61996J0364

Tilnaermelse af lovgivningerne - pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure - direktiv 90/314 - beskyttelse mod risikoen for rejsearrangoerens insolvens eller konkurs - omfang

(Raadets direktiv 90/314, art. 7)

Artikel 7 i Raadets direktiv 90/314 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure skal fortolkes saaledes, at en situation, hvor koeberen af en pakkerejse, som i forvejen har betalt udgifterne til indkvartering til rejsearrangoeren, paa grund af dennes insolvens bliver tvunget til at betale de samme udgifter til hotelejeren, idet han ellers ikke kan forlade hotellet for at tiltraede hjemrejsen, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomraade som tilbagebetaling af erlagte beloeb.

I sag C-364/96,

angaaende en anmodning, som Bezirksgericht fuer Handelssachen Wien i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Verein fuer Konsumenteninformation

mod

sterreichische Kreditversicherungs AG,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 7 i Raadets direktiv 90/314/EOEF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EFT L 158, s. 59),

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann (refererende dommer), og dommerne M. Wathelet, J.C. Moitinho de Almeida, J.-P. Puissochet og L. Sevón,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Verein fuer Konsumenteninformation ved advokat H. Kosesnik-Wehrle, Wien

- OEsterreichische Kreditversicherungs AG ved advokat F. Marschall, Wien

- den oestrigske regering ved gesandt C. Stix-Hackl, Forbundsudenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- den graeske regering ved konsulent hos statens advokat F. Georgakopoulos og kommitteret hos viceudenrigsministeren A. Rokofyllou, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved kontorchef C. de Salins og fuldmaegtig R. Loosli-Surrans, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved U. Woelker, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 13. november 1997 af Verein fuer Konsumenteninformation ved advokat H.S. Langer, Wien, af OEsterreichische Kreditversicherungs AG ved advokat M. Hasberger, Wien, af den graeske regering ved F. Georgakopoulos og A. Rokofyllou, af den franske regering ved R. Loosli-Surrans og af Kommissionen ved U. Woelker,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 4. december 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 21. oktober 1996, indgaaet til Domstolen den 14. november 1996, har Bezirksgericht fuer Handelssachen Wien i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 7 i Raadets direktiv 90/314/EOEF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EFT L 158, s. 59, herefter »direktivet«).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af Verein fuer Konsumenteninformation mod OEsterreichische Kreditversicherungs AG angaaende tilbagebetaling til koeberne af en pakkerejse af de udgifter til indkvartering, de har betalt til en hotelejer som foelge af en rejsearrangoers insolvens.

3 Det bestemmes i direktivets artikel 7, at rejsearrangoeren skal godtgoere, »at han stiller tilstraekkelig garanti til i tilfaelde af insolvens eller konkurs at sikre tilbagebetaling af erlagte beloeb og hjemtransport af forbrugeren«.

4 Denne artikel er gennemfoert i oestrigsk ret ved bekendtgoerelse nr. 881/94 (BGBl. nr. 881 af 15.11.1994, s. 6501), hvis § 3 bestemmer, at rejsearrangoeren ved at indgaa en forsikringsaftale med et forsikringsselskab, der er berettiget til at drive virksomhed i OEstrig, skal garantere, at den rejsende faar tilbagebetalt allerede erlagte beloeb, hvis de ydelser, der indgaar i rejsen, helt eller delvis ikke erlaegges som foelge af rejsearrangoerens insolvens, samt noedvendige udgifter til hjemtransporten, som er afholdt som foelge af rejsearrangoerens insolvens.

5 AEgteparret Hofbauer havde hos Karthago-Reisen GesmbH (herefter »Karthago-Reisen«), Wien, bestilt en pakkerejse til Kreta i tiden fra den 9. til den 16. september 1995, som omfattede flybilletter og indkvartering med halvpension. Rejsens pris var betalt fuldt ud foer afrejsen.

6 Den 15. september 1995 kraevede ejeren af det hotel, hvor aegteparret Hofbauer og en raekke andre kunder hos Karthago-Reisen var indlogeret - efter at han havde faaet at vide, at Karthago-Reisen var insolvent - at disse rejsende betalte alle overnatningerne paa hotellet, idet han efter de rejsendes udsagn med magt forhindrede dem i at forlade hotellet.

7 For at kunne rejse med flyet hjem betalte aegteparret Hofbauer derfor et beloeb paa 157 542 GRD for indkvarteringen paa hotellet.

8 Ved hjemkomsten overlod aegteparret Hofbauer og de oevrige rejsende det til Verein fuer Konumenteninformation, som bl.a. har til formaal at sikre overholdelsen af bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse, at goere deres rettigheder gaeldende over for OEsterreichische Kreditversicherungs AG, som var Karthago-Reisen's forsikringsselskab.

9 Da forsikringsselskabet naegtede at tilbagebetale de beloeb, de rejsende havde betalt til hotelejeren for opholdet, anlagde Verein fuer Konsumenteninformation ved processkrift af 16. januar 1996 sag ved Bezirksgericht fuer Handelssachen Wien.

10 Da retten fandt, at afgoerelsen af tvisten afhang af fortolkningen af direktivet, besluttede den at udsaette sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Skal artikel 7 i Raadets direktiv 90/314/EOEF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure fortolkes saaledes, at beloeb, som forbrugeren paa feriestedet betaler til den, der leverer ydelsen (f.eks. hotelejeren), fordi denne, hvis beloebene ikke betales, forhindrer hans hjemrejse, ogsaa er omfattet af den naevnte bestemmelses anvendelsesomraade som 'garanti for hjemtransport af forbrugeren'?«

11 Med spoergsmaalet oensker den nationale ret naermere bestemt oplyst, om direktivets artikel 7 skal fortolkes saaledes, at en situation, hvor koeberen af en pakkerejse, som i forvejen har betalt udgifterne til indkvartering til rejsearrangoeren, paa grund af dennes insolvens bliver tvunget til at betale de samme udgifter til hotelejeren, idet han ellers ikke kan forlade hotellet for at tiltraede hjemrejsen, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomraade.

12 I betragtning af formaalet med direktivets artikel 7, som er at beskytte forbrugeren mod de oekonomiske risici, der foelger af rejsearrangoerens insolvens eller konkurs, har Verein fuer Konsumenteninformation, den graeske regering og Kommissionen gjort gaeldende, at artikel 7's anvendelsesomraade omfatter en situation som den, der er beskrevet i det praejudicielle spoergsmaal, da bestemmelsens ordlyd ikke er til hinder for en saadan fortolkning.

13 Verein fuer Konsumenteninformation og den graeske regering er nemlig af den opfattelse, at den kraevede forsikringsdaekning i henhold til direktivets artikel 7 kan betragtes enten som »tilbagebetaling af erlagte beloeb«, da den rejsendes betaling direkte til hotelejeren forudsaetter, at rejsearrangoeren ikke har betalt for indkvarteringen, eller som tilbagebetaling af de udgifter, der er noedvendige for at sikre »hjemtransport af den rejsende«.

14 Kommissionen har gjort gaeldende, at de i hovedsagen omtvistede udgifter maa betragtes som noedvendige til »hjemtransport af forbrugeren«.

15 Den oestrigske regering har praeciseret, at der i betragtning af forbrugerens pligt til at begraense sit tab kun kan finde tilbagebetaling sted, hvis der er tale om noedvendige og uundgaaelige udgifter.

16 OEsterreichische Kreditversicherungs AG og den franske regering er af den opfattelse, at det praejudicielle spoergsmaal maa besvares benaegtende. De har navnlig gjort gaeldende, at det foelger af ordene »sikre ... hjemtransport af forbrugeren«, at der kun kan ske tilbagebetaling af udgifter, som staar i direkte aarsagsforbindelse med hjemtransporten af forbrugeren, som f.eks. udgifter til taxa eller fly.

17 De har tilfoejet, at direktivet - eftersom det udelukkende regulerer kontrakten mellem forbrugeren af en pakkerejse og rejsearrangoeren - ikke kan fortolkes saaledes, at en tjenesteyder, som indirekte, gennem den forbruger, han har »taget som gidsel«, og skoent han ikke er part i den egentlige kontrakt vedroerende pakkerejsen, opnaar betaling for sine ydelser, bliver omfattet af garantien i artikel 7. Der er risiko for, at udsigten til, at tjenesteyderne indirekte kan blive holdt skadesloese gennem forbrugeren, kan tilskynde dem til at foelge en saadan praksis i mange flere tilfaelde.

18 Hertil bemaerkes for det foerste, at formaalet med artikel 7 er at beskytte forbrugerne mod de risici, der foelger af rejsearrangoerens insolvens eller konkurs. Som den franske regering med rette har anfoert, er disse risici, som er uadskilleligt forbundet med den kontrakt, der er indgaaet mellem forbrugeren og arrangoeren af pakkerejsen, en foelge af forudbetalingen af pakkerejsens pris og fordelingen af ansvaret paa rejsearrangoeren og de forskellige tjenesteydere, hvis ydelser tilsammen udgoer pakkerejsen. Det maal, der tilsigtes med direktivets artikel 7, indebaerer saaledes, at der tillaegges deltageren i en pakkerejse ret til garanti for tilbagebetaling af erlagte beloeb og hjemtransport i tilfaelde af rejsearrangoerens insolvens eller konkurs (jf. dom af 8.10.1996, forenede sager C-178/94, C-179/94, C-188/94, C-189/94 og C-190/94, Dillenkofer m.fl., Sml. I, s. 4845, praemis 42).

19 Dernaest bemaerkes, at garantien for »tilbagebetaling af erlagte beloeb« vedroerer de tilfaelde, hvor rejsearrangoerens insolvens eller konkurs indtraeder efter kontraktens indgaaelse, og foer kontrakten skal opfyldes, eller de tilfaelde, hvor ydelserne afbrydes under kontraktens opfyldelse, og hvor den del af de betalte beloeb, som svarer til de ydelser, der ikke er leveret, skal tilbagebetales til forbrugeren. Garantien for »hjemtransport af forbrugeren« skal forhindre, at denne under opfyldelsen af kontrakten bliver tvunget til at blive paa feriestedet, fordi transportoeren paa grund af rejsearrangoerens insolvens naegter at levere den ydelse, der bestaar i hjemrejsen.

20 I betragtning af formaalet med direktivet, navnlig dettes artikel 7, maa denne bestemmelse fortolkes saaledes, at den ogsaa omfatter en situation, hvor en hotelejer tvinger den rejsende til at betale for indkvarteringen, idet han goer gaeldende, at rejsearrangoeren, som er blevet insolvent, ikke har betalt ham dette beloeb. For forbrugeren, som har koebt pakkerejsen, er denne risiko nemlig en foelge af rejsearrangoerens insolvens eller konkurs; den boer derfor vaere daekket af de garantier, rejsearrangoeren giver forbrugeren.

21 Med hensyn til OEsterreichische Kreditversicherungs AG's og den franske regerings argument om, at en saadan fortolkning af artikel 7 indebaerer en risiko for, at hotelejerne tilskyndes til i mange flere tilfaelde at foelge en praksis som den, der er beskrevet i hovedsagen, bemaerkes - som Verein fuer Konsumenteninformation har understreget - at forsikringsselskaberne i saadanne situationer kan goere regres mod hotelejerne, hvis de finder det noedvendigt, og at de under alle omstaendigheder bedre er i stand til at skride ind over for hotelejerne end de rejsende.

22 Endvidere praeciseres det, at den forpligtelse, som paalaegges forsikringsselskabet, bestaar i »tilbagebetaling af erlagte beloeb«, idet den rejsende i en situation som den, der foreligger i hovedsagen, faktisk har betalt udgifterne til indkvartering to gange, nemlig foerst til rejsearrangoeren og derefter til hotelejeren. Da den rejsende i realiteten har vaeret indkvarteret paa egen bekostning, skal de beloeb, han havde betalt til rejsearrangoeren, tilbagebetales ham, eftersom rejsearrangoeren paa grund af sin insolvens ikke har leveret ham de aftalte ydelser.

23 Det forelagte spoergsmaal maa derfor besvares med, at direktivets artikel 7 skal fortolkes saaledes, at en situation, hvor koeberen af en pakkerejse, som i forvejen har betalt udgifterne til indkvartering til rejsearrangoeren, paa grund af dennes insolvens bliver tvunget til at betale de samme udgifter til hotelejeren, idet han ellers ikke kan forlade hotellet for at tiltraede hjemrejsen, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomraade som tilbagebetaling af erlagte beloeb.

Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske, den graeske og den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Bezirksgericht fuer Handelssachen Wien ved kendelse af 21. oktober 1996, for ret:

Artikel 7 i Raadets direktiv 90/314/EOEF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure skal fortolkes saaledes, at en situation, hvor koeberen af en pakkerejse, som i forvejen har betalt udgifterne til indkvartering til rejsearrangoeren, paa grund af dennes insolvens bliver tvunget til at betale de samme udgifter til hotelejeren, idet han ellers ikke kan forlade hotellet for at tiltraede hjemrejsen, er omfattet af bestemmelsens anvendelsesomraade som tilbagebetaling af erlagte beloeb.