61997J0304

Tjenestemaend - meddelelse om ledig stilling - meddelelse om udvaelgelsesproeve - betingelse om overensstemmelse mellem kravene i disse meddelelser

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 29, stk. 1; bilag III, art. 5)

Vedtaegtens artikel 29, stk. 1, kraever overensstemmelse mellem de ansaettelsesbetingelser, der naevnes i stillingsopslaget, og dem, der anfoeres i meddelelsen om den interne udvaelgelsesproeve under en procedure, hvis formaal er at besaette en ledig stilling i en institution, der ikke har kunnet besaettes ved afslutningen af procedurens foerste fase, dvs. ved forfremmelse eller forflyttelse. En institution kan ikke uden at tilsidesaette denne bestemmelse og artikel 5 i vedtaegtens bilag III erstatte opregningen i meddelelsen om udvaelgelsesproeven af betingelserne vedroerende de kundskaber og kvalifikationer, der kraeves af ansoegerne, med udvaelgelseskomitéens vurdering under afholdelsen af proeverne i denne udvaelgelsesproeve af ansoegernes fortjenester med hensyn til disse betingelser. En saadan erstatning foerer nemlig til en nedsaettelse af meddelelsen om udvaelgelsesproevens betydning og rolle, som er at underrette de beroerte saa noejagtigt som muligt om de betingelser, de skal opfylde ved besaettelsen af den paagaeldende stilling, saaledes at de bliver i stand til at bedoemme, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning. Desuden er en saadan fremgangsmaade ikke uden indvirkning paa udvaelgelsesproevens resultat, fordi det, saafremt der ikke er overensstemmelse mellem de to meddelelser, bliver lettere for ansoegere, der ikke har de kraevede kvalifikationer og kundskaber, at blive udnaevnt til den stilling, der skal besaettes.

1 Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 26. august 1997 har Carbajo Ferrero i henhold til artikel 49 i EF-statutten og de tilsvarende bestemmelser i EKSF- og Euratom-statutterne for Domstolen ivaerksat appel til proevelse af dom afsagt den 12. juni 1997 af Retten i Foerste Instans i sag T-237/95, Carbajo Ferrero mod Parlamentet (Sml. Pers. I-A, s. 141, og II, s. 429, herefter »den appellerede dom«), hvorved Retten frifandt Europa-Parlamentet under hans soegsmaal med paastand om annullation af afgoerelsen af 21. februar 1995 om udnaevnelse af X til kontorchef med ansaettelse ved Europa-Parlamentets Informationskontor i Madrid samt den tilsvarende afgoerelse om ikke at udnaevne appellanten til denne stilling.

Faktiske omstaendigheder

2 Carbajo Ferrero, der er tjenestemand i loenklasse A5 i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Informations- og Pressetjenesten, har vaeret ansat ved Informationskontoret i Madrid fra den 1. februar 1987. Den 10. januar 1994 offentliggjorde Parlamentet meddelelse om ledig stilling nr. 7424 for at besaette posten som kontorchef ved kontoret i Madrid i loenklasse A3 ved forfremmelse eller forflyttelse.

3 Dette stillingsopslag indeholder foelgende stillingsbeskrivelse:

»Hoejt kvalificeret tjenestemand, som skal varetage opgaver i forbindelse med Pressetjenesten, naermere bestemt i Den Spanske Afdeling, som bl.a. omfatter:

- Etablering og udvikling af kontakter med pressen og med ethvert andet informationsmedium (radio, fjernsyn osv. ...) paa det spanske omraade

- udbredelse af information om Europa-Parlamentets virksomhed i specialiserede kredse (universiteter, ungdom, fagforeninger osv. ...)

- ansvar for Informationskontoret i Madrid.

Disse arbejdsopgaver kraever evne til kontakter med forskelligartede samtalepartnere og erfaring fra politiske kredse.«

4 I stillingsopslaget praeciseres endvidere de kvalifikationer og kundskaber, der kraeves af ansoegerne:

- Universitetsstudier afsluttet med eksamensbevis eller faglig erfaring, der garanterer et tilsvarende niveau

- bekraeftet erfaring med pressetjeneste og journalistik

- dybtgaaende kendskab til informationsmediernes funktion og til det spanske regeringssystem

- saerdeles godt kendskab til europaeiske problemer

- dybtgaaende kendskab til et af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog; saerdeles godt kendskab til et andet af disse sprog. Af arbejdsmaessige grunde kraeves der dybtgaaende kendskab til spansk. Kendskab til andre af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog vil blive taget i betragtning.

5 Denne procedure resulterede ikke i nogen udnaevnelse. Den 9. marts 1994 blev der offentliggjort en meddelelse om intern udvaelgelsesproeve nr. A/88 med henblik paa at besaette den naevnte stilling som kontorchef ved Madrid-kontoret.

6 I afsnit I i denne meddelelse om udvaelgelsesproeve fremstilles stillingsbeskrivelsen paa lignende maade som i stillingsopslag nr. 7424. I afsnit II opregnes adgangsbetingelserne. Det kraeves dér, at ansoegerne er indehavere af et universitetseksamensbevis, har en vis anciennitet i faellesskabsinstitutionernes tjeneste og behersker spansk fuldkomment samt har saerdeles godt kendskab til et andet af Den Europaeiske Unions sprog.

7 I afsnit III i den naevnte meddelelse om udvaelgelsesproeve praeciseres ligeledes de naermere bestemmelser for udvaelgelsesproeven samt proevernes art, som omfatter foelgende:

- En fremstilling af et emne, valgt af ansoegeren blandt flere emner af generel karakter paa omraader af interesse for Den Europaeiske Union, for at vurdere hans kundskabsniveau, hans redaktionelle evner og evne til at raesonnere logisk

- en proeve af praktisk art paa grundlag af en dokumentsamling, der udleveres til ansoegeren, for at goere det muligt at vurdere ansoegerens evner til analyse og sammenfatning samt hans egnethed til at behandle en aktsamling, der staar i forbindelse med de paagaeldende arbejdsopgavers art

- en samtale med udvaelgelseskomitéen, der skal give mulighed for at vurdere dels ansoegernes generelle kundskaber og deres egnethed til at udfoere de paagaeldende arbejdsopgaver, dels deres faglige kvalifikationer og erfaring

- en gruppediskussion, som skal give udvaelgelseskomitéen mulighed for at vurdere ansoegernes evne til tilpasning, forhandlingsevne, beslutningskompetence samt deres adfaerd i en gruppe, og

- en fri samtale med udvaelgelseskomitéen, som kan give denne mulighed for at konstatere, hvilke kundskaber ansoegerne har i andre af Den Europaeiske Unions officielle sprog end deres foerste sprog.

8 Carbajo Ferrero, som deltog i udvaelgelsesproeven, blev den 13. december 1994 underrettet om, at udvaelgelseskomitéen havde besluttet at opfoere hans navn som nr. 2 paa egnethedslisten efter X.

9 Generaldirektoeren for Parlamentets Generaldirektorat for Informations- og Pressetjenesten havde derefter samtaler med de tre foerste bestaaede ansoegere. Navnlig i betragtning af ansoegernes raekkefoelge, som var resultatet af udvaelgelsesproeven, deres erfaring med hensyn til aktioner vedroerende information og forvaltning af stillinger, indstillede generaldirektoeren Carbajo Ferrero til udnaevnelse.

10 Da Parlamentets generalsekretaer havde konstateret, at Carbajo Ferrero og X havde opnaaet helt sammenlignelige bedoemmelser under udvaelgelsesproeven, og at forskellen paa ét point i X's favoer skyldtes dennes kendskab til et tredje af Den Europaeiske Unions sprog, fandt han, at udvaelgelseskomitéens konklusioner burde foelges, og indstillede foelgelig X til Parlamentets formand til udnaevnelse til den stilling, der skulle besaettes. Den 21. februar 1995 udnaevnte ansaettelsesmyndigheden X til kontorchef i loenklasse A3 og ansatte ham ved Informationskontoret i Madrid.

11 Den 22. februar 1995 skrev Carbajo Ferrero til generalsekretaeren for at faa at vide, hvor langt beslutningsproceduren var naaet. Ved skrivelse af 2. marts 1995 svarede generalsekretaeren, at der var truffet afgoerelse til fordel for den person, der var placeret som nr. 1 paa egnethedslisten. Da Carbajo Ferrero fandt dette svar tvetydigt, anmodede han generalsekretaeren om at praecisere, om det indeholdt en endelig stillingtagen. Generalsekretaeren bekraeftede straks, at den ansoeger, der var opfoert som nr. 1, faktisk var blevet udnaevnt.

12 Carbajo Ferrero paaklagede den 29. maj 1995 ansaettelsesmyndighedens afgoerelse saavel om ikke at udnaevne ham til den stilling, han havde ansoegt om, som om udnaevnelse af X. Klagen blev afvist ved udtrykkelig afgoerelse af 6. oktober 1995.

Den appellerede dom

13 Den 29. december 1995 anlagde Carbajo Ferrero sag ved Retten med paastand om annullation dels af Europa-Parlamentets afgoerelse om at udnaevne X til stillingen som kontorchef ved Informationskontoret i Madrid, dels af afgoerelsen i Parlamentets generalsekretaers brev af 2. marts 1995 om ikke at udnaevne ham til denne stilling.

14 Carbajo Ferrero fremfoerte syv anbringender til stoette for sit annullationssoegsmaal, henholdsvis magtfordrejning, tilsidesaettelse af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, tilsidesaettelse af proceduren for besaettelse af stillinger, tilsidesaettelse af begrundelsespligten, tilsidesaettelse af princippet om god forvaltningsskik og af tjenestens interesse, samt et aabenbart urigtigt skoen og tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

15 Med sit foerste anbringende anfoerte Carbajo Ferrero, at den omstaendighed, at der forelaa magtfordrejning, bl.a. fremgik af en aendring ad hoc af meddelelsen om udvaelgelsesproeven i forhold til stillingsopslaget. Han paaberaabte sig, at de tre saerlige betingelser om de kraevede kvalifikationer og kundskaber - nemlig bekraeftet erfaring med pressetjeneste og journalistik, dybtgaaende kendskab til informationsmediernes funktion og til det spanske regeringssystem samt saerdeles godt kendskab til europaeiske problemer - som fandtes i stillingsopslaget, var blevet udeladt i meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

16 I den appellerede doms praemis 50 fastslog Retten, at der skal vaere overensstemmelse mellem de betingelser, som er naevnt i et stillingsopslag, paa den ene side, og dem, der stod i meddelelserne vedroerende de senere etaper, paa den anden side.

17 I den appellerede doms praemis 51 konkluderede Retten dog, at der ikke var sket nogen vaesentlig aendring i de proever, ansoegerne gennemgik. Disses kundskaber og faglige erfaring med hensyn til pressetjeneste og journalistik, med hensyn til informationsmediernes funktion samt med hensyn til europaeiske problemer, blev faktisk efterproevet af udvaelgelseskomitéen, om end kun inden for rammerne af proeverne under udvaelgelsesproeven, nemlig paa udvaelgelsesproevens anden etape, i stedet for at blive vurderet ved den foerste etape, dvs. ved undersoegelsen paa grundlag af eksamensbeviser og dokumenter af, om ansoegningerne var i overensstemmelse med de betingelser, der blev stillet i meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

18 Ifoelge Retten var meddelelsen om udvaelgelsesproeven altsaa ikke blevet aendret paa en saadan maade, at den noedvendige overensstemmelse mellem de betingelser, der er naevnt i stillingsopslaget og dem, der stod i meddelelserne vedroerende senere etaper af proceduren, var blevet tilsidesat. Under alle omstaendigheder fastslog Retten i den appellerede doms praemis 52, at stillingsopslaget ikke var blevet aendret saaledes, at der blev gjort indgreb i institutionens personales ret til at melde sig som ansoegere til udvaelgelsesproeven, og at eksterne ansoegere dermed blev begunstiget.

19 Desuden havde sagsoegeren ifoelge den appellerede doms praemis 55 ikke godtgjort, at den omstaendighed, at der i meddelelsen om udvaelgelsesproeven som adgangsbetingelser ikke stilles krav om kvalifikationer og erfaringer, der har forbindelse med arten af de arbejdsopgaver, som hoerer til den stilling, der skulle besaettes, havde haft til formaal at give X mulighed for at deltage i udvaelgelsesproeven.

20 Retten forkastede derfor det foerste anbringende, og det samme gjaldt de oevrige anbringender, som Carbajo Ferrero havde paaberaabt sig.

Appellen

21 Carbajo Ferrero har nedlagt paastand dels om ophaevelse af den appellerede dom og foelgelig om, at hans oprindelige paastande tages til foelge, dels om, at Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.

22 Til stoette for appellen har Carbajo Ferrero paaberaabt sig seks anbringender og bl.a. anfoert, at Retten foretog en forkert bedoemmelse af sagens retsspoergsmaal.

23 Parlamentet har nedlagt paastand om afvisning, subsidiaert frifindelse, og om, at Carbajo Ferrero tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Domstolens bemaerkninger

24 Med det foerste anbringende har Carbajo Ferrero bl.a. anfoert, at Retten fejlagtigt erstattede kritikken af den vaesentlige aendring af meddelelsen om udvaelgelsesproeven i forhold til stillingsopslaget med en analyse knyttet til en vaesentlig aendring i de proever, ansoegerne gennemgik. Retten saa hermed bort fra de forskellige etaper i udvaelgelsesproceduren paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever, saaledes som de er opregnet i artikel 5 i bilag III til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter »vedtaegten«). Ifoelge Carbajo Ferrero begik Retten en fejl ved at fastslaa, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven ikke var blevet aendret paa en saadan maade, at den noedvendige overensstemmelse mellem betingelserne i stillingsopslaget og betingelserne i meddelelserne om de senere etaper i proceduren var blevet tilsidesat.

25 Parlamentet har anfoert, at anbringendet maa afvises fra paakendelse, fordi Carbajo Ferrero blot for Domstolen gentager, hvad han paaberaabte sig for Retten, eller i hvert fald fordi han begaerer det faktiske spoergsmaal afgjort, om der er sket en vaesentlig aendring i stillingsopslaget i forhold til meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

26 Med hensyn til sagens realitet har Parlamentet anfoert, at der ikke er sket nogen aendring af stillingsopslaget i forhold til meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og har anfoert, at afsnittet »Noedvendige kvalifikationer og kundskaber« i stillingsopslaget har sit modstykke i beskrivelsen af proevernes art i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Desuden goer Parlamentet gaeldende, at dommen af 28. februar 1989, Van der Stijl og Cullington mod Kommissionen (forenede sager 341/85, 251/86, 258/86, 259/86, 262/86, 266/86, 222/87 og 232/87, Sml. s. 511), som Carbajo Ferrero har paaberaabt sig, er baseret paa det raesonnement, at interne ansoegninger skal beskyttes over for eksterne ansoegninger. I naervaerende sag opstaar problemet om beskyttelse af institutionens personales interesser imidlertid ikke af den grund, at stillingsopslaget og meddelelsen om udvaelgelsesproeven begge henvender sig til institutionens personale. Parlamentet konkluderer derfor, at anbringendet er ubegrundet.

27 Indledningsvis bemaerkes med hensyn til den af Parlamentet rejste formalitetsindsigelse, at Carbajo Ferrero i det vaesentlige haevder, at Retten har tilsidesat vedtaegtens artikel 29, stk. 1, og artikel 5 i bilag III til samme vedtaegt, ved at vurdere overensstemmelsen mellem betingelserne i stillingsopslaget og i meddelelsen om den interne udvaelgelsesproeve paa udvaelgelsesproevens anden etape, i dette tilfaelde under de proever, som ansoegerne skulle aflaegge, i stedet for at vurdere den under den foerste etape, dvs. da det paa grundlag af eksamensbeviser og dokumenter blev undersoegt, om ansoegningerne var i overensstemmelse med betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

28 Carbajo Ferrero har saaledes rejst et retsspoergsmaal, som kan antages til realitetsbehandling under en appel.

29 Med hensyn til sagens realitet skal det paapeges, at vedtaegtens artikel 29, stk. 1, opregner de successive etaper, som skal foelges, naar der skal besaettes en ledig stilling i en institution. Ifoelge denne bestemmelse skal ansaettelsesmyndigheden tage foelgende i betragtning i naevnte raekkefoelge: Foerst mulighederne for forfremmelse og forflyttelse inden for den institution, hvor den ledige stilling findes, derefter mulighederne for gennemfoerelse af udvaelgelsesproever inden for institutionen og for det tredje ansoegninger om overflyttelse af tjenestemaend fra andre institutioner, foer der gennemfoeres udvaelgelsesproever baseret paa kvalifikationsbeviser, paa proever eller paa baade kvalifikationsbeviser og proever (jf. dom af 5.12.1974, sag 176/73, Van Belle mod Raadet, Sml. s. 1361, praemis 5 og 6).

30 Denne bestemmelse giver altsaa inden for en procedure, der omfatter en raekke successive etaper, prioritet til personer, som allerede arbejder i institutionen (foerste og anden fase) i forhold til tjenestemaend fra andre institutioner (tredje fase).

31 Stillingsopslaget, som er affattet, foer denne procedures foerste fase blev indledt, fastlaegger rammen for denne, navnlig ved at definere arten af den stilling, der skal besaettes, og ved at opregne de kvalifikationer og kundskaber, som kraeves af ansoegerne i tjenestens interesse.

32 Ansaettelsesmyndigheden skal saaledes allerede ved udformningen af stillingsopslaget goere sig klart, hvilke betingelser der saerligt kraeves opfyldt ved besaettelsen af denne stilling (jf. dom af 30.10.1974, sag 188/73, Grassi mod Raadet, Sml. s. 1099, praemis 39).

33 Saafremt ansaettelsesmyndigheden foerst bagefter opdager, at de ved stillingsopslaget stillede krav var strengere end noedvendigt til opfyldelse af tjenestens behov, staar det den frit for at begynde forfra paa proceduren ved at tilbagekalde det oprindelige stillingsopslag og erstatte det med et aendret opslag (den naevnte dom i sagen Grassi mod Raadet, praemis 43).

34 Til gengaeld maa det fastslaas, at saafremt betingelserne for deltagelsen aendres fra den ene fase til den anden i den i vedtaegtens artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure, vil det kunne beroeve denne artikels bestemmelser deres virkning.

35 I den naevnte dom i sagen Van der Stijl og Cullington mod Kommissionen, som angik overensstemmelsen mellem en meddelelse om ledig stilling og en meddelelse om en almindelig udvaelgelsesproeve, fastslog Domstolen i praemis 52, at hvis institutionerne frit kunne aendre adgangsbetingelserne under de forskellige etaper i ansaettelsesproceduren, bl.a. afsvaekke dem, ville det udhule bestemmelserne i vedtaegtens artikel 29, idet institutionerne frit ville kunne afholde eksterne ansaettelsesprocedurer uden foerst at tage de inden for institutionen indgivne ansoegninger i betragtning.

36 Der maa laegges vaegt paa, at de samme betragtninger gaelder med hensyn til aendring af adgangsbetingelserne mellem etaperne i den ansaettelsesprocedure, som kun angaar personalet i institutionen eller institutionerne i almindelighed, og som gaar forud for afholdelsen af en almindelig udvaelgelsesproeve.

37 Som generaladvokaten har fremhaevet i punkt 19 i sit forslag til afgoerelse, ville en institution, hvis den kunne afsvaekke de betingelser, der er naevnt i stillingsopslaget, naar den overgik til den foerste etape i afholdelsen af en intern udvaelgelsesproeve, udelukke forfremmelse eller forflyttelse af tjenestemaend i den paagaeldende institution, som kunne have opfyldt de mindre strenge betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

38 I saa fald har institutionen foelgelig tilsidesat forpligtelsen i vedtaegtens artikel 29, stk. 1, til at tage mulighederne for forfremmelse og forflyttelse af sine tjenestemaend i betragtning, foer den traeffer beslutning om at afholde en intern udvaelgelsesproeve.

39 Desuden maa det ligeledes naevnes, at hvis institutionen fra den ene etape til den anden i proceduren lovligt kunne aendre og bl.a. afsvaekke betingelserne vedroerende de kvalifikationer og kundskaber, der kraeves af ansoegerne, og som den selv har fastsat som noedvendige i tjenestens interesse, ville den i vedtaegtens artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure naeppe kunne foere til udnaevnelse af personer, der opfylder de hoejeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, saaledes som det kraeves i vedtaegtens artikel 27.

40 Det maa derfor konkluderes, at vedtaegtens artikel 29, stk. 1, kraever overensstemmelse mellem de ansaettelsesbetingelser, der naevnes i stillingsopslaget, og dem, der anfoeres i meddelelsen om den interne udvaelgelsesproeve under en procedure, hvis formaal er at besaette en ledig stilling i en institution, der ikke har kunnet besaettes ved afslutningen af procedurens foerste fase.

41 Det bemaerkes, at Retten fastslog, at den noedvendige overensstemmelse mellem de betingelser, der var opregnet i de to meddelelser, var blevet overholdt i dette tilfaelde, fordi de kvalifikationer og kundskaber, som blev kraevet i stillingsopslaget, var blevet undersoegt og bedoemt under proeverne i den interne udvaelgelsesproeve.

42 I den forbindelse udtales, at artikel 5 i vedtaegtens bilag III bestemmer, at udvaelgelseskomitéen i en institution, der afholder en udvaelgelsesproeve, foerst udfaerdiger listen over ansoegere, som opfylder de betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, foer proeverne afholdes.

43 Paa denne baggrund vil den omstaendighed, at kravene til de kvalifikationer og kundskaber, der kraeves af ansoegerne, anvendes under afholdelsen af proeverne som elementer i vurderingen af ansoegernes fortjenester, i stedet for udtrykkeligt at blive naevnt i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, nedsaette dennes betydning og vaesentlige rolle, som er at underrette de beroerte saa noejagtigt som muligt om de betingelser, de skal opfylde ved besaettelsen af den paagaeldende stilling, saaledes at de bliver i stand til at bedoemme, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning (jf. bl.a. kendelse af 28.11.1996, sag C-119/96 P, Ryan-Sheridan mod FEACVT, Sml. I, s. 6151, praemis 47).

44 Som generaladvokaten desuden har anfoert i punkt 23 i sit forslag til afgoerelse, er en saadan fremgangsmaade ikke uden indvirkning paa udvaelgelsesproevens resultat. Saafremt der nemlig ikke er overensstemmelse mellem de to meddelelser, bliver det lettere for ansoegere, der ikke har de kraevede kvalifikationer og kundskaber, at blive udnaevnt til den stilling, der skal besaettes.

45 Det skal endelig tilfoejes, at det ville vaere meget vanskeligt i dette tilfaelde for Faellesskabets retsinstanser inden for rammerne af legalitetskontrollen med faellesskabsmyndighedernes retsakter at fastslaa, om institutionen i en bestemt tvist har overholdt den noedvendige overensstemmelse mellem stillingsopslaget og meddelelsen om udvaelgelsesproeven.

46 Under disse omstaendigheder maa det konkluderes, at Retten har tilsidesat vedtaegtens artikel 29, stk. 1, samt artikel 5 i samme vedtaegts bilag III ved at fastslaa, at opregningen i meddelelsen om intern udvaelgelsesproeve af betingelserne vedroerende de kundskaber og kvalifikationer, der kraevedes af ansoegerne, kunne erstattes med udvaelgelseskomitéens vurdering under afholdelsen af proeverne i denne udvaelgelsesproeve af ansoegernes fortjenester med hensyn til disse betingelser.

47 Uden at det er noedvendigt at tage stilling til appellantens oevrige anbringender maa der derfor gives denne medhold i anbringendet om en retsstridig aendring af meddelelsen om udvaelgelsesproeven i forhold til stillingsopslaget, og den appellerede dom vil vaere at ophaeve.

48 Ifoelge artikel 54, stk. 1, andet punktum, i EF-statutten for Domstolen kan denne, saafremt en af Retten truffet afgoerelse ophaeves, selv traeffe endelig afgoerelse, hvis sagen er moden til paakendelse. Domstolen finder, at det er tilfaeldet i naervaerende sag.

49 Det bemaerkes, at de fleste betingelser vedroerende de kvalifikationer og kundskaber, der kraeves af ansoegerne, og som figurerer i meddelelse om ledig stilling nr. 7424 - nemlig bekraeftet erfaring med pressetjeneste og journalistik, dybtgaaende kendskab til informationsmediernes funktion og til det spanske regeringssystem, samt saerdeles godt kendskab til europaeiske problemer - var blevet udeladt i meddelelsen om intern udvaelgelsesproeve nr. A/88.

50 Herefter maa det konkluderes, at den noedvendige overensstemmelse mellem de betingelser, der opregnes i stillingsopslaget, og betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven ikke er blevet overholdt.

51 Foelgelig maa ansaettelsesmyndighedens afgoerelse af 21. februar 1995 om at udnaevne X til kontorchef og om at ansaette ham ved Europa-Parlamentets Informationskontor i Madrid annulleres.

52 Hvad endelig angaar Carbajo Ferrero's krav om annullation af den angivelige afgoerelse i skrivelsen af 2. marts 1995 fra Parlamentets generalsekretaer om ikke at udnaevne ham til den paagaeldende stilling, bemaerkes blot, at den omstaendighed, at Carbajo Ferrero ikke er blevet udnaevnt til denne stilling, alene er en noedvendig foelge af afgoerelsen om at udnaevne X. Det er foelgelig ikke fornoedent at traeffe afgoerelse om dette krav.

Sagens omkostninger

53 Procesreglementets artikel 122, stk. 1, bestemmer, at saafremt der gives appellanten medhold, og Domstolen selv endeligt afgoer sagen, traeffer den afgoerelse om sagens omkostninger. Ifoelge samme reglements artikel 69, stk. 2, som ifoelge artikel 118 finder tilsvarende anvendelse paa appelsager, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da Parlamentet har tabt sagen, paalaegges det det ud over sine egne omkostninger at betale samtlige Carbajo Ferrero's omkostninger, saavel for Retten som for Domstolen.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

1) Den dom, der er afsagt af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans den 12. juni 1997 (sag T-237/95), Carbajo Ferrero mod Parlamentet ophaeves.

2) Afgoerelsen af 21. februar 1995 om at udnaevne X til kontorchef i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Informations- og Pressetjenesten og om at ansaette ham ved Parlamentets Informationskontor for Spanien i Madrid annulleres.

3) Europa-Parlamentet betaler samtlige sagens omkostninger for Retten og Domstolen.