Fri udveksling af tjenesteydelser - begraensninger - national lovgivning, der henlaegger driften af spilleautomater under et offentligt organ - berettigelse - beskyttelse af forbrugerne og samfundsordenen
(EF-traktaten, art. 59 (efter aendring nu art. 49 EF))
En national lovgivning, som tillaegger et enkelt offentligt organ enerettigheder til at drive spilleautomater paa det nationale omraade, og som derved direkte eller indirekte forhindrer de erhvervsdrivende fra andre medlemsstater i selv at stille apparater til disposition for offentligheden med henblik paa benyttelse mod vederlag, udgoer en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, selv om den finder anvendelse uden forskel.
I det omfang den omhandlede lovgivning ikke indebaerer nogen forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, kan denne hindring imidlertid vaere berettiget af hensyn til beskyttelse af forbrugerne og samfundsordenen. Selv om den naevnte lovgivning ikke forbyder brugen af spilleautomater, men henlaegger driften af dem under et autoriseret offentligt organ, er fastlaeggelsen af omfanget af det beskyttelsesniveau, som en medlemsstat oensker at yde paa sit omraade med hensyn til lotterier og andre pengespil, omfattet af det skoen, der tilkommer de nationale myndigheder. Det tilkommer saaledes disse at vurdere, hvorvidt det med henblik paa det forfulgte maal er noedvendigt helt eller delvis at forbyde virksomhed af denne art eller blot at begraense den og herved fastsaette mere eller mindre strenge kontrolforanstaltninger. Den omstaendighed, at en medlemsstat har valgt en anden beskyttelsesordning end den, en anden medlemsstat har indfoert, kan under disse omstaendigheder ikke i sig selv paavirke bedoemmelsen af, om de beslutninger, der er truffet paa omraadet, er noedvendige og forholdsmaessige. Bedoemmelsen af beslutningerne skal alene foretages under hensyn til de maal, der forfoelges af de nationale myndigheder i den paagaeldende medlemsstat, og under hensyn til det beskyttelsesniveau, som de oensker at sikre.