Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 30. september 1997. - Federazione nazionale del commercio oleario (Federolio) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Landbrug - Fælles markedsordning - Olivenolie - Forbrugsstøtte - Forordning (EF) nr. 887/96 - Annullationssøgsmål - Erhvervssammenslutning - Afvisning. - Sag T-122/96.
Samling af Afgørelser 1997 side II-01559
Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - forordning, som i forbindelse med bestemmelserne om stoette til forbrug af olivenolie indeholder et system med sanktioner i tilfaelde af manglende overholdelse af EF-bestemmelserne - soegsmaal fra en erhvervssammenslutning godkendt som brancheorganisation med henblik paa gennemfoerelse af stoetten - afvisning
(EF-traktaten, art. 173, stk. 4, og art. 189; Raadets forordning nr. 887/96, art. 1)
Der kan ikke foretages realitetspaakendelse af et annullationssoegsmaal rejst af en erhvervssammenslutning, som af en medlemsstat er anerkendt som brancheorganisation med henblik paa gennemfoerelsen af stoetten til forbrug af olivenolie, til proevelse af forordning nr. 887/96 om de naermere regler for gennemfoerelsen af denne ordning, da denne forordnings artikel 1 indeholder et sanktionssystem i relation til de godkendte emballeringsvirksomheder, naar den olie, som har vaeret grundlag for stoetteudbetaling, ikke har de egenskaber, der er en betingelse for at kunne opnaa stoetten.
Dels har den omhandlede forordning som foelge af sin art og sit indhold generel karakter og udgoer ikke en beslutning i traktatens artikel 189's forstand, for uafhaengigt af det mere eller mindre begraensede antal emballeringsvirksomheder, der fik udbetalt forbrugsstoette paa tidspunktet for udstedelsen af den omtvistede forordning, fastsaetter denne anvendelse af sanktioner paa grundlag af en objektiv situation, nemlig naar der ikke er overensstemmelse mellem kvaliteten og/eller arten af olie, som angivet, og kvaliteten og/eller arten som fastsat i gaeldende regler, hvilket er en situation fastlagt i forbindelse med forordningens formaal, som netop er at imoedegaa og straffe svig i forhold til, hvor grov overtraedelsen er, ligesom det medfoerer retsvirkninger over for persongrupper beskrevet paa generel og abstrakt maade.
Dels er den paagaeldende sammenslutning ikke beroert af den anfaegtede forordning paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for den, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller den fra alle andre retssubjekter, saaledes at den kan anses for individuelt beroert efter betydningen i traktatens artikel 173, stk. 4. For det foerste indroemmer ingen forordningsbestemmelse om tildeling af forbrugsstoette for olivenolie den mindste ret af proceduremaessig karakter til fordel for en branchesammenslutning som den sagsoegende, idet en saadan specielt ikke i den henseende kan paaberaabe sig de saerlige opgaver og funktioner, som den tillaegges i den nationale retsorden. For det andet befinder de emballeringsvirksomheder, som er medlemmer af sammenslutningen og beroert af forordningen - uanset deres begraensede antal - sig i en situation, der kan sammenlignes med den, som enhver anden virksomhed befinder sig i, der kommer ind paa markedet for emballering af olivenolie og ansoeger om forbrugsstoette. For det tredje beroerer forordningen ikke sagsoegerens egeninteresser som sammenslutning, ligesom sagsoegeren ikke kan individualiseres paa grund af sin institutionelle rolle eller egenskab som organ med den opgave at udbetale stoetten til sine medlemmer.
Under disse omstaendigheder er i oevrigt det forhold, at realitetspaakendelse af et annullationssoegsmaal rejst af en sammenslutning, der repraesenterer interesserne hos visse virksomheder, kan afhaenge af den foreliggende lovgivning - som foelge af, at sammenslutningen i forbindelse med en generel EF-retsakt kan vaere individualiseret via sin deltagelse i den administrative procedure, der gaar forud for vedtagelsen af den paagaeldende retsakt, mens sammenslutningen ikke, i en anden forbindelse, kan blive individualiseret i mangel af en lovgivningsbestemmelse om en saadan deltagelse - ikke af en saadan art, at der kan foreligge en tilsidesaettelse af lighedsprincippet, naar det ikke er godtgjort, at faellesskabslovgiver ved sin handling i saa henseende har kraenket faellesskabsrettens almindelige grundsaetninger, saasom retten til kontradiktion. Hverken proceduren for udarbejdelse af generelle retsakter eller de generelle retsakter selv kraever efter deres art, som almengyldige foranstaltninger, deltagelse i medfoer af disse principper af de beroerte personer og/eller sammenslutninger, da disses interesser anses for repraesenteret af de politiske instanser, som i medfoer af traktaten har til opgave at vedtage de naevnte retsakter.