61996J0323

Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 17. september 1998. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien. - Traktatbrud - Offentlige bygge- og anlægskontrakter - Direktiv 89/440/EØF og 93/37/EØF - Manglende offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse - Uberettiget anvendelse af udbud efter forhandling. - Sag C-323/96.

Samling af Afgørelser 1998 side I-05063


Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


1 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter - direktiv 71/305 og 93/37 - anvendelsesomraade - ordregivende myndighed - stat - begreb - organer, der udoever lovgivende, udoevende og doemmende magt - organer under forbundets enheder i en stat, der er opbygget som forbundsstat - omfattet

[Raadets direktiv 71/305, art. 1, litra b), som aendret ved art. 1, nr. 1, i direktiv 89/440, og direktiv 93/37, art. 1, litra b)]

2 Medlemsstater - forpligtelser - gennemfoerelse af direktiver - manglende gennemfoerelse - begrundelse - ulovlig

(EF-traktaten, art. 169)

Sammendrag


1 Det statsbegreb, der anvendes i definitionen af ordregivende myndigheder i artikel 1, litra b), i direktiv 71/305, som aendret ved artikel 1, nr. 1, i direktiv 89/440, og i henhold til artikel 1, litra b), i direktiv 93/37, omfatter noedvendigvis samtlige organer, der udoever lovgivende, udoevende og doemmende magt. Endvidere omfatter det organer, som i en stat, der er opbygget som forbundsstat, udoever denne magt i enhederne i forbundet.

4 En medlemsstat kan ikke paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister, der foelger af et direktiv, ikke overholdes.

Parter


I sag C-323/96,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Hendrik van Lier, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Kongeriget Belgien ved advokat Michel Flamée, Bruxelles, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg paa Belgiens Ambassade, 4, rue des Girondins,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til Raadets direktiv 89/440/EOEF af 18. juli 1989 om aendring af direktiv 71/305/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 210, s. 1) og Raadets direktiv 93/37/EOEF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 199, s. 54), naermere bestemt artikel 7 og 11 i direktiv 93/37, idet det ikke i De Europaeiske Faellesskabers Tidende har offentliggjort en udbudsbekendtgoerelse med hensyn til det samlede projekt vedroerende opfoerelse af en bygning til Vlaamse Raad eller de enkelte delarbejder heri, og idet det ikke har fulgt den fremgangsmaade ved tildeling af kontrakter, der er foreskrevet i de naevnte direktiver, og navnlig uberettiget har tildelt delarbejde nr. 4 ved udbud efter forhandling,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, H. Ragnemalm, og dommerne G.F. Mancini, P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray og K.M. Ioannou (refererende dommer),

generaladvokat: s. Alber

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 5. februar 1998, hvorunder Kommissionen var repraesenteret af Hendrik van Lier og den belgiske regering af advokaterne Philippe Colle og Katelijne Ronse, Bruxelles,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 19. marts 1998,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 2. oktober 1996 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at:

Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til Raadets direktiv 89/440/EOEF af 18. juli 1989 om aendring af direktiv 71/305/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 210, s. 1) og Raadets direktiv 93/37/EOEF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 199, s. 54), naermere bestemt artikel 7 og 11 i direktiv 93/37,

- idet det ikke i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (herefter »EFT«) har offentliggjort en udbudsbekendtgoerelse med hensyn til det samlede projekt vedroerende opfoerelse af en bygning til Vlaamse Raad eller de enkelte delarbejder heri, og

- idet det ikke har fulgt den fremgangsmaade ved tildeling af kontrakter, der er foreskrevet i de naevnte direktiver, og navnlig uberettiget har tildelt delarbejde nr. 4 ved udbud efter forhandling.

Sagens faktiske omstaendigheder

2 Det fremgaar af sagens akter, at Vlaamse Raad, der inden for den belgiske foederale ordning er det flamske parlament, i 1993 besluttede at opfoere en bygning i Bruxelles til eget brug.

3 Med henblik paa opfoerelsen af den nye bygning afholdt Vlaamse Raad et begraenset udbud, hvori 32 virksomheder blev opfordret til at deltage. Der blev ikke offentliggjort nogen bekendtgoerelse i EFT, hverken for det samlede projekt eller for de forskellige delarbejder, selv om hvert delarbejde oversteg den taerskel, der var fastsat i faellesskabsretsforskrifterne.

4 Delarbejde nr. 4 (finish og sanitaere installationer) blev udbudt i national ikke-offentlig licitation, der blev aabnet den 17. februar 1994 uden forudgaaende offentliggoerelse i EFT. Efter at have gennemgaaet de fjorten afgivne bud paa grundlag af tildelingskriteriet, der var den laveste pris, udtalte Regie der gebouwen (bygningsforvaltningen) sig til fordel for et bud, der var afgivet af en virksomhed, der i mellemtiden var blevet erklaeret konkurs.

5 Ved afgoerelse af 19. maj 1994 annullerede Vlaamse Raad's praesidium derfor udbudsproceduren og indhentede underhaandsbud, ligeledes uden forudgaaende offentliggoerelse i EFT.

Den administrative procedure

6 Ved telex af 17. juni 1994 meddelte Kommissionen de belgiske myndigheder, at den af Vlaamse Raad anvendte fremgangsmaade udgjorde en klar og aabenbar tilsidesaettelse af faellesskabsretsforskrifterne om offentlige bygge- og anlaegsarbejder og af princippet om ligebehandling af ansoegere, som ligger til grund for disse retsforskrifter. Kommissionen anmodede derfor de belgiske myndigheder om straks at annullere proceduren vedroerende delarbejde nr. 4.

7 Da Kommissionen, selv om de belgiske myndigheder under et moede den 1. juli 1994 havde forpligtet sig til hurtigst muligt at udtale sig om fremgangsmaaden med hensyn til tildeling af delarbejde nr. 4, ikke havde faaet meddelelse herom, indledte den proceduren i traktatens artikel 169 og tilsendte den 28. juli 1994 den belgiske regering en aabningsskrivelse.

8 Ved skrivelse af 31. august 1994 svarede den belgiske regering, at den belgiske lovgivning om offentlige kontrakter kun var gaeldende for den udoevende magt, dvs. statsadministrationen, faellesskaberne og regionerne, og at den lovgivende magt ikke var forpligtet til at overholde faellesskabsretten, saa laenge direktiv 93/37 ikke var korrekt gennemfoert i forhold til denne myndighed. Hvad saerligt angik delarbejde nr. 4 meddelte den belgiske regering Kommissionen, at Vlaamse Raad's sekretariat havde naegtet at annullere udbudsproceduren.

9 Ved skrivelse af 16. november 1995 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Kongeriget Belgien til at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at rette sig efter udtalelsen inden for en frist paa 30 dage, efter at den var kommet til kundskab.

10 Den 15. december 1995 oversendte Belgiens Faste Repraesentation ved Den Europaeiske Union en skrivelse af 14. december 1995 til Kommissionen, hvori formanden for Vlaamse Raad paapegede, at der paa nationalt plan ikke var regler, der sikrede Vlaamse Raad selvstyre som parlamentarisk institution i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter. Det naevntes bl.a., at konkrete forslag til foranstaltninger var under udarbejdelse, og at Vlaamse Raad var i faerd med at droefte dette med de foederale myndigheder.

11 Ved skrivelse af 10. april 1996 fremsendte Belgiens Faste Repraesentation ved Den Europaeiske Union dernaest til Kommissionen en supplerende skrivelse dateret den 25. februar 1996 og underskrevet af formanden for Vlaamse Raad, hvoraf det fremgik, at eftersom man ikke laengere kunne afvente de foederale myndigheders stillingtagen, var Vlaamse Raad ved at forberede et gennemfoerelsesdekret for de paagaeldende direktiver, og at yderligere oplysninger ville tilgaa Kommissionen i den naermeste fremtid.

12 Da Kommissionen ikke hoerte videre, har den anlagt naervaerende sag.

Direktiv 93/37

13 Som det fremgaar af foerste betragtning til direktiv 93/37, skal der for klarhedens og forenklingens skyld med direktivet foretages en kodificering af bestemmelserne i Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT 1971 II, s. 613) og aendringsdirektiverne hertil.

14 I artikel 1 i direktiv 93/37 bestemmes foelgende:

»I dette direktiv forstaas ved:

...

b) 'ordregivende myndigheder', staten, lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en/et eller flere af disse lokale myndigheder eller offentligretlige organer

...

...

e) 'offentligt udbud', nationale fremgangsmaader, hvorved alle interesserede entreprenoerer kan afgive bud

f) 'begraenset udbud', nationale fremgangsmaader, hvorved kun de entreprenoerer, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, kan afgive bud

g) 'udbud efter forhandling', nationale fremgangsmaader, hvorved de ordregivende myndigheder henvender sig til de af dem valgte entreprenoerer og forhandler kontraktens vilkaar med en eller flere af disse.

...«

15 Artikel 6, stk. 1 og 3, i direktiv 93/37 indeholder foelgende bestemmelser:

»1. Dette direktiv finder anvendelse paa offentlige bygge- og anlaegskontrakter, hvis anslaaede vaerdi uden moms andrager 5 000 000 ECU eller derover.

...

3. Er bygge- og anlaegsarbejdet opdelt i flere delarbejder, for hvilke der indgaas saerskilte kontrakter, tages vaerdien af hvert delarbejde i betragtning ved beregningen af det i stk. 1 omhandlede beloeb. Er delarbejdernes samlede vaerdi lig med eller stoerre end det i stk. 1 omhandlede beloeb, finder dette stykke anvendelse paa alle delarbejderne. De ordregivende myndigheder kan undlade at anvende stk. 1 paa delarbejder, hvis anslaaede vaerdi uden moms er under 1 000 000 ECU, forudsat at den samlede vaerdi af disse delarbejder ikke overstiger 20% af arbejdets samlede vaerdi.«

16 Artikel 7 i direktiv 93/37 indeholder foelgende bestemmelser:

»1. De ordregivende myndigheder anvender ved indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter de i artikel 1, litra e), f) og g), definerede fremgangsmaader, tilpasset til dette direktiv.

2. De ordregivende myndigheder kan indgaa bygge- og anlaegskontrakter ved udbud efter forhandling efter at have offentliggjort en udbudsbekendtgoerelse og udvalgt ansoegerne efter kendte kvalitative kriterier i foelgende tilfaelde:

...

3. De ordregivende myndigheder kan indgaa bygge- og anlaegskontrakter ved udbud efter forhandling uden forudgaaende offentliggoerelse af en udbudsbekendtgoerelse i foelgende tilfaelde:

a) Naar der i forbindelse med et offentligt eller et begraenset udbud ikke er afgivet bud eller ikke er afgivet et egnet bud, forudsat at de oprindelige udbudsbetingelser ikke aendres vaesentligt. Paa Kommissionens anmodning forelaegges der denne en rapport.

b) Naar der er tale om arbejder, hvis udfoerelse af tekniske eller kunstneriske aarsager eller af aarsager, der vedroerer beskyttelsen af enerettigheder, kun kan overdrages til en bestemt entreprenoer.

c) Saafremt det er strengt noedvendigt, naar tvingende grunde som foelge af begivenheder, som de ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke goer det muligt at overholde de tidsfrister, der gaelder ved offentlige eller begraensede udbud eller ved udbud efter forhandling som omhandlet i stk. 2. De omstaendigheder, der paaberaabes som begrundelse for den tvingende noedvendighed, maa under ingen omstaendigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder.

d) Ved supplerende arbejder, som ikke er omfattet af de oprindelige udbud eller den foerst indgaaede kontrakt, og som paa grund af uforudsete forhold er blevet noedvendige for fuldfoerelsen af det projekterede bygge- og anlaegsarbejde, forudsat at ordren tildeles den entreprenoer, som udfoerer dette bygge- og anlaegsarbejde:

- naar disse arbejder teknisk eller oekonomisk ikke kan adskilles fra den oprindelige kontrakt uden vaesentlige ulemper for de ordregivende myndigheder

- eller naar disse arbejder, til trods for at de kan adskilles fra den oprindelige kontrakt, er strengt noedvendige for den fuldstaendige gennemfoerelse af denne.

Dog maa den samlede vaerdi af kontrakter, som indgaas om supplerende arbejder, ikke overstige 50% af vaerdien af den oprindelige kontrakt.

e) Ved nye arbejder, der er en gentagelse af tilsvarende arbejder, og som overdrages til den virksomhed, der fik overdraget det oprindelige arbejde af de samme ordregivende myndigheder, forudsat at gentagelsesarbejdet er i overensstemmelse med det oprindelige projekt, og at kontrakten om dette arbejde er indgaaet i henhold til fremgangsmaaderne i stk. 4.

Muligheden for, at denne fremgangsmaaden kan taenkes anvendt, skal anfoeres allerede ved det oprindelige udbud, og den samlede anslaaede vaerdi af gentagelsesarbejderne skal tages i betragtning af de ordregivende myndigheder ved anvendelse af artikel 6. Denne fremgangsmaade kan kun benyttes inden for en periode paa tre aar efter indgaaelsen af den oprindelige kontrakt.

4. I alle andre tilfaelde anvender de ordregivende myndigheder ved indgaaelse af bygge- og anlaegskontrakter offentligt eller begraenset udbud.«

17 Endelig bestemmes der foelgende i artikel 11, stk. 2 og 9, i direktiv 93/37:

»2. Ordregivende myndigheder, som oensker at indgaa en offentlig bygge- og anlaegskontrakt ved offentligt eller begraenset udbud eller ved udbud efter forhandling i de i artikel 7, stk. 2, omhandlede tilfaelde, skal tilkendegive deres hensigt herom ved en bekendtgoerelse.

...

9. De i stk. 2, 3 og 4 omhandlede bekendtgoerelser offentliggoeres i deres helhed i De Europaeiske Faellesskabers Tidende og i TED-basen paa deres originalsprog. Et resumé af hver bekendtgoerelses hovedindhold offentliggoeres paa Faellesskabernes oevrige officielle sprog, dog saaledes at kun udgaven paa originalsproget er autentisk.«

18 I henhold til artikel 36, stk. 1, i direktiv 93/37 ophaeves direktiv 71/305 og de bestemmelser, der har aendret det, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til gennemfoerelses- og anvendelsesfristerne beroeres heraf.

Direktiv 89/440

19 Direktiv 89/440 er et af de direktiver, der aendrede direktiv 71/305 inden vedtagelsen af direktiv 93/37.

20 Bortset fra visse redaktionelle aendringer havde de bestemmelser i direktiv 71/305, som aendret ved direktiv 89/440, der vedroerte definitionen af ordregivende myndigheder [artikel 1, litra b)], afgraensningen af det materielle anvendelsesomraade (artikel 4a), de fremgangsmaader, de ordregivende myndigheder skulle anvende (artikel 5), og de naermere bestemmelser om offentliggoerelse, de skulle overholde, saerligt ved anvendelse af udbud efter forhandling (artikel 12, stk. 2 og 9), samme indhold som de tilsvarende bestemmelser i direktiv 93/37, der er citeret ovenfor i dommens praemis 14 til 17.

Sagens behandling for Domstolen

21 Indledningsvis bemaerkes det, at Kommissionen har anlagt sag under anbringende af, at Kongeriget Belgien har tilsidesat bestemmelserne i direktiv 89/440 og 93/37. Det fremgaar af sagens akter, at direktiv 89/440 var i kraft ved indledningen af proceduren med hensyn til indgaaelsen af den foerste bygge- og anlaegskontrakt, og at direktiv 93/37 var i kraft ved indledningen af proceduren med hensyn til indgaaelsen af kontrakten vedroerende delarbejde nr. 4. Det bemaerkes endvidere, at direktiv 93/37 ophaevede og erstattede direktiv 71/305 og de bestemmelser, der havde aendret dette direktiv, herunder bestemmelserne i direktiv 89/440.

22 Kommissionen har anfoert, at eftersom den belgiske regering i den foreliggende sag har benyttet ikke-offentlige udbud uden udbudsbekendtgoerelse og uden offentliggoerelse i EFT, har den ikke overholdt bestemmelserne i direktiv 89/440 og artikel 11, stk. 2 og 9, i direktiv 93/37.

23 Kommissionen har endvidere anfoert, at for at der kan indgaas en kontrakt paa grundlag af udbud efter forhandling, skal betingelserne i artikel 7 i direktiv 93/37 vaere opfyldt. En ordregivende myndighed kan saaledes kun tildele en kontrakt efter forhandling uden forudgaaende udbudsbekendtgoerelse, naar betingelserne i direktivets artikel 7, stk. 3, er opfyldt.

24 Da Kongeriget Belgien i den anden fase med hensyn til delarbejde nr. 4 anvendte udbud efter forhandling, selv om ingen af de i henhold til artikel 7 i direktiv 93/37 kraevede grunde forelaa, tilsidesatte det derfor efter Kommissionens opfattelse denne bestemmelse.

25 For at traeffe afgoerelse i sagen maa det foerst undersoeges, om Vlaamse Raad er en ordregivende myndighed i henhold til artikel 1, litra b), i direktiv 71/305, som aendret ved artikel 1, nr. 1, i direktiv 89/440, og i henhold til artikel 1, litra b), i direktiv 93/37.

26 Ifoelge definitionen af ordregivende myndigheder, der er den samme i de to direktiver, forstaas der i de paagaeldende direktiver ved »'ordregivende myndigheder', staten, lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en/et eller flere af disse lokale myndigheder eller offentligretlige organer«.

27 Det statsbegreb, der anvendes i denne bestemmelse, omfatter noedvendigvis samtlige organer, der udoever lovgivende, udoevende og doemmende magt. Endvidere omfatter det organer, som i en stat, der er opbygget som forbundsstat, udoever denne magt i enhederne i forbundet.

28 Endvidere har Domstolen i dom af 20. september 1988 (sag 31/87, Beentjes, Sml. s. 4635, praemis 11, 12 og 13) udtalt, at begrebet stat i artikel 1, litra b), i direktiv 71/305 skulle fortolkes formaalsbestemt, og har anset en lokal kommission for udskiftning for omfattet af begrebet, selv om dette organ ikke formelt var integreret i statens administration. Det ville imidlertid vaere inkonsekvent ikke at anse et lovgivende organ for omfattet af statsbegrebet, saaledes som det anvendes i faellesskabsdirektiverne om offentlige bygge- og anlaegskontrakter, naar et organ, der ikke formelt var integreret i statens administration, med hensyn til anvendelsen af et af disse direktiver er blevet anset for omfattet af begrebet.

29 Det foelger heraf, at et lovgivende organ som Vlaamse Raad maa anses for at henhoere under staten og derfor for at vaere en ordregivende myndighed som omhandlet i artikel 1, litra b), i direktiv 71/305, som aendret ved artikel 1, nr. 1, i direktiv 89/440, og i artikel 1, litra b), i direktiv 93/37.

30 Det er i oevrigt ubestridt, at hvert delarbejde, der var omfattet af de kontrakter, Vlaamse Raad indgik, oversteg taersklen i artikel 4a i direktiv 71/305, som indsat ved artikel 1, nr. 6, i direktiv 89/440, og i artikel 6 i direktiv 93/37.

31 De af Vlaamse Raad udbudte kontrakter var derfor omfattet af direktiv 71/305, som aendret ved direktiv 89/440, og af direktiv 93/37 og skulle saaledes indgaas i overensstemmelse med de deri fastsatte regler.

32 Blandt disse regler er artikel 12, stk. 2 og 9, i direktiv 71/305, som aendret ved artikel 1, nr. 12, i direktiv 89/440, hvori det bestemmes, at de ordregivende myndigheder, som oensker at lade offentlige bygge- og anlaegsarbejder udfoere efter offentligt eller begraenset udbud eller udbud efter forhandling i de i artikel 5, stk. 2, omhandlede tilfaelde, skal tilkendegive deres hensigt ved en bekendtgoerelse, der offentliggoeres i EFT.

33 Ved artikel 11, stk. 2 og 9, i direktiv 93/37 paalaegges det ligeledes »ordregivende myndigheder, som oensker at indgaa en offentlig bygge- og anlaegskontrakt ved offentligt eller begraenset udbud eller ved udbud efter forhandling i de i artikel 7, stk. 2, omhandlede tilfaelde,« at tilkendegive deres hensigt herom ved en bekendtgoerelse, der offentliggoeres i EFT.

34 Det fremgaar af disse bestemmelser, at det kun er, naar de ordregivende myndigheder har til hensigt at indgaa en offentlig bygge- og anlaegskontrakt ved udbud efter forhandling i de tilfaelde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, i direktiv 71/305, som aendret ved direktiv 89/440, eller i artikel 7, stk. 3, i direktiv 93/37, at forpligtelsen til at offentliggoere en bekendtgoerelse bortfalder.

35 I den foreliggende sag har den belgiske regering ikke bestridt, hverken at der ikke var sket offentliggoerelse af en bekendtgoerelse i EFT, eller at betingelserne i artikel 5, stk. 3, i direktiv 71/305, som aendret ved direktiv 89/440, og i artikel 7, stk. 3, i direktiv 93/37 for at foretage udbud efter forhandling uden forudgaaende offentliggoerelse ikke var opfyldt.

36 Under retsmoedet har den belgiske regering dog under henvisning til artikel 4 i direktiv 93/37 gjort gaeldende, at en stat under visse omstaendigheder lovligt kan fravige forpligtelserne i direktivet.

37 I henhold til denne bestemmelse finder direktiv 93/37 ikke anvendelse paa:

»a) kontrakter, som indgaas inden for de omraader, der er naevnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i direktiv 90/531/EOEF, eller paa kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i naevnte direktiv

b) offentlige bygge- og anlaegskontrakter, hvis de er erklaeret hemmelige, eller hvis arbejdets udfoerelse skal ledsages af saerlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med de gaeldende love og administrative bestemmelser i den paagaeldende medlemsstat, eller hvis beskyttelsen af medlemsstaternes vaesentlige interesser goer det noedvendigt.«

38 Uden dog at tage stilling til den sene fremsaettelse af dette anbringende, som den belgiske regering uden at anfoere nogen gyldig grund til forsinkelsen fremkom med for foerste gang under retsmoedet, maa det konstateres, at den belgiske regering intet har fremfoert, der kan godtgoere, at de af Vlaamse Raad udbudte bygge- og anlaegskontrakter vedroerte en af de af artikel 4 omfattede situationer.

39 Dette anbringende maa derfor forkastes.

40 Den belgiske regering har endvidere gjort gaeldende, at paa nationalt niveau fandt lov af 14. juli 1976, der var gaeldende paa tidspunktet for sagens faktiske omstaendigheder, og hvori det i artikel 2, stk. 1, bestemmes, at »den enkelte minister ... inden for sit kompetenceomraade (traeffer) afgoerelser vedroerende indgaaelse og opfyldelse af kontrakter for staten og organer, som henhoerer under hans ansvarsomraade«, ikke anvendelse paa lovgivende myndigheder, bl.a. fordi den belgiske forfatning gav den lovgivende myndighed selvstyre og trinhoejere magt, hvilket var til hinder for, at de lovgivende forsamlinger og saaledes ogsaa Vlaamse Raad kunne underkastes ministerkompetence.

41 Indledningsvis bemaerkes, at dette anbringende, der stoettes paa national ret, hverken kan rejse tvivl om, at Vlaamse Raad er en ordregivende myndighed i henhold til artikel 1, litra b), i direktiv 71/305, som aendret ved artikel 1, nr. 1, i direktiv 89/440, og i henhold til artikel 1, litra b), i direktiv 93/37, eller om den deraf foelgende forpligtelse til at foelge bestemmelserne i disse direktiver vedroerende regler om offentliggoerelse og fremgangsmaaden ved tildelingen.

42 Det fremgaar af fast retspraksis, at en medlemsstat ikke kan paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister, der foelger af et direktiv, ikke overholdes (jf. bl.a. dom af 12.2.1998, sag C-144/97, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 613, praemis 8).

43 Dette anbringende maa derfor ligeledes forkastes.

44 Det maa herefter fastslaas, at:

Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til direktiv 71/305, som aendret ved direktiv 89/440, og direktiv 93/37, naermere bestemt artikel 7 og artikel 11, stk. 2 og 9, i direktiv 93/37,

- idet det ikke i EFT har offentliggjort en udbudsbekendtgoerelse med hensyn til det samlede projekt vedroerende opfoerelse af en bygning til Vlaamse Raad eller de enkelte delarbejder heri, og

- idet det ikke har fulgt den fremgangsmaade ved tildeling af kontrakter, der er foreskrevet i de naevnte direktiver, og navnlig uberettiget har tildelt delarbejde nr. 4 ved udbud efter forhandling.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

45 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Belgien har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

46 Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter, som aendret ved Raadets direktiv 89/440/EOEF af 18. juli 1989, og Raadets direktiv 93/37/EOEF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter, naermere bestemt artikel 7 og artikel 11, stk. 2 og 9, i direktiv 93/37,

- idet det ikke i De Europaeiske Faellesskabers Tidende har offentliggjort en udbudsbekendtgoerelse med hensyn til det samlede projekt vedroerende opfoerelse af en bygning til Vlaamse Raad eller de enkelte delarbejder heri, og

- idet det ikke har fulgt den fremgangsmaade for tildeling af kontrakter, der er foreskrevet i disse direktiver, og navnlig uberettiget har tildelt delarbejde nr. 4 ved udbud efter forhandling.

47 Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.