61996O0393

1 Saerlige rettergangsformer - foreloebige forholdsregler - forholdsregler, der ikke udtrykkeligt er kraevet af sagsoegeren - Faellesskabets retsinstansers skoen i sager om foreloebige forholdsregler

(EF-traktaten, art. 186)

2 Saerlige rettergangsformer - foreloebige forholdsregler - betingelser - »fumus boni juris« - alvorlig og uoprettelig skade - Faellesskabets retsinstansers skoen i sager om foreloebige forholdsregler

(EF-traktaten, art. 186)

3 Saerlige rettergangsformer - foreloebige forholdsregler - hovedsag vedroerende Faellesskabets ansvar uden for kontraktforhold - tilkendelse af et forskud - ret til fuldstaendig og effektiv retsbeskyttelse - lovligt - betingelser - afvejning af samtlige interesser i sagen - forholdsregel anvendes med tilbageholdenhed

(EF-traktaten, art. 178, 186 og art. 215, stk. 2)

4 Hensigtsmaessigheden af saavel at undersoege, om andre forholdsregler end de, appellanten udtrykkeligt har fremsat begaering om, kan komme i betragtning, som at gennemfoere en mundtlig forhandling, henhoerer under det skoen, som Faellesskabets retsinstanser har i forbindelse med behandlingen af en begaering om foreloebige forholdsregler.

Det kan ikke kraeves, at Faellesskabets retsinstanser i sager om foreloebige forholdsregler udtrykkeligt besvarer samtlige faktiske eller retlige momenter, som er blevet droeftet under sagen om foreloebige forholdsregler, og dette gaelder saa meget desto mere hvad angaar foreloebige forholdsregler, som ikke er naevnt i begaeringen om foreloebige forholdsregler.

5 Faellesskabets retsinstanser kan foreskrive foreloebige forholdsregler, saafremt det er godtgjort, at de umiddelbart er berettiget af faktiske og retlige grunde (fumus boni juris), og saafremt der foreligger uopsaettelighed, dvs. at det for at undgaa et alvorligt og uopretteligt tab for sagsoegeren er noedvendigt at foreskrive dem og tillaegge dem retsvirkninger foer afgoerelsen i hovedsagen. De skal endvidere vaere foreloebige, dvs. ikke foregribe retlige eller faktiske tvistepunkter og ikke paa forhaand ophaeve virkningerne af den afgoerelse, der senere skal traeffes i hovedsagen.

I forbindelse med denne samlede vurdering raader Faellesskabets retsinstanser i sager om foreloebige forholdsregler over et vidt skoen ved afgoerelsen af, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterproeves. Dette skoen skal udoeves under hensyn til den konkrete sags saeregenheder.

6 Saafremt det uafhaengigt af den konkrete sags omstaendigheder er umuligt i forbindelse med en begaering om foreloebige forholdsregler at traeffe bestemmelse om en forholdsregel, som bestaar i at foreskrive udbetaling (som et forskud) af en del af den erstatning, der i henhold til traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2, er nedlagt paastand om i hovedsagen, og som skal beskytte sagsoegerens interesser indtil afsigelsen af dommen i hovedsagen, ville dette vaere uforeneligt med det almindelige princip om ret til fuldstaendig og effektiv retsbeskyttelse, som borgerne besidder i henhold til faellesskabsretten, hvilket navnlig indebaerer, at de kan sikres en foreloebig beskyttelse, hvis dette er noedvendigt for at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgoerelse. Det kan saaledes ikke generelt og abstrakt paa forhaand udelukkes, at en foreloebig betaling, ogsaa naar beloebet svarer til beloebet i paastanden i hovedsagen, kan vaere noedvendig for at sikre virkningen af dommen i hovedsagen og i givet fald vaere berettiget under hensyn til de i sagen foreliggende interesser. I denne sammenhaeng paahviler det Faellesskabets retsinstanser i forbindelse med en sag om foreloebige forholdsregler, naar en begaering af denne karakter er fremsat, at afveje paa den ene side sagsoegerens interesse i at undgaa en forringelse af sin oekonomiske situation, der kan medfoere, at han uopretteligt maa indstille sin virksomhed, og paa den anden side faren for, at de kraevede beloeb ikke kan opnaas tilbagebetalt, saafremt han ikke faar medhold i hovedsagen.

Anvendelsen af en forholdsregel af denne karakter, der i hoejere grad end andre kan have faktiske uoprettelige foelger - navnlig saafremt sagsoegeren senere gaar konkurs - skal ske med tilbageholdenhed og kun i tilfaelde, hvor fumus boni juris synes saerlig holdbar, og hvori de begaerede forholdsreglers uopsaettelighed er ubestridelig. En saadan bedoemmelse skal dog altid foretages i forhold til den konkrete sags omstaendigheder. Saafremt afvejningen i den konkrete sag falder ud til fordel for at traeffe den begaerede forholdsregel, har Faellesskabets retsinstanser i en sag om foreloebige forholdsregler altid mulighed for at knytte saadanne betingelser eller garantier hertil, som de finder noedvendige, eller indskraenke raekkevidden heraf paa anden maade.