61996J0367

1 Faellesskabsret - misbrug af en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse - national bestemmelse, der forbyder misbrug af befoejelser - nationale domstoles anvendelse heraf

2 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - selskaber - direktiv 77/91 - aendringer i et aktieselskabs kapital - nationale regler, hvorefter der administrativt kan ske forhoejelse af aktiekapitalen i et selskab, som er i oekonomiske vanskeligheder - de rettigheder, som direktivet tillaegger aktionaeren, goeres uanvendelige af en national bestemmelse, der forbyder misbrug af befoejelser

(Raadets direktiv 77/91, art. 25, stk. 1, og art. 29, stk. 1)

1 Faellesskabsretten kan ikke goeres gaeldende med henblik paa at muliggoere misbrug eller svig. Paa denne baggrund er det ikke i strid med Faellesskabets retsorden, naar nationale retter anvender en national regel med henblik paa at vurdere, om en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse er blevet misbrugt. Imidlertid maa anvendelsen af en saadan national bestemmelse ikke vaere til hinder for faellesskabsbestemmelsernes fulde virkning og ensartede anvendelse i medlemsstaterne. De nationale retter kan navnlig ikke, ved vurderingen af et spoergsmaal, hvori der forekommer en rettighed i henhold til faellesskabsretten, aendre bestemmelsens raekkevidde eller fortolke den i strid med de formaal, den forfoelger.

2 Det kan ikke antages, at en aktionaer, som paaberaaber sig artikel 25, stk. 1, i andet direktiv 77/91 paa omraadet for selskabsret, har misbrugt sine befoejelser, alene fordi den anfaegtede forhoejelse af selskabskapitalen har hjulpet det paagaeldende selskab ud af de oekonomiske vanskeligheder, som det befandt sig i, og har tilfoert selskabet klare oekonomiske fordele, eller fordi han ikke har gjort brug af sin fortegningsret i medfoer af andet direktivs artikel 29, stk. 1, til de nye aktier, som blev tegnet i forbindelse med den omtvistede kapitalforhoejelse.

For det foerste finder generalforsamlingens beslutningskompetence, som er fastslaaet i artikel 25, stk. 1, endog anvendelse i tilfaelde, hvor det paagaeldende selskab er i alvorlige oekonomiske vanskeligheder. For det andet havde aktionaerens udnyttelse af sin fortegningsret vaeret ensbetydende med, at han havde erklaeret sig enig i at medvirke til gennemfoerelsen af beslutningen om en kapitalforhoejelse uden om generalforsamlingen. Det er netop en saadan beslutning, som anfaegtes med henvisning til andet direktivs artikel 25, stk. 1.

I sag C-367/96,

angaaende en anmodning, som Efetio, Athen, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Alexandros Kefalas m.fl.

mod

Elliniko Dimosio (den graeske stat)

og

Organismos Ikonomikos Anasingkrotisis Epichiriseon AE (OAE),

stoettet af

Athinaiki Chartopiia AE m.fl.,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 25 i Raadets andet direktiv 77/91/EOEF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kraeves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for saa vidt angaar stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og aendringer i dets kapital, med det formaal at goere disse garantier lige byrdefulde (EFT 1977 L 26, s. 1), og vedroerende misbrug af en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C. Gulmann, H. Ragnemalm og M. Wathelet samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), J.L. Murray, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Kefalas m.fl. ved advokaterne A. Tegopoulos og D. Livieratos, Athen

- den graeske regering ved advokat M. Stathopoulos, Athen, og konsulent V. Kontolaimos, statens advokat, som befuldmaegtiget

- Organismos Ikonomikos Anasingkrotisis Epichiriseon AE (OAE) ved advokaterne K. Kerameos og I. Soufleros, Athen

- Athinaiki Chartopiia AE m.fl. ved advokaterne s. Felios og M. Manolas, Athen

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent D. Gouloussis, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 18. november 1997 af Kefalas m.fl. ved advokaterne A. Tegopoulos og D. Livieratos, af den graeske regering ved advokat M. Stathopoulos, V. Kontolaimos og juridisk konsulent P. Mylonopoulos, Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af Organismos Ikonomikos Anasingkrotisis Epichiriseon AE (OAE) ved advokat K. Kerameos og I. Soufleros, af Athinaiki Chartopiia AE m.fl. ved advokaterne s. Felios og M. Manolas og af Kommissionen ved D. Gouloussis,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 4. februar 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 6. juni 1996, indgaaet til Domstolen den 21. november 1996, har Efetio, Athen, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 25 i Raadets andet direktiv 77/91/EOEF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kraeves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for saa vidt angaar stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og aendringer i dets kapital, med det formaal at goere disse garantier lige byrdefulde (EFT 1977 L 26, s. 1, herefter »andet direktiv«), og vedroerende misbrug af en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst i en sag, som Kefalas m.fl., der er aktionaerer i aktieselskabet Athinaiki Chartopiia AE (herefter »Chartopiia«), har anlagt mod den graeske stat og Organismos Ikonomikos Anasingkrotisis Epichiriseon AE (organisation til finansiel sanering af virksomheder, herefter »OAE«), hvori sagsoegerne i hovedsagen anfaegter gyldigheden af forhoejelsen af selskabskapitalen foretaget i henhold til en ordning, som er hjemlet ved den graeske lov nr. 1386/1983 af 5. august 1983 (Den Hellenske Republiks Officielle Tidende A, nr. 107 af 8.8.1983, s. 14), og som Chartopiia blev undergivet ved oekonomiministerens beslutning af 30. marts 1984.

3 OAE er et offentligretligt organ, som er oprettet ved lov nr. 1386/1983. Det drives i aktieselskabsform og handler i almenhedens interesse under statens kontrol. I henhold til lovens artikel 2, stk. 2, er formaalet med OAE at bidrage til landets sociale og oekonomiske udvikling gennem finansiel effektivisering af virksomheder, indfoersel og anvendelse af udenlandsk teknologi og udvikling af graesk teknologi samt oprettelse og drift af nationaliserede virksomheder eller selskaber med offentlig eller privat deltagelse.

4 I artikel 2, stk. 3, i lov nr. 1386/1983 opregnes de befoejelser, som er tillagt OAE med henblik paa at naa disse maal. OAE kan saaledes overtage administrationen og driften af virksomheder, der skal effektiviseres, eller nationaliserede virksomheder, indskyde kapital i virksomheder, yde laan og udstede eller optage visse laan, erhverve obligationer samt overdrage aktier, saerligt til ansatte og deres repraesentative organer, til lokale offentlige myndigheder eller andre offentligretlige juridiske personer, til velgoerende institutioner, sociale institutioner eller privatpersoner.

5 Ifoelge artikel 5, stk. 1, i lov nr. 1386/1983 kan oekonomiministeren traeffe beslutning om, at lovens bestemmelser skal finde anvendelse paa virksomheder, som er i alvorlige oekonomiske vanskeligheder.

6 I henhold til lovens artikel 7 kan den kompetente minister traeffe beslutning om OAE's overtagelse af administrationen af en virksomhed, som er omfattet af lovens bestemmelser, om en gaeldsordning for virksomheden, som sikrer dens levedygtighed, eller om afvikling af virksomheden.

7 Artikel 8 i lov nr. 1386/1983 indeholder reglerne for OAE's overtagelse af virksomhedens administration. Artikel 8, stk. 1, som aendret ved lov nr. 1472/1984 (Den Hellenske Republiks Officielle Tidende A, nr. 112 af 6.8.1984, s. 1273), fastlaegger betingelserne for overtagelsen og regulerer forholdet mellem de personer, som OAE har udpeget til at varetage ledelsen, og virksomhedens organer. Det bestemmes saaledes, at virksomhedens administrative organer efter offentliggoerelsen af den ministerielle beslutning om anvendelse af loven paa virksomheden ikke laengere har nogen befoejelser, og at generalforsamlingen fortsat bestaar, men ikke kan afskedige de af OAE udpegede medlemmer af ledelsen.

8 Under den midlertidige ledelse af et selskab kan OAE som en undtagelse fra gaeldende bestemmelser om aktieselskaber beslutte at gennemfoere en forhoejelse af det paagaeldende selskabs kapital, jf. lovens artikel 8, stk. 8. Forhoejelsen skal godkendes af den kompetente minister. Hidtidige aktionaerer bevarer deres fortegningsret, men skal udoeve den inden for en i ministerens godkendelsesbeslutning fastsat frist.

9 Efter at Chartopiia var blevet underlagt ordningen i lov nr. 1386/1983, overtog OAE forvaltningen af dette selskab og besluttede den 28. maj 1986 at forhoeje selskabskapitalen med 940 mio. GRD. Denne forhoejelse blev godkendt af statssekretaeren for industri, energi og teknologi ved beslutning nr. 153 af 6. juni 1986, jf. artikel 8, stk. 8, i lov nr. 1386/1983.

10 I henhold til beslutningen fik de hidtidige aktionaerer en ubegraenset fortegningsret, som de skulle udoeve inden for en frist paa en maaned efter offentliggoerelsen af beslutningen i Den Hellenske Republiks Officielle Tidende. Sagsoegerne i hovedsagen benyttede sig ikke af denne mulighed.

11 De har navnlig gjort gaeldende, at de af OAE besluttede forhoejelser er i strid med andet direktivs artikel 25, stk. 1, hvorefter »enhver kapitalforhoejelse skal vedtages af generalforsamlingen«. Paa denne baggrund anlagde de sag ved Polimeles Protodikio, Athen, som imidlertid frifandt sagsoegte.

12 Sagsoegerne i hovedsagen har herefter anket denne dom til Efetio, Athen. Den graeske stat antog, at den af sagsoegerne anlagte sag til proevelse af forhoejelsens ugyldighed udgjorde et misbrug og gjorde gaeldende, at der foreligger lovmisbrug, jf. den graeske retsplejelovs artikel 281, der lyder: »En rettighed kan ikke goeres gaeldende, hvis det klart ville stride mod god tro og redelig handlemaade eller den paagaeldende rettigheds sociale og oekonomiske formaal.«

13 Den nationale ret har i forelaeggelsesdommen antaget, at den graeske retsplejelovs artikel 281 kan finde anvendelse med henblik paa at ophaeve rettigheder i henhold til faellesskabsbestemmelser, naar disse rettigheder i det konkrete tilfaelde misbruges. I denne sag er det den nationale rets opfattelse, at den omstaendighed, at sagsoegerne i hovedsagen paaberaabte sig ugyldigheden af OAEaas beslutning om forhoejelse af selskabskapitalen i medfoer af andet direktivs artikel 25, stk. 1, klart strider mod god tro og redelig handlemaade eller den paagaeldende rettigheds sociale og oekonomiske formaal.

14 I den forbindelse har den forelaeggende ret baseret sig paa en raekke faktiske omstaendigheder.

15 Saaledes havde Chartopiia, paa det tidspunkt, hvor det var undergivet ordningen i lov nr. 1386/1983, alvorlig forfalden gaeld saavel til banker som til andre kreditorer, og selskabet havde et stort likviditetsproblem og var uden egne midler, saaledes at selskabets aktiver ikke laengere var tilstraekkelige til at daekke dets forpligtelser og aktievaerdien var nul.

16 Desuden foerte den af OAE gennemfoerte kapitalforhoejelse og den herefter foretagne konvertering af gaelden til aktier til, at Chartopiia blev bragt paa fode. Aktionaererne fik saaledes garanti for deres aktieandels oekonomiske vaerdi, ligesom man undgik at afskedige tusinder af arbejdstagere og kunne opretholde forbindelsen til et betydeligt antal leverandoerer, hvilket har vaeret i den nationale oekonomis interesse. Uden en forhoejelse af selskabskapitalen ville selskabet vaere blevet erklaeret fallit og dets vaerdier vaere blevet solgt paa kreditorernes anmodning, hvorved aktionaererne ville have tabt alle deres vaerdier, ligesom arbejdstagerne ville vaere blevet afskediget og en virksomhed, som er af vaesentlig betydning for nationaloekonomien, ville gaa tabt.

17 Endelig fik aktionaererne ved kapitalforhoejelsen en fortegningsret til de nye aktier, som de dog ikke udnyttede.

18 Den forelaeggende ret har med henvisning til Domstolens dom af 12. marts 1996, sag C-441/93, Pafitis m.fl. (Sml. I, s. 1347, praemis 67-70), udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Har en national ret mulighed for at anvende en national lovbestemmelse (her artikel 281 i den graeske retsplejelov) ved vurderingen af, om en rettighed i henhold til de omtvistede faellesskabsbestemmelser er blevet misbrugt, eller foreligger der i faellesskabsretten andre skrevne eller uskrevne principper - og hvilke - som den nationale ret kan stoette sig paa i det konkrete tilfaelde?

2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares benaegtende, altsaa hvis De Europaeiske Faellesskabers Domstol forbeholder sig denne kompetence af hensyn til en ensartet anvendelse af faellesskabsbestemmelserne, kan et soegsmaal paa grund af overtraedelse af artikel 25, stk. 1, i Raadets andet direktiv 77/91/EOEF da forkastes paa grundlag af de konkrete omstaendigheder, som der er blevet redegjort for af den graeske stat, sagsoegte og indstaevnte, og som har vaeret genstand for bevisoptagelse som anordnet i naervaerende appelinstans' dom nr. 5943/1994, og som er blevet noejere beskrevet ovenfor i naervaerende dom eller i hvert fald paa grundlag af visse af dem?«

19 Med disse spoergsmaal, som med fordel kan besvares samlet, spoerger den forelaeggende ret naermere bestemt dels, om nationale retsinstanser kan anvende en bestemmelse i den nationale lovgivning med henblik paa at vurdere, om en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse er blevet misbrugt, eller om denne vurdering skal ske paa grundlag af faellesskabsretten, dels om betingelserne, henset til de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, er opfyldt for at antage, at den rettighed, der foelger af artikel 25, stk. 1, i andet direktiv, er blevet misbrugt.

20 I den forbindelse bemaerkes, at det foelger af Domstolens praksis, at faellesskabsretten ikke kan goeres gaeldende med henblik paa at muliggoere misbrug eller svig (jf. navnlig vedroerende fri udveksling af tjenesteydelser dom af 3.12.1974, sag 33/74, Van Binsbergen, Sml. s. 1299, praemis 13, og af 5.10.1994, sag C-23/93, TV10, Sml. I, s. 4795, praemis 21; vedroerende frie varebevaegelser dom af 10.1.1985, sag 229/83, Leclerc m.fl., Sml. s. 1, praemis 27; vedroerende arbejdstageres frie bevaegelighed dom af 21.6.1988, sag 39/86, Lair, Sml. s. 3161, praemis 43; paa omraadet for den faelles landbrugspolitik dom af 3.3.1993, sag C-8/92, General Milk Products, Sml. I, s. 779, praemis 21; vedroerende social sikring dom af 2.5.1996, sag C-206/94, Paletta, Sml. I, s. 2357, praemis 24).

21 Paa denne baggrund er det ikke i strid med Faellesskabets retsorden, naar nationale retter anvender en national regel som artikel 281 i den graeske retsplejelov med henblik paa at vurdere, om en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse er blevet misbrugt.

22 Selv om Domstolen ikke har mulighed for at tilsidesaette vurderinger fra de nationale retter, som er de eneste, som er kompetente til at traeffe afgoerelse om de faktiske omstaendigheder i en sag, skal det bemaerkes, at anvendelsen af en saadan national bestemmelse under alle omstaendigheder ikke maa vaere til hinder for faellesskabsbestemmelsernes fulde virkning og ensartede anvendelse i medlemsstaterne (se dommen i sagen Pafitis m.fl., a.st.). De nationale retter kan navnlig ikke, ved vurderingen af et spoergsmaal, hvori der forekommer en rettighed i henhold til faellesskabsretten, aendre bestemmelsens raekkevidde eller fortolke den i strid med de formaal, den forfoelger.

23 I naervaerende sag ville det saaledes vaere en kraenkelse af den ensartede anvendelse af faellesskabsretten og af dens fulde virkning, hvis en aktionaer med henvisning til andet direktivs artikel 25, stk. 1, ansaas at misbruge sine befoejelser med den begrundelse, at den af ham anfaegtede forhoejelse af selskabskapitalen havde hjulpet det paagaeldende selskab ud af de oekonomiske vanskeligheder, som det befandt sig i, og havde tilfoert det klare oekonomiske fordele.

24 Saaledes foelger det af Domstolens faste praksis, at generalforsamlingens beslutningskompetence, som er fastslaaet i artikel 25, stk. 1, endog finder anvendelse i tilfaelde, hvor det paagaeldende selskab er i alvorlige oekonomiske vanskeligheder (jf. navnlig dom af 30.5.1991, forenede sager C-19/90 og C-20/90, Karella og Karellas, Sml. I, s. 2691, praemis 28, og af 24.3.1992, sag C-381/89, Sindesmos Melon tis Eleftheras Evangelikis Ekklisias m.fl., Sml. I, s. 2111, praemis 35). Da en kapitalforhoejelse efter sin natur skal forbedre selskabets formuesituation, ville betegnelsen af et soegsmaal baseret paa artikel 25, stk. 1, med det i praemis 23 naevnte formaal som misbrug svare til at forbyde den blotte udoevelse af retten ifoelge denne bestemmelse.

25 Saaledes ville en aktionaer under en oekonomisk krise i et selskab aldrig kunne paaberaabe sig andet direktivs artikel 25, stk. 1. Herefter ville raekkevidden af denne bestemmelse, som ifoelge den foernaevnte praksis burde have fundet anvendelse i dette tilfaelde, blive begraenset.

26 Endvidere ville der paa samme maade vaere fare for faellesskabsrettens ensartede anvendelse og fulde virkning, hvis en aktionaer, som paaberaaber sig andet direktivs artikel 25, stk. 1, maatte antages at have misbrugt sine befoejelser, alene fordi han ikke havde gjort brug af sin fortegningsret i medfoer af andet direktivs artikel 29, stk. 1, til de nye aktier, som blev tegnet i forbindelse med den omtvistede kapitalforhoejelse.

27 Havde aktionaeren udnyttet sin fortegningsret, havde han erklaeret sig enig i at medvirke til gennemfoerelsen af beslutningen om en kapitalforhoejelse uden om generalforsamlingen. Det er netop en saadan beslutning, som anfaegtes med henvisning til andet direktivs artikel 25, stk. 1. Saaledes ville det forhold, at en aktionaer blev anmodet om at medvirke til en kapitalforhoejelse uden om generalforsamlingen med henblik paa paaberaabe sig denne bestemmelse, aendre bestemmelsens raekkevidde.

28 Derimod er faellesskabsretten ikke til hinder for, at den forelaeggende ret paa grundlag af serioese og tilstraekkelige indicier undersoeger, om den aktionaer, som paaberaaber sig andet direktivs artikel 25, stk. 1, har anlagt sag med henblik paa at faa fastslaaet aktieforhoejelsens ugyldighed og for, til skade for selskabet, at opnaa uretmaessige fordele, som aabenbart falder uden for bestemmelsens formaal. Dette formaal er at garantere aktionaererne, at en beslutning om at forhoeje selskabskapitalen og dermed at indvirke paa aktionaerernes aktieandele, ikke bliver taget uden deres medvirken i selskabets beslutningsproces.

29 Paa baggrund af ovenstaaende skal spoergsmaalene besvares saaledes, at faellesskabsretten ikke er til hinder for, at de nationale retter anvender en bestemmelse i national ret med henblik paa at vurdere, om en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse er blevet misbrugt. I forbindelse med denne vurdering kan det derimod ikke antages, at en aktionaer, som paaberaaber sig andet direktivs artikel 25, stk. 1, har misbrugt sine befoejelser, alene fordi den anfaegtede forhoejelse af selskabskapitalen har hjulpet det paagaeldende selskab ud af de oekonomiske vanskeligheder, som det befandt sig i, og har tilfoert selskabet klare oekonomiske fordele, eller fordi han ikke har gjort brug af sin fortegningsret i medfoer af andet direktivs artikel 29, stk. 1, til de nye aktier, som blev tegnet i forbindelse med den omtvistede kapitalforhoejelse.

Sagens omkostninger

30 De udgifter, der er afholdt af den graeske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Efetio, Athen, ved dom af 6. juni 1996, for ret:

Faellesskabsretten er ikke til hinder for, at de nationale retter anvender en bestemmelse i national ret med henblik paa at vurdere, om en rettighed i henhold til en faellesskabsbestemmelse er blevet misbrugt. I forbindelse med denne vurdering kan det derimod ikke antages, at en aktionaer, som paaberaaber sig artikel 25, stk. 1, i Raadets andet direktiv 77/91/EOEF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kraeves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for saa vidt angaar stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og aendringer i dets kapital, med det formaal at goere disse garantier lige byrdefulde, har misbrugt sine befoejelser, alene fordi den anfaegtede forhoejelse af selskabskapitalen har hjulpet det paagaeldende selskab ud af de oekonomiske vanskeligheder, som det befandt sig i, og har tilfoert selskabet klare oekonomiske fordele, eller fordi han ikke har gjort brug af sin fortegningsret i medfoer af andet direktivs artikel 29, stk. 1, til de nye aktier, som blev tegnet i forbindelse med den omtvistede kapitalforhoejelse.