1 Praejudicielle spoergsmaal - formaliteten - noedvendigheden af at give Domstolen tilstraekkelige oplysninger om sagens faktiske og retlige omstaendigheder
(EF-traktaten, art. 177 (nu art. 234 EF))
2 Konkurrence - faellesskabsregler - materielt anvendelsesomraade - kollektive overenskomster med socialpolitiske maalsaetninger - kollektiv overenskomst om oprettelse af en erhvervspensionsfond - beslutning fra de offentlige myndigheders side om at goere tilslutning til fonden obligatorisk - ikke omfattet
[EF-traktaten, art. 3, litra g) og i) [efter aendring nu art. 3, stk. 1, litra g) og j), EF], art. 5 og art. 85, stk. 1 (nu art. 10 EF og art. 81, stk. 1, EF), og art. 118 og 118 B (EF-traktatens art. 117-120 er erstattet af art. 136 EF - 143 EF)]
3 Konkurrence - faellesskabsregler - virksomhed - begreb - pensionsfond, som skal administrere en tillaegspensionsordning - udformet efter en kapitaliseringsordning - omfattet
(EF-traktaten, art. 85 ff. (nu art. 81 ff. EF))
4 Konkurrence - offentlige virksomheder og virksomheder, som medlemsstaterne indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder - virksomheder, der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse - pensionsfond, som skal administrere en tillaegspensionsordning
(EF-traktaten, art. 86 og 90 (nu art. 82 EF og 86 EF))
1 For at opnaa en fortolkning af faellesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, er det paakraevet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstaendigheder og de regler, som de forelagte spoergsmaal haenger sammen med, eller i alt fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spoergsmaal. Disse krav gaelder ganske saerligt paa visse omraader, som f.eks. konkurrencerettens, der er karakteriseret ved komplekse faktiske og retlige forhold.
De i forelaeggelsesbeslutningerne indeholdte spoergsmaal tjener ikke blot til at saette Domstolen i stand til at give hensigtsmaessige svar, men ogsaa til at give medlemsstaternes regeringer samt andre beroerte parter mulighed for at afgive indlaeg i henhold til artikel 20 i statutten for Domstolen. Det paahviler Domstolen at overvaage, at denne mulighed bevares, naar henses til, at det i henhold til ovennaevnte bestemmelse kun er forelaeggelsesbeslutningerne, der meddeles de paagaeldende parter.
2 Det foelger af en formaalsbestemt og sammenhaengende fortolkning af traktatens artikel 3, litra g) og i) [efter aendring nu artikel 3, stk. 1, litra g) og j), EF], artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1, EF), og artikel 118 og 118 B (traktatens artikel 117-120 er erstattet af artikel 136 EF - 143 EF), at aftaler, der indgaas i forbindelse med kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter med socialpolitiske maalsaetninger for oeje, som f.eks. en forbedring af beskaeftigelses- og arbejdsvilkaarene, som foelge af deres karakter og formaal maa anses for ikke at falde ind under traktatens artikel 85, stk. 1.
En aftale indgaaet i form af en kollektiv overenskomst, der inden for en bestemt branche opretter en tillaegspensionsordning, der administreres af en pensionsfond, hvortil tilslutning kan goeres obligatorisk af de offentlige myndigheder, falder ikke ind under traktatens artikel 85, stk. 1, som foelge af dens karakter og formaal. En saadan ordning sigter i sin helhed mod at sikre alle arbejdstagerne inden for branchen et vist pensionsniveau, og den bidrager saaledes direkte til en forbedring af et af arbejdstagernes arbejdsvilkaar, nemlig deres loen.
En beslutning truffet af de offentlige myndigheder paa begaering af aftalens parter om at goere tilslutning til en saadan fond obligatorisk kan saaledes ikke anses for at forskrive eller fremme indgaaelse af aftaler i strid med traktatens artikel 85 eller forstaerke virkningerne af saadanne aftaler, og den falder derfor ikke ind under de kategorier af lovgivningsforanstaltninger, der skader den effektive virkning af traktatens artikel 3, litra g), artikel 5 (nu artikel 10 EF) og artikel 85.
Det foelger heraf, at traktatens artikel 3, litra g), artikel 5 og artikel 85 ikke er til hinder for en beslutning fra de offentlige myndigheders side om paa begaering af en bestemt branches arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer at goere tilslutning til en erhvervspensionsfond obligatorisk.
3 Begrebet virksomhed i traktatens artikel 85 ff. (nu artikel 81 ff. EF) omfatter enhver enhed, som udoever oekonomisk virksomhed, uanset dens retlige status og dens finansieringsmaade.
En pensionsfond, der administrerer en tillaegspensionsordning og er oprettet i henhold til en kollektiv overenskomst indgaaet mellem en bestemt branches arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og hvortil tilslutning er gjort obligatorisk af de offentlige myndigheder for alle arbejdstagere inden for branchen, og som bygger paa et kapitaliseringsprincip og udoever en oekonomisk virksomhed i konkurrence med forsikringsselskaberne, er en virksomhed i de naevnte bestemmelsers forstand. Hverken det forhold, at den ikke handler med gevinst for oeje, eller det forhold, at der forfoelges et socialt formaal, kan aendre noget ved, at en saadan fond er en virksomhed i traktatens konkurrencereglers forstand.
4 Traktatens artikel 86 og 90 (nu artikel 82 EF og 86 EF) er ikke til hinder for, at de offentlige myndigheder giver en pensionsfond eneret til at administrere en tillaegspensionsordning inden for en bestemt branche.
En erhvervspensionsfonds eneret til at administrere tillaegspensionsordninger inden for en bestemt branche og den hermed forbundne konkurrencebegraensning kan vaere begrundet efter traktatens artikel 90, stk. 2, som en foranstaltning, der er noedvendig med henblik paa opfyldelsen af en saerlig social opgave i almenhedens interesse, som er paalagt fonden.