1. Statsstøtte - begreb - garanti for et driftslån - bedømmelseskriterier - virksomhedens stilling i forhold til kapitalmarkedet
(EF-traktaten, art. 92, stk. 1 (efter ændring nu art. 87, stk. 1, EF))
2. Statsstøtte - konkurrencefordrejning - driftsstøtte - garanti for banklån til finansiering af almindelige driftsomkostninger
(EF-traktaten, art. 92, stk. 1 og 3 (efter ændring nu art. 87, stk. 1 og 3, EF))
3. Statsstøtte - Kommissionens undersøgelse - indførelse af en ramme for støtte i en bestemt erhvervssektor - regler for fiskerisektoren, fastlagt af Kommissionen i form af retningslinjer - bindende virkning
(EF-traktaten, art. 93, stk. 1 (nu art. 88, stk. 1, EF))
4. Statsstøtte - Kommissionens beslutning, hvorved en støtte fastslås at være uforenelig med fællesmarkedet - begrundelsespligt - rækkevidde - beslutning baseret på retningslinjerne
(EF-traktaten, art. 92 (efter ændring nu art. 87 EF), art. 93, stk. 3, og art. 190 (nu art. 88, stk. 3, EF og art. 253 EF))
5. Fællesskabsret - principper - ret til kontradiktion - anvendelse i administrative procedurer, der er indledt af Kommissionen - undersøgelse af støtteprojekter - rækkevidde
(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 (nu art. 88, stk. 2, EF))
1. Når det skal afgøres, i hvilket omfang en garanti for et driftslån har karakter af statsstøtte, er det relevant at anvende det kriterium, der er baseret på virksomhedens muligheder for at opnå det pågældende lån på kapitalmarkedet uden en sådan garanti.
Når der som følge af en virksomheds vanskelige finansielle situation ikke findes nogen finansiel institution, der vil låne den penge uden mod statsgaranti, skal det samlede garanterede lånebeløb, som virksomheden opnår, betragtes som støtte.
( jf. præmis 30 og 31 )
2. Støtte, som svarer til gængse driftsomkostninger, som en virksomhed må afholde i forbindelse med sine normale aktiviteter, udgør driftsstøtte. Der er navnlig tale om driftsstøtte, når en regional myndighed yder garanti for et banklån, der skal finansiere en virksomheds almindelige driftsomkostninger.
Driftsstøtte fordrejer i sig selv, som følge af dens karakter, konkurrencen og er i princippet ikke omfattet af anvendelsesområdet for traktatens artikel 92, stk. 3 (efter ændring nu artikel 87, stk. 3, EF).
( jf. præmis 49, 77 og 78 samt 90 )
3. Kommissionen kan pålægge sig selv retningslinjer for udøvelsen af sit skøn ved retsakter såsom retningslinjerne i den udstrækning, hvor disse retsakter indeholder vejledende regler om den praksis, som denne institution vil følge, og hvis ikke de indebærer en afvigelse fra traktatbestemmelserne.
Retningslinjerne for gennemgangen af national støtte til fiskeri- og akvakultursektorerne er baseret på traktatens artikel 93, stk. 1 (nu artikel 87, stk. 1, EF). Derfor udgør de en del af forpligtelsen til at indgå i et fast og regelmæssigt samarbejde, som hverken Kommissionen eller medlemsstaterne kan frigøre sig fra.
( jf. præmis 62 og 64 )
4. Begrundelseskravet fastlægges i lyset af den konkrete sags omstændigheder, som f.eks. indholdet af den pågældende retsakt og indholdet af de anførte grunde. På statsstøtteområdet kan det forhold, at en beslutning, der fastslår, at en støtte er uforenelig med fællesmarkedet, er baseret på retningslinjerne for gennemgangen af støtte inden for den pågældende sektor, have en betydning, for så vidt angår indholdet af begrundelseskravet.
Med hensyn til en kommissionsbeslutning, der fastslår, at en støtte inden for fiskerisektoren er uforenelig med fællesmarkedet, er det ikke længere, når Kommissionen har fastslået, at foranstaltningen udgør driftsstøtte, nødvendigt at forklare, hvorfor en sådan støtte fordrejer konkurrencen, idet retningslinjerne for gennemgangen af national støtte til fiskeri- og akvakultursektorerne fastslår, at en sådan konklusion logisk følger af konstateringen af, at der foreligger driftsstøtte.
( jf. præmis 83, 84 og 85 )
5. Retten til kontradiktion under en hvilken som helst procedure, der indledes over for nogen, og som kan føre frem til en retsakt, der indeholder et klagepunkt imod denne, er et grundlæggende fællesskabsretligt princip, der skal overholdes, selv i tilfælde, hvor der ikke foreligger regler for den pågældende procedure. Ved Kommissionens undersøgelse af støtte kræver dette princip, at den berørte medlemsstat sættes i stand til at kommentere indsigelser, som er fremsat af berørte tredjemænd i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2 (nu artikel 88, stk. 2, EF). I det omfang, hvor medlemsstaten ikke har været i stand til at kommentere disse oplysninger, kan Kommissionen ikke lægge dem til grund for sin beslutning imod denne stat.
Dog kan en sådan tilsidesættelse af retten til kontradiktion kun medføre, at retsakten annulleres, hvis det må antages, at proceduren kunne føre til et andet resultat, såfremt den pågældende mangel ikke havde foreligget.
( jf. præmis 99, 100 og 101 )