61996J0056

Fri udveksling af tjenesteydelser - tv-radiospredningsvirksomhed - direktiv 89/552 - tv-radiospredningsorgan, der hoerer under en medlemsstats myndighed - kriterium for afgoerelsen - etablering - tv-radiospredningsorgan, der er etableret i flere medlemsstater

(Raadets direktiv 89/552, art. 2, stk. 1)

Artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv-radiospredningsvirksomhed skal fortolkes saaledes, at et tv-radiospredningsorgan hoerer under den medlemsstats myndighed, i hvilken det er etableret.

Selv om direktivet ikke indeholder nogen udtrykkelig definition af udtrykket »tv-radiospredningsorganer, der hoerer under [en medlemsstats] myndighed«, fremgaar det dog af direktivets artikel 2, stk. 1, at begrebet en medlemsstats myndighed skal forstaas saaledes, at det noedvendigvis omfatter en personel kompetence over for tv-radiospredningsorganerne. En saadan kompetence kan imidlertid kun vaere baseret paa tv-radiospredningsorganernes tilknytning til medlemsstatens retsorden, hvilket er hovedindholdet i etableringsbegrebet i traktatens artikel 59, stk. 1, som efter sin ordlyd forudsaetter, at tjenesteyderen og modtageren af en tjenesteydelse er »bosat« i to forskellige medlemsstater.

I tilfaelde, hvor et tv-radiospredningsorgan er etableret i mere end én medlemsstat, hoerer det under den medlemsstats myndighed, paa hvis omraade organet har midtpunktet for sin virksomhed, saerlig dér, hvor afgoerelserne om programpolitikken og den endelige sammensaetning af programmerne traeffes.

I sag C-56/96,

angaaende en anmodning, som Belgiens Raad van State i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

VT4 Ltd

mod

Vlaamse Gemeenschap,

intervenienter:

Intercommunale Maatschappij voor Gas en Elektriciteit van het Westen (Gaselwest) m.fl.,

Vlaamse Uitgeversmaatschappij NV (VUM),

Integan Intercommunale CV m.fl.,

Vlaamse Televisie Maatschappij NV (VTM),

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 89/552/EOEF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv-radiospredningsvirksomhed (EFT L 298, s. 23),

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne J.L. Murray, C.N. Kakouris, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer) og H. Ragnemalm,

generaladvokat: C.O. Lenz

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- VT4 Ltd ved advokat D. Vandermeersch, Bruxelles

- Vlaamse Gemeenschap ved advokaterne E. Brewaeys og J. Stuyck, Bruxelles

- Vlaamse Televisie Maatschappij NV (VTM) ved advokat L. Neels, Antwerpen, og advokat F. Herbert, Bruxelles

- den tyske regering ved afdelingschef E. Roeder og fuldmaegtig S. Maass, begge Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved kontorchef C. de Salins og ekspeditionssekretaer P. Martinet, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved B.J. Drijber, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 12. december 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af VT4 Ltd ved advokat D. Vandermeersch, af Vlaamse Gemeenschap ved advokaterne E. Brewaeys og J. Stuyck, af Vlaamse Televisie Maatschappij NV (VTM) ved advokat F. Herbert og af Kommissionen ved B.J. Drijber,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. februar 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 14. februar 1996, indgaaet til Domstolen den 26. februar 1996, har Belgiens Raad van State i medfoer af EF-traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af artikel 2 i Raadets direktiv 89/552/EOEF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv-radiospredningsvirksomhed (EFT L 298, s. 23, herefter »direktivet«).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under et annullationssoegsmaal, som VT4 Ltd (herefter »VT4«) har anlagt til proevelse af en afgoerelse, som blev truffet den 16. januar 1995 af den flamske minister for kultur og for anliggender vedroerende Bruxelles, og hvorved tilladelse til viderespredning af VT4's programmer gennem kabelanlaeg blev afslaaet.

3 Direktivets artikel 2, der findes i kapitel II under overskriften »Almindelige bestemmelser«, er affattet saaledes:

»1. Medlemsstaterne skal hver isaer sikre, at alle udsendelser ved tv-radiospredning, der sendes

- af tv-radiospredningsorganer, som hoerer under deres myndighed, eller

- ...

er i overensstemmelse med lovgivningen om udsendelser bestemt for offentligheden i den paagaeldende medlemsstat.

2. Medlemsstaterne skal sikre modtagefrihed og maa ikke hindre retransmission paa deres omraade af fjernsynsudsendelser fra andre medlemsstater af grunde, der falder inden for de ved dette direktiv samordnede omraader ...«

4 Det fremgaar af hovedsagens akter, at Vlaamse Televisie Maatschappij (herefter »VTM«) inden for Vlaamse Gemeenschap (herefter »Det Flamske Faellesskab«) har monopol paa saavel kommercielt tv som paa tv-reklamer. Hjemmelen hertil er to dekreter udstedt af den flamske eksekutivmyndighed, henholdsvis dekret af 28. januar 1987 bl.a. om godkendelse af private tv-institutioner (Belgisch Staatsblad af 19.3.1987) og dekret af 12. juni 1991 om bestemmelser for reklamer og sponsorering i radio og fjernsyn (Belgisch Staatsblad af 14.8.1991, herefter »den flamske eksekutivmyndigheds dekreter«).

5 I henhold til artikel 10, stk. 1, nr. 2, i den flamske eksekutivmyndigheds dekret af 4. maj 1994 om kabeldistributionsnet for radio og fjernsyn, om den tilladelse, der er noedvendig til anlaeg og drift af saadanne net, og om fremme af udsendelse og produktion af fjernsynsprogrammer (Belgisch Staatsblad af 4.6.1994, herefter »kabeldekretet«) skal kabeldistributionsselskaber simultant og fuldstaendigt videresprede VTM's programmer, idet VTM er det eneste private selskab, der er godkendt af den flamske eksekutivmyndighed.

6 Kabeldekretets artikel 10, stk. 2, indeholder foelgende bestemmelser:

»Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan kabeldistributionsselskabet videresprede foelgende programmer gennem sit kabelanlaeg for radio eller tv:

...

4. Lyd- og billedprogrammer fra radio- eller tv-institutioner, der er godkendt af regeringen i en anden medlemsstat i Den Europaeiske Union end Belgien, for saa vidt som den paagaeldende radio- eller tv-institution i vedkommende medlemsstat er undergivet den kontrol, der foeres med radio- eller tv-institutioner, hvis udsendelser er bestemt til offentligheden i medlemsstaten, og denne kontrol rent faktisk angaar overholdelsen af faellesskabsretten, saerlig med hensyn til ophavsretten og ophavsretsbeslaegtede rettigheder samt Den Europaeiske Unions internationale forpligtelser, og for saa vidt som radio- eller tv-institutionen og de programmer, den udsender, ikke strider mod den offentlige orden, saedeligheden og den offentlige sikkerhed i Det Flamske Faellesskab.

...«

7 VT4 er et engelsk selskab, der har sit hjemsted i London. Selskabets hovedvirksomhed er udsendelse af radio- og tv-programmer. Dets eneste aktionaer er et luxembourgsk selskab ved navn Scandinavian Broadcasting Systems SA (SBS). De britiske myndigheder har givet VT4 en »non-domestic satellite licence«.

8 VT4's programmer retter sig til flamske seere, idet de enten udsendes paa nederlandsk eller med nederlandske undertekster. Selve fjernsynssignalet sendes til en satellit fra Det Forenede Kongeriges omraade. I byen Nossegem (i den flamske del af Belgien) raader VT4 over, hvad selskabet betegner som en »afdeling«, som varetager kontakten med annoncoererne og produktionsselskaberne. Paa samme sted indsamles informationer til brug for nyhedsudsendelser.

9 Ved afgoerelsen af 16. januar 1995 afslog den flamske minister for kultur og for anliggender vedroerende Bruxelles at tillade viderespredning af VT4's programmer gennem kabelanlaeg. Afgoerelsen stoettedes i det vaesentlige paa to grunde. For det foerste var VT4 ikke omfattet af anvendelsesomraadet for kabeldekretets artikel 10, stk. 1, nr. 2, da selskabet ikke var godkendt som en privat tv-institution, hvis udsendelser retter sig til offentligheden i hele Det Flamske Faellesskab. VTM var derimod den eneste godkendte institution. For det andet kunne VT4 ikke betragtes som en tv-institution, der var godkendt af en anden medlemsstat, eftersom der rent faktisk var tale om en flamsk institution, som havde etableret sig i en anden medlemsstat for at unddrage sig lovgivningen i Det Flamske Faellesskab. Selv hvis man antog, at VT4 var en britisk station, ville dette ikke vaere tilstraekkeligt til, at betingelserne i kabeldekretets artikel 10, stk. 2, nr. 4, var opfyldt, herunder saerlig betingelsen om, at der faktisk skal foeres kontrol med overholdelsen af faellesskabsretten.

10 Den 24. januar 1995 udsatte Belgiens Raad van State i form af en foreloebig forholdsregel gennemfoerelsen af afgoerelsen efter begaering fra VT4, idet retten fandt, at det anbringende, der var fremfoert til stoette for paastanden om annullation af afgoerelsen - dvs. at direktivets artikel 2, stk. 2, var tilsidesat - var tilstraekkeligt underbygget, og at betingelsen om et alvorligt tab var opfyldt. Som foelge heraf kunne VT4 fra den 1. februar 1995 paa ny faa sit program viderespredt gennem kabelanlaeg i Flandern og Bruxelles. Ved dom af 2. marts 1995 stadfaestede Raad van State derefter den tidligere meddelte udsaettelse, og VT4's program kunne dermed fortsat viderespredes pr. kabel i tiden indtil Raad van State's endelige afgoerelse i hovedsagen blev truffet.

11 Under sagens behandling for den nationale ret blev der henvist til et forslag, Kommissionen havde vedtaget den 22. marts 1995 om aendring af direktivet (EFT C 185, s. 4). Forslaget blev forelagt Raadet og Europa-Parlamentet den 31. maj 1995 samtidig med en beretning om anvendelsen af direktivet (KOM(95) 86 endelig udg., 95/0074 (COD)). Der opstod hermed spoergsmaal om, hvorvidt disse dokumenter og de foreloebige resultater af de droeftelser, der derefter fandt sted i Raadet, kunne have betydning for den anfaegtede afgoerelses lovlighed.

12 Paa denne baggrund besluttede den nationale ret, foer den traf afgoerelse om sagens realitet, at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal:

»Kan der, paa det tidspunkt, hvor den i sagen anfaegtede afgoerelse er truffet - med henblik paa fortolkningen af artikel 2 i Raadet for De Europaeiske Faellesskabers direktiv 89/552/EOEF af 3. oktober 1989 - for saa vidt angaar direktivets personelle anvendelsesomraade tages hensyn til den ovenfor naevnte beretning af 31. maj 1995, til det forslag, Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber har fremsat paa samme dato, og til den ovenfor citerede affattelse, som foreloebigt er vedtaget af De Europaeiske Faellesskabers Ministerraad den 20. november 1995? I bekraeftende fald oenskes det oplyst, hvad der er de forskellige teksters faelles betydningsindhold, som skal laegges til grund for fortolkningen.«

13 Det fremgaar af hovedsagens akter, at den nationale ret med dette spoergsmaal, der er forelagt foer afsigelsen af dommen af 10. september 1996 i sag C-222/94, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Sml. I, s. 4025), i det vaesentlige oensker oplyst, efter hvilke kriterier det skal afgoeres, om tv-radiospredningsorganer hoerer under en medlemsstats myndighed i direktivets artikel 2, stk. 1's forstand.

14 Det bemaerkes, at Domstolen i dommen i sagen Kommissionen mod Det Forenede Kongerige har behandlet spoergsmaalet om fortolkningen af begrebet »myndighed« i udtrykket »tv-radiospredningsorganer, der hoerer under [en medlemsstats] myndighed« i direktivets artikel 2, stk. 1, foerste led.

15 Som Domstolen har konstateret i samme doms praemis 26, indeholder direktivet ikke nogen udtrykkelig definition af udtrykket »tv-radiospredningsorganer, som hoerer under deres myndighed«.

16 Efter en gennemgang af ordlyden af direktivets artikel 2, stk. 1, naaede Domstolen i praemis 40 frem til, at begrebet en medlemsstats myndighed - der benyttes i stk. 1, foerste led - skal forstaas saaledes, at det noedvendigvis omfatter en personel kompetence over for tv-radiospredningsorganerne.

17 Domstolen tilfoejede i samme doms praemis 42, at en personel kompetence for en medlemsstat over for et tv-radiospredningsorgan kun kan vaere baseret paa dettes tilknytning til medlemsstatens retsorden, hvilket er hovedindholdet i etableringsbegrebet i EF-traktatens artikel 59, stk. 1, som efter sin ordlyd forudsaetter, at tjenesteyderen og modtageren af en tjenesteydelse er »bosat« i to forskellige medlemsstater.

18 Heraf foelger, at direktivets artikel 2, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at et tv-radiospredningsorgan hoerer under den medlemsstats myndighed, i hvilken det er etableret.

19 I tilfaelde, hvor samme tv-radiospredningsorgan har flere driftssteder, hoerer organet under den medlemsstats myndighed, i hvilken det har midtpunktet for sin virksomhed. Det tilkommer saaledes den forelaeggende ret, under anvendelse af dette kriterium, at afgoere, hvilken medlemsstat der har befoejelsen til at foere kontrol med VT4's virksomhed, saerlig under hensyn til det sted, hvor beslutningerne vedroerende programpolitikken og den endelige sammensaetning af programmerne traeffes (jf. dommen i sagen Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, praemis 58).

20 Det Flamske Faellesskab har anfoert, at det ikke er tilstraekkeligt til, at bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser finder anvendelse, at tjenesteyderen er etableret i en anden medlemsstat, men at det - som det foelger af dommen af 30. november 1995 i sag C-55/94, Gebhard (Sml. I, s. 4165) - ogsaa maa kraeves, at tjenesteyderen ikke tillige er etableret i vaertsmedlemsstaten.

21 Med denne argumentation tages der ikke hensyn til, at den virksomhed, som udoeves af et tv-radiospredningsorgan, og som bestaar i varigt at levere tjenesteydelser fra den medlemsstat, i hvilken organet er etableret i direktivets artikel 2, stk. 1's forstand, ikke i sig selv indebaerer, at der paa vaertsmedlemsstatens omraade udoeves en virksomhed, som skal underkastes en bedoemmelse med hensyn til, om den er af midlertidig karakter eller ej, saaledes som det var tilfaeldet i dommen i sagen Kommissionen mod Det Forenede Kongerige.

22 Det skal endvidere bemaerkes, at den omstaendighed, at alle udsendelserne og reklameindslagene udelukkende er rettet til de flamske seere, ikke, som VTM har haevdet, i sig selv kan godtgoere, at VT4 ikke kan anses for at vaere etableret i Det Forenede Kongerige. Traktaten indeholder saaledes ikke et forbud mod, at en virksomhed goer brug af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i tilfaelde, hvor den ikke udbyder tjenesteydelser i den medlemsstat, hvor den er etableret.

23 Det foelger af det anfoerte, at direktivets artikel 2, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at et tv-radiospredningsorgan hoerer under den medlemsstats myndighed, i hvilken det er etableret. I tilfaelde, hvor et tv-radiospredningsorgan er etableret i mere end én medlemsstat, hoerer det under den medlemsstats myndighed, paa hvis omraade organet har midtpunktet for sin virksomhed, saerlig dér, hvor afgoerelserne om programpolitikken og den endelige sammensaetning af programmerne traeffes.

Sagens omkostninger

24 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Belgiens Raad van State ved dom af 14. februar 1996, for ret:

Artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/552/EOEF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv-radiospredningsvirksomhed skal fortolkes saaledes, at et tv-radiospredningsorgan hoerer under den medlemsstats myndighed, i hvilken det er etableret. I tilfaelde, hvor et tv-radiospredningsorgan er etableret i mere end én medlemsstat, hoerer det under den medlemsstats myndighed, paa hvis omraade organet har midtpunktet for sin virksomhed, saerlig dér, hvor afgoerelserne om programpolitikken og den endelige sammensaetning af programmerne traeffes.