KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT

25. juli 1996

Sag T-98/96 R

Mario Costacurta

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — afgørelse om omplacering — udsættelse af gennemførelsen«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-1111

Angående:

Begæring om at udsætte gennemførelsen af afgørelsen truffet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 31. maj 1996, hvorved sagsøgeren blev omplaceret til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer i Luxembourg.

Udfald:

Begæringen ikke taget til følge.

Resumé af kendelse

Sagsøgeren er tjenestemand ved Kommissionen og ansat i en stilling ved Kommissionens delegation i Kinshasa (Republiklæn Zaire). Den 4. juli 1995 indgav han en ansøgning om fremskyndet omplacering som led i en rotationsordning for personalet. Den 5. januar 1996 underrettede den kompetente administrative myndighed ham om, at han var blevet placeret ved Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (herefter »Publikationskontoret«). Han appellerede denne afgørelse den 19. januar 1996 og gjorde gældende, at Publikationskontoret ikke indgik i rotationsordningen for 1996. Den 20. maj 1996 blev han underrettet om, at den trufne afgørelse blev opretholdt, hvilket han påklagede den 31. maj 1996. Den 10. juni 1996 fik sagsøgeren tilsendt ansættelsesmyndighedens afgørelse af 31. maj 1996, hvorefter han med virkning fra den 1. juli 1996 var blevet placeret ved Publikationskontoret i den samme stilling, som han hidtil havde haft. Han indgav herefter en ny klage over denne afgørelse.

Retlige bemærkninger

Retten bemærkede, at de foreløbige forholdsregler, der anordnes i henhold til traktatens artikel 185 og 186, skal være foreløbige i den forstand, at de ikke må foregribe afgørelsen i hovedsagen (præmis 15).

Henvisning til: Retten, 12. juli 1996, sag T-52/96 R, Sogecable mod Kommissionen, Sml. II, s. 797, præmis 15 og 16.

Retten henviste til, at en begæring om foreløbige forholdsregler ifølge procesreglementets artikel 104, stk. 2, ikke blot skal angive søgsmålets genstand, men også de omstændigheder, som medfører uopsættelighed. Da spørgsmålet, om der foreligger uopsættelighed, efter fast retspraksis skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab, skal sagsøgeren dokumentere, at han ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at lide et personligt tab, som vil have alvorlige og uoprettelige følger for ham. Desuden må de begærede foranstaltninger ikke, uanset om de er foreløbige, stå i misforhold til sagsøgtes interesse i, at de trufne retsakter gennemføres, selv om der er anlagt sag til prøvelse heraf (præmis 23, 24 og 25).

Henvisningtil Reuen, 17. maj 1995. sagT-102/95 R. Aubineaumod Kommissionen.Sml. Pers. II s 365 præmis 22; Retten. 29. marts 1996. sag T-24/96 R. U. mod Cedefop, Sml. Pers. II, s. 479, præmis 60; Retten, 22. april 1996, sag T-23/96 R. De Persio mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 527, præmis 33 og 34.

I en sag som den foreliggende, som vedrørte en afgørelse om omplacering af en tjenestemand, måtte uopsættelighedsbetingelsen vurderes på baggrund af den omstændighed, at institutionerne har et vidt skøn ved tilrettelæggelsen af deres tjenestegrene afhængig af de opgaver, som de er tildelt, og ved placeringen af deres personale med henblik på varetagelsen af disse opgaver. Vurderingen af, om en begæring om foreløbige forholdsregler med henblik på udsættelse af en afgørelse om omplacering, var uopsættelig, måtte derfor foretages på grundlag af den omstændighed, at selv om en sådan foranstaltning tilføjer den pågældende tjenestemand ulemper, udgør den dog ikke i sig selv en unormal og uforudsigelig begivenhed i en tjenestemands karriere. Under disse forhold kan udsættelsen af gennemførelsen af en sådan afgørelse kun retfærdiggøres af tvingende og helt usædvanlige omstændigheder, som er egnede til at påføre den pågældende et alvorligt og uopretteligt tab (præmis 27 og 28).

Henvisningtil: Domstolen, 24. februar 1981, forenede sager 161/80 og 162/80. Carbognaniog Coda Zabettamod Kommissionen, Sml. s. 543, præmis 28; Aubineaumod Kommissionen, a.st., præmis 23' U mod Cedefop, a.st, præmis 62; Retten. 5. juli 1996. sag T-85/96 R, Clarke mod Cedefop, Sml. Pers. II, s. 1003, præmis 67 og 68; Retten, 12. juli 1996. sag T-93/96 R. Prėsle mod Cedefop, Sml. Pers. II. s. 1093. præmis 45.

Sagsøgeren havde ikke fremlagt noget til godtgørelse af, at der forelå sådanne omstændigheder, og at der, hvis afgørelsen blev gennemført, var risiko for, at han som følge heraf blev påført et alvorligt og uopretteligt tab inden afgørelsen i hovedsagen. I øvrigt fremgik det af sagens akter, at den anfægtede afgørelse ikke medførte nogen ændring i sagsøgerens lønklasse eller hans vedtægtsmæssige stilling. Navnlig var det et grundløst anbringende, når sagsøgeren påstod, at der var risiko for, at han gled definitivt ud af rotationsordningen. Såfremt den anfægtede afgørelse nemlig annulleres under hovedsagen, må administrationen foretage en fornyet undersøgelse af sagsøgerens placering og kan i den forbindelse beslutte at placere ham i en af Kommissionens delegationer i tredjelandene (præmis 29 og 30).

Hvad angår den frist på tre måneder, som var fastsat for gennemførelsen af afgørelsen om sagsøgerens omplacering, bemærkede Retten, at denne frist, selv om den ubestrideligt var kort, dog ikke i sig selv kunne påføre sagsøgeren et alvorligt og uopretteligt tab (præmis 31).

Konklusion:

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.