1 Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - begreb - spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger et arbejdsforhold - reel og faktisk beskaeftigelse - hustru til direktoeren og eneejeren af en virksomhed - omfattet
(EF-traktaten, art. 48 (efter aendring nu art. 39 EF); Raadets forordning nr. 1612/68)
2 Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - sociale fordele - studiestoette - tildeling til boern, der forsoerges af en arbejdstager, som er statsborger i en anden medlemsstat - bopaelskrav - ulovligt
(Raadets forordning nr. 1612/68, art. 7)
3 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - lovgivning i en medlemsstat, hvorefter tildeling af studiestoette til boern af personer, der er statsborgere i andre medlemsstater, er undergivet et krav om bopael paa medlemsstatens omraade - forskelsbehandling af boern, der forsoerges af selvstaendige erhvervsdrivende - ulovligt
(EF-traktaten, art. 52 (efter aendring nu art. 43 EF))
1 Arbejdstagerbegrebet er i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i traktatens artikel 48 (efter aendring nu artikel 39 EF) og i forordning nr. 1612/68, et faellesskabsretligt begreb, som ikke maa fortolkes snaevert. Enhver person, der udoever en reel og faktisk beskaeftigelse, bortset fra beskaeftigelse af saa ringe omfang, at den fremtraeder som et rent marginalt supplement, skal anses for arbejdstager. Kendetegnet ved et arbejdsforhold er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger.
Den omstaendighed, at en person er gift med direktoeren for og den eneste selskabsdeltager i et selskab, er ikke til hinder for, at den paagaeldende kan kvalificeres som arbejdstager i de naevnte bestemmelsers forstand, naar beskaeftigelsen udoeves i et underordnelsesforhold. De personlige forhold og formueforhold mellem aegtefaeller, der foelger af aegteskabet, udelukker ikke, at der i virksomheden bestaar et saadant underordnelsesforhold, der er karakteristisk for et arbejdsforhold.
2 En medlemsstat kan ikke goere tildeling af en social fordel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7 i forordning nr. 1612/68, betinget af, at arbejdstagerne, der er modtagere af fordelen, har bopael paa denne stats nationale omraade, men ligebehandlingsprincippet i henhold til artiklen har ogsaa til formaal at forhindre forskelsbehandling til skade for de efterkommere af en arbejdstager, som forsoerges af denne. I denne henseende skal et bopaelskrav i en national lovgivning anses for diskriminerende, hvis det kraeves opfyldt af boern af arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, for at faa studiestoette, saafremt dette krav ikke stilles for indenlandske arbejdstageres boern.
Et barn, der forsoerges af en person, som er statsborger i en medlemsstat, og som udoever loennet beskaeftigelse i en anden medlemsstat, men fortsat har bopael i den stat, hvor vedkommende er statsborger, kan paaberaabe sig artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 for at opnaa studiestoette paa de samme betingelser, som gaelder for boern af beskaeftigelsesstatens statsborgere, og navnlig uden at der herved kan stilles yderligere krav om bopael for barnet.
3 Traktatens artikel 52 (efter aendring nu artikel 43 EF) sikrer, at der for statsborgere i en medlemsstat, som oensker at udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat, gaelder samme vilkaar som for dette lands egne statsborgere, og forbyder enhver forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, som udgoer en hindring for adgangen til at optage eller udoeve en saadan virksomhed. Dette ligebehandlingsprincip har ligeledes til formaal at forhindre forskelsbehandling, der udoeves til skade for efterkommere, der forsoerges af en selvstaendig erhvervsdrivende. Det er dermed til hinder for et bopaelskrav i en national lovgivning, hvis det kraeves opfyldt af boern af arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, for at faa studiestoette, saafremt dette krav ikke stilles for indenlandske arbejdstageres boern, da en saadan betingelse er diskriminerende.
Det foelger heraf, at et barn, der forsoerges af en person, som er statsborger i en medlemsstat, og som udoever selvstaendig erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat, men fortsat har bopael i den stat, hvor vedkommende er statsborger, kan opnaa studiestoette paa de samme betingelser, som gaelder for boern af statsborgere i etableringsstaten, og navnlig uden at der herved kan stilles yderligere krav om bopael for barnet.