domstolen - paa de faktiske omstaendigheder i den konkrete sag.
2 Det kan ikke udelukkes, at en lydlig lighed mellem et varemaerke og et tegn, som anvendes for varer af samme eller lignende art, i sig selv kan skabe risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 5, stk. 1, litra b), i foerste direktiv 89/104 om varemaerker. Jo stoerre lighed, der er mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemaerkerne, og jo stoerre grad af saerpraeg, det aeldre varemaerke har, desto stoerre er risikoen for forveksling.
For at kunne tage stilling til et varemaerkes saerpraeg og dermed, om det har en hoej grad af saerpraeg, skal der foretages en samlet vurdering af, om varemaerket er mere eller mindre egnet til at identificere de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, som hidroerende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille disse varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til alle de relevante momenter, navnlig maerkets egentlige beskaffenhed, herunder om det indeholder elementer, der beskriver de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret. Det kan ikke generelt angives - f.eks. ved hjaelp af bestemte procentdele, der viser, hvor kendt maerket er i de paagaeldende omsaetningskredse - hvornaar et maerke har en hoej grad af saerpraeg.