61996J0368

1 Faellesskabsret - fortolkning - institutionernes retsakter - erklaering fra Raadet, der er optaget i moedeprotokollen - hensyntagen hertil - betingelse

2 Tilnaermelse af lovgivningerne - farmaceutiske specialiteter - markedsfoeringstilladelse - forenklet procedure - i det vaesentlige tilsvarende produkter - begreb - kriterier for bedoemmelsen - den kompetente myndigheds skoen - intet skoen

[Raadets direktiv 65/65, som aendret ved direktiv 87/21, art. 4, stk. 2, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii)]

3 Tilnaermelse af lovgivningerne - farmaceutiske specialiteter - markedsfoeringstilladelse - forenklet procedure - i det vaesentlige tilsvarende produkter - fritagelse for forpligtelsen til at fremlaegge resultaterne af farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg - raekkevidde - ikrafttraedelse af forordning nr. 541/95 - ingen betydning

[Raadets direktiv 65/65, som aendret ved direktiv 87/21, art. 4, stk. 2, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii); Kommissionens forordning nr. 541/95]

4 Tilnaermelse af lovgivningerne - farmaceutiske specialiteter - markedsfoeringstilladelse - forenklet procedure - i det vaesentlige tilsvarende produkter - fritagelse for forpligtelsen til at fremlaegge resultaterne af farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg - forbud mod forskelsbehandling - proportionalitetsprincippet - ejendomsret - tilsidesaettelse - foreligger ikke

[Raadets direktiv 65/65, som aendret ved direktiv 87/21, art. 4, stk. 2, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii)]

5 Selv om en erklaering, der er optaget i protokollen fra det moede i Raadet, hvorunder en bestemmelse i afledt ret blev vedtaget, ikke kan tjene som fortolkningsbidrag med hensyn til denne, naar erklaeringens indhold overhovedet ikke omhandles i bestemmelsen, er forholdet et andet, for saa vidt som erklaeringen efter sit indhold tilsigter at praecisere et generelt begreb, som er anvendt i den naevnte bestemmelse.

6 Artikel 4, stk. 2, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65 om farmaceutiske specialiteter, som aendret ved direktiv 87/21, hvorefter der kan anvendes en forenklet procedure for meddelelse af tilladelser til markedsfoering af farmaceutiske specialiteter, saafremt den farmaceutiske specialitet, for hvilken der ansoeges om en saadan tilladelse, i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, skal fortolkes saaledes, at en farmaceutisk specialitet i det vaesentlige svarer til en oprindelig specialitet, saafremt den opfylder kriterierne om identitet vedroerende den kvalitative og kvantitative sammensaetning med hensyn til aktive stoffer og identitet vedroerende dispenseringsformen og bioaekvivalensen - hvilke kriterier er angivet i protokollen for det moede i Raadet, hvorunder direktiv 87/21 blev vedtaget - medmindre det paa baggrund af de foreliggende videnskabelige oplysninger fremgaar, at den udviser signifikante forskelle i forhold til den oprindelige specialitet for saa vidt angaar sikkerhed eller effektivitet. Den kompetente myndighed i en medlemsstat er ikke berettiget til at se bort fra de tre naevnte kriterier ved afgoerelsen af, om en farmaceutisk specialitet i det vaesentlige svarer til en oprindelig specialitet.

7 En farmaceutisk specialitet, der i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, kan godkendes efter den forenklede procedure, der omhandles i artikel 4, stk. 2, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65 om farmaceutiske specialiteter, som aendret ved direktiv 87/21, for alle de terapeutiske indikationer, der allerede er godkendt for det omhandlede produkt. Den omstaendighed, at de oprindelige eller forenklede ansoegninger om markedsfoeringstilladelse blev indgivet foer ikrafttraedelsen af forordning nr. 541/95 om behandling af aendringer af betingelser i markedsfoeringstilladelser, som er udstedt at medlemsstaternes kompetente myndigheder, er herved uden betydning, idet denne forordning ikke har nogen betydning for anvendelsen af artikel 4, stk. 2, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret.

Det fremgaar af ordlyden af den naevnte artikel, som belyst ved definitionen af begrebet i det vaesentlige tilsvarende farmaceutiske specialiteter, at et krav om, at de terapeutiske indikationer er identiske, ikke indgaar blandt de kriterier, der skal vaere opfyldt, for at to farmaceutiske specialiteter kan betragtes som i det vaesentlige tilsvarende. Det foelger heraf, at den, der ansoeger om markedsfoeringstilladelse for en farmaceutisk specialitet, som i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, i henhold til den naevnte artikel ikke er forpligtet til at fremlaegge en farmakologisk, toksikologisk og klinisk dokumentation, uanset hvilke terapeutiske indikationer der omhandles i dokumentationen vedroerende den oprindelige specialitet. I forbindelse med den forenklede procedure, der omhandles i samme artikel, kan den, der ansoeger om markedsfoeringstilladelse, foelgelig opnaa en tilladelse for alle de terapeutiske indikationer, der er omfattet af denne sidstnaevnte dokumentation, herunder indikationer, der har vaeret godkendt i mindre end seks eller ti aar.

8 Artikel 4, stk. 2, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret ved direktiv 87/21, hvorefter der kan anvendes en forenklet procedure for meddelelse af tilladelser til markedsfoering af farmaceutiske specialiteter, saafremt den farmaceutiske specialitet, for hvilken der ansoeges om en saadan tilladelse, i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, udgoer hverken en tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet eller en kraenkelse af ejendomsretten som grundlaeggende rettighed.

For det foerste er den forenklede procedure i henhold til den naevnte artikel ikke i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, idet den foerste ansoeger om en markedsfoeringstilladelse og en efterfoelgende ansoeger ikke befinder sig i sammenlignelige situationer. Den foerste ansoeger kan kun paavise produktets effektivitet og uskadelighed ved hjaelp af de kraevede forsoeg. Derimod kan en efterfoelgende ansoeger, naar han paaviser, at hans produkt i det vaesentlige svarer til den foerste ansoegers allerede godkendte produkt, henvise til oplysningerne vedroerende det oprindelige produkts effektivitet og uskadelighed, som den foerste ansoeger har indsendt, uden at dette kan indebaere en fare for den offentlige sundhed.

For det andet er denne forenklede procedure heller ikke i strid med proportionalitetsprincippet, for under hensyn til det skoen, som faellesskabslovgiver har som led i sine befoejelser vedroerende harmonisering, er den naevnte procedure ikke uegnet med henblik paa, at de formaal, der ligger til grund for den, i rimeligt omfang tilgodeses samtidigt, nemlig paa den ene side det formaal at undgaa, at afproevning paa mennesker eller dyr gentages, medmindre det er bydende noedvendigt, og paa den anden side det formaal at beskytte de produktudviklende virksomheders interesser derved, at der ydes disse beskyttelse for deres oplysninger i en periode, der omfatter seks eller ti aar fra den foerste markedsfoeringstilladelse, der er opnaaet i Faellesskabet for et bestemt produkt.

Endelig goer denne forenklede procedure, der er i overensstemmelse med de formaal, som Faellesskabet forfoelger i almenhedens interesse, ikke indgreb i selve ejendomsrettens kerne, eftersom de produktudviklende virksomheder ikke som foelge af denne procedure i praksis hindres i at udoeve deres virksomhed med produktion og udvikling af farmaceutiske specialiteter.

I sag C-368/96,

angaaende en anmodning, som High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Det Forenede Kongerige), i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

The Queen

mod

The Licensing Authority, oprettet ved Medicines Act 1968 (ved The Medicines Control Agency),

ex parte: Generics (UK) Ltd,

intervenient: E.R. Squibb & Sons Ltd,

og

The Queen

mod

The Licensing Authority, oprettet ved the Medicines Act 1968 (ved The Medicines Control Agency),

ex parte: The Wellcome Foundation Ltd,

og

The Queen

mod

The Licensing Authority, oprettet ved the Medicines Act 1968 (ved The Medicines Control Agency),

ex parte: Glaxo Operations UK Ltd m.fl.,

intervenient: Generics (UK) Ltd,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen og gyldigheden af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i Raadets direktiv 65/65/EOEF af 26. januar 1965 om tilnaermelse af lovgivningen om farmaceutiske specialiteter (EFT 1965-1966, s. 17), som aendret ved Raadets direktiv 87/21/EOEF af 22. december 1986 (EFT 1987 L 15, s. 36),

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet, og dommerne J.C. Moitinho de Almeida, C. Gulmann (refererende dommer), L. Sevón og M. Wathelet,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Generics (UK) Ltd ved Gerald Barling, QC, og barrister David Anderson for solicitor Stephen Kon

- The Wellcome Foundation Ltd og Glaxo Operations UK Ltd m.fl. ved Geoffrey Hobbs, QC, og barrister Jemima Stratford for solicitor Trevor Cook og solicitor Sarah Faircliffe

- E.R. Squibb & Sons Ltd ved Christopher Clarke, QC, og barrister Nicholas Green for solicitor Ian Dodds-Smith og solicitor Alison Brown

- Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor John E. Collins, som befuldmaegtiget, bistaaet af David Pannick, QC, og barrister Dinah Rose

- den danske regering ved kontorchef Peter Biering, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og fuldmaegtig Régine Loosli-Surrans, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- den svenske regering ved kontorchef Erik Brattgaard, Handelsafdelingen, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- den norske regering ved advokat Ingvald Falch, Kammeradvokaten, som befuldmaegtiget

- Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent Maria Cristina Giorgi og Aidan Patrick Feeney, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved ledende juridisk konsulent Richard Wainwright og Fernando Castillo de la Torre, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 11. december 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af Generics (UK) Ltd, af The Wellcome Foundation Ltd og Glaxo Operations UK Ltd m.fl., af E.R. Squibb & Sons Ltd, af Det Forenede Kongeriges regering, af den franske og den norske regering samt af Raadet og Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 22. januar 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 10. oktober 1996, indgaaet til Domstolen den 22. november 1996, har High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen og gyldigheden af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i Raadets direktiv 65/65/EOEF af 26. januar 1965 om tilnaermelse af lovgivningen om farmaceutiske specialiteter (EFT 1965-1966, s. 17, som berigtiget i EFT 1952-1972, Supplement til Specialudgaven, s. 4, og i EFT 1986 L 229, s. 63), som aendret ved Raadets direktiv 87/21/EOEF af 22. december 1986 (EFT 1987 L 15, s. 36).

2 Spoergsmaalene er blevet forelagt i forbindelse med tre sager mellem paa den ene side Generics (UK) Ltd (herefter »Generics«), The Wellcome Foundation Ltd (herefter »Wellcome«) og Glaxo Operations UK Ltd m.fl. (herefter »Glaxo«) og paa den anden side Licensing Authority, som oprettet ved Medicines Act 1968 (lov om laegemidler af 1968), sidstnaevnte ved Medicines Control Agency (herefter »MCA«). Den foerste sag vedroerer MCA's afslag paa at meddele markedsfoeringstilladelse for laegemidlet »captopril« efter den procedure, der foreskrives i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65 (herefter ogsaa »den omtvistede bestemmelse«), og de to andre sager vedroerer det forhold, at der efter den naevnte procedure er udstedt en markedsfoeringstilladelse til konkurrerende virksomheder for laegemidlerne »aciclovir«, henholdsvis »ranitidine«.

3 Artikel 4 i direktiv 65/65, som aendret ved direktiv 87/21, har foelgende ordlyd:

»For at opnaa den i artikel 3 omhandlede tilladelse indgiver den for markedsfoeringen ansvarlige ansoegning til de kompetente myndigheder i medlemsstaten.

Ansoegningen skal ledsages af foelgende oplysninger og dokumentation:

...

8. Resultater af

- fysisk-kemiske, biologiske eller mikrobiologiske forsoeg;

- farmakologiske og toksikologiske forsoeg;

- kliniske forsoeg.

Med forbehold af retsforskrifterne vedroerende beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret gaelder dog foelgende:

a) Ansoegeren er ikke forpligtet til at forelaegge resultater af farmakologiske og toksikologiske forsoeg eller resultater af kliniske forsoeg, saafremt han kan paavise:

i) at den farmaceutiske specialitet i det vaesentlige svarer til et produkt, som er godkendt i det land, ansoegningen gaelder, og at den person, som er ansvarlig for markedsfoeringen af den oprindelige specialitet, har samtykket i, at der, med henblik paa behandlingen af den foreliggende ansoegning, henvises til den farmakologiske, toksikologiske og kliniske dokumentation, som er indeholdt i den originale specialitets sagsakter,

ii) eller, ved detaljeret henvisning til offentliggjort faglitteratur, forelagt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i direktiv 75/318/EOEF, at den eller de bestanddele, som indgaar i den farmaceutiske specialitet, finder almindelig anerkendt anvendelse paa det medicinske omraade, og at de er effektive og tilstraekkeligt sikre,

iii) eller at den farmaceutiske specialitet i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i mindst seks aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer; denne periode er dog paa ti aar, naar det drejer sig om et hoejteknologisk laegemiddel i henhold til afsnit A i bilaget til direktiv 87/22/EOEF eller et laegemiddel i henhold til afsnit B i bilaget til naevnte direktiv, som har vaeret gennem proceduren i artikel 2 i det paagaeldende direktiv; endvidere kan en medlemsstat ligeledes forlaenge perioden til ti aar ved en afgoerelse gaeldende for alle produkter, der markedsfoeres paa dens omraade, hvis den skoenner, at hensynet til den offentlige sundhed kraever det. Medlemsstaterne kan undlade at goere ovennaevnte periode paa seks aar gaeldende, naar et patent paa det oprindelige produkt er udloebet.

Er den farmaceutiske specialitet bestemt til andre terapeutiske formaal, eller skal den indgives paa anden maade eller i anden dosering i forhold til andre laegemidler, i handelen, skal der dog forelaegges resultater af relevante farmakologiske, toksikologiske og/eller kliniske forsoeg.

b) ...«

4 Den forenklede procedure, der er indfoert ved denne bestemmelse i de i nr. i), ii) og iii) naevnte tilfaelde, goer det muligt for den, der indgiver en efterfoelgende ansoegning om markedsfoeringstilladelse for et bestemt produkt, at spare den tid og de omkostninger, som kraeves til at fremskaffe de farmakologiske, toksikologiske og kliniske oplysninger. Ifoelge fjerde betragtning til direktiv 87/21 goer proceduren det endvidere muligt at tilgodese et alment krav om, at afproevning paa mennesker eller dyr ikke gentages, medmindre det er bydende noedvendigt.

5 Under udoevelse af den befoejelse, der gives medlemsstaterne ved artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, har Det Forenede Kongerige forlaenget den deri naevnte periode til ti aar.

6 Kommissionens forordning (EF) nr. 541/95 af 10. marts 1995 om behandling af aendringer af betingelserne i markedsfoeringstilladelser, som er udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder (EFT L 55, s. 7), bestemmer i bilag II, at visse aendringer af en markedsfoeringstilladelse, som opregnes i bilaget, maa betragtes som udgoerende en grundlaeggende aendring af tilladelsens betingelser, og at der foelgelig maa indsendes ansoegning om ny markedsfoeringstilladelse og ikke blot en ansoegning om aendring af en tilladelses betingelser. Blandt de aendringer, som kraever en ny ansoegning, naevnes bl.a. tilfoejelse af en indikation i et andet terapeutisk omraade, tilfoejelse af ny styrke og tilfoejelse af et nyt administrationsomraade.

7 Captopril er et laegemiddel, som blev udviklet af Bristol-Myers Squibb Pharmaceuticals Ltd (herefter »BMS«) i 1970'erne, og for hvilket den foerste markedsfoeringstilladelse blev udstedt i Tyskland den 23. januar 1981. Den 27. marts 1981 blev der meddelt E.R. Squibb & Sons Ltd (herefter »Squibb«), som er et datterselskab af BMS, en markedsfoeringstilladelse for captopril i Det Forenede Kongerige. Den oprindelige indikation for dette laegemiddel vedroerte behandlingen af svaert forhoejet blodtryk. Efter at BMS med store omkostninger havde gennemfoert et forskningsarbejde vedroerende captopril, blev der i Det Forenede Kongerige meddelt nye markedsfoeringstilladelser for nye terapeutiske indikationer.

8 Generics driver ligeledes virksomhed i Det Forenede Kongerige som producent og forhandler af generiske laegemidler. Den 20. januar 1993 indsendte selskabet i henhold til den omtvistede bestemmelse en forenklet ansoegning til MCA om markedsfoeringstilladelse for captopril. MCA meddelte selskabet markedsfoeringstilladelser for dette produkt for saa vidt angaar de indikationer, som havde vaeret godkendt i en hvilken som helst medlemsstat i Den Europaeiske Union i mindst ti aar, men afslog at meddele selskabet markedsfoeringstilladelser for alle de andre indikationer, som ikke havde vaeret godkendt dér i mindst ti aar. Generics anfaegtede herefter afslaget ved et soegsmaal for High Court of Justice.

9 MCA meddelte senere selskabet, at myndigheden havde besluttet, at i det tilfaelde hvor indehaveren af den oprindelige markedsfoeringstilladelse inden for de sidste ti aar har tilfoejet en ny indikation, der har kraevet indsendelse af en ny ansoegning i henhold til bilag II til forordning nr. 541/95, og der er udstedt en ny markedsfoeringstilladelse for denne aendring, eller aendringen er optaget i den oprindelige markedsfoeringstilladelse, ville den tiaarige beskyttelse finde anvendelse for de nye oplysninger, der var fremlagt til stoette for aendringen. Myndigheden oplyste, at den, der efterfoelgende soeger om tilladelse, kunne henvise til de oprindelige oplysninger med hjemmel i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, for saa vidt angik de aendringer, der ikke opfyldte kriterierne i bilag II til forordning nr. 541/95.

10 MCA meddelte foelgelig Generics, at myndigheden alene afslog at meddele selskabet markedsfoeringstilladelser efter den forenklede procedure for de indikationer for captopril, der var blevet tilfoejet inden for de sidste ti aar, og som opfyldte kriterierne for, at aendringer af en tilladelse kraever en ny ansoegning i henhold til bilag II til forordning nr. 541/95. Dette var tilfaeldet for indikationen vedroerende diabetisk nyrelidelse. MCA var derimod enig i, at Generics kunne anvende den forenklede procedure for indikationen vedroerende post-hjerteinfarkt, idet denne indikation, selv om den var blevet tilfoejet inden for de sidste ti aar, ikke opfyldte de fastsatte kriterier for, at en aendring af en tilladelse kraever en ny ansoegning i medfoer af det naevnte bilag II.

11 Wellcome er i Det Forenede Kongerige indehaver af samtlige markedsfoeringstilladelser for aciclovir, som er blevet udstedt fra 1981 til 1994. I den naevnte periode afholdt selskabet store udgifter, isaer til udvikling af nye terapeutiske indikationer, doseringsformer og administrationsomraader. Den 29. februar 1996 opnaaede A/S Gea Farmaceutisk Fabrik (herefter »Gea«) markedsfoeringstilladelser for alle de terapeutiske indikationer og doseringsformer for aciclovir i form af tabletter og til intravenoes indgivelse, som Wellcome paa det naevnte tidspunkt havde opnaaet markedsfoeringstilladelse for i Det Forenede Kongerige.

12 Wellcome var af den opfattelse, at den naevnte beslutning om at tildele Gea disse markedsfoeringstilladelser var blevet truffet i henhold til de britiske sundhedsmyndigheders nye praksis vedroerende anvendelsen af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, og selskabet anlagde herefter sag, hvorunder det anfaegtede Licensing Authority's beslutning om i henhold til den forenklede procedure at tildele Gea markedsfoeringstilladelser for terapeutiske indikationer, administrationsomraader og doseringsformer for aciclovir i form af tabletter og til intravenoes indgivelse, som havde vaeret godkendt i mindre end ti aar i Faellesskabet.

13 Glaxo er, efter at have afholdt store udgifter til forskning og udvikling, indehaver i Det Forenede Kongerige af alle markedsfoeringstilladelser for ranitidine, som er blevet udstedt fra 1981 til 1985. Efter at Generics havde indgivet en forenklet ansoegning om markedsfoeringstilladelse for ranitidine-tabletter paa 150 mg og 300 mg, skrev Glaxo den 15. april 1996 til MCA og anmodede om tilsikring af, at selskabets ret til beskyttelse for sine egne oplysninger ville blive respekteret. Myndigheden svarede, at efterfoelgende ansoegninger om markedsfoeringstilladelser for produkter, der indeholder ranitidine, efter dens opfattelse kunne stoettes paa den omtvistede bestemmelse for alle de indikationer, der var naevnt i Glaxo's skrivelse af 15. april 1996. I den naevnte skrivelse omtaltes ranitidine-tabletter paa 150 mg og 300 mg for alle godkendte indikationer, doser og doseringsintervaller.

14 Glaxo har anfaegtet MCA's afgoerelse ved de britiske domstole, for saa vidt som afgoerelsen omfattede indikationer, doser og doseringsintervaller for ranitidine-tabletter, for hvilke der var udstedt markedsfoeringstilladelse mindre end ti aar tidligere.

15 De produktudviklende laegemiddelvirksomheder har naermere bestemt anfoert, at den i sagen omhandlede forenklede procedure kun kan finde anvendelse, saafremt den, der anmoder om markedsfoeringstilladelse, ikke alene paaviser, at det produkt, som han ansoeger om tilladelse for, med hensyn til sammensaetning er sammenligneligt med det oprindelige produkt, som har vaeret godkendt i mindst ti aar, men ogsaa, at alle terapeutiske indikationer, doser, doseringsformer og doseringsintervaller, med hensyn til hvilke der soeges om markedsfoeringstilladelse, har vaeret godkendt i mindst ti aar.

16 Generics har anfoert, at saafremt ansoegeren kan paavise, at det produkt, der anmodes om markedsfoeringstilladelse for, med hensyn til sammensaetning i det vaesentlige svarer til det oprindelige produkt, som har vaeret godkendt i mindst ti aar, kan ansoegeren efter den i sagen omhandlede forenklede procedure opnaa en markedsfoeringstilladelse, der omfatter alle indikationer, doser, doseringsintervaller og doseringsformer, for hvilke det oprindelige produkt er blevet godkendt, uanset hvornaar markedsfoeringstilladelsen er blevet aendret, eller hvornaar den nye markedsfoeringstilladelse er blevet udstedt.

17 MCA har anfoert, at artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, skal fortolkes saaledes, at saafremt ansoegeren paaviser, at det produkt, der anmodes om markedsfoeringstilladelse for, i det vaesentlige svarer til det oprindelige produkt med hensyn til sammensaetning, kan ansoegeren ved hjaelp af den forenklede procedure opnaa en markedsfoeringstilladelse, der baade omfatter de oprindelige indikationer, doseringsintervaller, doser og doseringsformer og enhver tilfoejelse eller aendring vedroerende de indikationer, doseringsintervaller, doser eller doseringsformer, som det oprindelige produkt er blevet godkendt for, hvad enten det er sket inden for de sidste ti aar eller tidligere, undtagen hvis disse tilfoejelser eller aendringer indebaerer fornyelser af vaesentlig terapeutisk betydning. Ifoelge MCA foreligger den sidstnaevnte situation imidlertid, naar der kraeves en ny ansoegning om markedsfoeringstilladelse i medfoer af bilag II til forordning nr. 541/95. I denne situation kan saadanne tilfoejelser eller aendringer, som var omfattet af den foerste markedsfoeringstilladelse, ikke, foer der er forloebet ti aar fra tidspunktet for udstedelsen af denne, omfattes af en markedsfoeringstilladelse, der udstedes i henhold til den forenklede procedure.

18 Paa denne baggrund har High Court of Justice besluttet af udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal:

»1) a) Hvorledes skal 'i det vaesentlige svarer til' forstaas i artikel 4, nr. 8, litra a), nr. iii), i Raadets direktiv 65/65/EOEF (som aendret)? Navnlig spoerges: Naar det i denne forbindelse soeges fastslaaet, at et laegemiddel (produkt B) i det vaesentlige svarer til et laegemiddel, der har vaeret godkendt inden for Faellesskabet i seks eller ti aar i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser (produkt A), under henvisning til hvilke fysiske kendetegn eller egenskaber ved de paagaeldende laegemidler skal dette spoergsmaal da afgoeres?

b) Har den kompetente myndighed i en medlemsstat et skoen ved fastsaettelsen af de kriterier, hvorefter det skal afgoeres, om produkt B i det vaesentlige svarer til produkt A, og i bekraeftende fald i hvilket omfang?

2) Kan produkt B godkendes i henhold til artikel 4, nr. 8, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65/EOEF (som aendret) vedroerende:

a) alle de indikationer, for hvilke produkt A aktuelt er godkendt i den paagaeldende medlemsstat paa tidspunktet for ansoegningen vedroerende produkt B, eller

b) kun de indikationer, for hvilke produkt A har vaeret godkendt i EU i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i seks eller ti aar, eller

c) kun:

1. de indikationer, for hvilke produkt A har vaeret godkendt i EU i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i seks eller ti aar, og

2. de indikationer, for hvilke produkt A har vaeret godkendt i en kortere periode, og for hvilke der ikke kraevedes en ny ansoegning efter bestemmelserne i bilag II til forordning (EF) nr. 541/95, eller (alt efter omstaendighederne) en saadan ansoegning ikke ville have vaeret noedvendig, hvis den naevnte forordning havde vaeret gaeldende paa det tidspunkt, da den omhandlede indikation blev tilfoejet som en aendring af en eksisterende tilladelse, eller

d) en anden gruppe indikationer og i saa fald hvilken?

3) Kan produkt B godkendes i henhold til artikel 4, nr. 8, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65/EOEF (som aendret) vedroerende:

a) alle doseringsformer og/eller doser og/eller doseringsintervaller, med hensyn til hvilke produkt A aktuelt er godkendt i den paagaeldende medlemsstat paa tidspunktet for ansoegningen vedroerende produkt B, eller

b) kun de doseringsformer og/eller doseringer og/eller doseringsintervaller, med hensyn til hvilke produkt A har vaeret godkendt i EU i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i seks eller ti aar, eller

c) kun:

1. de doseringsformer og/eller doser og/eller doseringsintervaller, med hensyn til hvilke produkt A har vaeret godkendt i EU i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i seks eller ti aar, og

2. de doseringsformer og/eller doser og/eller doseringsintervaller, med hensyn til hvilke produkt A har vaeret godkendt i en kortere periode, og med hensyn til hvilke der ikke kraevedes en ansoegning om meddelelse af en ny markedsfoeringstilladelse efter bestemmelserne i bilag II til forordning (EF) nr. 541/95, eller (alt efter omstaendighederne) en saadan ansoegning ikke ville have vaeret noedvendig, hvis den naevnte forordning havde vaeret gaeldende paa det tidspunkt, da den omhandlede doseringsform og/eller dosis og/eller doseringsinterval blev tilfoejet som en aendring af en eksisterende tilladelse, eller

d) en anden gruppe doseringsformer og/eller doser og/eller doseringsintervaller og i saa fald hvilken?

4) Goer det nogen forskel for svaret paa spoergsmaal 2 og/eller 3, om de oprindelige eller forenklede ansoegninger om markedsfoeringstilladelser blev indgivet foer den 16. marts 1995, som er den dato, hvor Kommissionens forordning (EF) nr. 541/95 traadte i kraft?

5) Under hensyn til svarene paa spoergsmaal 1-4 spoerges, om artikel 4, nr. 8, litra a), nr. iii), er ugyldig som stridende mod princippet om beskyttelse af produktudvikling og/eller forbuddet mod forskelsbehandling og/eller proportionalitetsprincippet og/eller princippet om beskyttelse af ejendomsretten?«

Det foerste spoergsmaal

19 Med det foerste spoergsmaal anmoder den nationale ret Domstolen om at angive de kriterier, som en farmaceutisk specialitet skal opfylde, for at den i henhold til artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, kan anses for i det vaesentlige at svare til en allerede godkendt specialitet. Den nationale ret oensker endvidere oplyst, om den kompetente myndighed i en medlemsstat har et skoen ved fastsaettelsen af disse kriterier.

20 Ifoelge den omtvistede bestemmelse kan den forenklede procedure anvendes, saafremt den farmaceutiske specialitet, for hvilken der ansoeges om markedsfoeringstilladelse, i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i henhold til gaeldende faellesskabsbestemmelser i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer.

21 Direktiv 65/65 definerer ikke begrebet i det vaesentlige tilsvarende farmaceutiske specialiteter.

22 Naar navnlig henses til, saaledes som det anfoeres i foerste betragtning til direktiv 65/65, at alle bestemmelser angaaende fremstilling og distribution af farmaceutiske specialiteter skal have som hovedformaal at beskytte den offentlige sundhed, kan begrebet i det vaesentlige tilsvarende farmaceutiske specialiteter ikke fortolkes saaledes, at den forenklede procedure, og navnlig proceduren i henhold til artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), foerer til en opbloedning af de krav til sikkerhed og effektivitet, som de farmaceutiske specialiteter skal opfylde (jf. i denne retning dom af 5.10.1995, sag C-440/93, Scotia Pharmaceuticals, Sml. I, s. 2851, praemis 17).

23 En saadan procedure tilsigter nemlig blot at afkorte forberedelsesperioden for en ansoegning om markedsfoeringstilladelse, idet ansoegeren fritages fra forpligtelsen til at gennemfoere de farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg, som anfoeres i artikel 4, nr. 8, i direktiv 65/65, og som har til formaal at bevise sikkerheden og effektiviteten af en farmaceutisk specialitet (jf. Scotia Pharmaceuticals-dommen, a.st., praemis 17).

24 I forbindelse med den procedure, der omhandles i den omtvistede bestemmelse, bliver forpligtelsen til at gennemfoere saadanne forsoeg saaledes erstattet med forpligtelsen til at paavise, at den farmaceutiske specialitet i en saadan grad svarer til en specialitet, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, at den ikke udviser signifikante forskelle i forhold til denne med hensyn til sikkerhed og effektivitet.

25 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at det fremgaar af Raadets moedeprotokol for det moede i december 1986, hvorunder direktiv 87/21 blev vedtaget, at de kriterier, der finder anvendelse ved fastlaeggelsen af begrebet i det vaesentlige tilsvarende farmaceutiske specialiteter, er, at de har den samme kvalitative og kvantitative sammensaetning med hensyn til aktive stoffer, den samme dispenseringsform, samt, om noedvendigt, at bioaekvivalensen mellem de to laegemidler er fastslaaet ved passende undersoegelser af biotilgaengeligheden.

26 Det foelger af Domstolens praksis, at en erklaering, der er optaget i Raadets moedeprotokol i forbindelse med vedtagelsen af et direktiv, ikke kan tjene som fortolkningsbidrag med hensyn til en bestemmelse i direktivet, naar erklaeringens indhold overhovedet ikke omhandles i bestemmelsen (jf. dom af 26.2.1991, sag C-292/89, Antonissen, Sml. I, s. 745, praemis 17 og 18, og af 29.5.1997, sag C-329/95, VAG Sverige, Sml. I, s. 2675, praemis 23).

27 Det bemaerkes imidlertid, at for saa vidt som en saadan erklaering efter sit indhold tilsigter at praecisere et generelt begreb som begrebet »i det vaesentlige tilsvarende farmaceutiske specialiteter«, saaledes som det bl.a. er anvendt i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, kan den tages i betragtning med henblik paa fortolkningen af en saadan bestemmelse.

28 Begrebet - saaledes som det naermere er praeciseret i Raadets moedeprotokol - anvendes endvidere i de retningslinjer, som Kommissionen har offentliggjort i »EF-bestemmelser om laegemidler«, bind II: »Vejledning for ansoegere om markedsfoeringstilladelse for laegemidler til human brug i Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater«. Ifoelge bilaget til Raadets direktiv 75/318/EOEF af 20. maj 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedroerende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersoegelser af laegemidler (EFT L 147, s. 1), som aendret ved Kommissionens direktiv 91/507/EOEF af 19. juli 1991 (EFT L 270, s. 32), forelaegges de oplysninger og den dokumentation, som skal ledsage en ansoegning om markedsfoeringstilladelse i henhold til artikel 4 i direktiv 65/65, saaledes i overensstemmelse med de naevnte retningslinjer.

29 Den danske, den franske og den norske regering samt Kommissionen har gjort gaeldende, at begrebet i det vaesentlige tilsvarende farmaceutiske specialiteter hviler paa de tre kriterier, der er gengivet i praemis 25 i denne dom. Ifoelge Det Forenede Kongeriges regering udgoer anvendelsen af disse tre kriterier en garanti for, at to farmaceutiske specialiteter i det vaesentlige svarer til hinanden med hensyn til deres fysiske kendetegn.

30 For saa vidt angaar bioaekvivalenskriteriet skal det bemaerkes, at i henhold til bilaget til direktiv 75/318, som aendret ved bilaget til direktiv 91/507, skal der om fornoedent foretages en biotilgaengelighedsvurdering for at fastslaa bioaekvivalensen for laegemidler, der er naevnt i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. i), ii) og iii), i direktiv 65/65.

31 Kommissionens vejledning om laegemiddelbestemmelserne i Den Europaeiske Union (The rules governing medicinal products in the European Union, Volume III, Part 2, Guidelines on the quality, safety and efficacy of medicinal products for human use) indeholder i 1996-udgaven, som Kommissionen har henvist til i sit indlaeg, den angivelse, at »to laegemidler er bioaekvivalente, naar der er tale om aekvivalente eller alternative farmaceutiske produkter, og saafremt deres biotilgaengelighed (grad og hastighed) efter indgivelsen i den samme molaere dosis er ens i en saadan grad, at deres virkninger, saavel under hensyn til deres effektivitet som til deres sikkerhed, i det vaesentlige er de samme« (jf. s. 505 og 506). Den samme definition er gentaget i den seneste udgave af Kommissionens vejledning om laegemiddelbestemmelserne i Den Europaeiske Union (The rules governing medicinal products in the European Union, Eudralex, Volume 3C, Guidelines on medicinal products for human use, Efficacy, Edition 1998, p. 235).

32 Det fremgaar imidlertid af Kommissionens indlaeg og navnlig ogsaa af den seneste udgave af Kommissionens vejledning om laegemiddelbestemmelserne i Den Europaeiske Union (s. 235), at det ikke er udelukket, at en farmaceutisk specialitet kan give anledning til sikkerhedsproblemer som foelge af de hjaelpestoffer, den indeholder, selv om den opfylder de tre kriterier, der er gengivet i praemis 25 i denne dom.

33 I denne situation kan en saadan farmaceutisk specialitet ikke betragtes som i det vaesentlige svarende til den oprindelige specialitet.

34 Det samme gaelder i alle tilfaelde, hvor det fremgaar, at en farmaceutisk specialitet, selv om den har den samme kvalitative og kvantitative sammensaetning med hensyn til aktive stoffer og den samme dispenseringsform som den oprindelige specialitet, og selv om den er bioaekvivalent med denne, udviser signifikante forskelle i forhold til den sidstnaevnte for saa vidt angaar sikkerhed eller effektivitet.

35 Det maa herefter fastslaas, at de tre kriterier, der er anfoert i Raadets moedeprotokol, kan definere begrebet vaesentligt tilsvarende, for saa vidt det ikke paa baggrund af de foreliggende videnskabelige oplysninger fremgaar, at den farmaceutiske specialitet, som opfylder disse kriterier, udviser signifikante forskelle i forhold til den oprindelige specialitet for saa vidt angaar sikkerhed eller effektivitet.

36 Herefter skal den foerste del af det foerste spoergsmaal besvares med, at artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, skal fortolkes saaledes, at en farmaceutisk specialitet i det vaesentlige svarer til en oprindelig specialitet, saafremt den opfylder kriterierne om identitet vedroerende den kvalitative og kvantitative sammensaetning med hensyn til aktive stoffer og identitet vedroerende dispenseringsformen og bioaekvivalensen, medmindre det paa baggrund af de foreliggende videnskabelige oplysninger fremgaar, at den udviser signifikante forskelle i forhold til den originale specialitet for saa vidt angaar sikkerhed eller effektivitet.

37 For saa vidt angaar den anden del af det foerste spoergsmaal fremgaar det af det ovenfor anfoerte, at den kompetente myndighed i en medlemsstat ikke er berettiget til at se bort fra de tre ovennaevnte kriterier ved afgoerelsen af, om en bestemt farmaceutisk specialitet i det vaesentlige svarer til en oprindelig specialitet.

Det andet spoergsmaal

38 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret naermere bestemt oplyst, for hvilke terapeutiske indikationer der kan meddeles godkendelse efter den forenklede procedure i medfoer af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, for en farmaceutisk specialitet, som i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer.

39 Det fremgaar af praemis 20 og 24 i denne dom, at saafremt det paavises, at en farmaceutisk specialitet i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, paahviler det ifoelge den omtvistede bestemmelses ordlyd ikke den, der ansoeger om tilladelse, at fremlaegge resultaterne af de farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg.

40 I den naevnte situation benytter den myndighed, der er kompetent med hensyn til udstedelse af markedsfoeringstilladelsen, den farmakologiske, toksikologiske og kliniske dokumentation vedroerende den oprindelige specialitet. Denne dokumentation kan imidlertid bl.a. omfatte saavel de terapeutiske indikationer for det oprindelige produkt, som har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, ansoegningen vedroerer, som nyere terapeutiske indikationer.

41 I forbindelse med den i hovedsagen omhandlede forenklede procedure opstaar herefter det spoergsmaal, om den fritagelse for at fremlaegge den farmakologiske, toksikologiske og kliniske dokumentation, der indroemmes den, der ansoeger om en markedsfoeringstilladelse, har til foelge, at alle de terapeutiske indikationer, der er omfattet af den farmakologiske, toksikologiske og kliniske dokumentation vedroerende den oprindelige specialitet, kan vaere omfattet af en markedsfoeringstilladelse, som meddeles ansoegeren, eller om den dokumentation, der vedroerer indikationer, som har vaeret godkendt i mindre end seks eller ti aar - eller i det mindste vedroerende nogle af disse - i en periode nyder eneretsbeskyttelse.

42 Det skal hertil bemaerkes, at et krav om, at de terapeutiske indikationer er identiske, ikke indgaar blandt de kriterier, der, saaledes som det er fastslaaet i praemis 36 i denne dom, skal vaere opfyldt, for at to farmaceutiske specialiteter kan betragtes som i det vaesentlige tilsvarende.

43 Det foelger heraf, at den, der ansoeger om markedsfoeringstilladelse for en farmaceutisk specialitet, som i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, i henhold til den omtvistede bestemmelse ikke er forpligtet til at fremlaegge en farmakologisk, toksikologisk og klinisk dokumentation, uanset hvilke terapeutiske indikationer der omhandles i dokumentationen vedroerende den oprindelige specialitet.

44 I forbindelse med den forenklede procedure, der omhandles i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, kan den, der ansoeger om markedsfoeringstilladelse, foelgelig opnaa en tilladelse for alle de terapeutiske indikationer, der er omfattet af denne sidstnaevnte dokumentation, herunder indikationer, der har vaeret godkendt i mindre end seks eller ti aar.

45 Kommissionen har anfoert, at i betragtning af, at det almindelige formaal med den omtvistede bestemmelse er at yde en rimelig beskyttelse for produktudvikling, boer der i undtagelsestilfaelde, hvor der er tale om en stoerre terapeutisk fornyelse, der i det vaesentlige fremtraeder som en helt ny terapeutisk indikation, vaere mulighed for, at resultaterne af nye farmakologiske, toksikologiske eller kliniske forsoeg vedroerende det paagaeldende produkt ogsaa selv er beskyttet paa samme maade som enhver ny farmaceutisk specialitet.

46 Kommissionen foreslaar naermere, at der ydes en eneretsbeskyttelse for terapeutiske indikationer, som udgoer en stoerre terapeutisk fornyelse, som goer det paakraevet at gennemfoere nye, fuldstaendige farmakologiske, toksikologiske eller kliniske forsoeg. Herved kan der efter Kommissionens opfattelse tages hensyn til

- at en stoerre terapeutisk fornyelse ifoelge Det Europaeiske Agentur for Laegemiddelvurdering er af betydelig interesse som omhandlet i tredje led i del B i bilaget til Raadets forordning (EOEF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlaeggelse af faellesskabsprocedurer for godkendelse og overvaagning af human- og veterinaermedicinske laegemidler og om oprettelse af et europaeisk agentur for laegemiddelvurdering (EFT L 214, s. 1), eller

- at fornyelsen er blevet patenteret i henhold til Muenchen-konventionen om det europaeiske patent eller med hjemmel i den nationale lovgivning, der gaelder paa dette omraade.

47 Det maa fastslaas, at det, saaledes som det fremgaar af praemis 42, 43 og 44 i denne dom, er i strid med ordlyden af den omtvistede bestemmelse som naermere belyst ved definitionen af begrebet i det vaesentlige tilsvarende farmaceutiske specialiteter, at der i en periode ydes eneretsbeskyttelse for den farmakologiske, toksikologiske og kliniske dokumentation vedroerende visse terapeutiske indikationer, som er knyttet til den oprindelige farmaceutiske specialitet.

48 Hertil kommer, at begrebet stoerre terapeutisk fornyelse endvidere ikke har et tilstraekkeligt bestemt indhold som foelge af den uensartede karakter af de kriterier, som Kommissionen foreslaar med henblik paa at fastlaegge de terapeutiske indikationer, som udgoer en stoerre terapeutisk fornyelse. Anvendelsen af disse kriterier ville foelgelig under alle omstaendigheder vaere i strid med retssikkerhedsprincippet.

49 Det Forenede Kongeriges regering har gjort gaeldende, at det i bilag II til forordning nr. 541/95 anvendte kriterium vedroerende grundlaeggende aendringer af betingelserne for tilladelsen til markedsfoering af laegemidlet goer det muligt at sondre mellem mindre betydningsfulde aendringer, for hvilke der ikke kraeves nogen yderligere beskyttelse, og aendringer af stor terapeutisk betydning, for hvilke der boer gives en ny beskyttelsesperiode.

50 Det Forenede Kongeriges opfattelse maa imidlertid forkastes af de samme grunde, som er anfoert i praemis 47 i denne dom.

51 I oevrigt kan opfattelsen ikke tiltraedes af de grunde, som generaladvokaten har anfoert i punkt 62 i forslaget til afgoerelse, navnlig fordi det i bilag II til forordning nr. 541/95 praeciseres, at bilaget er med forbehold af bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 65/65, og fordi den naevnte forordning blot harmoniserer de administrative fremgangsmaader, der finder anvendelse vedroerende aendringer af betingelserne for markedsfoeringstilladelser.

52 Det foelger af det anfoerte, at det om fornoedent tilkommer faellesskabslovgiver inden for det harmoniserede omraade, der omhandles i naervaerende sag, at traeffe foranstaltninger til at styrke den beskyttelse, der ydes de produktudviklende virksomheder.

53 Herefter skal det andet spoergsmaal besvares med, at en farmaceutisk specialitet, der i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, kan godkendes efter den forenklede procedure, der omhandles i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, for alle de terapeutiske indikationer, som allerede er godkendt for det omhandlede produkt.

Det tredje spoergsmaal

54 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret naermere bestemt oplyst, med hensyn til hvilke doseringsformer, doser eller doseringsintervaller der i henhold til artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, kan meddeles godkendelse af en farmaceutisk specialitet, der i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer.

55 Idet det laegges til grund, at begreberne doseringsform, dosis og doseringsinterval anvendes af den forelaeggende ret i betydninger, der ikke udelukker, at de farmaceutiske specialiteter i det vaesentlige svarer til hinanden efter den definition, der er opstillet i praemis 36 i denne dom, svarer det tredje spoergsmaal i oevrigt til det foregaaende spoergsmaal.

56 Under hensyn til den fremfoerte argumentation i forbindelse med det andet spoergsmaal og henset til svaret paa dette skal det tredje spoergsmaal besvares med, at en farmaceutisk specialitet, der i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, kan godkendes efter den forenklede procedure i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, for alle de doseringsformer, doser eller doseringsintervaller, der allerede er godkendt for det omhandlede produkt.

Det fjerde spoergsmaal

57 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret naermere bestemt fastslaaet, hvorvidt den omstaendighed, at de oprindelige eller forenklede ansoegninger om markedsfoeringstilladelse blev indgivet foer ikrafttraedelsesdatoen for forordning nr. 541/95, paavirker besvarelsen af det andet og det tredje praejudicielle spoergsmaal.

58 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at forordning nr. 541/95 ikke har nogen betydning for anvendelsen af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret.

59 Det fjerde spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at den omstaendighed, at de oprindelige eller forenklede ansoegninger om markedsfoeringstilladelse blev indgivet foer ikrafttraedelsesdatoen for forordning nr. 541/95, ikke paavirker besvarelsen af det andet og det tredje praejudicielle spoergsmaal.

Det femte spoergsmaal

60 Med det femte spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, er ugyldig som stridende mod princippet om beskyttelse af produktudvikling, forbuddet mod forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet eller princippet om beskyttelse af ejendomsretten.

Anbringendet om tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling

61 Efter fast praksis kraever det almindelige lighedsprincip, der hoerer til faellesskabsrettens grundlaeggende principper, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet (jf. bl.a. dom af 17.7.1997, forenede sager C-248/95 og C-249/95, SAM Schiffahrt og Stapf, Sml. I, s. 4475, praemis 50).

62 Glaxo og Wellcome har naermere bestemt gjort gaeldende, at saafremt artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, fortolkes som anfoert af de britiske myndigheder, af Generics og af Kommissionen, vil den, der efterfoelgende indgiver ansoegning om markedsfoeringstilladelse, blive urimeligt begunstiget i forhold til den foerste ansoeger, idet han kan henvise til resultaterne af de farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg, som den foerste ansoeger har afholdt udgifterne til.

63 Dette anbringende hviler paa den forudsaetning, at den foerste ansoeger og den efterfoelgende befinder sig i sammenlignelige situationer. Som det imidlertid er gjort gaeldende af Kommissionen, kan den foerste ansoeger kun paavise produktets effektivitet og uskadelighed ved hjaelp af de kraevede forsoeg. Derimod kan en efterfoelgende ansoeger, naar han paaviser, at hans produkt i det vaesentlige svarer til den foerste ansoegers allerede godkendte produkt, henvise til oplysningerne vedroerende det oprindelige produkts effektivitet og uskadelighed, som den foerste ansoeger har indsendt, uden at dette kan indebaere en fare for den offentlige sundhed.

64 Det foelger af det anfoerte, at den foerste ansoeger og en efterfoelgende ansoeger ikke befinder sig i sammenlignelige situationer.

65 Anbringendet om tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling maa foelgelig forkastes.

Anbringendet om tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet

66 Ifoelge Domstolens praksis er det ved afgoerelsen af, om en faellesskabsbestemmelse er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, afgoerende, om de midler, der bringes i anvendelse, er egnede til at virkeliggoere det tilstraebte maal og ikke gaar ud over, hvad der er noedvendigt for at virkeliggoere dette (jf. bl.a. dom af 2.4.1998, sag C-127/95, Norbrook Laboratories, Sml. I, s. 1531, praemis 89).

67 Naar der er tale om et omraade, hvor faellesskabslovgiver skal foretage komplicerede vurderinger, maa domstolsproevelsen af lovgivers kompetenceudoevelse begraenses til en undersoegelse af, om der foreligger et aabenbart urigtigt skoen eller er begaaet magtfordrejning, eller om lovgiver klart har overskredet graenserne for sit skoen (jf. i denne retning Norbrook Laboratories-dommen, a.st., praemis 90).

68 Ifoelge Squibb, Glaxo og Wellcome vil en fortolkning af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, saaledes som den, der foreslaas af de britiske myndigheder, Generics og Kommissionen, have til foelge, at bestemmelsen ikke er rimelig i forhold til formaalet med den forenklede procedure.

69 Som det allerede er anfoert - navnlig i praemis 4 i denne dom - har den forenklede procedure, og isaer den procedure, der omhandles i den omtvistede bestemmelse, til formaal at fritage den, der ansoeger om markedsfoeringstilladelse, for forpligtelsen til at foretage farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg.

70 Fremgaar det, at den farmaceutiske specialitet, der omhandles i en forenklet ansoegning i den omtvistede bestemmelses forstand, i det vaesentlige svarer til et produkt, der er godkendt i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, kan resultaterne af de farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg vedroerende alle de terapeutiske indikationer, for hvilke dette produkt er blevet godkendt, overfoeres paa den farmaceutiske specialitet, der er genstand for den naevnte ansoegning. Foelgelig er det ikke noedvendigt at gentage disse forsoeg af hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed, hvilket i henhold til foerste betragtning til direktiv 65/65 er hovedformaalet med alle bestemmelser angaaende fremstilling og distribution af farmaceutiske specialiteter.

71 Et af de vigtigste formaal med den forenklede procedure er nemlig, saaledes som det er anfoert i praemis 4 i denne dom, at undgaa, at afproevning paa mennesker eller dyr gentages, medmindre det er bydende noedvendigt.

72 Det anfoeres imidlertid i anden betragtning til direktiv 87/21, at de tilfaelde, hvor det ikke er paakraevet at fremlaegge resultater af farmakologiske, toksikologiske eller kliniske forsoeg med henblik paa tilladelse til markedsfoering af en farmaceutisk specialitet, som i det vaesentlige svarer til et tilladt produkt, boer praeciseres i hoejere grad, idet det dog boer undgaas, at produktudviklende virksomheder bringes i en ugunstig situation.

73 Det forhold, at der ydes de sidstnaevnte virksomheder beskyttelse for deres oplysninger i en periode, der omfatter seks eller ti aar fra den foerste markedsfoeringstilladelse, der er opnaaet i Faellesskabet for et bestemt produkt, forfoelger netop det formaal at beskytte de produktudviklende virksomheders interesser.

74 Paa baggrund af det anfoerte fremgaar det saaledes ikke, at den forenklede procedure, der omhandles i den omtvistede bestemmelse, saaledes som denne er fortolket i naervaerende dom, er uegnet med henblik paa, at de formaal, der ligger til grund for bestemmelsen, i rimeligt omfang tilgodeses samtidigt.

75 I naervaerende sag har Squibb, Glaxo og Wellcome ikke paavist, at Raadet har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved udstedelsen af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, for saa vidt som den giver hjemmel for, at en farmaceutisk specialitet, der i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, kan godkendes efter den forenklede procedure med henblik paa alle de terapeutiske indikationer, som allerede er godkendt for det omhandlede produkt.

76 Anbringendet om tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet maa foelgelig forkastes.

Anbringendet om tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af produktudvikling og af princippet om beskyttelse af ejendomsretten

77 Glaxo, Wellcome og Squibb har anfoert, at artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), som fortolket af de britiske myndigheder, Generics og Kommissionen, er i direkte modstrid med princippet om beskyttelse af produktudvikling.

78 Eftersom anbringendet om tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af produktudvikling under de foreliggende omstaendigheder er sammenfaldende med anbringendet om tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af ejendomsretten, skal disse to spoergsmaal behandles samlet.

79 Efter Domstolens praksis hoerer ejendomsretten til faellesskabsrettens almindelige principper. Imidlertid skal disse principper ikke behandles som absolutte forrettigheder, men skal ses i sammenhaeng med deres funktion i samfundet. Udoevelsen af ejendomsretten kan derfor underkastes begraensninger, forudsat at saadanne begraensninger er i virkelig overensstemmelse med de formaal, som Faellesskabet forfoelger i almenhedens interesse, og ikke, naar henses til det forfulgte formaal, indebaerer et uforholdsmaessigt og uacceptabelt indgreb, der kraenker selve den saaledes garanterede rettigheds kerne (jf. bl.a. dommen i sagen SAM Schiffahrt og Stapf, a.st., praemis 72, og dom af 28.4.1998, sag C-200/96, Metronome Musik, Sml. I, s. 1953, praemis 21).

80 Glaxo, Wellcome og Squibb har naermere bestemt gjort gaeldende, at den omhandlede bestemmelse kraenker princippet om beskyttelse af ejendomsretten, for saa vidt som den tillader den efterfoelgende ansoeger at bruge de oplysninger, der er fremlagt af den foerste ansoeger, til stoette for ansoegningen om udvidelse af markedsfoeringstilladelsen for det oprindelige produkt, foer der er gaaet seks eller ti aar fra indgivelsen af oplysningerne.

81 For saa vidt angaar en oprindelig, godkendt farmaceutisk specialitet, fremgaar det bl.a. af argumentationen som led i besvarelsen af de to foerste praejudicielle spoergsmaal, at artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, skal fortolkes saaledes, at den giver indehaveren af den paagaeldende specialitet en eneret til at anvende resultaterne af de farmakologiske, toksikologiske og kliniske forsoeg, som er dokumenteret i sagen, i en periode paa seks eller ti aar fra udstedelsen af den foerste markedsfoeringstilladelse for det paagaeldende produkt i Faellesskabet.

82 Efter denne ordning afhaenger den faktiske varighed af eneretten til den dokumentation, der foreligger i sagen, dels af datoen for udstedelsen af den foerste markedsfoeringstilladelse for det oprindelige produkt, dels af datoen for fremlaeggelsen af det enkelte dokument. Det foelger heraf, at et saadant dokument hoejst kan vaere omfattet af en beskyttelse i seks eller ti aar, men at det ogsaa er muligt, at det, alt efter omstaendighederne, er uden nogen form for beskyttelse.

83 Som det fremgaar af argumentationen i Domstolens stillingtagen til anbringendet om tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet, har faellesskabslovgiver i forbindelse med den regulering, der er gennemfoert vedroerende ejendomsretten til den farmakologiske, toksikologiske og kliniske dokumentation, dels taget hensyn til de produktudviklende virksomheders interesser og i et vist omfang sikret, at produktudvikling beskyttes, dels forfulgt det formaal at undgaa gentagelse af afproevning paa mennesker eller dyr, medmindre det er bydende noedvendigt.

84 Det maa herefter fastslaas, at den omtvistede bestemmelse er i overensstemmelse med de formaal, som Faellesskabet forfoelger i almenhedens interesse.

85 I oevrigt kan den omtvistede bestemmelse ikke betragtes som et uforholdsmaessigt og uacceptabelt indgreb, der kraenker selve ejendomsrettens kerne, eftersom det ikke fremgaar, at de produktudviklende virksomheder som foelge af bestemmelsen i praksis skulle vaere hindret i at udoeve deres virksomhed med produktion og udvikling af farmaceutiske specialiteter.

86 Argumentationen vedroerende tilsidesaettelse af ejendomsretten maa foelgelig forkastes.

87 Den forelaeggende rets spoergsmaal skal herefter besvares med, at gennemgangen af det femte spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret.

Sagens omkostninger

88 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af den danske, den franske, den svenske og den norske regering samt af Raadet og Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division, ved kendelse af 10. oktober 1996, for ret:

1) Artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i Raadets direktiv 65/65/EOEF af 26. januar 1965 om tilnaermelse af lovgivningen om farmaceutiske specialiteter, som aendret ved Raadets direktiv 87/21/EOEF af 22. december 1986, skal fortolkes saaledes, at en farmaceutisk specialitet i det vaesentlige svarer til en oprindelig specialitet, saafremt den opfylder kriterierne om identitet vedroerende den kvalitative og kvantitative sammensaetning med hensyn til aktive stoffer og identitet vedroerende dispenseringsformen og bioaekvivalensen, medmindre det paa baggrund af de foreliggende videnskabelige oplysninger fremgaar, at den udviser signifikante forskelle i forhold til den oprindelige specialitet for saa vidt angaar sikkerhed eller effektivitet. Den kompetente myndighed i en medlemsstat er ikke berettiget til at se bort fra de tre naevnte kriterier ved afgoerelsen af, om en farmaceutisk specialitet i det vaesentlige svarer til en oprindelig specialitet.

2) En farmaceutisk specialitet, der i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, kan godkendes efter den forenklede procedure, der omhandles i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, for alle de terapeutiske indikationer, der allerede er godkendt for det omhandlede produkt.

3) En farmaceutisk specialitet, der i det vaesentlige svarer til et produkt, der har vaeret godkendt i mindst seks eller ti aar i Faellesskabet og markedsfoert i den medlemsstat, som ansoegningen vedroerer, kan godkendes efter den forenklede procedure, der omhandles i artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret, for alle de doseringsformer, doser eller doseringsintervaller, der allerede er godkendt for det omhandlede produkt.

4) Den omstaendighed, at de oprindelige eller forenklede ansoegninger om markedsfoeringstilladelse blev indgivet foer ikrafttraedelsesdatoen for Kommissionens forordning (EF) nr. 541/95 af 10. marts 1995 om behandling af aendringer af betingelserne i markedsfoeringstilladelser, som er udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder, paavirker ikke besvarelsen af det andet og det tredje praejudicielle spoergsmaal.

5) Gennemgangen af det femte spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 4, nr. 8, andet afsnit, litra a), nr. iii), i direktiv 65/65, som aendret.