1 Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - lige loen - traktatens artikel 119 - direktiv 75/117 - raekkevidde - forskelsbehandling paa grundlag af seksuel orientering - foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 119; Raadets direktiv 75/117)
2 Faellesskabsret - principper - grundlaeggende rettigheder - grundlaget for kontrol med lovligheden af de af Faellesskabet udstedte retsakter - virkninger af de grundlaeggende rettigheder for traktatbestemmelsernes anvendelsesomraade - ingen
3 En arbejdsgivers afslag paa at yde en rejsebegunstigelse for en person af samme koen, som en arbejdstager lever i et fast samlivsforhold med, naar der indroemmes en saadan begunstigelse for en arbejdstagers aegtefaelle eller en person af modsat koen, som arbejdstageren lever i et fast samlivsforhold med uden for aegteskab, er ikke en forskelsbehandling i strid med traktatens artikel 119 eller direktiv 75/117 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemfoerelse af princippet om lige loen til maend og kvinder.
For det foerste kan den betingelse, som er fastsat for at yde en saadan rejsebegunstigelse, nemlig ikke antages at udgoere en direkte forskelsbehandling paa grundlag af koen, da den gaelder ens for kvindelige og mandlige arbejdstagere, idet en mandlig arbejdstager naegtes rejsebegunstigelser for en person, han lever sammen med, hvis denne er af samme koen som arbejdstageren, ligesom de naegtes en kvindelig arbejdstager for en person, hun lever sammen med, hvis denne er af samme koen som hende. For det andet kan faste samlivsforhold mellem to personer af samme koen ikke efter gaeldende ret i Faellesskabet ligestilles med forhold mellem gifte personer eller med faste samlivsforhold uden for aegteskab mellem personer af modsat koen, hvorfor en arbejdsgiver ikke efter faellesskabsretten er forpligtet til at ligestille en person, der lever i et fast samlivsforhold med en partner af samme koen, med en person, som er gift, eller som lever i et fast samlivsforhold uden for aegteskab med en partner af modsat koen. Det tilkommer i givet fald lovgiver at vedtage foranstaltninger, som kan aendre den foreliggende situation.
4 Selv om overholdelsen af de grundlaeggende rettigheder, der indgaar som en integrerende del af faellesskabsrettens generelle principper, er en betingelse for, at Faellesskabets retsakter er lovlige, kan disse rettigheder dog ikke i sig selv medfoere, at de udvider anvendelsesomraadet for traktatens bestemmelser ud over de gaeldende rammer for Faellesskabets kompetence.
Hvad angaar den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der hoerer til de internationale bestemmelser om beskyttelse af menneskerettigheder, som Domstolen tager hensyn til ved anvendelsen af faellesskabsrettens generelle principper, kan en udtalelse, som er afgivet af menneskerettighedskomitéen, der er oprettet i henhold til menneskerettighedskonventionens artikel 28, som ikke har bindende retsvirkning, og som ikke indeholder en saerlig begrundelse - og ifoelge hvilken udtalelse udtrykket »koen« i konventionens artikel 2, stk. 1, og artikel 26 maa antages at omfatte seksuelle praeferencer - under alle forhold ikke foere Domstolen til at udvide anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119. Betydningen af denne traktatbestemmelse maa ligesom enhver anden bestemmelse i faellesskabsretten fastlaegges under hensyn til dens ordlyd og formaal samt dens plads i traktatens opbygning og den juridiske sammenhaeng, hvori den indgaar.