61996A0084

1 Retspleje - staevning - formkrav - kort fremstilling af soegsmaalsgrundene - ingen fremstilling af retlige soegsmaalsgrunde i staevningen - henvisning til samtlige bilag til staevningen - afvisning

[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

2 Institutionernes retsakter - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde - anbringende om manglende eller utilstraekkelig begrundelse - anbringende om, at begrundelsen er ukorrekt - sondring

(EF-traktaten, art. 190)

3 Ifoelge artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement skal en staevning bl.a. indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Denne skal vaere saa klar og praecis, at Retten faar mulighed for at gennemfoere den retslige efterproevelse og sagsoegte for at tilrettelaegge sit forsvar. Det er af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, om end kortfattet, men dog konsekvent og forstaaeligt, fremgaar af selve staevningen. Selv om staevningens indhold paa saerlige punkter kan stoettes og udbygges ved henvisninger til afsnit i dokumenter, der vedlaegges som bilag til den, opfylder en generel henvisning til samtlige bilag til staevningen, naar formaalet hermed er at angive afgoerende dele af den retlige argumentation, ikke procesreglementets krav. Det tilkommer ikke Retten ved hjaelp af bilagene at forsoege at klarlaegge, hvilke anbringender der kan antages at udgoere grundlaget for soegsmaalet, idet bilagene alene skal fungere som bevismateriale og et middel til sagens oplysning.

4 Det skal klart og utvetydigt fremgaa af den begrundelse, der kraeves efter traktatens artikel 190, hvilke betragtninger den institution, som har udstedt retsakten, har lagt til grund, saaledes at Faellesskabets retsinstanser kan udoeve deres kontrol, og de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning.

Et anbringende om manglende eller utilstraekkelig begrundelse angaar spoergsmaalet om tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, hvorved det adskiller sig fra et anbringende om, at begrundelsen for en anfaegtet beslutning er ukorrekt, hvilket skal undersoeges i relation til spoergsmaalet om beslutningens rigtighed.

I sag T-84/96,

Cipeke - Comércio e Indústria de Papel, Ld.°, Lissabon, foerst ved advokat Miguel Ferrão Castelo Branco, senere ved advokat João Caniço Gomes, begge Lissabon, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat François Brouxel, 6, rue Zithe,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Maria Teresa Figueira og Knut Simonsson, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende en paastand om annullation af Kommissionens beslutning PT-K(95) 543 af 12. december 1995 om nedsaettelse af et finansielt tilskud,

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, B. Vesterdorf, og dommerne C.P. Briët og A. Potocki,

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer B. Pastor,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 26. september 1997,

afsagt foelgende

Dom

Relevante retsregler

1 I henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i Raadets afgoerelse 83/516/EOEF af 17. oktober 1983 om Den Europaeiske Socialfonds opgaver (EFT L 289, s. 38) deltager fonden i finansieringen af foranstaltninger vedroerende erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning.

2 Kommissionens godkendelse af en ansoegning om finansiering medfoerer i henhold til artikel 5, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2950/83 af 17. oktober 1983 om gennemfoerelse af afgoerelse 83/516/EOEF om Den Europaeiske Socialfonds opgaver (EFT L 289, s. 1, herefter »forordningen«), at der udbetales et forskud paa 50% af det bevilgede tilskud paa den dato, der er anfoert for foranstaltningernes begyndelse.

3 I medfoer af artikel 5, stk. 4, skal anmodninger om udbetaling af saldobeloeb indeholde en detaljeret redegoerelse for indholdet, resultaterne og finansieringen af den paagaeldende foranstaltning. Medlemsstaten attesterer den faktiske og regnskabsmaessige rigtighed af de i udbetalingsanmodningerne indeholdte oplysninger.

4 Det fremgaar af forordningens artikel 6, stk. 1, at saafremt tilskuddet fra fonden ikke anvendes paa de i godkendelsesbeslutningen fastsatte betingelser, kan Kommissionen suspendere, nedsaette eller lade tilskuddet bortfalde efter at have givet den paagaeldende medlemsstat lejlighed til at fremkomme med sine bemaerkninger.

5 Endelig giver forordningens artikel 7, stk. 1, Kommissionen mulighed for at foretage revision paa stedet, med forbehold af den kontrol, der foretages af medlemsstaterne.

Sagens faktiske omstaendigheder

6 Cipeke - Comércio e Indústria de Papel, Ld.°, der driver virksomhed inden for handel med og fremstilling af papir samt inden for grafisk kunst, indgik i faellesskab med en gruppe virksomheder inden for samme sektor en kontrakt med en kursusarrangoer, Partex Companhia Portuguesa de Serviços, SA (herefter »Partex«), om at organisere en faelles uddannelsesforanstaltning i loebet af 1987.

7 Departamento para os Assuntos do Fundo Social Europeu (Departementet for Anliggender vedroerende Den Europaeiske Socialfond, herefter »DAFSE«), Lissabon, indgav paa virksomhedernes vegne ansoegning om tilskud fra fonden, der blev registreret af Kommissionen den 20. oktober 1986.

8 Den 30. april 1987 godkendte Kommissionen uddannelsesprojektet og tildelte paa virksomhedernes vegne Partex et samlet tilskud paa 300 665 191 ESC, hvoraf 71 309 280 ESC skulle tilfalde Cipeke.

9 Sagsoegerens program omfattede to betalte videreuddannelseskurser inden for den grafiske sektor, der dels var henvendt til grafiske produktionsplanlaeggere og beregnere, dels til fototeknikere.

10 Ved kontrakter af henholdsvis den 31. december 1986, den 24. april 1987 og den 30. april 1987 gav Cipeke uddannelsesprogrammet i underentreprise til virksomhederne Partex, Cetase og Quadriforma, saaledes at Cipeke alene skulle foere tilsyn med virksomhedernes beslutninger. To andre virksomheder, Gráfica Monumental og Parageste, var ligeledes involveret i Cipeke's uddannelsesprogrammer.

11 Da uddannelsesprogrammerne var tilendebragt, indgav sagsoegeren en kvantitativ og kvalitativ bedoemmelsesrapport til DAFSE tillige med en anmodning om udbetaling af saldobeloebet. Kommissionen henledte ved skrivelse af 10. januar 1990 opmaerksomheden paa, at visse udgifter ikke var tilskudsberettigede, og nedsatte ved beslutning af 2. marts 1990 det oprindeligt bevilgede tilskud.

12 Paa begaering af sagsoegeren annullerede Domstolen denne beslutning som foelge af utilstraekkelig begrundelse (dom af 4.6.1992, sag C-189/90, Cipeke mod Kommissionen, Sml. I, s. 3573, praemis 21, 22 og 23), idet den fastslog, at selv om sagsoegeren havde vaeret bekendt med det samlede nedsaettelsesbeloeb, havde selskabet ikke kendskab til den noejagtige opstilling over de paagaeldende poster eller rubrikker, nedsaettelsens fordeling pr. post eller maaden, hvorpaa nedsaettelsen var beregnet.

13 Til opfyldelse af dommen indledte Kommissionen en procedure med henblik paa vedtagelse af en ny beslutning vedroerende sagsoegeren. I den anledning foretog Faellesskabets myndigheder den 7. juli 1993 en kontrol i virksomheden.

14 Ved skrivelse nr. 6045 af 24. marts 1994 (herefter »skrivelse nr. 6045«) meddelte Kommissionen DAFSE, at en fornyet gennemgang af anmodningen om udbetaling af saldoen vedroerende Cipeke havde vist, at en del af fondsstoetten ikke var blevet anvendt i overensstemmelse med de vilkaar, der var fastsat i godkendelsesbeslutningen.

15 I skrivelsen henviste Kommissionen navnlig til, at Cipeke havde overladt uddannelsesprogrammerne til flere underentreprenoerer, som havde faktureret visse ydelser. Paa grundlag af oplysninger fra den hovedansvarlige hos kursusarrangoeren fandt Kommissionen, at faellesskabskontrollen havde godtgjort, at arrangoerens rolle som formidler havde vaeret helt overfloedig og havde medfoert en uberettiget foroegelse af de anmeldte udgifter.

16 Kommissionen fandt, at sagsoegerens ikke-tilskudsberettigede udgifter i alt androg 19 725 390 ESC, og at 4 267 218 ESC skulle tilbagebetales til Kommissionen.

17 Kommissionen opfordrede DAFSE til at fremsaette sine bemaerkninger hertil i medfoer af forordningens artikel 6, stk. 1. I denne anledning anmodede DAFSE ved skrivelse af 11. april 1994 sagsoegeren om en udtalelse om den paataenkte nedsaettelse, hvilken skrivelse ligeledes blev fremsendt til Partex, der stod som ansoeger i sagen.

18 Ved skrivelse af 21. april 1994 anmodede Partex om, at det i den beslutning, der skulle vedtages, bekraeftedes, at de beloeb, selskabet havde faktureret, var tilskudsberettigede. Sagsoegeren opretholdt ved skrivelse af 26. april 1994 til DAFSE sin anmodning om godtgoerelse af den endelige saldo vedroerende projektet.

19 DAFSE fremsatte ved skrivelse af 13. maj 1994 sine bemaerkninger til den paataenkte beslutning.

20 Ved beslutning PT-K(95) 543 af 12. december 1995 nedsatte Kommissionen saa faktisk det finansielle tilskud fra fonden og fremsatte krav om tilbagebetaling af 4 267 218 ESC.

21 DAFSE underrettede ved skrivelse af 21. marts 1996, modtaget den 23. marts 1996, sagsoegeren om beslutningen og anmodede om, at det naevnte beloeb blev tilbagebetalt til fonden.

Retsforhandlinger

22 Det er paa denne baggrund, at sagsoegeren ved staevning registreret paa Rettens Justitskontor den 29. maj 1996 har anlagt sag med paastand om annullation af beslutningen om nedsaettelse.

23 Ved saerskilt dokument indgivet til Rettens Justitskontor samme dag har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 185 indgivet begaering om udsaettelse med gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning. Ved kendelse af 8. oktober 1996 (sag T-84/96 R, Sml. II, s. 1315), afsagt af Rettens praesident, blev begaeringen ikke taget til foelge, og afgoerelsen om sagens omkostninger udsattes.

24 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Tredje Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

25 Der blev afholdt retsmoede den 26. september 1997. Parterne afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten.

Parternes paastande

26 Sagsoegeren har nedlagt paastand om annullation af den omtvistede retsakt med deraf foelgende retsfoelger.

27 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

1) Frifindelse for sagsoegerens paastand, idet der ikke er foert bevis herfor.

2) Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagens genstand

28 Det bemaerkes, at staevningen indeholder foelgende konklusion:

»Under disse omstaendigheder tilsidesaetter den omtvistede retsakt vaesentlige formkrav (EF-traktatens artikel 190), hvorfor den er ugyldig, hvilket herved goeres gaeldende, og hvilket boer vaere sagens udfald, hvorfor den ikke kan have retsvirkninger (EF-traktatens artikel 173)«.

29 Visse af anbringenderne i staevningen maa i realiteten anses for indsigelser mod den anfaegtede beslutnings rigtighed. Sagsoegeren goer saaledes i staevningen gaeldende, at Kommissionens konklusioner helt savner grundlag (punkt 38), at de er baseret paa hypotetiske beregninger (punkt 40), at Kommissionens beregninger af ikke-tilskudsberettigede udgifter ikke var rimelige (punkt 41) og endelig, at de beloeb, der ikke er blevet anset for tilskudsberettigede, var indeholdt i det oprindelige udkast (punkt 45).

30 Disse anbringender er imidlertid ikke saa klart formuleret, at de opfylder kravene i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement, hvorefter staevningen bl.a. skal indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Det bemaerkes i denne forbindelse, at ingen af de anbringender, som sagsoegeren har gjort gaeldende, udtrykkeligt angaar beslutningens rigtighed.

31 Saaledes fremgaar det i denne forbindelse af helt fast retspraksis, at en soegsmaalsgrund skal vaere angivet saa klart og praecist, at Retten faar mulighed for at gennemfoere den retslige proevelse og sagsoegte for at tilrettelaegge sit forsvar. Det er derfor af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, om end kortfattet, men dog konsekvent og forstaaeligt, fremgaar af selve staevningen (Rettens kendelse af 28.4.1993, sag T-85/92, De Hoe mod Kommissionen, Sml. II, s. 523, praemis 20).

32 Som foelge af sagsoegerens upraecise fremstilling af sine krav i staevningen har Kommissionen antaget, at det eneste anbringende, der goeres gaeldende i staevningen, er anbringendet om utilstraekkelig begrundelse, hvorfor institutionen kun har taget stilling til dette anbringende i sit svarskrift. Kommissionen goer saaledes i svarskriftets punkt 13 gaeldende, at den omstaendighed, at sagsoegeren ikke er enig i den anfaegtede beslutning, ikke maa forveksles med manglende eller utilstraekkelig begrundelse.

33 Retten kan ikke tage hensyn til sagsoegerens bemaerkninger i skrivelsen af 26. april 1994 til udkastet til beslutning om nedsaettelse, hvortil der henvises i staevningens punkt 42. En saadan generel henvisning til andre dokumenter, og herunder ogsaa dokumenter, der figurerer som bilag til staevningen, kan ikke raade bod paa en undladelse af at anfoere afgoerende dele af den retlige argumentation, der skal vaere indeholdt i staevningen (Domstolens dom af 13.12.1990, sag C-347/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 4747, praemis 28, og af 31.3.1992, sag C-52/90, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 2187, praemis 17 ff.).

34 Staevningens indhold kan stoettes og udbygges ved henvisninger til afsnit i dokumenter, der vedlaegges som bilag til den, men det tilkommer ikke Retten ved hjaelp af bilagene at forsoege at klarlaegge, hvilke anbringender der kan antages at udgoere grundlaget for soegsmaalet, idet bilagene alene skal fungere som bevismateriale og et middel til sagens oplysning (Rettens kendelse af 24.3.1993, sag T-72/92, Benzler mod Kommissionen, Sml. II, s. 347, praemis 19, og ovennaevnte dom i sagen De Hoe mod Kommissionen, a.st., praemis 22).

35 Retten finder derfor, at staevningen i den form, den er blevet forelagt, ikke goer det muligt for Retten at gennemfoere sin retslige efterproevelse af den anfaegtede beslutnings rigtighed, og at staevningen paa denne maade har forhindret Kommissionen i en hensigtsmaessig tilrettelaeggelse af sit forsvar.

36 Det er korrekt, at sagsoegeren ligeledes i replikken og i retsmoedet har bestridt den anfaegtede beslutnings rigtighed. Dette maa imidlertid anses for et nyt anbringende, idet det ikke kan anses for en uddybelse af anbringendet om manglende begrundelse henset til den sondring, der boer foretages herimellem (jf. ovenfor, praemis 32).

37 Herved fremgaar det af artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement, at nye anbringender ikke maa fremsaettes under sagens behandling, medmindre disse anbringender stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne, hvilket ikke er tilfaeldet i den foreliggende sag (Rettens dom af 11.12.1996, sag T-521/93, Atlanta m.fl. mod EF, Sml. II, s. 1707, praemis 39).

38 Det fremgaar af det saaledes anfoerte, at anbringendet om, at beslutningen er utilstraekkeligt begrundet, er det eneste anbringende, der gyldigt er blevet gjort gaeldende for Retten.

Begrundelsen for beslutningen

Parternes argumentation

39 Sagsoegeren goer i staevningen gaeldende, at de konklusioner, der fremgaar af skrivelse nr. 6045, der indeholder begrundelsen for den omtvistede beslutning, er selvmodsigende, tvetydige, usammenhaengende og helt savner grundlag. De angiver ikke objektivt og praecist, hvorledes de ikke-stoetteberettigede udgifter er blevet beregnet. I denne henseende opfylder den omtvistede beslutning ikke de krav, som Domstolen stillede i ovennaevnte dom i sagen Cipeke mod Kommissionen.

40 Videre anfoerer sagsoegeren, at Kommissionens konklusioner stoettes paa hypotetiske beregninger, der for saa vidt angaar udgifter i forbindelse med kursusforberedelsen foerer til beloeb, der er meget lavere end de udgifter, der er afholdt af alle andre, der har modtaget det omtvistede tilskud. Kommissionens beregninger i relation til den ikke-tilskudsberettigede karakter af visse udgifter var ikke rimelig, saaledes som sagsoegeren allerede fremhaevede i skrivelsen af 26. april 1994, der er vedlagt som bilag til staevningen, som den er en integrerende del af.

41 I replikken har sagsoegeren tilfoejet, at det af den anfaegtede beslutning hverken fremgik, hvilken beregningsmetode Kommissionen havde anvendt, eller efter hvilke regler Kommissionens nedsatte det finansielle tilskud (Domstolens dom af 4.6.1992, sag C-181/90, Consorgan mod Kommissionen, Sml, I, s. 3557, praemis 15-25, og af 6.12.1994, sag T-450/93, Lisretal m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1177, praemis 52).

42 De begrundelser, der blev paaberaabt for at nedsaette det oprindeligt bevilgede tilskud, saaledes som de fremgaar af kontrolundersoegelsens konklusioner og den portugisiske stats indlaeg, bygger ifoelge sagsoegeren paa rent hypotetiske betragtninger og formodninger, under hensyn til, at begrundelserne for nedsaettelse af tilskuddet skal vaere fastslaaet med sikkerhed og tilstraekkelig klart.

43 Kommissionen har heroverfor navnlig gjort gaeldende, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at beregningerne var hypotetiske, upraecise og subjektive, de er tvaertimod udarbejdet omhyggeligt og grundigt, efter at kontrolundersoegelsen havde fundet sted.

44 Skrivelse nr. 6045, hvis konklusioner ifoelge det af sagsoegeren i staevningens punkt 37 anfoerte danner grundlag for den anfaegtede beslutning, angiver tilstraekkelig klart og gennemskueligt de beregningsmetoder og regler, der er blevet anvendt, bl.a. kriteriet om at udgifterne skal vaere rimelige, og som foranledigede Kommissionen til at nedsaette tilskuddet fra fonden.

45 Ved denne skrivelse fik sagsoegeren ikke blot kendskab til stoerrelsen af den samlede nedsaettelse, men tillige til den noejagtige fortegnelse over de poster, der var blevet nedsat, de enkelte beloeb pr. post og pr. underentreprenoer samt til beregningsmetoden for nedsaettelsen. De foretagne nedsaettelser blev saaledes sikkert og tilstraekkeligt klart dokumenteret, i det mindste i det omfang dette var muligt paa baggrund af de oplysninger, som sagsoegeren havde stillet til raadighed for kontrolundersoegelsen.

Rettens bemaerkninger

46 Det bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af fast retspraksis, at det klart og utvetydigt skal fremgaa af den begrundelse, der kraeves efter traktatens artikel 190, hvilke betragtninger den institution, som har udstedt retsakten, har lagt til grund, saaledes at Faellesskabets retsinstanser kan udoeve deres kontrol, og de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning (Domstolens dom af 15.4.1997, sag C-22/94, The Irish Farmers Association m.fl., Sml. I, s. 1809, praemis 39, og Rettens dom i sagen Lisrestal m.fl. mod Kommissionen, a.st., praemis 52).

47 Heraf foelger, at et anbringende om manglende eller utilstraekkelig begrundelse angaar spoergsmaalet om tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, hvorved det adskiller sig fra et anbringende om, at begrundelsen for en anfaegtet beslutning er ukorrekt, hvilket skal undersoeges i relation til spoergsmaalet om beslutningens rigtighed (jf. Rettens dom af 2.10.1996, sag T-356/94, Vecchi mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 1251, praemis 82).

48 I den foreliggende sag er det tilstraekkeligt at konstatere, at den anfaegtede beslutning, som skrivelse nr. 6045 klart viser, indeholder en flere sider lang, detaljeret redegoerelse for, hvorfor Kommissionen, med rette eller urette, nedsatte flere udgiftsposter, som ikke ansaas for tilskudsberettigede, samt for den metode, som anvendtes ved beregningen af nedsaettelserne. Sagsoegeren har saaledes haft mulighed for at goere sig bekendt med saavel det samlede nedsaettelsesbeloeb som de paagaeldende poster, nedsaettelsens fordeling pr. post samt maaden, hvorpaa nedsaettelsen var beregnet, i overensstemmelse med de principper, Domstolen opstillede i ovennaevnte dom i sagen Cipeke mod Kommissionen.

49 Begrundelsen for den anfaegtede beslutning angiver saaledes paa klar og sammenhaengende maade de faktiske og retlige betragtninger, som er afgoerende for nedsaettelsernes lovlighed, uden hensyn til spoergsmaalet om betragtningernes rigtighed, der, som allerede anfoert, ikke henhoerer under efterproevelsen af, om begrundelsen er tilstraekkelig, men angaar sagens realitet.

50 Herefter maa anbringendet om, at den anfaegtede beslutning ikke er tilstraekkelig begrundet, forkastes.

51 Kommissionen boer saaledes frifindes.

Sagens omkostninger

52 Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler, da Kommissionen har nedlagt paastand herom.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Tredje Afdeling)

1) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber frifindes.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreloebige forholdsregler.