1 Annullationssoegsmaal - beslutning vedroerende statsstoette - klagepunkter, der ikke var fremsat under den administrative procedure - formaliteten
(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173)
2 Statsstoette - begreb - oekonomisk stoette fra en medlemsstat til en virksomhed - bedoemmelseskriterium - virksomhedens stilling paa de private kapitalmarkeder - laan til favoerrente - tilbagebetaling af forskellen mellem renter svarende til markedsrenten og de faktisk betalte renter
(EF-traktaten, art. 92, stk. 1)
3 Statsstoette - kommissionsbeslutning, hvori det fastslaas, at en ikke-anmeldt stoette er uforenelig med faellesmarkedet - begrundelsespligt - raekkevidde
(EF-traktaten, art. 92, art. 93, stk. 3, og art. 190)
4 I forbindelse med statsstoette er der ikke nogen bestemmelse, der goer en umiddelbart og individuelt beroert persons ret til at anfaegte en retsakt, der er stilet til tredjemand, betinget af, at alle de i staevningen anfoerte klagepunkter har vaeret rejst under den administrative procedure. I mangel af en saadan bestemmelse kan vedkommendes soegsmaalsret ikke begraenses alene med henvisning til, at denne person under den administrative procedure kunne have kommenteret en vurdering, der blev meddelt ved indledningen af proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, og som er gentaget i beslutningen, men ikke har gjort det.
5 Det kriterium, som skal anvendes for at afgoere, om oekonomisk stoette fra en medlemsstat til en virksomhed har karakter af statsstoette, vedroerer virksomhedens muligheder for at rejse de paagaeldende beloeb paa kapitalmarkedet. Navnlig maa det undersoeges, om en privat investor ville have gennemfoert transaktionen paa de samme vilkaar, og hvis det ikke er tilfaeldet, maa det undersoeges, paa hvilke vilkaar transaktionen kunne vaere gennemfoert.
Med hensyn til et laan, der er ydet til en favoerrente, kan Kommissionen med rette anse forskellen mellem de renter, der skulle have vaeret betalt, saafremt markedsrenten var blevet anvendt, og de renter, der faktisk blev betalt, og ikke hovedstolen for statsstoette, der er uforenelig med faellesmarkedet.
Anvendelsen af kriteriet vedroerende en privat investor indebaerer ligeledes, at Kommissionen under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan fastsaette, hvilke foranstaltninger der skal traeffes i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, for at fjerne den konkurrencefordrejende virkning og genoprette tilstanden forud for udbetalingen af den ulovlige stoette. Selv om der ikke kan foretages en principiel sondring alt efter, om stoetten ydes i form af laan eller i form af kapitalindskud, kan anvendelsen af kriteriet vedroerende en privat investor paa samme maade i begge tilfaelde imidlertid indebaere, at der paa grund af proportionalitetsprincippet maa traeffes forskellige foranstaltninger for at fjerne den konkurrencefordrejende virkning og genoprette tilstanden forud for udbetalingen af den ulovlige stoette.
Proportionalitetsprincippet indebaerer, at der skal vedtages de noedvendige foranstaltninger for at sikre en sund konkurrence paa det indre marked, der i mindst muligt omfang er til hinder for en harmonisk og afbalanceret udvikling af den oekonomiske virksomhed i Faellesskabet som helhed.
Da et beloeb, som indskydes i en virksomhed, varigt overfoeres til denne, mens et laan, der skal tilbagebetales, kun midlertidigt stilles til virksomhedens raadighed, indebaerer proportionalitetsprincippet, at der som udgangspunkt skal traeffes forskellige foranstaltninger i de to tilfaelde. Med hensyn til et kapitalindskud kan Kommissionen fastslaa, at fjernelsen af den ydede fordel noedvendiggoer, at kapitalindskuddet tilbagebetales. Hvad derimod angaar et laan kan Kommissionen, hvis den konkurrencemaessige fordel bestaar i, at der er indroemmet en favoerrente, og ikke i vaerdien af selve den kapital, der er stillet til raadighed, i stedet for at kraeve hele hovedstolen tilbagebetalt bestemme, at der skal anvendes den rentesats, som ville vaere blevet anvendt paa normale markedsvilkaar, og at forskellen mellem den rente, der paa saadanne vilkaar ville vaere blevet betalt, og den rente, der faktisk er betalt paa grundlag af favoerrenten, skal tilbagebetales.
6 Den begrundelse, som kraeves i henhold til traktatens artikel 190, skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan varetage deres interesser, dels saaledes at Faellesskabets retsinstanser kan udoeve deres proevelsesret. Det kraeves imidlertid ikke, at begrundelsen skal angive alle de relevante faktiske og retlige momenter, da spoergsmaalet, om begrundelsen for en retsakt opfylder kravene i traktatens artikel 190, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i forhold til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt under hensyn til alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade.
Kommissionen er ikke forpligtet til i begrundelsen for beslutninger, som den maa traeffe for at sikre anvendelsen af konkurrencereglerne, at tage stilling til alle de argumenter, som de beroerte har fremfoert for den. Det er tilstraekkeligt, at den redegoer for de faktiske omstaendigheder og retlige betragtninger, der har vaeret afgoerende med henblik paa beslutningens konklusion.
Med hensyn til, om en foranstaltning skal anses for stoette, indebaerer dette princip, at det skal angives, af hvilke grunde Kommissionen anser den omhandlede stoetteforanstaltning for at falde inden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 92, stk. 1.