1 Tilnaermelse af lovgivningerne - affald - direktiv 75/442 - begreb - stof, som er integreret i en industriel produktionsproces
[Raadets direktiv 75/442, som aendret ved direktiv 91/156, art. 1, litra a)]
2 Miljoe - bortskaffelse af affald - direktiv 91/156 - medlemsstaternes forpligtelser inden for den periode, som er fastsat for gennemfoerelsen - forpligtelse til ikke at traeffe foranstaltninger, som kan bringe virkeliggoerelsen af det i direktivet foreskrevne resultat i fare - den nationale rets bedoemmelse - kriterier
(EF-traktaten, art. 5, stk. 2, og art. 189, stk. 3; Raadets direktiv 91/156)
3 Den omstaendighed alene, at et stof er direkte eller indirekte integreret i en industriel produktionsproces, udelukker ikke, at det omfattes af begrebet affald i den betydning, hvori dette begreb er anvendt i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442 om affald, som aendret ved direktiv 91/156.
Denne konklusion aendrer ikke ved det forhold, at der skal sondres mellem nyttiggoerelsen af affald - i den betydning, hvori dette begreb er anvendt i direktivet - og den normale industrielle behandling af produkter, som ikke er affald.
4 Det foelger af traktatens artikel 5, stk. 2, og artikel 189, stk. 3, saavel som af direktiv 91/156 om aendring af direktiv 75/442 om affald, at den medlemsstat, som direktivet retter sig til, ikke inden for den periode, som er fastsat i direktivet for dets gennemfoerelse, maa traeffe foranstaltninger, som indebaerer, at der er alvorlig fare for, at det i direktivet foreskrevne resultat ikke kan virkeliggoeres inden udloebet af denne periode. Det tilkommer den nationale ret at vurdere, om dette er tilfaeldet med de nationale retsforskrifter, hvis lovlighed den skal bedoemme.
I forbindelse med denne vurdering boer den nationale ret navnlig undersoege dels, om de paagaeldende bestemmelser fremtraeder som en fuldstaendig gennemfoerelse af direktivet, dels undersoege de konkrete virkninger af, at de direktivstridige bestemmelser anvendes, og virkningerne af deres tidsmaessige varighed. Navnlig i det tilfaelde, hvor de paagaeldende bestemmelser fremtraeder som en endelig og fuldstaendig gennemfoerelse af direktivet, vil den omstaendighed, at de ikke er i overensstemmelse med direktivet, kunne give grundlag for en formodning om, at det i direktivet foreskrevne resultat ikke vil blive naaet, saafremt det er umuligt at aendre dem rettidigt. Omvendt vil den nationale ret kunne tage hensyn til, at en medlemsstat er befoejet til at vedtage midlertidige bestemmelser eller til at gennemfoere direktivet gradvist. I saadanne tilfaelde vil den omstaendighed, at overgangsbestemmelser i national ret ikke er i overensstemmelse med direktivet, eller at nogle bestemmelser i direktivet ikke er gennemfoert, ikke noedvendigvis bringe virkeliggoerelsen af det i direktivet foreskrevne resultat i fare.