61997J0267

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - fuldbyrdelse - retsafgoerelser, som er »eksigible« i domsstaten - begreb - formel eksigibilitet - begaering om fuldbyrdelse i en anden kontraherende stat - betydningen af en senere retsafgoerelse paa et omraade, der falder uden for konventionens anvendelsesomraade, naar afgoerelsen giver immunitet mod retsforfoelgning i domsstaten - bedoemmelse, der skal foretages af retten i den stat, begaeringen rettes til

(Konventionen af 27.9.1968, art. 31, stk. 1, og art. 36)

Udtrykket »eksigible« i artikel 31, stk. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, skal fortolkes saaledes, at det udelukkende sigter til udenlandske retsafgoerelsers formelle eksigibilitet og ikke til betingelserne for, at disse afgoerelser kan fuldbyrdes i domsstaten. Det tilkommer retten i den stat, begaeringen rettes til, under en appel- eller genoptagelsessag, som i medfoer af konventionens artikel 36 er indgivet til proevelse af afgoerelsen om at tillade fuldbyrdelse af en saadan retsafgoerelse, efter sin egen lovgivning, herunder de internationalprivatretlige regler, at afgoere, hvilke retsvirkninger en anden retsafgoerelse, som er truffet i domsstaten under en konkursbehandling - som er et retsomraade, der er undtaget fra konventionens anvendelsesomraade - skal have paa dens omraade.

1 Ved dom af 26. juni 1997, indgaaet til Domstolen den 22. juli 1997, har Cour supérieure de justice i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, forelagt et spoergsmaal om fortolkningen af artikel 31, stk. 1, i ovennaevnte konvention af 27. september 1968 (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og - den aendrede tekst - s. 77), ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse (EFT L 388, s. 1) og ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse (EFT L 285, s. 1, herefter »Bruxelles-konventionen«).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, som foeres af Éric Coursier, der er bosat i Frankrig, mod Fortis Bank SA (herefter »Fortis«), Luxembourg, og Martine Bellami, gift Coursier, der er bosat i Frankrig. Sagen drejer sig om, hvorvidt en dom afsagt af Cour d'appel de Nancy (Frankrig) den 6. januar 1993 (herefter »den omtvistede dom«), hvorved aegtefaellerne Coursier-Bellami blev tilpligtet at tilbagebetale et laan, som Fortis havde ydet dem, kan fuldbyrdes i Luxembourg.

3 Den 13. august 1990 ydede Fortis aegtefaellerne Coursier-Bellami et laan paa 480 000 LUF. Den 22. marts 1991 opsagde Fortis laanet paa grund af laantagernes misligholdelse og udtog i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 13 og 14 om retternes kompetence i sager om forbrugerkontrakter staevning mod dem ved retten paa deres bopael. Ved den omtvistede dom blev aegtefaellerne Coursier-Bellami tilpligtet at betale Fortis 563 282 LUF med renter i henhold til laaneaftalen og sagsomkostninger. Dommen blev forkyndt for skyldnerne den 24. februar 1993.

4 Ved dom af 1. juli 1993 traf Tribunal de commerce de Briey (Frankrig) afgoerelse om, at en betalingsstandsning, der var anmeldt af Éric Coursier, som drev et udskaenkningssted i Rehon (Frankrig), skulle afloeses af en konkursbehandling. Fortis anmeldte sin fordring i konkursboet.

5 Ved dom af 16. juni 1994 (herefter »konkursafgoerelsen«) erklaerede retten konkursboet sluttet paa grund af, at aktiverne var utilstraekkelige, og den udtalte, »at kreditorerne udelukkende generhverver deres ret til individualforfoelgning paa de i artikel 169 i lov af 25. januar 1985 fastsatte betingelser«.

6 Artikel 169, stk. 1, i lov nr. 85-98 af 25. januar 1985 om realisering af formuegoder og afvikling af virksomheder findes i lovens afdeling II under overskriften »Afslutning af konkursbehandlingen« og har foelgende ordlyd efter en lovaendring, som traadte i kraft den 1. oktober 1994, og som ikke aendrede indholdet af den tidligere gaeldende bestemmelse, for saa vidt det har betydning for den foreliggende sag:

»Afgoerelse om at slutte konkursboet paa grund af, at aktiverne er utilstraekkelige, bevirker ikke, at kreditorerne generhverver deres ret til individualforfoelgning af debitor, medmindre fordringen er en foelge

1) af en domfaeldelse i en straffesag enten for forhold, der ikke har sammenhaeng med debitors erhvervsmaessige virksomhed, eller for skattesvig, hvilket i saa fald udelukkende gaelder til fordel for statskassen

2) af rettigheder, der er knyttet til kreditors person.

Kautionister og meddebitorer, som har betalt i stedet for debitor, bevarer dog deres ret til retsforfoelgning af denne.«

7 Da Éric Coursier senere som graensegaenger fik loennet beskaeftigelse i Luxembourg, begaerede Fortis for Tribunal de paix de Luxembourg arrest i hans loen. I forbindelse med denne sag erklaerede praesidenten for Tribunal d'arrondissement de Luxembourg ved kendelse af 2. juli 1996 den omtvistede dom eksigibel i henhold til Bruxelles-konventionen.

8 Ved kaereskrift af 9. og 14. august 1996 indbragte Éric Coursier i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 36 kendelsen for Cour supérieure de justice med den begrundelse, at den omtvistede dom i medfoer af artikel 169, stk. 1, i lov nr. 85-98 ikke laengere var eksigibel i Frankrig, og at der derfor heller ikke i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 31 kunne gives fuldbyrdelsestilladelse i Luxembourg.

9 Ifoelge Bruxelles-konventionens artikel 1, stk. 1, finder denne anvendelse paa borgerlige sager, herunder handelssager, uanset domsmyndighedens art. Det bestemmes imidlertid i artikel 1, stk. 2, nr. 2, at konventionen ikke finder anvendelse paa konkurs, akkord og andre lignende ordninger.

10 Artikel 31, stk. 1, som findes i Bruxelles-konventionens afsnit III, afdeling 2, under overskriften »Fuldbyrdelse«, har foelgende ordlyd:

»De i en kontraherende stat trufne retsafgoerelser, som er eksigible i den paagaeldende stat, kan fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, naar de paa begaering af en berettiget part er blevet erklaeret for eksigible i sidstnaevnte stat.«

11 Cour supérieure de justice fandt, at sagen rejste spoergsmaal om fortolkningen af Bruxelles-konventionen, og besluttede derfor at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Har det forhold, at der i domsstaten i forbindelse med en konkursbehandling - der er undtaget fra Bruxelles-konventionens anvendelsesomraade - er truffet en retsafgoerelse, som i henhold til lovgivningen i det land, hvor begaeringen om fuldbyrdelsestilladelse fremsaettes, endvidere ikke kan anerkendes i denne stat, men som i det land, hvor den er truffet, tillaegger en af parterne immunitet mod fuldbyrdelse af den afgoerelse, for hvilken der begaeres fuldbyrdelsestilladelse, betydning for, om afgoerelsen er eksigibel, hvilket efter konventionens artikel 31, stk. 1, er en betingelse for anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgoerelse?«

Det praejudicielle spoergsmaals raekkevidde

12 Med henblik paa besvarelsen af det praejudicielle spoergsmaal skal der indledningsvis redegoeres for, hvilken betydning og hvilke retsvirkninger der ifoelge sagens akter kan tillaegges henholdsvis den omtvistede dom og konkursafgoerelsen.

13 Det fremgaar af ordlyden af den omtvistede dom, at den er eksigibel. Dommen blev forkyndt for aegtefaellerne Coursier-Bellami den 24. februar 1993, og eftersom dommen ikke er blevet appelleret, har den opnaaet formel retskraft.

14 Det staar fast, at en saadan afgoerelse hoerer under Bruxelles-konventionens anvendelsesomraade, og at den som saadan kan vaere omfattet af reglerne i konventionens afsnit III om anerkendelse og fuldbyrdelse.

15 Det fremgaar af sagens akter, at aegtefaellerne Coursier-Bellami ikke goer gaeldende, at de ikke laengere er forpligtet til at betale den gaeld, som er fastslaaet ved den omtvistede dom, paa grund af, at de har betalt gaelden, eller af andre grunde, herunder at denne er foraeldet.

16 Hvad angaar konkursafgoerelsen er denne truffet paa et omraade, konkurs, som udtrykkeligt er undtaget fra Bruxelles-konventionens anvendelsesomraade i medfoer af konventionens artikel 1, stk. 2, nr. 2.

17 Det fremgaar af akterne i hovedsagen, at Tribunal de commerce de Briey erklaerede konkursboet sluttet i henhold til artikel 167 i lov nr. 85-98 paa grund af, at det var umuligt at fortsaette konkursbehandlingen, eftersom aktiverne var utilstraekkelige.

18 Ifoelge artikel 169, stk. 1, i lov nr. 85-98 bevirker en afgoerelse om at slutte konkursboet paa grund af, at aktiverne er utilstraekkelige, at kreditorerne forbydes at ivaerksaette individualforfoelgning af debitor. Det fremgaar af de oplysninger, som er forelagt Domstolen, at bestemmelsen ikke medfoerer, at debitors betalingspligt bortfalder, men at debitor stadig har en naturlig forpligtelse til at betale gaelden, og at en saadan betaling til kreditor, hvis debitor frivilligt indfrier gaelden, ikke kan betegnes som betaling i urigtig formening om skyld.

Besvarelsen af det praejudicielle spoergsmaal

19 Fortis goer gaeldende, at artikel 169 i lov nr. 85-98 alene giver Éric Coursier en form for »immunitet« mod fuldbyrdelse, men kun i Frankrig, og at denne immunitet ikke er til hinder for, at den omtvistede dom stadig er eksigibel i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 31, stk. 1.

20 Éric Coursier har anfoert, at den omtvistede dom som foelge af artikel 169 i lov nr. 85-98 ikke laengere er eksigibel i forhold til ham. Det fremgaar saerligt af ordlyden af Bruxelles-konventionens artikel 31, stk. 1, at den personlige immunitet mod fuldbyrdelse, som han har opnaaet i Frankrig, ogsaa gaelder i de andre kontraherende stater.

21 Efter Kommissionens opfattelse opfylder den omtvistede dom ikke den i Bruxelles-konventionens artikel 31, stk. 1, opstillede betingelse, om, at en retsafgoerelse faktisk skal vaere eksigibel i domsstaten. Der er ikke grund til at tillaegge den omtvistede dom retskraft eller retsvirkninger, som den ikke har i domsstaten. Selv om konkursafgoerelsen i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 1, stk. 2, nr. 2, er undtaget fra konventionens anvendelsesomraade, har den en retsvirkning, som ikke kan adskilles fra spoergsmaalet, om den omtvistede dom kan fuldbyrdes.

22 Under hensyn til formuleringen af det praejudicielle spoergsmaal skal det bemaerkes, at en dom som den omtvistede i princippet kan vaere omfattet af bestemmelserne om anerkendelse af retsafgoerelser i Bruxelles-konventionens afsnit III, afdeling 1 (artikel 26-30).

23 Fuldbyrdelse af retsafgoerelser er omhandlet i Bruxelles-konventionens afsnit III, afdeling 2 (artikel 31-45). Det fremgaar af artikel 31, stk. 1, som hoerer til disse bestemmelser, at det er en betingelse for, at en retsafgoerelse kan fuldbyrdes i den stat, som begaeringen rettes til, at retsafgoerelsen er eksigibel i domsstaten.

24 Der maa imidlertid sondres mellem paa den ene side spoergsmaalet om, hvorvidt en retsafgoerelse rent formelt er eksigibel, og paa den anden side spoergsmaalet om, hvorvidt retsafgoerelsen ikke laengere kan fuldbyrdes paa grund af, at gaelden er blevet betalt, eller af en anden grund.

25 Bruxelles-konventionen har til formaal at lette den frie bevaegelighed for domme ved at indfoere en enkel og hurtig ordning i den kontraherende stat, hvor der fremsaettes begaering om fuldbyrdelse af en udenlandsk retsafgoerelse. Reglerne om meddelelse af fuldbyrdelsespaategning er selvstaendige og udtoemmende (jf. dom af 2.7.1985, sag 148/84, Deutsche Genossenschaftsbank, Sml. s. 1981, praemis 17, og af 21.4.1993, sag C-172/91, Sonntag, Sml. I, s. 1963, praemis 32 og 33).

26 Den ret, som behandler en begaering om fuldbyrdelsestilladelse, skal saaledes i henhold til Bruxelles-konventionens artikel 34 traeffe sin afgoerelse snarest muligt, uden at den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, paa dette tidspunkt af sagens behandling kan fremsaette bemaerkninger over for retten.

27 Ifoelge Bruxelles-konventionens artikel 36 kan den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, foerst fremsaette bemaerkninger paa et senere tidspunkt af sagens behandling, nemlig i forbindelse med appel eller genoptagelse af den afgoerelse, hvorved fuldbyrdelse tillades, for en af de i konventionens artikel 37, stk. 1, naevnte retter.

28 Domstolen har i overensstemmelse hermed fastslaaet, at Bruxelles-konventionen begraenser sig til at give regler om meddelelse af fuldbyrdelsespaategning paa udenlandske eksigible fundamenter og ikke angaar selve fuldbyrdelsen, der forbliver underkastet vedkommende nationale lovgivning (jf. Deutsche Genossenschaftsbank-dommen, praemis 18, og dom af 4.2.1988, sag 145/86, Hoffmann, Sml. s. 645, praemis 27).

29 Det fremgaar saaledes af Bruxelles-konventionens almindelige opbygning, at udtrykket »eksigible« i konventionens artikel 31 udelukkende sigter til udenlandske retsafgoerelsers formelle eksigibilitet og ikke til betingelserne for, at disse afgoerelser kan fuldbyrdes i domsstaten.

30 Denne fortolkning har stoette i rapporten af 26. maj 1989 om konventionen (EFT 1990 C 189, s. 35). Det anfoeres i punkt 29 i rapporten, at selv om det anvendte udtryk, »forsynet med fuldbyrdelsespaategning«, i artikel 31 i den oprindelige udgave af Bruxelles-konventionen er blevet erstattet af udtrykket »erklaeret for eksigible« for at tilpasse bestemmelsen til den tilsvarende bestemmelse i Lugano-konventionen af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT L 319, s. 9), maa de to udtryk anses for at have praktisk talt samme betydning.

31 Det foelger heraf, at en retsafgoerelse som den omtvistede dom, som formelt er eksigibel, i princippet er omfattet af bestemmelserne om fuldbyrdelse i Bruxelles-konventionens afsnit III.

32 Det tilkommer retten i den stat, hvori der anmodes om fuldbyrdelsestilladelse, under en appel- eller genoptagelsessag i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 36 efter sin egen lovgivning, herunder de internationalprivatretlige regler, at afgoere, hvilke retsvirkninger en afgoerelse som den trufne konkursafgoerelse, som angaar et omraade, der udtrykkeligt er undtaget fra Bruxelles-konventionens anvendelsesomraade, skal have paa dens omraade.

33 Det forelagte spoergsmaal skal herefter besvares med, at udtrykket »eksigible« i Bruxelles-konventionens artikel 31, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at det udelukkende sigter til udenlandske retsafgoerelsers formelle eksigibilitet og ikke til betingelserne for, at disse afgoerelser kan fuldbyrdes i domsstaten. Det tilkommer retten i den stat, begaeringen rettes til, under en appel- eller genoptagelsessag i medfoer af Bruxelles-konventionens artikel 36 efter sin egen lovgivning, herunder de internationalprivatretlige regler, at afgoere, hvilke retsvirkninger en afgoerelse truffet i domsstaten i forbindelse med en konkursbehandling har.

Sagens omkostninger

34 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Cour supérieure de justice ved dom af 26. juni 1997, for ret:

Udtrykket »eksigible« i artikel 31, stk. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse og ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse, skal fortolkes saaledes, at det udelukkende sigter til udenlandske retsafgoerelsers formelle eksigibilitet og ikke til betingelserne for, at disse afgoerelser kan fuldbyrdes i domsstaten. Det tilkommer retten i den stat, begaeringen rettes til, under en appel- eller genoptagelsessag i medfoer af artikel 36 i konventionen af 27. september 1968 efter sin egen lovgivning, herunder de internationalprivatretlige regler, at afgoere, hvilke retsvirkninger en afgoerelse truffet i domsstaten i forbindelse med en konkursbehandling har.